Guide til Charlotte Amalie
Alt om hovedstaden på St. Thomas. Hvad skal man se i Charlotte Amalie. Hvor skal man spise i Charlotte Amalie? Hvor skal man overnatte i Charlotte Amalie?
Af Kenneth Bo Jørgensen
Skibe så store som provinsbyer i verdens smukkeste, naturlige havn skaber myldretid fra morgen til afgang. Guld. Sølv. Diamanter. Elektronik. Hales ud af de gamle danske pakhuse, der før var fyldt med sukker. En sort mand jonglerer med kegler og råber: Rodgrod mi floode. Han kan genkende en dansker på miles afstand. Han har selv været i Odense.
Skibe så store som provinsbyer i verdens smukkeste, naturlige havn skaber myldretid fra morgen til afgang. Guld. Sølv. Diamanter. Elektronik. Hales ud af de gamle danske pakhuse, der før var fyldt med sukker. En sort mand jonglerer med kegler og råber: Rodgrod mi floode. Han kan genkende en dansker på miles afstand. Han har selv været i Odense.
Alle danskere må foreviges foran det caribiske skilderhus
Det har altid drejet sig om handel og mennesker i Charlotte Amalie. Først handel med mennesker, afrikanere. Siden handel med sukker og eksotisk træ. Og nu handler det om luksus. Men det foregår stadig omkring de gamle danske pakhuse fra 1700-tallet, der ligger lange og lige mellem hovedgaden, Dronningens Gade, og havnen, med navne som General Gade, Trompeter Gade, Brand Stræde, Strand Gade og Gotters Gade. Her lagrede man sukkertønderne, indtil der var skib til Danmark. Tønderne rullede afsted. Nu ruller horder af turister igennem, for mange af de smalle korridorer er nu shopping arkader. Trængsel og alarm året rundt. De kommer om morgenen fra krydstogtskibene, op til otte skibe anløber dagligt, og ud af dem myldrer gloende kreditkort, og så er Charlotte Amalie fyldt til randen. Dronningens Gade lukkes for biler, og der er livligt som en jule-lørdag på Strøget. Og der er også meget at se og høre for dem uden shopping-gen, med musikanter og sælgere med blink i øjet, og guider, der skal have sidste plads fyldt til en rundtur på øen. Sidst på dagen råber chaufførerne fra de åbne busser: Back Ship, Back Ship, og med tunge indkøbsposer køres gæsterne tilbage til de flydende skyskrabere. Der falder ro over byen. I gaderne er der kun lokale og turister fra hotellerne. Restauranter går ned i caribisk tempo, med blide steelpans, mens den sidste vandflyver drøner mod St. Croix. Så er der ikke mere larm den dag.
De gamle lagerbygninger er i dag fyldt med diamanter og sprut, foto Kenneth Bo Jørgensen
Charlotte Amalie er hovedstad for US Virgin Islands, også selv om guvernøren for tiden bor på St. Croix. Her er regeringskontorer og lovgivende forsamling, senatet. Og ingen steder forsøger man at skjule den danske fortid, tværtimod. Den holdes ved lige: Det klassiske Fort Christian ser ud som nyt, og skilderhuset i Kongens Gade er rødere end dem på Amalienborg. Gadenavne er bevaret, og afskærmninger på hushjørner er kanonrør med kongemonogram, noget skulle de gamle kanoner jo bruges til. En byvandring er en historiebog.
Charlotte Amalies naturlige havn har dagligt anløb af krydstogtskibe, foto Kenneth Bo Jørgensen
Charlotte Amalies geografi
Byen er bygget på det indvendige af et vulkankrater, hvoraf den ene side er sunket i havet. Tilbage står den anden side som et amfiteater med havnen som scene. Op ad klipperne ligger huse som hvide pletter med røde tage forbundet af trapper på kryds og tværs. Omkring 50 trappegader gør det nemt at komme op og ned. Man ville gerne op, for jo højere oppe man boede, jo mere luft fik man. Generalguvernøren boede helt på toppen.
Byen delt i tre kvarterer, der stadig hedder: Kongens, Dronningens og Kronprinsens kvarter. Kongens Kvarter er fra sidst i 1600-tallet - her finder man de fleste danske bygninger. Området strækker sig i øst fra Bluebeard Hill til Commandant Gade i vest (ved Fort Christian og Posthuset). De fineste huse lå på de to bakker: Government Hill og Blackbeard Hill.
Dronningens Kvarter er den midterste del af byen med de livlige handelsgader, fra posthuset, forbi biblioteket og hen til Markedspladsn.
Kronprinsens Kvarter er den vestlige del, de knapt så fashionale.
At finde rundt via gadenavne kan være udfordrende, for en gade kan have flere navne. Og et gadenavn kan være brugt flere gange. Fx er der to gader, der hedder Dronningens Gade - hovedgaden i Dronningens Kvarter, og så en gade i Kongens Kvarter helt oppe ved Skytsborg. Og der er tre Nørregader, men de ligger i det mindste alle mod nord.
Byen er bygget på det indvendige af et vulkankrater, hvoraf den ene side er sunket i havet. Tilbage står den anden side som et amfiteater med havnen som scene. Op ad klipperne ligger huse som hvide pletter med røde tage forbundet af trapper på kryds og tværs. Omkring 50 trappegader gør det nemt at komme op og ned. Man ville gerne op, for jo højere oppe man boede, jo mere luft fik man. Generalguvernøren boede helt på toppen.
Byen delt i tre kvarterer, der stadig hedder: Kongens, Dronningens og Kronprinsens kvarter. Kongens Kvarter er fra sidst i 1600-tallet - her finder man de fleste danske bygninger. Området strækker sig i øst fra Bluebeard Hill til Commandant Gade i vest (ved Fort Christian og Posthuset). De fineste huse lå på de to bakker: Government Hill og Blackbeard Hill.
Dronningens Kvarter er den midterste del af byen med de livlige handelsgader, fra posthuset, forbi biblioteket og hen til Markedspladsn.
Kronprinsens Kvarter er den vestlige del, de knapt så fashionale.
At finde rundt via gadenavne kan være udfordrende, for en gade kan have flere navne. Og et gadenavn kan være brugt flere gange. Fx er der to gader, der hedder Dronningens Gade - hovedgaden i Dronningens Kvarter, og så en gade i Kongens Kvarter helt oppe ved Skytsborg. Og der er tre Nørregader, men de ligger i det mindste alle mod nord.
Sådan så Dronningens Gade ud, da den var dansk. Ret meget kan genkendes i dag.
Charlotte Amalie
Charlotte Amalies historie
Oprindeligt hed byen Taphus, for den bestod af værtshuse, der havde Caribiens værste pirater ved stambordene (se Historie). Det var for at pynte på imaget, at man i 1691 opkaldte den efter Chr. 5´s dronning, Charlotte Amalie. Senere blev byen en af Amerikas vigtigste handelsbyer, og i 1830 var det Danmarks største provinsby med 11.000 indbyggere. Den blev blandt andet stor, fordi den havde religionsfrihed. Meget lidt er tilbage fra den ældste tid, for seks voldsomme brande indtil midten af 1800-tallet fjernede det meste. Derefter skulle huse bygges af sten med en vis afstand, og det hjalp. Så det meste er fra 1800-tallet.
Oprindeligt hed byen Taphus, for den bestod af værtshuse, der havde Caribiens værste pirater ved stambordene (se Historie). Det var for at pynte på imaget, at man i 1691 opkaldte den efter Chr. 5´s dronning, Charlotte Amalie. Senere blev byen en af Amerikas vigtigste handelsbyer, og i 1830 var det Danmarks største provinsby med 11.000 indbyggere. Den blev blandt andet stor, fordi den havde religionsfrihed. Meget lidt er tilbage fra den ældste tid, for seks voldsomme brande indtil midten af 1800-tallet fjernede det meste. Derefter skulle huse bygges af sten med en vis afstand, og det hjalp. Så det meste er fra 1800-tallet.
Seværdigheder i Charlotte Amalie
1. Fort Christian, 2. Emancipation Park, 3. Posthus, 4. Dronningens Gade, 5. Frederikskirken, 6. Brødremenigheden, 7. Bluebeard, 8. Kongens Gade, 9. De 99 trin, 10. Crown House, De Tre Dronninger, Villa Notman og Skytsborg, 11. Dansk Kirkegård, 12. Cathrineberg, 13. Synagogen, 14. Reformerte kirke, 15. Historisk Trust udstilling
Træk i kortet for at få præcise placeringer.
Fort Christian (1 på kortet)
Det første danske fort i Vestindien er i dag et Nationalt Landemærke, foto Kenneth Bo Jørgensen
Adgang: ma-fr, 8.30-16, entre $10 for voksne, $7 for børn, tlf. 340-776-4566
Den røde fæstning med det markante klokketårn over indgangen er den ældste bygning på St. Thomas, og en kronjuvel blandt hele Vestindiens fortidsminder. Den står på USAs liste over uerstattelig kulturarv. Og efter en restaurering på mere end ti år, står bygningen næsten som i 1800-tallet, men ikke før, for det gamle fort fra 1666 kan knap anes længere. Man kan dog nu se den oprindelige brolægning, som er blevet afdækket under restaureringen. Inden fortet blev museum i 1982, var det både politistation, domhus og fængsel. I dag fortæller det om livet i den danske kolonitid. Hele fortet er åbent, og man kan gå rundt på de fire bastioner med skøn udsigt ud over havnen og op ad byens bjergside. Man får udleveret et lamineret ark, så man kan tage sin egen selv-guidede tur:
Den røde fæstning med det markante klokketårn over indgangen er den ældste bygning på St. Thomas, og en kronjuvel blandt hele Vestindiens fortidsminder. Den står på USAs liste over uerstattelig kulturarv. Og efter en restaurering på mere end ti år, står bygningen næsten som i 1800-tallet, men ikke før, for det gamle fort fra 1666 kan knap anes længere. Man kan dog nu se den oprindelige brolægning, som er blevet afdækket under restaureringen. Inden fortet blev museum i 1982, var det både politistation, domhus og fængsel. I dag fortæller det om livet i den danske kolonitid. Hele fortet er åbent, og man kan gå rundt på de fire bastioner med skøn udsigt ud over havnen og op ad byens bjergside. Man får udleveret et lamineret ark, så man kan tage sin egen selv-guidede tur:
Isolationscellen
Man starter besøget i venstre side: i fangehullerne. De var i brug langt op i 1970´erne, da fortet var fængsel, og rart har der ikke været, kan man forvisse sig om. I højre side af fortet ligger de celler, hvor skurkeguvernørerne Esmit sad indespærret, og her havde de det udmærket. Men her i den almindelige afdeling var det råt. Man kan se de celler, der blev brugt til slaverne, der blev straffet under uhumske forhold. Hvis man have et ekstra gys, kan man åbne en lille låge og kigge ind i isolationscellen. Man kan ikke se noget, og det kunne fangerne så heller ikke. Se foto ved siden af - det er taget med blitzen.
At det er gået voldsomt til, fik man bekræftet under den nylige restaurering af brolægningen. Her fandt man massegrave, hvor straffede slaver bare var kulet i jorden. De blev ved den lejlighed gravet op, og de har fået et pænt gravsted i kapellet.
Undervejs i den selv-guidede ture er der lavet små tableauer, der fortæller lidt om den gamle kolonitids-historie.
At det er gået voldsomt til, fik man bekræftet under den nylige restaurering af brolægningen. Her fandt man massegrave, hvor straffede slaver bare var kulet i jorden. De blev ved den lejlighed gravet op, og de har fået et pænt gravsted i kapellet.
Undervejs i den selv-guidede ture er der lavet små tableauer, der fortæller lidt om den gamle kolonitids-historie.
Christian IX i skammekrogen
I det første rum i stueetagen til venstre finder man den retssal, hvor man dømte forbrydere helt op i sidste århundrede. Oprindeligt var det fortets kirkesal, som var i fuld sving hver søndag med flere gudstjenester, en på dansk og en på kreolsk. I hjørnet står nu stakkels Christian IX. Eller i hvert fald hans enorme bronzehoved, som engang så truende ned på folk, der svalede sig i parken over for. Nu er Christian IX forvist hertil efter lidt historisk udrensning. Læs om den her.
Guvernørens stilfulde stuer ligger lidt længere fremme, og her mangler ikke noget. Man ser fine mahogni-møbler med fletværk i sæderne, så de danske numser kunne ånde så dejligt. Og se bare borddækningen, ægte kongeligt dansk porcelæn. Alle genstandene er autentiske. Desværre er mange ting gik tabt under renoveringen. Hvem savner ikke guvernørens barberspejl med Dannebrog, og det danske lokum, som var en guvernør værdig, for det var faktisk hans helt private. Det dukker nok op.
Guvernørens stilfulde stuer ligger lidt længere fremme, og her mangler ikke noget. Man ser fine mahogni-møbler med fletværk i sæderne, så de danske numser kunne ånde så dejligt. Og se bare borddækningen, ægte kongeligt dansk porcelæn. Alle genstandene er autentiske. Desværre er mange ting gik tabt under renoveringen. Hvem savner ikke guvernørens barberspejl med Dannebrog, og det danske lokum, som var en guvernør værdig, for det var faktisk hans helt private. Det dukker nok op.
Fortets indre gård har fået den oprindelige brolægning tilbage, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fortets historie
Fortet var det første bygningsværk på øen, og det blev opkaldt efter Chr. 5 og påbegyndt i 1666 og stod færdigt i 1680 – se historie. I storhedstiden var fortet bemandet med 46 soldater. Oprindeligt var der i midten af gården et højt tårn, Trygborg, hvorfra man kunne holde udkig efter pirater og oprørske slaver. Desuden havde det oprindelige fort også bolig til guvernøren, lager til opbevaring af slaver og auktionshal for slavehandel - og kirke. Dengang var kirkegang så vigtig, at man skulle betale 25 pund tobak i bøde, hvis man skulkede en søndag. Både den første reformerte og den første lutheranske kirke på øerne er grundlagt på fortet.
Klokketårnet kom på i 1784, det ringede hver dag ved vagtskifte kl. 11.30. Det var signal til øens kvinder om, at de kunne sætte maden på bordet, for nu kom mændene hjem til frokost. I krisetider skulle alle øens indbyggere overnatte på fortet. To kanonskud var signal om, at alle skulle indfinde sig, med husdyr, og så blev porten låst for natten. Men det slog formentlig flere ihjel, end piraterne ville have gjort, for sygdomme kom til at hærge under de trange forhold. Her havde slaverne for en gangs skyld en fordel, for de blev regnet for så lidt, at de skulle sove uden for porten. De undgik derfor at blive smittet.
Støt guiden via MobilePay på 20216673
USVI Senat
Senatet ligger i en oprindelig dansk kaserne, foto Kenneth Bo Jørgensen
Legislature Building - Senatet
På den anden side af vejen, på en tange i havnen, opførte man i 1874 den smukke bygning i italiensk renæssance, malet i pistaciegrøn med hvide skodder. Siden har den skiftet farve nogle gange og også anvendelse. Danskerne brugte den som kaserne, og den overtog de amerikanske marinesoldater. Siden blev det highskole, indtil det blev øernes senat. På pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang i 1917, mens det danske krigsskib Valkyrien lå ude i havnen og saluterede. Soldater fra Danmark og USA stod opmarcheret foran bygningen, og så blev der råbt: Hal Dannebrog ned. Og op røg Stars and Stripes. På malerier og i guider vil man se og høre, at Dannebrog blev taget ned på det sted, hvor der står et springvand. Men flagstangen stod faktisk længere nede ved vandet. Det gav så megen forvirring, at en dansk organisation til sidst forærede byen den flagstang, der står helt tæt på strandkanten, og den blev sat præcist på det sted, hvor flagstangen stod i 1917. Man gentager ceremonien på jubilæumsdage, senest i 2017 på 100 årsdagen.
På den anden side af vejen, på en tange i havnen, opførte man i 1874 den smukke bygning i italiensk renæssance, malet i pistaciegrøn med hvide skodder. Siden har den skiftet farve nogle gange og også anvendelse. Danskerne brugte den som kaserne, og den overtog de amerikanske marinesoldater. Siden blev det highskole, indtil det blev øernes senat. På pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang i 1917, mens det danske krigsskib Valkyrien lå ude i havnen og saluterede. Soldater fra Danmark og USA stod opmarcheret foran bygningen, og så blev der råbt: Hal Dannebrog ned. Og op røg Stars and Stripes. På malerier og i guider vil man se og høre, at Dannebrog blev taget ned på det sted, hvor der står et springvand. Men flagstangen stod faktisk længere nede ved vandet. Det gav så megen forvirring, at en dansk organisation til sidst forærede byen den flagstang, der står helt tæt på strandkanten, og den blev sat præcist på det sted, hvor flagstangen stod i 1917. Man gentager ceremonien på jubilæumsdage, senest i 2017 på 100 årsdagen.
Støt guiden via MobilePay på 20216673
Emancipation Park (2 på kortet)
Her har danskere svalet sig i træernes skygge i mange hundrede år - med musik fra pavillonen
Freedom skal erstatte Christian IX
Parken er perfekt til et lunch-break. Køb et måltid fra madvognen. Bare stig op på trinbrættet og bestil. Der bliver hældt op med en slev på en plastikbakke, og det smager fortrinligt. Og så har man fra sin bænk udsigt over Fort Christian, havnen, markedet og folkelivet – indtil 2021 overvåget af en bøs buste af Chr. IX (1863-1906), men efter folkeligt pres blev han fjernet og erstattet med statuen Freedom, også kaldet Conch Shell Blower. Den stod før på et mindre centralt sted (Læs om Christians afgang her)
Tidligere kom borgerskabet i parken om søndagen for at svale sig i pokkenholt-træernes skygge og lytte til danske militærorkestre. Først i 1907 fik et lokalt band lov at spille. Det var 18 hjemmefødte musikere, der dermed dannede Lionel Robert’s Brass Band. Pavillonen i parken bruges stadig til musik, og den er som regel startsted for festivaler og store begivenheder.
Parken hed oprindeligt King Frederiks Park, senere Toldbodparken, men den blev omdøbt, fordi det var i denne park, at indbyggerne på St. Thomas i 1848 fik besked om, at Peter von Scholten på St. Croix havde givet efter for slavernes krav om at blive frie. Freedom blev skabt i 1998 i anledning af 150-året for slavernes frigivelse. Alle tre øer har en. Den forestiller en afrikaner, der blæser til oprør i en konkylie – en tutu. Også Danmark har en Freedom, som vi fik i gave fra øerne. Den står ved Eigtveds Pakhus i København.
Tidligere kom borgerskabet i parken om søndagen for at svale sig i pokkenholt-træernes skygge og lytte til danske militærorkestre. Først i 1907 fik et lokalt band lov at spille. Det var 18 hjemmefødte musikere, der dermed dannede Lionel Robert’s Brass Band. Pavillonen i parken bruges stadig til musik, og den er som regel startsted for festivaler og store begivenheder.
Parken hed oprindeligt King Frederiks Park, senere Toldbodparken, men den blev omdøbt, fordi det var i denne park, at indbyggerne på St. Thomas i 1848 fik besked om, at Peter von Scholten på St. Croix havde givet efter for slavernes krav om at blive frie. Freedom blev skabt i 1998 i anledning af 150-året for slavernes frigivelse. Alle tre øer har en. Den forestiller en afrikaner, der blæser til oprør i en konkylie – en tutu. Også Danmark har en Freedom, som vi fik i gave fra øerne. Den står ved Eigtveds Pakhus i København.
Liberty Bell fejrer også engelske bosættere
Et af parkens store klenodier er klokken i hjørnet ud mod Toldboden. Det er en kopi af den legendariske Liberty Bell, som efter sigende ringede, da USA's grundlæggere underskrev Frihedsbrevet, som løsrev staterne fra England. Det er tvivlsomt, for klokken havde et knæk, der gjorde den ubrugelig, men skidt nu være med det. Omkring 1950 blev der i Frankrig støbt 53 nøjagtige kopier, ikke bare i udseende, men også i klang, og de blev spredt til alle stater og territorier, så man kunne værdsætte The Land of the Free. Pengene kom fra Finansministeriet, der havde fået overskud på nogle statsobligationer. Men klokken i Charlotte Amalie kan mere. For den fejrer også, at St. Thomas var første stop for de 144 engelske nybyggere, der tog til Nordamerika og etablerede den første engelske by, Jamestown i Virginia. De kom 4. april 1607 og var her i tre dage. 13. maj 1607 etablerede de den første engelske kolonisering uden for de britiske øer, og det blev så til staten Virginia og siden til USA. I anledning af 350-året for nybyggernes ophold, forærede Virginia den mindeplade, som er sat på klokken.
Langs parken ligger flere bygninger fra kolonitiden. Hele den ene langside er domineret af det, der var byens fine hotel: Grand Hotel. Engang var det en etage højere, men den tog en orkan med sig. Nu er der butikker og kontorer. I parken op til fortet ligger Vendor´s Plaza – ud til Dronningens gade. Under pokkenholt-træer er hundredvis af boder med T-shirts, kunsthåndværk, musik og den slags.
Toldboden - engang byens vigtigste bygning - sælger nu t-shirts
Toldboden
Op til parken ligger den gamle toldbod, Det var denne toldbod, som blandt andre Peter von Scholten var chef for. Uden for er der nu taxaholdeplads. og i årevis var huset mere kendt som hjemsted for smykkeimperiet Little Switzerland. Det var her, at forretningen startede, senere har den fået forretninger på alle tre øer. Nu er smykkerne ude, og man sælger t-shirts som en filial af T-Shirt lageret oppe på Mountain Top, her er bare et lille udpluk, der kan være stort nok. Og så afgår her taxaer op til "the real thing.". Toldboden hører med til det historiske område, som er fredet, men bygningen er ikke nær så fin som naboen:
Op til parken ligger den gamle toldbod, Det var denne toldbod, som blandt andre Peter von Scholten var chef for. Uden for er der nu taxaholdeplads. og i årevis var huset mere kendt som hjemsted for smykkeimperiet Little Switzerland. Det var her, at forretningen startede, senere har den fået forretninger på alle tre øer. Nu er smykkerne ude, og man sælger t-shirts som en filial af T-Shirt lageret oppe på Mountain Top, her er bare et lille udpluk, der kan være stort nok. Og så afgår her taxaer op til "the real thing.". Toldboden hører med til det historiske område, som er fredet, men bygningen er ikke nær så fin som naboen:
En af USAs første moderne bygninger
Toldbodgade 48B:
Hamburg-America Line
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Menden meget firkantede toetagers bygning ved siden af Toldboden (ned mod havnen) er en historisk fredet bygning. Den blev bygget i 1914 som kontor for Hamburg-America Line, men huset rummede også Det Kejserlige Tyske Konsulat, som af gode grunde blev kortvarigt, for de blev smidt ud, da USA gik ind i 1. verdenskrig. Siden blev huset domhus, indtil man fik finere forhold, og nu står det nærmest tomt. Ikke desto mindre er det i 1978 optaget på den prestigefulde National Register of Historic Places. Det skyldes, at huset er et af de tidligste eksempler på moderne arkitektur i USA - altså en forløber for skyskraberne, opført i armeret beton. Derfor må det også være et af de tidligste danske eksempler på modernisme. Desværre ikke tegnet af en dansker, men af den tyske arkitekt Fritz Klein - ikke at forveksle med krigsforbryderen
Hamburg-America Line
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Menden meget firkantede toetagers bygning ved siden af Toldboden (ned mod havnen) er en historisk fredet bygning. Den blev bygget i 1914 som kontor for Hamburg-America Line, men huset rummede også Det Kejserlige Tyske Konsulat, som af gode grunde blev kortvarigt, for de blev smidt ud, da USA gik ind i 1. verdenskrig. Siden blev huset domhus, indtil man fik finere forhold, og nu står det nærmest tomt. Ikke desto mindre er det i 1978 optaget på den prestigefulde National Register of Historic Places. Det skyldes, at huset er et af de tidligste eksempler på moderne arkitektur i USA - altså en forløber for skyskraberne, opført i armeret beton. Derfor må det også være et af de tidligste danske eksempler på modernisme. Desværre ikke tegnet af en dansker, men af den tyske arkitekt Fritz Klein - ikke at forveksle med krigsforbryderen
Posthuset ligger ud til Educator Square
Posthus (3 på kortet)
Emancipation Gardens Station hedder posthuset, der er udsmykket med to store malerier med motiver fra øernes historie, malt af Stevan Dohanos (1941). Man kan kigge ind og se dem, uanset om posthuset har åbent. På pladsen foran posthuset er der statuer af helte fra øernes historie. Pladsen fyldes ofte op af bands, der underholder på travle dage.
Pladsen uden for posthuset kaldes Educators Square for at fejre alle lærere med udgangspunkt i statuerne af berømte lokale kulturpersoner. Rothchild Francis, som var en af arbejderbevægelsens ledere. J. Antonio Jarvis, der var maler, poet og musiker - og medstifter af den lokale avis. Og Edith Williams, som fik indført frokost på skolerne.
Støt guiden via MobilePay på 20216673
Dronningens Gade (4 på kortet)
De elegante, nedkølede smykkeforretninger glimrer, aldrig har man set så meget guld på ét strøg. Guld og sølv dominerer Dronningens Gade, men der er også plads til røg- og sprutforretninger. Gadesælgere råber: Flæskesteg! eller andre kendte retter, når de ser en dansker, for vi er jo næsten i familie, og der bliver budt hjertelig velkommen. I de smalle stræder mellem hovedgaden og havnen er der restauranter i behagelig skygge af de gamle danske pakhuse. Flere stræder er blevet overdækkede forretningsstrøg, som er smukt indrettet mellem de gamle mure, der er pyntet op med malerier og fotografier fra kolonitiden. Midt i det moderne virak er der danske fortidslevn: I Hibiscus Alley udstilles en af de skinnevogne, som fragtede varer mellem pakhusene og kajen, for så at blive lastet på mindre både og roet ud til skibene. I gamle dage var der et omfattende skinnenet i byen, og de små vogn skramlede af sted hele dagen. På nogle af de udendørs vægge kan man finde rester af pakhuse, der stammer fra 1700-tallet. De afslører sig, når kalken falder bort, for så ligner de nærmest kunstværker, bygget af alle mulige slags sten, mursten og koraller, sat sammen med sand og sirup. Se solursmonumentet. Det skal minde om en dansk astronomisk ekspedition: Mange kom nemlig for at studere himlen, fordi vejret er så klart.
A. H. Riises Mall viser det rå murværk, som danskerne var eksperter i at bygge af alt og ingenting
A.H. Riise Mall, Dronningens Gade 37, tlf. 340-777-2222
Flere forretninger i gaden hedder Riise, opkaldt efter den danske handelsmand, Albert Heinrich Riise (1810-82). Han var apoteker i byen i 1838 og blev kendt som en af de bedste i Caribien. Rigtig rig blev han, da han fandt på at presse olie af bay-rum træet på St. John. Det lavede han til bay-rum – en hårbalsam og aftershave, som blev en stor succes i Europa. I 1868 vendte han stjernerig hjem til Danmark, men hans navn lever her endnu. Der levede efterkommere af Riise på St. Thomas indtil 2005.
Det af de vigtigste stræder mellem Dronningens Gade og havnen og let at kende, for på hovedgaden er det en barsk stenbygning, og ud mod havnen er det Rolex-huset. Her er stort set det samme som i de andre stræder, diamanter, sprut, cigarer, men også en tyrkisk bazar, et galleri, belgisk chokolade – og en isbutik. Der er to restauranter Cafe Amici, en Italiens bistro og en calypso cafe med sandwich og kaffebar.
Flere forretninger i gaden hedder Riise, opkaldt efter den danske handelsmand, Albert Heinrich Riise (1810-82). Han var apoteker i byen i 1838 og blev kendt som en af de bedste i Caribien. Rigtig rig blev han, da han fandt på at presse olie af bay-rum træet på St. John. Det lavede han til bay-rum – en hårbalsam og aftershave, som blev en stor succes i Europa. I 1868 vendte han stjernerig hjem til Danmark, men hans navn lever her endnu. Der levede efterkommere af Riise på St. Thomas indtil 2005.
Det af de vigtigste stræder mellem Dronningens Gade og havnen og let at kende, for på hovedgaden er det en barsk stenbygning, og ud mod havnen er det Rolex-huset. Her er stort set det samme som i de andre stræder, diamanter, sprut, cigarer, men også en tyrkisk bazar, et galleri, belgisk chokolade – og en isbutik. Der er to restauranter Cafe Amici, en Italiens bistro og en calypso cafe med sandwich og kaffebar.
Pisarros gård
Pisarro Gallery, Dronningens Gade 14, ma-fr 10-17, tlf. 340 774 4621
På første sal blev kunstneren Camille Pissaro født i 1830, og det fejres i dag med et galleri, hvor lokale kunstnere udstiller. Der er planer om et museum, men indtil videre er det blevet til mindeopslag i smøgen. Der har været ballade om de fem værker, som man ved, at han efterlod på St. Thomas, og som man vurderer er helt uvurderlige. Guvernøren hævder, at han har dem i sikkerhed, i privaten, og derfor har han ikke ønsket at vise dem frem. Læs mere om Pisarro under Kendte Dansk-Vestindere.
Enid Baa Library and Archives, Dronningens Gade 20, ma-fr 9-17, tlf. 340 774 0630
Øens offentlige bibliotek har efterhånden fået flere af de arkivalier overført fra København, som man aftalte for 20 år siden. Det har holdt hårdt, men man har afventet, at forholdene blev trygge. Visse arkivalier har man ladet blive i København, simpelt hen fordi klimaet ville æde dem op. Der er masser at gå i krig med for slægtsforskere. Bygningen tilhørte tidligere en rig handelsmand, og det har også været øens senat. Siden blev det bibliotek, og det er blevet omfattende renoveret de senere år. Planen er, at det fremover også skal have forretninger og være et besøgscenter for turister.
På første sal blev kunstneren Camille Pissaro født i 1830, og det fejres i dag med et galleri, hvor lokale kunstnere udstiller. Der er planer om et museum, men indtil videre er det blevet til mindeopslag i smøgen. Der har været ballade om de fem værker, som man ved, at han efterlod på St. Thomas, og som man vurderer er helt uvurderlige. Guvernøren hævder, at han har dem i sikkerhed, i privaten, og derfor har han ikke ønsket at vise dem frem. Læs mere om Pisarro under Kendte Dansk-Vestindere.
Enid Baa Library and Archives, Dronningens Gade 20, ma-fr 9-17, tlf. 340 774 0630
Øens offentlige bibliotek har efterhånden fået flere af de arkivalier overført fra København, som man aftalte for 20 år siden. Det har holdt hårdt, men man har afventet, at forholdene blev trygge. Visse arkivalier har man ladet blive i København, simpelt hen fordi klimaet ville æde dem op. Der er masser at gå i krig med for slægtsforskere. Bygningen tilhørte tidligere en rig handelsmand, og det har også været øens senat. Siden blev det bibliotek, og det er blevet omfattende renoveret de senere år. Planen er, at det fremover også skal have forretninger og være et besøgscenter for turister.
Engang Danmarks Nationalbank, nu Bank of St. Thomas, foto Kenneth Bo Jørgensen
Markedspladsen, Dronningens Gade, hver lørdag 5-12
Det nuværende frugt- og grøntmarked var i 1800-tallet centrum for slavehandel. Her blev afrikanerne sat til skue, og her blev de inspiceret og undersøgt på ydmygende måder. Pladsen hed Cassimir Plads – opkaldt efter guvernør Cassimir von Scholten, far til Peter, men den blev i 1946 omdøbt efter borgerretsforkæmperen, Rothschild Francis. Selve det overdækkede marked - taget er i øvrigt fra en gammel jernbanestation, og det flyver tit af, blev i 1984 navngivet Sanderilla Thomas Bungalow efter en kvinde, der havde solgt varer under taget i 53 år. Det er mest kvinder, der sælger her, fredag og lørdag. Pladsen bruges også til forsamlinger, demonstrationer, politiske møder og det årlige Carnival Food Fair.
I den gamle bygning på hjørnet med det flotte smedejernsgelænder rundt om første sal over for, er der nu forretning, men i gamle dage var det sæde for Danmarks Nationalbank.
Det nuværende frugt- og grøntmarked var i 1800-tallet centrum for slavehandel. Her blev afrikanerne sat til skue, og her blev de inspiceret og undersøgt på ydmygende måder. Pladsen hed Cassimir Plads – opkaldt efter guvernør Cassimir von Scholten, far til Peter, men den blev i 1946 omdøbt efter borgerretsforkæmperen, Rothschild Francis. Selve det overdækkede marked - taget er i øvrigt fra en gammel jernbanestation, og det flyver tit af, blev i 1984 navngivet Sanderilla Thomas Bungalow efter en kvinde, der havde solgt varer under taget i 53 år. Det er mest kvinder, der sælger her, fredag og lørdag. Pladsen bruges også til forsamlinger, demonstrationer, politiske møder og det årlige Carnival Food Fair.
I den gamle bygning på hjørnet med det flotte smedejernsgelænder rundt om første sal over for, er der nu forretning, men i gamle dage var det sæde for Danmarks Nationalbank.
Nørregade (5 på kortet)
Betania, kendt som Jacob Linds Hus
Nørregade 6: Bethania.
Det første store gule hus er Frederikskirkens menighedshus og bruges til den lutherske menigheds arrangementer. Man er velkommen til at kigge ind, hvis porten er åben. Det blev opført sidst i 1700-tallet til byfoged Bent Stenson. Men fik sin storhedstid, da det fra 1806 til 1827 var hjem for den danske købmand, Jacob Lind. Derfor kaldes det også Jacob Linds Hus. Ham husker alle, for hans søn Edward blev gift med Susan Morse, datter af telegrafens opfinder, Samuel Morse. En oplysning, som er rigtig god at prale med. Det har både været alderdomshjem og posthus, indtil kirken overtog det. Det er dog ikke præstebolig, den ligger bag ved i kirken, Kongens Gade. Huset virker bombastisk fra gaden, mens bagsiden er langt mere indbydende med en stor trappe med åbne arme, men det er altså kun for indbudte gæster. Men er døren åben, kan man bare gå ind.
Det første store gule hus er Frederikskirkens menighedshus og bruges til den lutherske menigheds arrangementer. Man er velkommen til at kigge ind, hvis porten er åben. Det blev opført sidst i 1700-tallet til byfoged Bent Stenson. Men fik sin storhedstid, da det fra 1806 til 1827 var hjem for den danske købmand, Jacob Lind. Derfor kaldes det også Jacob Linds Hus. Ham husker alle, for hans søn Edward blev gift med Susan Morse, datter af telegrafens opfinder, Samuel Morse. En oplysning, som er rigtig god at prale med. Det har både været alderdomshjem og posthus, indtil kirken overtog det. Det er dog ikke præstebolig, den ligger bag ved i kirken, Kongens Gade. Huset virker bombastisk fra gaden, mens bagsiden er langt mere indbydende med en stor trappe med åbne arme, men det er altså kun for indbudte gæster. Men er døren åben, kan man bare gå ind.
Frederikskirken har åbne arme
Nørregade 7: Frederikskirken
En majestætisk stentrappe åbner sine arme og nærmest fører en op til kirken, der huser den næstældste lutheranske menighed i Amerika. Kom forbi en søndag kl. 9 til en vaskeægte caribisk/dansk gudstjeneste, og mærk bruset, når alle synger med, det kan høres helt ned til fortet. Og bliv, selv om alle begynder at hilse og kramme. Det er ikke tegn på farvel, men en del af gudstjenesten. Tag i øvrigt nogenlunde pænt tøj på, ingen strandtøj.
Menigheden blev grundlagt i 1666, da de første danskere ankom. I første omgang holdt man gudstjeneste i private hjem, men efter nogle år byggede man et lille kapel inde på fortets gårdsplads. Her kan man stadig se nogle af de gravmæler, der blev sat dengang. Siden blev der bygget kirker uden for uden for fortet, hvoraf dette er den tredje. Den gotiske bygning stod færdig i 1793. Finansieret med et lån fra private, herunder et lån fra en frineger. Tårnet kom først på i 1871. Kirken havde én dansk præst, men to menigheder, en hvid og en sort, og der var to gudstjenester, en på dansk og en på kreolsk. Desuden fungerede den i lange perioder også som Den Anglikanske Kirke og Den hollandsk Reformerte, så der blev også talt engelsk. Man var large dengang. Den sidste gudstjeneste på dansk blev holdt i 1930´erne.
Indvendig ser man danske gravsten i mure og gulve. En broget blanding af skæbner, som man kan læse sig til. Fra barnedød til soldaterfald. Og der er mange af dem. Flere gange er gulvene gravet op, så man kunne ommøblere kisterne og give plads til flere. Skibet i kirken er en kopi af skoleskibet Danmark, skænket ved en mindegudstjeneste i 1992 i anledning af 75-året for salget af øerne. Et andet af kirkens klenodier er en sølv-alterkalk fra 1500-tallet. Ved indgangen kan man i gæstebogen se, at dronning Margrethe var på besøg i 1976. Prædikestolen og koret er lavet i lokal mahogni.
En majestætisk stentrappe åbner sine arme og nærmest fører en op til kirken, der huser den næstældste lutheranske menighed i Amerika. Kom forbi en søndag kl. 9 til en vaskeægte caribisk/dansk gudstjeneste, og mærk bruset, når alle synger med, det kan høres helt ned til fortet. Og bliv, selv om alle begynder at hilse og kramme. Det er ikke tegn på farvel, men en del af gudstjenesten. Tag i øvrigt nogenlunde pænt tøj på, ingen strandtøj.
Menigheden blev grundlagt i 1666, da de første danskere ankom. I første omgang holdt man gudstjeneste i private hjem, men efter nogle år byggede man et lille kapel inde på fortets gårdsplads. Her kan man stadig se nogle af de gravmæler, der blev sat dengang. Siden blev der bygget kirker uden for uden for fortet, hvoraf dette er den tredje. Den gotiske bygning stod færdig i 1793. Finansieret med et lån fra private, herunder et lån fra en frineger. Tårnet kom først på i 1871. Kirken havde én dansk præst, men to menigheder, en hvid og en sort, og der var to gudstjenester, en på dansk og en på kreolsk. Desuden fungerede den i lange perioder også som Den Anglikanske Kirke og Den hollandsk Reformerte, så der blev også talt engelsk. Man var large dengang. Den sidste gudstjeneste på dansk blev holdt i 1930´erne.
Indvendig ser man danske gravsten i mure og gulve. En broget blanding af skæbner, som man kan læse sig til. Fra barnedød til soldaterfald. Og der er mange af dem. Flere gange er gulvene gravet op, så man kunne ommøblere kisterne og give plads til flere. Skibet i kirken er en kopi af skoleskibet Danmark, skænket ved en mindegudstjeneste i 1992 i anledning af 75-året for salget af øerne. Et andet af kirkens klenodier er en sølv-alterkalk fra 1500-tallet. Ved indgangen kan man i gæstebogen se, at dronning Margrethe var på besøg i 1976. Prædikestolen og koret er lavet i lokal mahogni.
Nørregade 8 - her skrev J.P. Nissen sine berømte dagbøger
Nørregade 8:
Det høje blå hus hører til de arkitektoniske perler, i hvert fald i følge Kunstakademiet i København, der i 1961 gennemgik alle bygningerne og faldt i svime over denne. Den betragtes som uerstattelig og selv små ændringer vil være et stort kulturtab for øerne. Og siden har ingen rigtig turde røre det. Det er opført i georgiansk stil med en balkon i smedejern, som er sat på ca. 1837. Der er flere finurlige detalje ved husets udsmykning, især de flotte træborder rundt omkring. Dets mest kendte beboer fra J. P. Nissen, som skrev sine berømte dagbøger her fra 1792 til 1837. De blev årsag til, at danskere fik et langt bedre kendskab til det barske liv på deres kolonier. Huset ejes af et advokatfirma.
Det høje blå hus hører til de arkitektoniske perler, i hvert fald i følge Kunstakademiet i København, der i 1961 gennemgik alle bygningerne og faldt i svime over denne. Den betragtes som uerstattelig og selv små ændringer vil være et stort kulturtab for øerne. Og siden har ingen rigtig turde røre det. Det er opført i georgiansk stil med en balkon i smedejern, som er sat på ca. 1837. Der er flere finurlige detalje ved husets udsmykning, især de flotte træborder rundt omkring. Dets mest kendte beboer fra J. P. Nissen, som skrev sine berømte dagbøger her fra 1792 til 1837. De blev årsag til, at danskere fik et langt bedre kendskab til det barske liv på deres kolonier. Huset ejes af et advokatfirma.
Veterans Park
Der er baobob-træer i den gamle Cocos Park - nu mindepark
Mindesøjler for de faldne
Ad Nørregade ligger der flere bygninger med kolonipræg. Dernæst en lille park, som danskerne kaldte Cocus Torvet, og her var en af byens brønde. I 1945 blev den opkaldt efter præsident Franklin D. Roosevelt. Og nu hedder den også Veterans Park, efter at man i 2007 støbte fem granit piedestaler, der repræsenterer de fem militære værn. På hver af dem står navne på faldne vestindere i amerikansk krigstjeneste, og der bliver flere og flere. Den fra hæren er ganske imponerende, når man tænker på, hvor få der bor på øerne. Man har altid været gode til at ære sine soldater i USA. Urnerne tændes ved særlige lejligheder. Læg mærke til parkens to store boababtræer, et af dem står lige ved indgangen ud mod Nørregade. Omkring parken ser man mange byhuse, nogle har været lækre engang, men trænger til en kærlig hånd, fx nr. 14B, også kaldet Anduze House. Det blev opført som lægebolig for Dr. Roy Anduze, senere blev det bymuseum, og nu er det lettere faldefærdigt.
Brødremenighedens kirke i Nørregade
Nørregade 17: Brødremenighedens Kirke (6 på kortet).
Kirken blev opført med frivillig arbejdskraft og indviet i 1884, da Brødremenigheden havde været på øen i 150 år. Den er tegnet af den danske arkitekt Carl Berg, men både klokketårn og orgel er gaver fra Tyskland.
Fortsat lidt længere mod øst, så kommer man til Frederiksberg. Dette områder var engang plantage, ejet af prominente danskere, ikke mindst guvernør Frederik Moltke, senere af Grev Schimmelmann, og i 1700-tallet blev det til et lyststed ejet af major von Ejnen. Der går en Helvedes stejl bakke op til Taarnebjerget, og det hedder det, fordi der står et tårn:
Kirken blev opført med frivillig arbejdskraft og indviet i 1884, da Brødremenigheden havde været på øen i 150 år. Den er tegnet af den danske arkitekt Carl Berg, men både klokketårn og orgel er gaver fra Tyskland.
Fortsat lidt længere mod øst, så kommer man til Frederiksberg. Dette områder var engang plantage, ejet af prominente danskere, ikke mindst guvernør Frederik Moltke, senere af Grev Schimmelmann, og i 1700-tallet blev det til et lyststed ejet af major von Ejnen. Der går en Helvedes stejl bakke op til Taarnebjerget, og det hedder det, fordi der står et tårn:
Bluebeard´s Castle
Bluebeard´s Castle hed oprindeligt Frederiks Taarn
Bluebeard´s (7 på kortet), 1331 Estate Taarneberg, Museum dg. kl. 9-12, Entre $5,
Byens største hotelkompleks ligger højt til vejrs i et område, der engang var ejet af en af Dansk Vestindiens mest prominente plantere, Grev Schimmelmann. Men det var ejet af guvernøren selv, Frederik Moltke, da man i 1688 anlagde Frederiksfort med Frederik Taarn som forpost for Fort Christian (Læs om tårnets militære historie her). Tårnet er samtidig med Skytsborg (se nr.11), men er ikke fredet, for man ændrede for meget på det i 1934, da det blev bygget sammen med hotellet. Det er et sjovt sted at besøge, ikke mindst fordi man kan komme ind, og der er små udstillinger på alle etager. Kuratoren, der også har hotellets piratbutik, samler alt, hvad han kan få fingre i, så her er lidt af hvert: engelsk porcelæn, ler piber, danske uniformer, sjove billeder og en gammel sørøverkikkert, så man kan holde øje med angreb fra havet eller bare krydstogtskibe. Men det bedste er at gå op på taget og se en enestående skøn udsigt.
Byens største hotelkompleks ligger højt til vejrs i et område, der engang var ejet af en af Dansk Vestindiens mest prominente plantere, Grev Schimmelmann. Men det var ejet af guvernøren selv, Frederik Moltke, da man i 1688 anlagde Frederiksfort med Frederik Taarn som forpost for Fort Christian (Læs om tårnets militære historie her). Tårnet er samtidig med Skytsborg (se nr.11), men er ikke fredet, for man ændrede for meget på det i 1934, da det blev bygget sammen med hotellet. Det er et sjovt sted at besøge, ikke mindst fordi man kan komme ind, og der er små udstillinger på alle etager. Kuratoren, der også har hotellets piratbutik, samler alt, hvad han kan få fingre i, så her er lidt af hvert: engelsk porcelæn, ler piber, danske uniformer, sjove billeder og en gammel sørøverkikkert, så man kan holde øje med angreb fra havet eller bare krydstogtskibe. Men det bedste er at gå op på taget og se en enestående skøn udsigt.
Sørøverkikkert i Blåskægs Tårn
Frederiksfort var aktivt indtil 1735, derefter solgt til private og indlemmet i landstedet, Frederiksberg, som området hedder i dag. I 1933 købte USA det for at forpagte det ud som hotel. Starten var fin, for 7. juli 1934 havde man sin fornemste gæst, USA's præsident Franklin Roosevelt. Men i 1954 blev det igen solgt til private, som siden har drevet stedet med stor succes, kun afbrudt af orkaner, for det ligger ret udsat.
Det var danskerne, der gav tårnet øgenavnet Blåskæg, vel vidende at Blåskæg - imodsætning til Sortskæg -er en fiktiv person. Ved tårnets indgang står Tour de Barde Bleu—Restauree par V. Piccioni 1859 (Blåskægs Tårn — Restaureret af V. Piccioni 1859). At det er på fransk kan betyde, at man har tænkt på den franske sagnpirat, om hvem man siger, at han havde syv koner, som han slog ihjel, alle som en, men altså bare ikke i virkeligheden. Læs om hotellet nedenfor.
Det var danskerne, der gav tårnet øgenavnet Blåskæg, vel vidende at Blåskæg - imodsætning til Sortskæg -er en fiktiv person. Ved tårnets indgang står Tour de Barde Bleu—Restauree par V. Piccioni 1859 (Blåskægs Tårn — Restaureret af V. Piccioni 1859). At det er på fransk kan betyde, at man har tænkt på den franske sagnpirat, om hvem man siger, at han havde syv koner, som han slog ihjel, alle som en, men altså bare ikke i virkeligheden. Læs om hotellet nedenfor.
Udsigten fra toppen af Blåskægs Vagttårn, foto Kenneth Bo Jørgensen
Støt guiden via MobilePay på 20216673
Kongens Gade (8 på kortet)
Government House er let at kende
I Kongens Gade boede danske embedsmænd og storkøbmænd i kolonitiden, for her var luft og udsigt over byen. Det var det fine kvarter, og det er stadig et område for velhavere og magt. Hvis man er gået ned ad Nørregade, kan man gå tilbage ad Kongens Gade, så kommer bygningerne i denne rækkefølge. Fra Øst:
Kongens Gade 18: Vice-guvernøren
Den første bygning på højre hånd i Kongens Gade fra øst er viceguvernørens residens. Det er også hans kontor, og han er ikke bare en nr. 2 - en viceguvernør har selvstændige pligter og ansvarsområder og skal ikke bare stå klar, hvis nr. 1 falder død om. Den nuværende vicer bor og opholder sig ofte i huset.
Og det bliver finere endnu:
Kongens Gade 21-22: Government House.
Den hvide villa i italiensk renæssance med en overpyntet støbejernsveranda blev bygget som residens og kontor for den danske generalguvernør, da Charlotte Amalie blev hovedstad. Det fortsatte som øernes hovedkvarter, da amerikanerne kom. Den nuværende guvernør bor fast på St. Croix, men benytter dette hus, når han er på St. Thomas.
Uden for vogter et velholdt dansk skilderhus, en gave fra Dansk Vestindisk Selskab, ved siden af en velpudset dansk kanon. Går man op ad den røde løber, kan man spørge vagten, om man må kigge inden for. Det hjælper at tale med dansk accent. Men man får lov at se foyeren. Her kan man se de tre vægmalerier af Pepino Mangravatti. Det ene forestiller Columbus, der ankommer på St. Croix. Det store i midten er en kunstnerisk fortolkning af Transfer Day, 31. marts 1917, og endelig er der en romantisk scene fra dagliglivet i kolonierne. Det kunne være interessant at se, hvad der er bag malerierne. For de er malet oven på gamle danske malerier, bl.a. et af Mor Danmark. På væggen hænger tavler over danske og amerikanske guvernører. Og på den modsatte væg er der et stik af byens navnemoder, Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie, se kendte vestindere.
Kongens Gade 18: Vice-guvernøren
Den første bygning på højre hånd i Kongens Gade fra øst er viceguvernørens residens. Det er også hans kontor, og han er ikke bare en nr. 2 - en viceguvernør har selvstændige pligter og ansvarsområder og skal ikke bare stå klar, hvis nr. 1 falder død om. Den nuværende vicer bor og opholder sig ofte i huset.
Og det bliver finere endnu:
Kongens Gade 21-22: Government House.
Den hvide villa i italiensk renæssance med en overpyntet støbejernsveranda blev bygget som residens og kontor for den danske generalguvernør, da Charlotte Amalie blev hovedstad. Det fortsatte som øernes hovedkvarter, da amerikanerne kom. Den nuværende guvernør bor fast på St. Croix, men benytter dette hus, når han er på St. Thomas.
Uden for vogter et velholdt dansk skilderhus, en gave fra Dansk Vestindisk Selskab, ved siden af en velpudset dansk kanon. Går man op ad den røde løber, kan man spørge vagten, om man må kigge inden for. Det hjælper at tale med dansk accent. Men man får lov at se foyeren. Her kan man se de tre vægmalerier af Pepino Mangravatti. Det ene forestiller Columbus, der ankommer på St. Croix. Det store i midten er en kunstnerisk fortolkning af Transfer Day, 31. marts 1917, og endelig er der en romantisk scene fra dagliglivet i kolonierne. Det kunne være interessant at se, hvad der er bag malerierne. For de er malet oven på gamle danske malerier, bl.a. et af Mor Danmark. På væggen hænger tavler over danske og amerikanske guvernører. Og på den modsatte væg er der et stik af byens navnemoder, Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie, se kendte vestindere.
Guvernementshuset var det danske hovedkvarter i mange hundrede år.
Det hemmelige værk
På første sal er de virkelige klenodier, måske. Her har ikke været adgang for nogen i mange år. Det var i husets balsal, at man i 1917 underskrev de dokumenter, der overdrog øerne til USA. Der burde hænge to uerstattelige malerier af den dansk-franske impressionist Camille Pissaro. Og det bliver ofte debatteret, hvorfor så vigtige værker holdes hemmelige for borgerne. Så mange har fået afslag på at se dem, at der rejste sig en storm mod guvernøren i 2018. Man
mistænkte, at han havde taget dem hjem i privaten. Det havde han næsten også, indrømmede han, men dog kun til guvernørboligen på St. Croix, så de skulle nok komme tilbage, og han ville stadig ikke vise dem frem.
Guvernørboligen blev stærkt medtaget af orkanen i 2017, men skilderhuset stod sin prøve og stod oprejste. Siden er der sket omfattende renovering af bygningen.
First Lady´s Garden
Det lille parklignende anlæg for foden af Guvernementshuset er anlagt til ære for hustruen til en af USVIs mest kendte guvernører, Cyril Emanuel King, som lufthavnen på St. Croix er opkaldt efter. Hans kone, Agnes Agatha Schuster King, blev træt af at se på de triste garager, der var her før, og fik ved privat indsamling råd til at købe jorden og sætte det fine springvand op. First Lady forbinder vi med USAs præsidentfrue, men sådan en har man også også i stater med guvernører.
mistænkte, at han havde taget dem hjem i privaten. Det havde han næsten også, indrømmede han, men dog kun til guvernørboligen på St. Croix, så de skulle nok komme tilbage, og han ville stadig ikke vise dem frem.
Guvernørboligen blev stærkt medtaget af orkanen i 2017, men skilderhuset stod sin prøve og stod oprejste. Siden er der sket omfattende renovering af bygningen.
First Lady´s Garden
Det lille parklignende anlæg for foden af Guvernementshuset er anlagt til ære for hustruen til en af USVIs mest kendte guvernører, Cyril Emanuel King, som lufthavnen på St. Croix er opkaldt efter. Hans kone, Agnes Agatha Schuster King, blev træt af at se på de triste garager, der var her før, og fik ved privat indsamling råd til at købe jorden og sætte det fine springvand op. First Lady forbinder vi med USAs præsidentfrue, men sådan en har man også også i stater med guvernører.
First Lady´´s Garden foran Guvernørens kontor
En trappe fører op til området ved Crown House og andre seværdigheder højt til tops, men det er IKKE De 99 trin - de kommer først lidt længere henne. Denne trappe er lidt trist.
Kongens Gade 23: Præstegården
Guvernørens nabo har alle dage været Frederikkirkens præst. For huset har altid været præstegård, bygget i 1725, og det er dermed et af øens ældste bevarede huse. Man er ikke i tvivl om beboeren, når man ser parkeringsskiltet: Kun for pastorer.
Kongens Gade 24-25: Bankdirektørens Hus
Næste hus er noget forfaldent, i sin storhedstid var det en bankdirektør værdigt. Det er opført i 1844 som embedsbolig for direktøren for den dansk-vestindiske bank. Oprindeligt var det udlagt som endnu en præstebolig, for den slags kunne man ikke få nok af, men da man ikke kunne opdrive en mand til jobbet, overlod man grunden til banken. I dag er det ejet af et advokatkontor.
Kongens Gade 30: LaVallettes Hus
Det statelige byhus på Kongens Gade 30 huskes stadig som det historiske Hotel 1829, selv om det er mange år siden, at der var overnattende gæster. I stedet kan man besøge huset på en af Blackbeard's Castle historical walking tours. Bare ikke lige nu, for efter adskillige orkan-angreb skal der repareres en del. Men når alt er godt, er der ture ti.-on. kl. 9-15, tlf. 340 776 1234, Billet $15 gælder også til Haagensens hus, når det genåbner. Se praktiske oplysninger.
Hotel 1829 med rav-væg og trappe med åbne arme
En af hovedattraktionerne i LaVallettes Hus er The Rumpourium, hvor man kan smage og købe rom og lære om romprocessen. I stuen er der adgang til stedets berømte gårdhave med trapper, der som åbne arme byder velkommen omkring det store Rav-Vandfald, en væg af over 12.000 stykker ægte rav. Her er også den rekonstruerede 1829 Bar, hvor man kan nyde en rom-cocktail, som det bedre borgerskab gjorde det. Hotellet er opkaldt efter opførelsesåret, men huset er opkaldt efter den oprindelige beboer, den franske skibsreder Alexander Lavalette. Hans initialer ses i smedejern på balkonen. Først i 1900 blev det hotel med værelser, som er bevaret næsten som på skibsrederens tid. Små og mørke, og dermed også svale i varmen.
En af hovedattraktionerne i LaVallettes Hus er The Rumpourium, hvor man kan smage og købe rom og lære om romprocessen. I stuen er der adgang til stedets berømte gårdhave med trapper, der som åbne arme byder velkommen omkring det store Rav-Vandfald, en væg af over 12.000 stykker ægte rav. Her er også den rekonstruerede 1829 Bar, hvor man kan nyde en rom-cocktail, som det bedre borgerskab gjorde det. Hotellet er opkaldt efter opførelsesåret, men huset er opkaldt efter den oprindelige beboer, den franske skibsreder Alexander Lavalette. Hans initialer ses i smedejern på balkonen. Først i 1900 blev det hotel med værelser, som er bevaret næsten som på skibsrederens tid. Små og mørke, og dermed også svale i varmen.
En lille smøge fører fra Kongens Gade ned til huset Seven Arches. Smøgen var en del af det gade-system, der blev etableret til slaverne, så de kunne færdes i byen uden at blive set i hovedgaderne mere end højst nødvendigt. I Knud Hansen Alley kan man se det smukke to-etages byhus med de syv gule arkader, der støtter den gæstfri trappe. Der er desværre ikke længere museum, men man kan ane, hvor skønt det er. Huset blev købt i 1986 af et kunstnerpar fra New York, der brugte syv år på at restaurere det. Samtidig forskede de i husets ejere med hjælp fra Rigsarkivet i København. Det viste sig, at huset blev grundlagt i 1600-tallet, og at det i lange perioder var ejet af fri-negere.
Tilbage til Kongens Gade.
Kongens Gade 32-33: Quarters B
Det lille lave, men alligevel slotsagtige hus med søjler og udsmykning som et lille White House er fra 1853, opført til McDougal-familien. I 1905 blev det kontor for Hamborg-America Linjen. Men dets kælenavn fik det, da amerikanerne kom for at overtage øen, for da blev der indrettet kaserne for de "indtagende" Marinesoldater.
Lige over for dette hus, finder de en lang trappe: De 99 trin.
Tilbage til Kongens Gade.
Kongens Gade 32-33: Quarters B
Det lille lave, men alligevel slotsagtige hus med søjler og udsmykning som et lille White House er fra 1853, opført til McDougal-familien. I 1905 blev det kontor for Hamborg-America Linjen. Men dets kælenavn fik det, da amerikanerne kom for at overtage øen, for da blev der indrettet kaserne for de "indtagende" Marinesoldater.
Lige over for dette hus, finder de en lang trappe: De 99 trin.
De 99 trin (9 på kortet)
De 99 trin, foto Kenneth Bo J.
Masser af trapper løber op og ned ad bjergsiden, ialt 47 trappestier er der i byen, og den mest berømte er De 99 trin. Vejen hedder også Store Taarne Gade. Trappetrinene blev bygget med danske mursten, som kom med skibene som ballast, for det var kun ca. hvert tiende skib fra Danmark, der havde været forbi Afrika efter afrikanere. Resten kom tomme for at hente caribiske herligheder, og de måtte have lasten fyldt med mursten for at ligge stabilt i søen. De 99 trin har egentlig 103 trin fra Kongensgade op til Dronningens Gade og dens seværdigheder.
Der er flere steder på vej op, hvor man kan tage en puster og kigge ud over havnen. Og - når de ellers er åbne - er der flere skønne huse fra den danske fortid:
Haagensens Hus, på trappen, åben 9-16, entré, tlf. 774-5541.
Her boede den danske bankier og entreprenør Hans Haagensen, der kom til St. Thomas som dreng. I 1837 giftede han sig med Sarah Magens fra den kendte dansk/hollandske familie - og flyttede ind i dette pragthjem, opført i 1822 af vulkansten. Fornylig restaureret og indrettet med lokale antikviteter. Alt er ikke oprindeligt, men skaffet fra andre hjem fra samme periode. Ejeren, miss Schulterbrandt, kan føre sin slægt tilbage til slaver i 1700-tallet. Hun ejer huset, driver museet og giver selv rundvisninger. I stuen er udstillet tryksager, kort fra øens historie og kunsthåndværk, men nyd også udsigten over havnen fra den brede veranda. I kælderen giver man en lille en. Den kan så nydes i haven med flere imponerende palmer, ikke mindst viftepalmen, der nær tager udsigten. LUKKET PÅ GRUND AF ORKAN. INGEN GENÅBNING ER PLANLAGT.
Når man kommer op på toppen af de 99 trin, er man mærkeligt nok i Dronningens Gade, men langt fra handelsgaden nede i byen af samme navn:
Der er flere steder på vej op, hvor man kan tage en puster og kigge ud over havnen. Og - når de ellers er åbne - er der flere skønne huse fra den danske fortid:
Haagensens Hus, på trappen, åben 9-16, entré, tlf. 774-5541.
Her boede den danske bankier og entreprenør Hans Haagensen, der kom til St. Thomas som dreng. I 1837 giftede han sig med Sarah Magens fra den kendte dansk/hollandske familie - og flyttede ind i dette pragthjem, opført i 1822 af vulkansten. Fornylig restaureret og indrettet med lokale antikviteter. Alt er ikke oprindeligt, men skaffet fra andre hjem fra samme periode. Ejeren, miss Schulterbrandt, kan føre sin slægt tilbage til slaver i 1700-tallet. Hun ejer huset, driver museet og giver selv rundvisninger. I stuen er udstillet tryksager, kort fra øens historie og kunsthåndværk, men nyd også udsigten over havnen fra den brede veranda. I kælderen giver man en lille en. Den kan så nydes i haven med flere imponerende palmer, ikke mindst viftepalmen, der nær tager udsigten. LUKKET PÅ GRUND AF ORKAN. INGEN GENÅBNING ER PLANLAGT.
Når man kommer op på toppen af de 99 trin, er man mærkeligt nok i Dronningens Gade, men langt fra handelsgaden nede i byen af samme navn:
Støt Guiden via Mobilepay på tlf. 20216673
Crown House (10 på kortet)
Crown House på toppen af de 99 trin
Crown House, 26-27 Dronningens Gade, Kongens Kvarter (10 på kortet)
På toppen af de 99 trin, omgivet af lave kongepalmer, ligger det yndige hus med det ligeså imponerende navn. Det er opført i 1740. Navnet skyldes, at to guvernører har boet her. Jørgen Levin Rhode, og så den mere kendte Peter von Scholten. Det var Scholten, der købte det, da han kom til St. Thomas som tolder. Og det er første eksempel på den mystiske ekstravagance, som von Scholten omgav sig med, for hvordan havde en simpel tolder råd til et af byens flotteste huse. Det havde han heller ikke, men han fik kongen til at hæve huslejetilskuddet, så det passede med renterne på det lån, han havde taget for at købe det. Han kunne sådan noget. Han var kvik. Her boede han fra 1817 til 1821, da han solgte det til Rhode. I 1899 blev det købt af skibsreder Beretta, hvis familie boede her i 100 år. Huset er fredet, og ejerne tillader ikke besøg. Det kunne ellers være sjovt at se et af husets smarte features: En lysekrone til levende lys, som kunne tændes på loftet og sænkes ned over middagsbordet. Men man kan sagtens udefra få indtryk af, at det må have været et fedt sted for von Scholten at bo.
Går man hen på den anden side af huset, går der trapper ned, altså et parallel-system til de 99 trin. Det er ikke helt så malerisk, så lad vær med det, men bemærk lige, at der ligger et populært Bed & Breakfast til højre, når man kigger ned mod havnen, se hoteller nedenfor. Det hed oprindeligt Eckstein House, og det er lige under Crown House, og i 1803 opført som kaserne for Scholtens livvagter. Også ejendommen til venstre er interessant. Her boede Cassimer von Scholten, far til Peter. Gå herefter videre op ad bjerget til flere seværdigheder.
På toppen af de 99 trin, omgivet af lave kongepalmer, ligger det yndige hus med det ligeså imponerende navn. Det er opført i 1740. Navnet skyldes, at to guvernører har boet her. Jørgen Levin Rhode, og så den mere kendte Peter von Scholten. Det var Scholten, der købte det, da han kom til St. Thomas som tolder. Og det er første eksempel på den mystiske ekstravagance, som von Scholten omgav sig med, for hvordan havde en simpel tolder råd til et af byens flotteste huse. Det havde han heller ikke, men han fik kongen til at hæve huslejetilskuddet, så det passede med renterne på det lån, han havde taget for at købe det. Han kunne sådan noget. Han var kvik. Her boede han fra 1817 til 1821, da han solgte det til Rhode. I 1899 blev det købt af skibsreder Beretta, hvis familie boede her i 100 år. Huset er fredet, og ejerne tillader ikke besøg. Det kunne ellers være sjovt at se et af husets smarte features: En lysekrone til levende lys, som kunne tændes på loftet og sænkes ned over middagsbordet. Men man kan sagtens udefra få indtryk af, at det må have været et fedt sted for von Scholten at bo.
Går man hen på den anden side af huset, går der trapper ned, altså et parallel-system til de 99 trin. Det er ikke helt så malerisk, så lad vær med det, men bemærk lige, at der ligger et populært Bed & Breakfast til højre, når man kigger ned mod havnen, se hoteller nedenfor. Det hed oprindeligt Eckstein House, og det er lige under Crown House, og i 1803 opført som kaserne for Scholtens livvagter. Også ejendommen til venstre er interessant. Her boede Cassimer von Scholten, far til Peter. Gå herefter videre op ad bjerget til flere seværdigheder.
Dronninge-fontænen på toppen af Charlotte Amalie, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fontæne: De tre dronninger (10 på kortet)
På toppen af højdedraget står en skulptur, der hedder The Three Queens – afsløret i 2005. Det forestiller tre vigtige historiske kvinder på Jomfuøerne: Queen Mary, Queen Agnes og Queen Josiah. De spillede alle en rolle i opgøret med den danske regering i 1878 for at få bedre levevilkår. Det endte i oprøret “Fireburn” - se historie. De er klædt, som man var dengang og i hænderne holder de en lanterne, en høstekniv og en fakkel. Kunstneren bag er amerikaneren Richard Hallier. Københavnerne genkender måske Queen Mary, som har siddet i en kæmpe skulptur ved det gamle Vestindiske pakhus ud til Københavns Havn.
På toppen af højdedraget står en skulptur, der hedder The Three Queens – afsløret i 2005. Det forestiller tre vigtige historiske kvinder på Jomfuøerne: Queen Mary, Queen Agnes og Queen Josiah. De spillede alle en rolle i opgøret med den danske regering i 1878 for at få bedre levevilkår. Det endte i oprøret “Fireburn” - se historie. De er klædt, som man var dengang og i hænderne holder de en lanterne, en høstekniv og en fakkel. Kunstneren bag er amerikaneren Richard Hallier. Københavnerne genkender måske Queen Mary, som har siddet i en kæmpe skulptur ved det gamle Vestindiske pakhus ud til Københavns Havn.
Notmans hus har også været præstegård og museum
Villa Notman, (toppen af de 99 trin), 36 Dronningens Gade, åben 9-16, $8, tlf. 774-5541. Det højloftede byhus blev bygget til Notman-familien i 1840. Robert Notman var en skotsk ingeniør, der blev fragtet herover for at bygge forløberen til det, vi i dag kender som Krydstogtterminalen. Det var siden også den engelske kirkes kontor og kro. Nu kan man se smukke møbler og kunst på væggene. MIDLERTIDIGT LUKKET PÅ GRUND AF ORKANSKADE.
Blackbeard
Skytsborg våger nu over en pool
Skytsborg, Blackbeard´s (10 på kortet), på toppen af de 99 trin. PT INGEN ADGANG.
Tårnet står midt i et moderne hotel, men det er skam autentisk. Opført i 1679 som et af de første danske bygningsværker, et klenodie på USA's liste over nationale monumenter som det eneste intakte værk fra 1600-tallet, ikke bare på St. Thomas men i hele Caribien. Dengang var det kalket hvidt, men ellers ligner det sig selv (Læs tårnets militærhistorie her).
Skytsborg blev unyttig ret hurtigt og solgt til private. Den første var hollænderen Johannes Windt. Siden indrettede ireren Thim Fogarthy det til bolig med soveværelse på øverste etage, og i 30 år hed det: Fogarthy's Castle. Da Kaptajn Kjær rykkede ind, blev det Kjærs Castle indtil 1886. Og derefter blev det hotel, men med sans for tårnets værdi, så man byggede det aldrig sammen med hotellet, som man gjorde i Blåskæg.
Hvornår det fik navnet Blackbeard, Sortskæg, fortaber sig, men både Skytsborg og Frederik Taarn har haft piratnavne siden tidligt i 1800-tallet. Sortskæg er ikke den værste pirat at opkalde tårnet efter, for Edward Teach, som han hed, menes at have besøgt St. Thomas i 1718, mens Charlotte Amalie stadig var lidt af en piratrede. (Læs om pirater, her). Piratrygterne holdt sig levende, og i 1906 blev hotellet købt af en amerikaner, der mente, at tårnet måtte have en passage til et skatkammer. Han gravede, og han gravede, men han fandt vist ikke noget. Han har nok bare gravet det forkerte sted. Hotellet blev kraftigt beskadiget af orkaner i 2017 og er under rekonstruktion. Derfor er der i øjeblikket ikke adgang til tårnet. (Læs også om Bluebeard´s Castle under nr. 7
Tårnet står midt i et moderne hotel, men det er skam autentisk. Opført i 1679 som et af de første danske bygningsværker, et klenodie på USA's liste over nationale monumenter som det eneste intakte værk fra 1600-tallet, ikke bare på St. Thomas men i hele Caribien. Dengang var det kalket hvidt, men ellers ligner det sig selv (Læs tårnets militærhistorie her).
Skytsborg blev unyttig ret hurtigt og solgt til private. Den første var hollænderen Johannes Windt. Siden indrettede ireren Thim Fogarthy det til bolig med soveværelse på øverste etage, og i 30 år hed det: Fogarthy's Castle. Da Kaptajn Kjær rykkede ind, blev det Kjærs Castle indtil 1886. Og derefter blev det hotel, men med sans for tårnets værdi, så man byggede det aldrig sammen med hotellet, som man gjorde i Blåskæg.
Hvornår det fik navnet Blackbeard, Sortskæg, fortaber sig, men både Skytsborg og Frederik Taarn har haft piratnavne siden tidligt i 1800-tallet. Sortskæg er ikke den værste pirat at opkalde tårnet efter, for Edward Teach, som han hed, menes at have besøgt St. Thomas i 1718, mens Charlotte Amalie stadig var lidt af en piratrede. (Læs om pirater, her). Piratrygterne holdt sig levende, og i 1906 blev hotellet købt af en amerikaner, der mente, at tårnet måtte have en passage til et skatkammer. Han gravede, og han gravede, men han fandt vist ikke noget. Han har nok bare gravet det forkerte sted. Hotellet blev kraftigt beskadiget af orkaner i 2017 og er under rekonstruktion. Derfor er der i øjeblikket ikke adgang til tårnet. (Læs også om Bluebeard´s Castle under nr. 7
Den danske kirkegård vedligeholdes af konsulatet
Den Danske Kirkegård (11 på kortet)
Man finder den for neden af Mafolie Hill på den vestlige side af Lionel Roberts Stadium. Tag ikke fejl af den og den offentlige. Se efter en gul mur og danske navne.
Gå en stille tur her og få et godt indtryk af de danskere, der befolkede øerne – og hvor hårdt det var. Alt for mange børnegrave. Og alt for mange unge mænd. Men også kommandanter, riddere af Dannebrog, storplantere og et væld af hustruer. Gravstenene blev hugget i Danmark og Norge, og det tog selvfølgelig lang tid fra bestillingen var indgået, til stenen blev leveret. Nationalbankdirektør Haagensen troede sig åbenbart sikker, da han bestilte en samlende gravsten til fire af sine børn, men inden stenen nåede frem, havde han mistet endnu et. Det er så mejslet ind, kan man se. Den danske stat ejer området, så man kan som dansker godt blive begravet her. Det kræver lidt papirarbejde, men i jorden skal man nok komme. Efterspørgslen er dog ret begrænset. En fond sørger for at vedligeholde kirkegården. Den danske konsul har gjort et stort arbejde for at holde forfaldet på afstand, men det er en sisyfos-opgave. Når forfaldet er værst, har man i visse tilfælde helt afspærret den. Danske bygningshåndværkere har skabt den lille mindelund, hvor man har indmuret en række gravsteder, der tidligere bare lå og flød. Læs om de enkelte gravsteder på www.dkconsulateusvi.com
Man finder den for neden af Mafolie Hill på den vestlige side af Lionel Roberts Stadium. Tag ikke fejl af den og den offentlige. Se efter en gul mur og danske navne.
Gå en stille tur her og få et godt indtryk af de danskere, der befolkede øerne – og hvor hårdt det var. Alt for mange børnegrave. Og alt for mange unge mænd. Men også kommandanter, riddere af Dannebrog, storplantere og et væld af hustruer. Gravstenene blev hugget i Danmark og Norge, og det tog selvfølgelig lang tid fra bestillingen var indgået, til stenen blev leveret. Nationalbankdirektør Haagensen troede sig åbenbart sikker, da han bestilte en samlende gravsten til fire af sine børn, men inden stenen nåede frem, havde han mistet endnu et. Det er så mejslet ind, kan man se. Den danske stat ejer området, så man kan som dansker godt blive begravet her. Det kræver lidt papirarbejde, men i jorden skal man nok komme. Efterspørgslen er dog ret begrænset. En fond sørger for at vedligeholde kirkegården. Den danske konsul har gjort et stort arbejde for at holde forfaldet på afstand, men det er en sisyfos-opgave. Når forfaldet er værst, har man i visse tilfælde helt afspærret den. Danske bygningshåndværkere har skabt den lille mindelund, hvor man har indmuret en række gravsteder, der tidligere bare lå og flød. Læs om de enkelte gravsteder på www.dkconsulateusvi.com
Historisk bolig på Denmark Hill bliver museum
Catherineberg (12)
Over byen - på Denmark Hill - troner det hvide hus, også kaldet Little White House. Det skal indrettes til museum om øernes historie, men foreløbig har man mest travlt med at få det til at holde sig oprejst. Håbet er, at det igen skal blive en af øens fornemste bygninger. Det har set bedre dage - flere gange. Senest var det officiel residens for guvernøren, en ud af mange, men når flaget var oppe, var han altså der. Guvernøren havde fået palæet restaureret for et vildt beløb, og han lod aldrig nogen indenfor, formentlig fordi det var blevet en anelse for fancy. Da han flyttede ud, vovede ingen at flytte ind. Der var en hørm af politikerlede over det. Nu residerer guvernøren primært på St. Croix, og når han er på St. Thomas, bor han i Government House. Så planen er, at Catherineberg skal være museum. Og hvis væggene kunne tale, ville der også være nok at fortælle. Huset blev opført i 1830 til den rige danske planter, Hans Henrik Berg, der endte sne dage i 1862 efter få måneder på posten som guvernør. Han ejede fire plantager, bl.a. Annaberg på St. John - og 400 slaver, som blev overvåget af slaver. Berg blev i Charlotte Amalie og holdt øje med fragt, handel og told. Han var så rig, at hans familie på fire blev opvartet af 13 såkaldte husnegere. I 1898 blev huset købt af den katolske kirke, der ville indrette hospital, men den fik aldrig råd. Dansk Vestindisk Kompagni købte det af kirken i 1918 for at få en standsmæssig residens til kompagniets direktør, som også var konsul, så det skulle være lækkert. I 1993 købte USVI det danske landemærke. Det var nærmest et trofæ, og daværende guvernør Farrelly udtalte, at først med dette køb var kolonitiden forbi. Men han nåede aldrig selv at flytte ind. Så det blev kun til en enkelt guvernør, og han fortrød det. Siden har det stået tomt så længe, at det igen skal renoveres. Det gik i gang i 2021, så ingen ved, hvornår det projekt er færdigt.
Over byen - på Denmark Hill - troner det hvide hus, også kaldet Little White House. Det skal indrettes til museum om øernes historie, men foreløbig har man mest travlt med at få det til at holde sig oprejst. Håbet er, at det igen skal blive en af øens fornemste bygninger. Det har set bedre dage - flere gange. Senest var det officiel residens for guvernøren, en ud af mange, men når flaget var oppe, var han altså der. Guvernøren havde fået palæet restaureret for et vildt beløb, og han lod aldrig nogen indenfor, formentlig fordi det var blevet en anelse for fancy. Da han flyttede ud, vovede ingen at flytte ind. Der var en hørm af politikerlede over det. Nu residerer guvernøren primært på St. Croix, og når han er på St. Thomas, bor han i Government House. Så planen er, at Catherineberg skal være museum. Og hvis væggene kunne tale, ville der også være nok at fortælle. Huset blev opført i 1830 til den rige danske planter, Hans Henrik Berg, der endte sne dage i 1862 efter få måneder på posten som guvernør. Han ejede fire plantager, bl.a. Annaberg på St. John - og 400 slaver, som blev overvåget af slaver. Berg blev i Charlotte Amalie og holdt øje med fragt, handel og told. Han var så rig, at hans familie på fire blev opvartet af 13 såkaldte husnegere. I 1898 blev huset købt af den katolske kirke, der ville indrette hospital, men den fik aldrig råd. Dansk Vestindisk Kompagni købte det af kirken i 1918 for at få en standsmæssig residens til kompagniets direktør, som også var konsul, så det skulle være lækkert. I 1993 købte USVI det danske landemærke. Det var nærmest et trofæ, og daværende guvernør Farrelly udtalte, at først med dette køb var kolonitiden forbi. Men han nåede aldrig selv at flytte ind. Så det blev kun til en enkelt guvernør, og han fortrød det. Siden har det stået tomt så længe, at det igen skal renoveres. Det gik i gang i 2021, så ingen ved, hvornår det projekt er færdigt.
Synagogen
Den jødiske menighed i Charlotte Amalie er formentlig den ældste i Amerika
Læg mærke til, at gulvet er dækket af sand
Synagogen (13), 2116 Crystal Gade, ma.-fr. 9.30-16. Rundvisning hver time fra 9.30. Bestil plads på 340-774-4312
Synagogen i Charlotte Amalie er en af de ældste på den vestlige halvkugle. Om det også er den ældste, strides man om, men det er i hvert fald den ældste i USA. Synagogen er en af de fem på øerne, der er på USA´s liste over national kulturarv.
Synagogens gulv er dækket af et tykt lag sand. Lidt af en kontrast til den strålende krystal-kandelabre i rummet. Årsagen til sandet er man lidt uenige om. Nogen mener, at det er til minde om israelernes vandring i ørkenen fra Egypten. Andre mener, at det var for at spare på gulvvasken. Men den mest sandsynlige forklaring er, at det er et levn fra de tider, da jøder måtte dyrke deres religion i hemmelighed af frygt for forfølgelser. De holdt derfor til i kældre, hvor de lagde sand på gulvene for at dæmpe lyden af deres bønner.
Jøder har boet på St. Thomas allerede fra 1600-tallet, for her kunne de være i fred. Selve menigheden blev dog først grundlagt i 1796, og først nogle år senere stod den første synagoge på her på toppen af Krystalgade. Siden har der stået flere, som er brændt, det nuværende gotiske teglstenshus er fra 1833. På det tidspunkt var der 64 familier i menigheden. Faren til den verdensberømte maler Pissaro var med til at bygge huset. Flere guvernører var jøder, fx Gabriel Milan, men der kom senere dygtigere jøder på posten.
Interiøret er fra opførelsestidspunktet – undtagen den spanske menorah -lysestagen, som er fra før år 1000. De fire ioniske søjler i synagogen symboliserer judaismens fire matriarker: Sarah, Rachel, Rebecca og Leah. De er af afrundede sten, håndlavet i Danmark, specielt til denne synagoge. Kirkebænkene er lavet af skibsbyggere af lokal mahogni. Synagogen betjener alle jødiske retninger. Man har den oprindelige adskillelse af mænd og kvinder, men bruger det ikke i praksis.
Menigheden er stadig lille, skilte i det lille museum bagved viser navnene på dem alle, og et lille lys fortæller, om de har fødselsdag. Flere Nielsen og Christensen. Gæster er velkomne ved sabbat fredag 18.30 og lørdag kl. 10. Læs mere synagogue.vi
Området omkring synagogen kaldes i dag Synagogue Hill – i 1800-tallet hed det Skiden Gade, fordi de offentlige lokummer var samlet her.
Vidste ud, at den første bar mitzah i Amerika fandt sted i denne synagoge, 14. oktober 1843. Først i 1922 fandt den første bar mitzah sted i Nordamerika.
Synagogen i Charlotte Amalie er en af de ældste på den vestlige halvkugle. Om det også er den ældste, strides man om, men det er i hvert fald den ældste i USA. Synagogen er en af de fem på øerne, der er på USA´s liste over national kulturarv.
Synagogens gulv er dækket af et tykt lag sand. Lidt af en kontrast til den strålende krystal-kandelabre i rummet. Årsagen til sandet er man lidt uenige om. Nogen mener, at det er til minde om israelernes vandring i ørkenen fra Egypten. Andre mener, at det var for at spare på gulvvasken. Men den mest sandsynlige forklaring er, at det er et levn fra de tider, da jøder måtte dyrke deres religion i hemmelighed af frygt for forfølgelser. De holdt derfor til i kældre, hvor de lagde sand på gulvene for at dæmpe lyden af deres bønner.
Jøder har boet på St. Thomas allerede fra 1600-tallet, for her kunne de være i fred. Selve menigheden blev dog først grundlagt i 1796, og først nogle år senere stod den første synagoge på her på toppen af Krystalgade. Siden har der stået flere, som er brændt, det nuværende gotiske teglstenshus er fra 1833. På det tidspunkt var der 64 familier i menigheden. Faren til den verdensberømte maler Pissaro var med til at bygge huset. Flere guvernører var jøder, fx Gabriel Milan, men der kom senere dygtigere jøder på posten.
Interiøret er fra opførelsestidspunktet – undtagen den spanske menorah -lysestagen, som er fra før år 1000. De fire ioniske søjler i synagogen symboliserer judaismens fire matriarker: Sarah, Rachel, Rebecca og Leah. De er af afrundede sten, håndlavet i Danmark, specielt til denne synagoge. Kirkebænkene er lavet af skibsbyggere af lokal mahogni. Synagogen betjener alle jødiske retninger. Man har den oprindelige adskillelse af mænd og kvinder, men bruger det ikke i praksis.
Menigheden er stadig lille, skilte i det lille museum bagved viser navnene på dem alle, og et lille lys fortæller, om de har fødselsdag. Flere Nielsen og Christensen. Gæster er velkomne ved sabbat fredag 18.30 og lørdag kl. 10. Læs mere synagogue.vi
Området omkring synagogen kaldes i dag Synagogue Hill – i 1800-tallet hed det Skiden Gade, fordi de offentlige lokummer var samlet her.
Vidste ud, at den første bar mitzah i Amerika fandt sted i denne synagoge, 14. oktober 1843. Først i 1922 fandt den første bar mitzah sted i Nordamerika.
Hvis du har lyst, kan du støtte guide via MobilePay på 20216673
Den reformerte kirke i Charlotte Amalie
St. Thomas Reformed Church (14) Crystalgade/Nye Gade
Hollænderne udgjorde i lange perioder den største hvide befolkningsgruppe på øen. De var også de første hvide op St. Thomas overhovedet. Ni hollandske familier boede her, da danskerne ankom, og de havde allerede i 1660 dannet en menighed, som vi ikke kan komme uden om må være øens ældste. De fik lov til at holde gudstjenester sammen med danskerne på fortet, indtil de i 1674 byggede deres egen kirke. Den nuværende er fra 1846 opført i nyklassicistisk stil. Her samledes danskerne på St. Thomas sig 18. februar 1917 til en gudstjeneste, der markerede salget til USA.
Hollænderne udgjorde i lange perioder den største hvide befolkningsgruppe på øen. De var også de første hvide op St. Thomas overhovedet. Ni hollandske familier boede her, da danskerne ankom, og de havde allerede i 1660 dannet en menighed, som vi ikke kan komme uden om må være øens ældste. De fik lov til at holde gudstjenester sammen med danskerne på fortet, indtil de i 1674 byggede deres egen kirke. Den nuværende er fra 1846 opført i nyklassicistisk stil. Her samledes danskerne på St. Thomas sig 18. februar 1917 til en gudstjeneste, der markerede salget til USA.
Mange huse i Charlotte Amalie er originale og sat i tip-top stand, foto Kenneth Bo Jørgensen
Et af museets klenodier
St. Thomas Historical Trust (15 på kortet), 5332 Raadets Gade, efter aftale, tlf. 340 774 5541.
I en sidegade til Dronningens Gade finder man denne lille perle af et museum skabt af frivillige ildsjæle, der har samlet sjove ting fra kolonitiden. Fra kanonkugler til musselmalede potteskår. Men med tryk på lille. De lokale guider er dog gode til at få meget ud af det. De arrangerer også historiske vandreture og workshops. De har fx sørget for, at der nu er flere på øen, der kan finde ud af at reparere de typisk vestindiske stole med fletværk som sæde, for det lufter så dejligt.
En af klenodierne er denne himmelseng, som er udlånt af Sprauve-familien. Derudover er der mange sjove fotos - og endnu en buste af Christian IX, som var den eneste danske konge, der aldrig interesserede sig et suk for øerne.
I en sidegade til Dronningens Gade finder man denne lille perle af et museum skabt af frivillige ildsjæle, der har samlet sjove ting fra kolonitiden. Fra kanonkugler til musselmalede potteskår. Men med tryk på lille. De lokale guider er dog gode til at få meget ud af det. De arrangerer også historiske vandreture og workshops. De har fx sørget for, at der nu er flere på øen, der kan finde ud af at reparere de typisk vestindiske stole med fletværk som sæde, for det lufter så dejligt.
En af klenodierne er denne himmelseng, som er udlånt af Sprauve-familien. Derudover er der mange sjove fotos - og endnu en buste af Christian IX, som var den eneste danske konge, der aldrig interesserede sig et suk for øerne.
Praktiske oplysninger om Charlotte Amalie
Information: Der er en lille turistbod med en venlig dame iige ud for Rolex-bygningen ved havnefronten.
Færge: Fra Charlotte Amalie til St. John og Tortola. Se Transport.
Busser: Dollarbusser og Vitranbusser, se under Trafik og Busser.
Taxi: Der er rigeligt med taxier. Prisen regnes pr. person, og taxaen tager flere op på vejen, hvis de skal i samme retning - uden at spørge.
Information: Der er en lille turistbod med en venlig dame iige ud for Rolex-bygningen ved havnefronten.
Færge: Fra Charlotte Amalie til St. John og Tortola. Se Transport.
Busser: Dollarbusser og Vitranbusser, se under Trafik og Busser.
Taxi: Der er rigeligt med taxier. Prisen regnes pr. person, og taxaen tager flere op på vejen, hvis de skal i samme retning - uden at spørge.
Historiske byvandringer:
Ture til Historiske Huse, ti-on 9-15, blackbeardscastle.com
En fond ejer Skytsborg og de omliggende huse i og omkring de 99 trin. De har guidede ture, hvor man kommer ind og ser deres overdådige autentiske mahogni-møblementer. Og det er da en trøst, indtil man får dem restaureret til fordums pragt, for det er faktisk kun ti år siden, at de var i perfekt stand. Men orkaner og corona kunne de ikke tåle. Turene omfatter Villa Notman, Haagensens Hus, Britannia og Hotel 1829, hvor man får en drink. Turene er indstillet, men der arbejdes på at genoptage dem hurtigst muligt. Billetkontor ved hovedindgangen til Blackbeard's Castle.
Ture til Historiske Huse, ti-on 9-15, blackbeardscastle.com
En fond ejer Skytsborg og de omliggende huse i og omkring de 99 trin. De har guidede ture, hvor man kommer ind og ser deres overdådige autentiske mahogni-møblementer. Og det er da en trøst, indtil man får dem restaureret til fordums pragt, for det er faktisk kun ti år siden, at de var i perfekt stand. Men orkaner og corona kunne de ikke tåle. Turene omfatter Villa Notman, Haagensens Hus, Britannia og Hotel 1829, hvor man får en drink. Turene er indstillet, men der arbejdes på at genoptage dem hurtigst muligt. Billetkontor ved hovedindgangen til Blackbeard's Castle.
Støt guiden via Mobilepay på tlf. 20216673
Hvor skal man spise i Charlotte Amalie?
Skøn mad på terrassen i Windward Passage
De fleste restauranter ligger langs havnefronten, mens der i hovedgaden er tomt for spisesteder. Til gengæld er der flere gode og billige i sidegaderne og op ad bjerget.
/// Virgilio´s, Store Tværgade, sidegade til Dronningens Gade, tlf. 340-776–4920
Legendarisk italiener med masser af lækre pasta og pizza. Både frokost og middag. Deres Fettuccine Carbonara skøn, men man må også hoste op med €28.95.
/// Café Amalia, 5143 Palm Passage, dgl. 11-21, tlf. 714 7373. Midt i byen er der en duft af Spanien med tapas, paella, zarzuela de pescado, costillas og altid paella. Kølig passage, ideelt til frokost udenfor. Hvis det skal gå stærkt, er der pita-express. Skøn sangria.
/// Tavern of Charlotte Amalie, 5128 Dronningens Gade, ti-lø 11-21, tlf. 776-4328
Ejeren er polsk, og der er enkelte polske retter, men ellers er køkkenet helt sit eget. Blandt specialiteterne er langtidsstegte danske ribs marineret i mango bbq-sauce, som det angiveligt tager 100 timer at tilberede. Kom eventuelt til middag fredag, hvor der spilles jazz fra kl. 20.
/// Virgilio´s, Store Tværgade, sidegade til Dronningens Gade, tlf. 340-776–4920
Legendarisk italiener med masser af lækre pasta og pizza. Både frokost og middag. Deres Fettuccine Carbonara skøn, men man må også hoste op med €28.95.
/// Café Amalia, 5143 Palm Passage, dgl. 11-21, tlf. 714 7373. Midt i byen er der en duft af Spanien med tapas, paella, zarzuela de pescado, costillas og altid paella. Kølig passage, ideelt til frokost udenfor. Hvis det skal gå stærkt, er der pita-express. Skøn sangria.
/// Tavern of Charlotte Amalie, 5128 Dronningens Gade, ti-lø 11-21, tlf. 776-4328
Ejeren er polsk, og der er enkelte polske retter, men ellers er køkkenet helt sit eget. Blandt specialiteterne er langtidsstegte danske ribs marineret i mango bbq-sauce, som det angiveligt tager 100 timer at tilberede. Kom eventuelt til middag fredag, hvor der spilles jazz fra kl. 20.
Bumpa´s er på 1. sal, foto Kenneth Bo Jørgensen
// Glady’s Café, Dronningens Gade, Royal Dane Mall, ma.-sø. 7-17, tlf. 340 774 6604
Nærmest en institution med lokal mad som jerk chicken, fungi og conch fritters med Glady’s egen homemade sauce, som man kan købe med hjem som souvenir. Prøv også ged i karry med sweet-potatoes. God amerikansk morgenmad fra tidligt. gladyscafe.com
// The Green House, Waterfront Hwy, dgl. 11- 24, tlf. 340 774 7998
Ret hipt sted, hvor man kommer og hænger ud efter en hård dag ved stranden. Altid til at få plads. Baren er god til rom i alle retning, og der er solid amerikansk mad på menuen. Med ny "special" hver dag- tirsdag og fredag er det hummer. Også takeaway, hvis man vil hjem på hotellet. Men bliv, for der kommer ofte live-musik.
// Bumpa’s, 38A Waterfront Hwy, dgl. 8-16, tlf. 340 776 5674.
Førstesals spisested med udsigt til hav og Hassel Island. Bestil og betal, inden du sætter dig. De har det hele udi morgenmad og frokost. Prøv en Reuben-sandwich med kartoffelsalat, man er mæt resten af dagen.
// Jen´s, 43-46 Norre Gade, ved fortet, ma.-lø. 8-17, tlf. 340 777 4611.
Café og Deli. Tidligere Grand Galleria. Rigtig newyorker-agtigt. Prøv Philly Cheesesteak €10. Godt mødested eller udgangspunkt for en gedigen morgenmad. Manden i huset tager selv ud at fiske for at have gode fiskeretter på menuen.
/ Lupita Bar, Waterfront, tlf. 775 7050. Mex-food på terrasse ud til kajen. Fem salsas.
/ Madvogne triller ind i byen om morgenen, som vores pølsemænd. Man går op på bagsmækken og bestiller, maden er lokal og veltilberedt. En gang barbeque-kylling med ris, bønner og macaronisalat, yummi. En hel ret koster kun $12. De står ved Fort Christian.
Nærmest en institution med lokal mad som jerk chicken, fungi og conch fritters med Glady’s egen homemade sauce, som man kan købe med hjem som souvenir. Prøv også ged i karry med sweet-potatoes. God amerikansk morgenmad fra tidligt. gladyscafe.com
// The Green House, Waterfront Hwy, dgl. 11- 24, tlf. 340 774 7998
Ret hipt sted, hvor man kommer og hænger ud efter en hård dag ved stranden. Altid til at få plads. Baren er god til rom i alle retning, og der er solid amerikansk mad på menuen. Med ny "special" hver dag- tirsdag og fredag er det hummer. Også takeaway, hvis man vil hjem på hotellet. Men bliv, for der kommer ofte live-musik.
// Bumpa’s, 38A Waterfront Hwy, dgl. 8-16, tlf. 340 776 5674.
Førstesals spisested med udsigt til hav og Hassel Island. Bestil og betal, inden du sætter dig. De har det hele udi morgenmad og frokost. Prøv en Reuben-sandwich med kartoffelsalat, man er mæt resten af dagen.
// Jen´s, 43-46 Norre Gade, ved fortet, ma.-lø. 8-17, tlf. 340 777 4611.
Café og Deli. Tidligere Grand Galleria. Rigtig newyorker-agtigt. Prøv Philly Cheesesteak €10. Godt mødested eller udgangspunkt for en gedigen morgenmad. Manden i huset tager selv ud at fiske for at have gode fiskeretter på menuen.
/ Lupita Bar, Waterfront, tlf. 775 7050. Mex-food på terrasse ud til kajen. Fem salsas.
/ Madvogne triller ind i byen om morgenen, som vores pølsemænd. Man går op på bagsmækken og bestiller, maden er lokal og veltilberedt. En gang barbeque-kylling med ris, bønner og macaronisalat, yummi. En hel ret koster kun $12. De står ved Fort Christian.
Frenchtown
Charlotte Amalies bedste restaurantområde ligger lidt væk fra centrum. Det er et område, som har været præget af franske protestanter, der slog sig ned her, fordi de ikke var velkomne på de katolske franske øer. Her er åbent om aftenen, hvad der ikke altid er i midtbyen, som er så fokuseret på endagsturister. Man kan se et lille museum om bydelens historie ved siden af boldbanen på Rue de St. Barthélemy. En af attraktionerne i frenchtown er fiskemarkedet hver morgen fra kl. 5. Fiskerne sælger ved marinaen.
//// Oceana, Marinaen, dgl. 11-24, tlf. 340 774 4262
Hvis det skal være rigtig lækkert, så hører Oceana til favoritterne. Elegante omgivelser, som også kræver et vis tag i pengepungen. Altid friskfanget fisk, som de lige giver et pift, så himlen synger. Deres mahi-mahi er formidabel.
// The Rum Shandy, 24 Honduras, dgl. 12-24, tlf. 340 775 7861
Bar ved boldbanen i Frenchtown, der laver gode drinks og skænker skummende fadøl. Menukortet er egnet til drikkevarer: fisketacos og sandwichs. Prøv deres franske toast, som her hedder cubano. Ofte live-bands i weekenden.
/ Frenchtown Deli, Rue St. Barthéleme, ma.-fr. 7-20, lø.-sø 7-16, tlf. 340 776 7211
Hvis du har besøgt morgen fiskemarkedet, så gå her ind og få din morgenmad, en traditionel deli, hvor alle kommer.
/ Hook, Line & Sinker, Frenchtown Marina, ma.-lø. 11-24, sø. 11-17, tlf. 340 776 9708.
Det ligner et skur, men inden for er der rigtig rart, og du kan nærmest dufte fra indgangen, hvad der er specialiteterne i dag. Altid guf fra havet, salater og pasta.
Charlotte Amalies bedste restaurantområde ligger lidt væk fra centrum. Det er et område, som har været præget af franske protestanter, der slog sig ned her, fordi de ikke var velkomne på de katolske franske øer. Her er åbent om aftenen, hvad der ikke altid er i midtbyen, som er så fokuseret på endagsturister. Man kan se et lille museum om bydelens historie ved siden af boldbanen på Rue de St. Barthélemy. En af attraktionerne i frenchtown er fiskemarkedet hver morgen fra kl. 5. Fiskerne sælger ved marinaen.
//// Oceana, Marinaen, dgl. 11-24, tlf. 340 774 4262
Hvis det skal være rigtig lækkert, så hører Oceana til favoritterne. Elegante omgivelser, som også kræver et vis tag i pengepungen. Altid friskfanget fisk, som de lige giver et pift, så himlen synger. Deres mahi-mahi er formidabel.
// The Rum Shandy, 24 Honduras, dgl. 12-24, tlf. 340 775 7861
Bar ved boldbanen i Frenchtown, der laver gode drinks og skænker skummende fadøl. Menukortet er egnet til drikkevarer: fisketacos og sandwichs. Prøv deres franske toast, som her hedder cubano. Ofte live-bands i weekenden.
/ Frenchtown Deli, Rue St. Barthéleme, ma.-fr. 7-20, lø.-sø 7-16, tlf. 340 776 7211
Hvis du har besøgt morgen fiskemarkedet, så gå her ind og få din morgenmad, en traditionel deli, hvor alle kommer.
/ Hook, Line & Sinker, Frenchtown Marina, ma.-lø. 11-24, sø. 11-17, tlf. 340 776 9708.
Det ligner et skur, men inden for er der rigtig rart, og du kan nærmest dufte fra indgangen, hvad der er specialiteterne i dag. Altid guf fra havet, salater og pasta.
Hvor skal man overnatte i Charlotte Amalie?
God udsigt fra morgenmaden
**** Bluebeards, Bluebeard Hill, tlf. (340) 774-1600, (7 på kortet)
Et gammelt dansk vagttårn er nu centrum for et de bedste resorts i byen. Med enestående udsigt over Charlotte Amalie til alle sider. Nyrenoveret efter store orkanskader. Mange værelser er fuldt udstyret, så man selv kan lave mad, og vaske tøj. Hvem, der opkaldte det efter Blåskæg, fortaber sig, der er vist kun fiktive pirater af det navn, men skidt. Mange slags værelser, nogen uden udsigt, men med veranda uden for. døren. Pool. Deckview serverer dejlige fiskeretter. foto til højre.
*** Windward Passage, Waterfront Highway, tlf. 774-5200
Kæmpe hotel i fire etager lige ud til havnefronten, få minutters gang fra det hele. Der er stor gårdhave med bar, pool, forretninger og restaurant. Få værelse med udsigt til bugten, lev med larm fra vandflyveren. Barerne lige bag hotellet hører til de lidt hårde. Gratis shuttle til Magens Bay.
Et gammelt dansk vagttårn er nu centrum for et de bedste resorts i byen. Med enestående udsigt over Charlotte Amalie til alle sider. Nyrenoveret efter store orkanskader. Mange værelser er fuldt udstyret, så man selv kan lave mad, og vaske tøj. Hvem, der opkaldte det efter Blåskæg, fortaber sig, der er vist kun fiktive pirater af det navn, men skidt. Mange slags værelser, nogen uden udsigt, men med veranda uden for. døren. Pool. Deckview serverer dejlige fiskeretter. foto til højre.
*** Windward Passage, Waterfront Highway, tlf. 774-5200
Kæmpe hotel i fire etager lige ud til havnefronten, få minutters gang fra det hele. Der er stor gårdhave med bar, pool, forretninger og restaurant. Få værelse med udsigt til bugten, lev med larm fra vandflyveren. Barerne lige bag hotellet hører til de lidt hårde. Gratis shuttle til Magens Bay.
B&B på toppen af de 99 trin
** At Home in the Tropics, 25 Dronningens Gade, tlf. 877-788-1803
Populær Bed & Breakfast ofte fuldt booket med danskere, som vil bo midt i byen i historiske omgivelser, men samtidig med ro til at kunne læse en bog ved pool. Der er kun fire værelser, alle med egen indgang. Det ligger lige under Crown House og var engang guvernørens forhave, indtil man i 1803 inddrog området til vagtbygninger, som nu er værelserne med fantastisk udsigt over havnen. Kun morgenmad.
** Airbnb har efterhånden mange tilbud, bl.a.: SurfingPineappleVI, Charlotte Amalie, 5 min fra Havensight. Hyggeligt lille sted i laidback design. 5 stjerner fra de seneste gæster. Fantastisk udsigt fra terrassen. Ca. 500 kr. pr. nat. Læs mere her.
Populær Bed & Breakfast ofte fuldt booket med danskere, som vil bo midt i byen i historiske omgivelser, men samtidig med ro til at kunne læse en bog ved pool. Der er kun fire værelser, alle med egen indgang. Det ligger lige under Crown House og var engang guvernørens forhave, indtil man i 1803 inddrog området til vagtbygninger, som nu er værelserne med fantastisk udsigt over havnen. Kun morgenmad.
** Airbnb har efterhånden mange tilbud, bl.a.: SurfingPineappleVI, Charlotte Amalie, 5 min fra Havensight. Hyggeligt lille sted i laidback design. 5 stjerner fra de seneste gæster. Fantastisk udsigt fra terrassen. Ca. 500 kr. pr. nat. Læs mere her.
Tilbage til Dansk Vestindiens hovedmenu
Eller videre til St. John
Støt guiden via MobilePay på 20216673
