Guide til Charlotte Amalie
Alt om hovedstaden på St. Thomas. Værd at se i Charlotte Amalie. Spisesteder i Charlotte Amalie. Overnatning i Charlotte Amalie. Turistinformation
Alle danskere må foreviges foran det caribiske skilderhus
Skibe så store som små provinsbyer fylder verdens smukkeste, naturlige havn. Myldretid fra morgen til afgang. Ladet med Guld. Diamanter. Kameraer. Handlet i de gamle danske pakhuse. En sort mand jonglerer med kegler og råber Rodgrod mi floode. Han genkender straks en dansker. Han har selv været i Odense.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det har altid drejet sig om handel og mennesker i Charlotte Amalie. Først handel med mennesker, afrikanere. Siden handel med eksotiske varer. Nu er det handel med luksus. De gamle pakhuse fra 1700-tallet går lange og lige fra hovedgaden til havnefronten i smalle stræder med navne som General Gade, Brand Stræde, Strand Gade og Gotters Gade. Før var de pakket med sukkertønder, træ, krydderier og tobak – klar til første skib mod Danmark. Nu er pakhusene stadig proppet, men med guld, sølv, ure, elektronik, diamanter, sprut og røg. De er blevet til shoppingarkader. Med trængsel og alarm året rundt. Kunderne kommer fra krydstogtskibe, for selv de største kan anløbe den dybe havn. Op til otte skibe ligger der samtidigt, og da skibene huser folk nok til en mindre dansk provinsby, bliver byen hver morgen fyldt med mange gange sit eget indbyggertal. Dronningens Gade lukkes for biler, endags-turisterne fylder den ud, og der er livligt som en lørdag på Strøget. Med gademusikanter, sælgere med blink i øjet, og guider, der skal have sidste plads fyldt på en rundtur. Sidst på dagen råber chaufførerne fra de åbne busser: Back Ship, Back Ship, og med tunge indkøbsposer køres gæsterne til deres flydende skyskrabere. Så falder der ro over byen. Gaderne tilhører nu de lokale og turister fra hoteller. Restauranter tager igen imod i et caribisk tempo, med blide steelpans, mens den sidste vandflyver tager afsted til St. Croix.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Det har altid drejet sig om handel og mennesker i Charlotte Amalie. Først handel med mennesker, afrikanere. Siden handel med eksotiske varer. Nu er det handel med luksus. De gamle pakhuse fra 1700-tallet går lange og lige fra hovedgaden til havnefronten i smalle stræder med navne som General Gade, Brand Stræde, Strand Gade og Gotters Gade. Før var de pakket med sukkertønder, træ, krydderier og tobak – klar til første skib mod Danmark. Nu er pakhusene stadig proppet, men med guld, sølv, ure, elektronik, diamanter, sprut og røg. De er blevet til shoppingarkader. Med trængsel og alarm året rundt. Kunderne kommer fra krydstogtskibe, for selv de største kan anløbe den dybe havn. Op til otte skibe ligger der samtidigt, og da skibene huser folk nok til en mindre dansk provinsby, bliver byen hver morgen fyldt med mange gange sit eget indbyggertal. Dronningens Gade lukkes for biler, endags-turisterne fylder den ud, og der er livligt som en lørdag på Strøget. Med gademusikanter, sælgere med blink i øjet, og guider, der skal have sidste plads fyldt på en rundtur. Sidst på dagen råber chaufførerne fra de åbne busser: Back Ship, Back Ship, og med tunge indkøbsposer køres gæsterne til deres flydende skyskrabere. Så falder der ro over byen. Gaderne tilhører nu de lokale og turister fra hoteller. Restauranter tager igen imod i et caribisk tempo, med blide steelpans, mens den sidste vandflyver tager afsted til St. Croix.
Otte flydende storbyer kan lægge til hver dag på St. Thomas
Charlotte Amalie er hovedstad for US Virgin Islands, og i villaen Cathrineberg, som man kan se fra alle kanter af byen – højt oppe på Denmark Hill, har guvernøren sin officielle residens. Som disse navne antyder, er danskernes tid ikke gået sporløst hen: Det klassiske Fort Christian, det røde skilderhus i Kongens Gade, de 99 trin af danske mursten. Eller bare se på afskærmningerne, der skal skåne hushjørner: gamle danske kanonrør med kongemonogram. En byvandring er en historiebog.
Byen er formet efter det vulkankrater, den ligger på - den ene side er sunket i havet. Tilbage står den anden stejle side som et amfiteater med havnen som scene. Op ad klippevæggene er hvide huse med røde tage forbundet af et trappesystem på kryds og tværs, så man kan komme fra havnen til boligerne. Jo højere oppe man bor, jo finere, for jo mere lufter det.
Byen er delt i tre kvarterer: Kongens, Dronningens og Kronprinsens. Kongens strækker sig i øst fra Bluebeards Hill til Commandant Gade. Dronningens er den midterste del af byen med alle handelsgaderne, og Kronprinsen Kvarter er den vestlige, mindre fashionable del.
Byen er formet efter det vulkankrater, den ligger på - den ene side er sunket i havet. Tilbage står den anden stejle side som et amfiteater med havnen som scene. Op ad klippevæggene er hvide huse med røde tage forbundet af et trappesystem på kryds og tværs, så man kan komme fra havnen til boligerne. Jo højere oppe man bor, jo finere, for jo mere lufter det.
Byen er delt i tre kvarterer: Kongens, Dronningens og Kronprinsens. Kongens strækker sig i øst fra Bluebeards Hill til Commandant Gade. Dronningens er den midterste del af byen med alle handelsgaderne, og Kronprinsen Kvarter er den vestlige, mindre fashionable del.
Charlotte Amalie er hovedstad for US Virgin Islands
Historie
Oprindeligt hed byen Taphus, fordi den primært bestod af værtshuse, med Caribiens værste pirater ved stambordene. (se Historie). Det skulle pynte lidt på imaget, at den i 1685 blev opkaldt efter Chr. 5s dronning, Charlotte Amalie. Senere blev byen en af Amerikas vigtigste handelsbyer, og i 1830 var det Danmarks største provinsby med 11.000 indbyggere. Den var især attraktiv for mange, fordi her var religionsfrihed, hvilket var en sjældenhed i de tider.
Meget lidt er tilbage fra den ældste tid, for seks store brande i perioden 1804-32 lagde 2/3 af byen ned. Derefter gennemførte man, at huse skulle bygges af sten med en vis afstand til hinanden. Men der er nu stadig meget at se i den gamle hovedstad.
Historie
Oprindeligt hed byen Taphus, fordi den primært bestod af værtshuse, med Caribiens værste pirater ved stambordene. (se Historie). Det skulle pynte lidt på imaget, at den i 1685 blev opkaldt efter Chr. 5s dronning, Charlotte Amalie. Senere blev byen en af Amerikas vigtigste handelsbyer, og i 1830 var det Danmarks største provinsby med 11.000 indbyggere. Den var især attraktiv for mange, fordi her var religionsfrihed, hvilket var en sjældenhed i de tider.
Meget lidt er tilbage fra den ældste tid, for seks store brande i perioden 1804-32 lagde 2/3 af byen ned. Derefter gennemførte man, at huse skulle bygges af sten med en vis afstand til hinanden. Men der er nu stadig meget at se i den gamle hovedstad.
Seværdigheder i Charlotte Amalie på St. Thomas
Træk i kortet og få præcise placeringer.
Fort Christian (1)
Første danske fort i Dansk Vestindien
Emancipation Park, ma-fr, 8.30-16, guidede ture kl. 10 og 13.45. Entre $10 for voksne, $7 for børn, tlf. 340-776-4566
Den røde fæstning med det markante klokketårn over indgangen er den ældste bygning fra den danske fortid, og en kronjuvel blandt Vestindiens fortidsminder. Fortet har været under restaurering i mere end ti år, så det fremstår i dag næsten som nyt. Gårdspladsens brolægning er lagt om fra asfalt til den oprindelige, så det skulle ligne dansk design anno 1672.
Fortet er kulturhistorisk museum om den danske kolonitid. Udstillingerne er spredt ud på fortet og ud i de fire bastioner med udsigt over havnen, de er i sig selv et besøg værd. I bastionerne kan man se et væld af gamle danske ting: et barberspejl med Dannebrog, en himmelseng af mahogni og et dansk lokum, der er en guvernør værdig, det var faktisk også hans. Og se fangehullet, hvor guvernør-skurken Esmit sad indespærret. Og de andre fangehuller, hvor slaver blev straffet under de mest uhumske forhold. At det er gået voldsomt til, fik man i øvrigt bekræftet under restaureringen, hvor man fandt mange lig, der blot var kulet i jorden. Nu har de fået et pænt gravsted i kapellet. På gårdspladsen står en sukkerkværn, der var drevet af heste eller okser.
Den røde fæstning med det markante klokketårn over indgangen er den ældste bygning fra den danske fortid, og en kronjuvel blandt Vestindiens fortidsminder. Fortet har været under restaurering i mere end ti år, så det fremstår i dag næsten som nyt. Gårdspladsens brolægning er lagt om fra asfalt til den oprindelige, så det skulle ligne dansk design anno 1672.
Fortet er kulturhistorisk museum om den danske kolonitid. Udstillingerne er spredt ud på fortet og ud i de fire bastioner med udsigt over havnen, de er i sig selv et besøg værd. I bastionerne kan man se et væld af gamle danske ting: et barberspejl med Dannebrog, en himmelseng af mahogni og et dansk lokum, der er en guvernør værdig, det var faktisk også hans. Og se fangehullet, hvor guvernør-skurken Esmit sad indespærret. Og de andre fangehuller, hvor slaver blev straffet under de mest uhumske forhold. At det er gået voldsomt til, fik man i øvrigt bekræftet under restaureringen, hvor man fandt mange lig, der blot var kulet i jorden. Nu har de fået et pænt gravsted i kapellet. På gårdspladsen står en sukkerkværn, der var drevet af heste eller okser.
Fortets gårdsplads med sukkerkværn
Fortet er opkaldt efter Chr. 5 og bygget fra 1672, ledet af guvernør Dyppel – se historie. I sin storhedstid havde fortet 46 soldater i tjeneste. Oprindeligt var der i midten af gården et højt tårn, hvorfra man kunne holde udkig efter pirater og oprørske slaver. Bygningerne har både været guvernørbolig, auktionsplads for slavehandel, og kirke. Dyppel anså kirkegang for så vigtig, at man skulle betale 25 pund tobak i bøde, hvis man skulkede en søndag. Både den første reformerte og den første lutheranske kirke på øerne er grundlagt her.
I krisetider blev øens hvide beordret til at overnatte på fortet. To kanonskud var signal om, at alle skulle indfinde sig, medbringende husdyr, og så blev porten låst til næste morgen. 500 kunne overnatte, og det slog formentlig flere ihjel, end piraterne ville have gjort, for sygdomme hærgede under disse forhold. Her slap slaverne lettere, for de blev regnet lavere end husdyr og skulle sove uden for porten. De undgik derfor smitte.
Da danskerne forlod byen, blev fortet politistation og senere fængsel, så fangehullerne har været i brug helt op til 1982. Klokketårnet kom på i 1784, det ringede ved vagtskifte kl. 11.30. Det var samtidig signal til øens kvinder om, at de nu kunne sætte mad på bordet, for nu kom mændene hjem til frokost.
I krisetider blev øens hvide beordret til at overnatte på fortet. To kanonskud var signal om, at alle skulle indfinde sig, medbringende husdyr, og så blev porten låst til næste morgen. 500 kunne overnatte, og det slog formentlig flere ihjel, end piraterne ville have gjort, for sygdomme hærgede under disse forhold. Her slap slaverne lettere, for de blev regnet lavere end husdyr og skulle sove uden for porten. De undgik derfor smitte.
Da danskerne forlod byen, blev fortet politistation og senere fængsel, så fangehullerne har været i brug helt op til 1982. Klokketårnet kom på i 1784, det ringede ved vagtskifte kl. 11.30. Det var samtidig signal til øens kvinder om, at de nu kunne sætte mad på bordet, for nu kom mændene hjem til frokost.
Senatet - Den lovgivende forsamling
Legislature Building (2)
På en lille tange i havnen opførte man i 1874 denne smukke bygning som kaserne for de danske soldater. I italiensk renæssancestil, pistaciegrøn med hvide skodder. Bygningen var også kaserne for amerikanske marinesoldater, i dag huser den øernes senat. På pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang i 1917, mens det danske krigsskib Valkyrien lå ude i havnen og saluterede. Soldater fra Danmark og USA stod opmarcheret foran bygningen. På malerier og i guider man høre, at Dannebrog blev taget ned på det sted, hvor der i dag står et springvand. Men flagstangen stod faktisk længere nede ved vandet. Man gentager ceremonien på store jubilæumsdage, sidst i 2017 på 100 årsdagen.
På en lille tange i havnen opførte man i 1874 denne smukke bygning som kaserne for de danske soldater. I italiensk renæssancestil, pistaciegrøn med hvide skodder. Bygningen var også kaserne for amerikanske marinesoldater, i dag huser den øernes senat. På pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang i 1917, mens det danske krigsskib Valkyrien lå ude i havnen og saluterede. Soldater fra Danmark og USA stod opmarcheret foran bygningen. På malerier og i guider man høre, at Dannebrog blev taget ned på det sted, hvor der i dag står et springvand. Men flagstangen stod faktisk længere nede ved vandet. Man gentager ceremonien på store jubilæumsdage, sidst i 2017 på 100 årsdagen.
Hvis du får lyst, kan du støtte guiden med en 20´er via Mobilepay på tlf. 202176673
Emancipation Park (3)
Freedom har erstattet Christian IX
Parken er perfekt til et lunch-break. Køb et måltid fra madvognen. Bare stig op på trinbrættet og bestil. Der bliver hældt op med en slev på en plastikbakke, men det smager fortrinligt. Og så har man fra sin bænk udsigt over Fort Christian, havnen og folkelivet – indtil 2021 var man overvåget af Kong Chr. IX (1863-1906), men efter folkeligt pres blev hans buste fjernet og erstattet med statuen Freedom, også kaldet Conch Shell Blower. Han stod før på et mindre centralt sted (Læs hvordan man fik Christian ned her)
Tidligere kom borgerskabet i parken om søndagen for at svale sig i pokkenholt-træernes skygge og lytte til koncerter fra danske militærorkestre. Pavillonen bruges stadig til koncerter, og parken er stadig startsted for officielle åbninger af festivaler og store begivenheder.
Parken hed oprindeligt King Frederiks Park, men den blev omdøbt, fordi det var i denne park, at man i 1848 fik beskeden om, at Peter von Scholten havde frigivet slaverne på St. Croix. Statuen Freedom – eller Conch Shell Blower - blev skabt i 1998 i anledning af 150-året for slavernes frigivelse. Alle tre øer har et eksemplar. Motivet er en afrikaner, der blæser til oprør i en konkylie – en tutu. Også Danmark har en ”Freedom” stående, nemlig ved Eigtveds Pakhus i København, en gave fra øerne.
I Emancipation Park kan man også se en kopi af den amerikanske Liberty Bell, den, der proklamerede USA's løsrivelse fra England, en gave fra Frankrig. Langs parken ligger flere bygninger fra kolonitiden, Grand Galleria med forretninger og et galleri. I parken op til fortet ligger Vendor´s Plaza – ud til Dronningens gade. Under pokkenholt-træerne er der boder hver dag med T-shirts, kunsthåndværk, musik og den slags.
Tidligere kom borgerskabet i parken om søndagen for at svale sig i pokkenholt-træernes skygge og lytte til koncerter fra danske militærorkestre. Pavillonen bruges stadig til koncerter, og parken er stadig startsted for officielle åbninger af festivaler og store begivenheder.
Parken hed oprindeligt King Frederiks Park, men den blev omdøbt, fordi det var i denne park, at man i 1848 fik beskeden om, at Peter von Scholten havde frigivet slaverne på St. Croix. Statuen Freedom – eller Conch Shell Blower - blev skabt i 1998 i anledning af 150-året for slavernes frigivelse. Alle tre øer har et eksemplar. Motivet er en afrikaner, der blæser til oprør i en konkylie – en tutu. Også Danmark har en ”Freedom” stående, nemlig ved Eigtveds Pakhus i København, en gave fra øerne.
I Emancipation Park kan man også se en kopi af den amerikanske Liberty Bell, den, der proklamerede USA's løsrivelse fra England, en gave fra Frankrig. Langs parken ligger flere bygninger fra kolonitiden, Grand Galleria med forretninger og et galleri. I parken op til fortet ligger Vendor´s Plaza – ud til Dronningens gade. Under pokkenholt-træerne er der boder hver dag med T-shirts, kunsthåndværk, musik og den slags.
Posthuset tæt på Fort Christian
Posthus (4)
Emancipation Gardens Station hedder posthuset, der er udsmykket med to store malerier med motiver fra øernes historie, malt af Stevan Dohanos (1941). Man kan kigge ind og se dem, uanset om posthuset har åbent. På pladsen foran posthuset er der statuer af helte fra øernes historie. Pladsen fyldes ofte op af bands, der underholder på travle dage.
Toldbod (5)
Bygningen med smykkeforretningen Little Switzerland var den toldbod, som blandt andre Peter von Scholten var chef for. Uden for er der taxaholdeplads. Sidste bygning i rækken er informationskontor.
Bethania, 5 Norre Gade.
Det første store hus på Nørregade kaldes Bethania. Det er Frederikskirkens menighedshus og bruges til den lutherske menigheds arrangementer. Det blev bygget i 1806 og var indtil 1827 hjem for den rige danske købmand, Jacob Lind. Hans søn Edward blev senere gift med Susan Morse, datter af telegrafens opfinder, Samuel Morse. En oplysning man næppe kan leve uden. Det har både været alderdomshjem og posthus, indtil kirken overtog det.
Emancipation Gardens Station hedder posthuset, der er udsmykket med to store malerier med motiver fra øernes historie, malt af Stevan Dohanos (1941). Man kan kigge ind og se dem, uanset om posthuset har åbent. På pladsen foran posthuset er der statuer af helte fra øernes historie. Pladsen fyldes ofte op af bands, der underholder på travle dage.
Toldbod (5)
Bygningen med smykkeforretningen Little Switzerland var den toldbod, som blandt andre Peter von Scholten var chef for. Uden for er der taxaholdeplads. Sidste bygning i rækken er informationskontor.
Bethania, 5 Norre Gade.
Det første store hus på Nørregade kaldes Bethania. Det er Frederikskirkens menighedshus og bruges til den lutherske menigheds arrangementer. Det blev bygget i 1806 og var indtil 1827 hjem for den rige danske købmand, Jacob Lind. Hans søn Edward blev senere gift med Susan Morse, datter af telegrafens opfinder, Samuel Morse. En oplysning man næppe kan leve uden. Det har både været alderdomshjem og posthus, indtil kirken overtog det.
Frederikskirken
Frederick Lutheran Church (6) 7 Norre Gade, tlf. 340 776 13 15
En majestætisk stentrappe fører op til kirken, der huser den næstældste lutheranske menighed i Amerika. Kom forbi en søndag kl. 9 til en vaskeægte caribisk/dansk gudstjeneste, og mærk bruset, når alle synger med, det kan høres helt ned til fortet. Og bliv, selv om alle begynder at hilse og kramme. Det er ikke tegn på farvel, men en del af gudstjenesten. Menigheden blev grundlagt på Fort Christian i 1666, men kirken blev først bygget i 1789, finansieret af et lån fra en frineger. Tårnet er fra 1871. Kirken havde én dansk præst, men to menigheder, en hvid og en sort, og der var to gudstjenester, en på dansk og en på kreolsk. Indvendig ser man danske gravsten i mure og gulve. Kun guvernører og præster måtte begraves her, men dem blev der mange af, for de døde så hurtigt. Af ærgrelse over Caribiens skørlevned, sagde man. Flere gange måtte gulvene graves op, så man kunne ommøblere kisterne og give plads til flere. Skibet i kirken er en kopi af skoleskibet Danmark, skænket ved en mindegudstjeneste i 1992 i anledning af 75-året for salget af øerne. Et andet af kirkens klenodier er en sølv-alterkalk fra 1500-tallet. Ved indgangen kan man i gæstebogen se, at dronning Margrethe II var på besøg i 1976. Læs mere detaljeret om kirken på www.dkconsulateusvi.com
Ad Nørregade ligger der flere bygninger med kolonipræg. Der kommer en lille park opkaldt efter Præsident Franklin D. Roosevelt. Før hed den Kokusparken. Videre ad Nørregade kommer nok en kirke:
Memorial Moravian Church (7), Norregade 17.
Kirken blev opført med frivillig arbejdskraft og indviet i 1884, da Brødremenigheden havde været på øen i 150 år. Den er tegnet af den danske arkitekt Carl Berg, men både klokketårn og orgel er gaver fra Tyskland.
En majestætisk stentrappe fører op til kirken, der huser den næstældste lutheranske menighed i Amerika. Kom forbi en søndag kl. 9 til en vaskeægte caribisk/dansk gudstjeneste, og mærk bruset, når alle synger med, det kan høres helt ned til fortet. Og bliv, selv om alle begynder at hilse og kramme. Det er ikke tegn på farvel, men en del af gudstjenesten. Menigheden blev grundlagt på Fort Christian i 1666, men kirken blev først bygget i 1789, finansieret af et lån fra en frineger. Tårnet er fra 1871. Kirken havde én dansk præst, men to menigheder, en hvid og en sort, og der var to gudstjenester, en på dansk og en på kreolsk. Indvendig ser man danske gravsten i mure og gulve. Kun guvernører og præster måtte begraves her, men dem blev der mange af, for de døde så hurtigt. Af ærgrelse over Caribiens skørlevned, sagde man. Flere gange måtte gulvene graves op, så man kunne ommøblere kisterne og give plads til flere. Skibet i kirken er en kopi af skoleskibet Danmark, skænket ved en mindegudstjeneste i 1992 i anledning af 75-året for salget af øerne. Et andet af kirkens klenodier er en sølv-alterkalk fra 1500-tallet. Ved indgangen kan man i gæstebogen se, at dronning Margrethe II var på besøg i 1976. Læs mere detaljeret om kirken på www.dkconsulateusvi.com
Ad Nørregade ligger der flere bygninger med kolonipræg. Der kommer en lille park opkaldt efter Præsident Franklin D. Roosevelt. Før hed den Kokusparken. Videre ad Nørregade kommer nok en kirke:
Memorial Moravian Church (7), Norregade 17.
Kirken blev opført med frivillig arbejdskraft og indviet i 1884, da Brødremenigheden havde været på øen i 150 år. Den er tegnet af den danske arkitekt Carl Berg, men både klokketårn og orgel er gaver fra Tyskland.
Kongens Gade
Government House er let at kende
Her holdt danske embedsmænd og storkøbmænd til i kolonitiden, for her var luft og udsigt over byen. Stadig er det et område, hvor velhavere og magten holder til. Den første bygning på højre hånd i Kongens Gade fra øst (nr. 18) er viceguvernørens residens, og det bliver finere endnu. Men gå først ned ad den lille smøge mod Seven Arches. Smøgen er en del af det gade-system, der blev etableret til slaverne, så de kunne færdes i byen uden at benytte hovedgader mere end højst nødvendigt.
Government House (8), Kongens Gade, kun adgang med guidede ture.
Den hvide villa i italiensk renæssance med overpyntet støbejernsveranda blev bygget som residens og kontor for den danske generalguvernør, da Charlotte Amalie blev hovedstad. Det fortsatte som sådan, da amerikanerne overtog det. En kort årrække rykkede guvernøren over i Cathrineberg, men nu er han tilbage i Government House, når han er i St. Thomas.
Uden for vogter et velholdt dansk skilderhus, en gave fra Dansk Vestindisk Selskab, ved siden af en velpudset dansk kanon. Går man op ad den røde løber, kan man spørge vagten, om man må kigge inden for. Det hjælper at tale med tydelig dansk accent. Under alle omstændigheder får man kun lov at se foyeren, men det er umagen værd. Her er der tre vægmalerier af kunstneren Pepino Mangravatti. Det ene forestiller Columbus, der ankommer på St. Croix. Det store i midten er en kunstnerisk fortolkning af Transfer Day, 31. marts 1917, og endelig er der en romantisk scene fra dagliglivet i kolonierne. Det kunne være interessant at se, hvad der er bag malerierne. For de er malet oven på gamle danske malerier, bl.a. et af Mor Danmark. På væggen hænger tavler over danske og amerikanske guvernører. Og på den modsatte væg er der et lille stik af dronning Charlotte Amalie.
Government House (8), Kongens Gade, kun adgang med guidede ture.
Den hvide villa i italiensk renæssance med overpyntet støbejernsveranda blev bygget som residens og kontor for den danske generalguvernør, da Charlotte Amalie blev hovedstad. Det fortsatte som sådan, da amerikanerne overtog det. En kort årrække rykkede guvernøren over i Cathrineberg, men nu er han tilbage i Government House, når han er i St. Thomas.
Uden for vogter et velholdt dansk skilderhus, en gave fra Dansk Vestindisk Selskab, ved siden af en velpudset dansk kanon. Går man op ad den røde løber, kan man spørge vagten, om man må kigge inden for. Det hjælper at tale med tydelig dansk accent. Under alle omstændigheder får man kun lov at se foyeren, men det er umagen værd. Her er der tre vægmalerier af kunstneren Pepino Mangravatti. Det ene forestiller Columbus, der ankommer på St. Croix. Det store i midten er en kunstnerisk fortolkning af Transfer Day, 31. marts 1917, og endelig er der en romantisk scene fra dagliglivet i kolonierne. Det kunne være interessant at se, hvad der er bag malerierne. For de er malet oven på gamle danske malerier, bl.a. et af Mor Danmark. På væggen hænger tavler over danske og amerikanske guvernører. Og på den modsatte væg er der et lille stik af dronning Charlotte Amalie.
Det hemmelige værk
På førstesalen er de virkelige klenodier. Her har ikke været adgang for nogen i mange år. Det var i balsalen, at man underskrev de dokumenter, der overdrog øerne til USA i 1917. I det værelse hænger to uerstattelige malerier af den dansk-franske impressionist Camille Pissaro. Og man må ikke se dem. Det bliver ofte debatteret, hvorfor så vigtige værker holdes hemmelige for borgerne. Og så mange har fået afslag på at se dem, at der rejste sig en storm mod guvernøren i 2018, fordi man mistænkte ham for at have taget dem hjem i privaten. Det havde han næsten også, men dog kun til guvernørboligen på St. Croix, hævdede han, og han ville stadig ikke vise dem frem.
Seven Arches Museum, Knud Hansen Alley, ring på tlf. 774-9295. Entre $5.
Et smukt to-etages byhus fra 1700-tallet. Husets kendetegn er de syv gule arkader, der støtter den gæstfri trappe. Mange antikke møbler er udstillet, og fra balkonen er der udsigt over havnen. Huset blev købt i 1986 af et kunstnerpar fra New York, Barbara Demeras og Philibert Fluck, der brugte syv år på at restaurere det, nu bor de der selv. Samtidig forskede de i husets ejere med hjælp fra Rigsarkivet i København. Det viste sig, at huset blev grundlagt i 1600-tallet, og at det i lange perioder var ejet af fri-negere. Man er velkommen til at kigge på ejerens kunstværker, som sælges bag det gamle køkken. Næste nabo er Moron House fra 1800-tallet
I Kongens Gade 23 har Frederikskirkens præst sin embedsbolig. Huset er fra 1725 og et af øens ældste. Boligen i nr. 24-25 er bygget i 1844 og tilhørte direktøren for den dansk-vestindiske bank, i dag er det advokatkontor.
Seven Arches Museum, Knud Hansen Alley, ring på tlf. 774-9295. Entre $5.
Et smukt to-etages byhus fra 1700-tallet. Husets kendetegn er de syv gule arkader, der støtter den gæstfri trappe. Mange antikke møbler er udstillet, og fra balkonen er der udsigt over havnen. Huset blev købt i 1986 af et kunstnerpar fra New York, Barbara Demeras og Philibert Fluck, der brugte syv år på at restaurere det, nu bor de der selv. Samtidig forskede de i husets ejere med hjælp fra Rigsarkivet i København. Det viste sig, at huset blev grundlagt i 1600-tallet, og at det i lange perioder var ejet af fri-negere. Man er velkommen til at kigge på ejerens kunstværker, som sælges bag det gamle køkken. Næste nabo er Moron House fra 1800-tallet
I Kongens Gade 23 har Frederikskirkens præst sin embedsbolig. Huset er fra 1725 og et af øens ældste. Boligen i nr. 24-25 er bygget i 1844 og tilhørte direktøren for den dansk-vestindiske bank, i dag er det advokatkontor.
De 99 trin
De 99 trin, foto Kenneth Bo J.
De 99 trin (9)
Masser af trapper løber op og ned ad bjergsiden, men den mest berømte er De 99 trin. Trapperne blev bygget med danske mursten, som skibene havde med som ballast, for det var kun ca. hvert tiende skib fra Danmark, der havde været forbi Afrika efter afrikanere. Resten kom tomme for at hente caribiske herligheder, og de måtte have lasten fyldt med mursten for at ligge stabilt i søen. De 99 trin har egentlig 103 trin fra Kongensgade op til Blackbeard’s Castle. Der er flere steder på vej op, hvor man kan tage en puster og kikke ud over havnen.
Haagensens Hus (10) på trappen, åben 9-16, entré, tlf. 774-5541.
Her boede den danske bankier og entreprenør Hans Haagensen, der kom til St. Thomas som dreng. I 1837 giftede han sig med Sarah Magens - en anden kendt dansk/hollandsk familie - og flyttede ind i dette pragthjem, opført i 1822 af vulkansten. Fornylig restaureret og indrettet med lokale antikviteter. Alt er ikke oprindeligt fra dette hus, men er skaffet fra andre hjem fra samme periode. Ejeren, miss Schulterbrandt, kan føre sin slægt tilbage til slaverne i 1700-tallet. Hun ejer huset, driver museet og giver selv rundvisninger. I stuen er udstillet tryksager, kort fra øens historie og kunsthåndværk, men nyd også udsigten over havnen fra den brede veranda. I kælderen giver man en lille en. Den kan så nydes i haven med flere imponerende palmer, ikke mindst viftepalmen, der nær tager hele udsigten.
Notman House, bag Haagensens Hus (toppen af de 99 trin), åben 9-16, $8, tlf. 774-5541. Det højloftede byhus blev bygget til Notman-familien i 1860. Det har været den engelske kirkes kontor og kro. Nu kan man se smukke møbler og kunst på væggene.
Crown House (11)
For enden af de 99 trin omkring lave kongepalmer ligger det første hus, som Peter von Scholten boede i som toldintendant på St. Thomas. Det gule hus er det første eksempel på den ekstravagance, der var så mystisk ved von Scholten, for hvordan havde en tolder råd til så stort et hus. Han havde faktisk heller ikke råd til det, men han fik kongens tilladelse til at få hævet huslejetilskud, så det passede med renterne på det lån, han havde taget. Han kunne bare det der. Senere bestilte han dyre møbler i Danmark, og de blev efterbevilliget. Huset er fredet, men i privat eje, og ejerne tillader ikke besøg. Men man kan sagtens udefra få indtryk af, at det må have været et fedt sted at bo.
Masser af trapper løber op og ned ad bjergsiden, men den mest berømte er De 99 trin. Trapperne blev bygget med danske mursten, som skibene havde med som ballast, for det var kun ca. hvert tiende skib fra Danmark, der havde været forbi Afrika efter afrikanere. Resten kom tomme for at hente caribiske herligheder, og de måtte have lasten fyldt med mursten for at ligge stabilt i søen. De 99 trin har egentlig 103 trin fra Kongensgade op til Blackbeard’s Castle. Der er flere steder på vej op, hvor man kan tage en puster og kikke ud over havnen.
Haagensens Hus (10) på trappen, åben 9-16, entré, tlf. 774-5541.
Her boede den danske bankier og entreprenør Hans Haagensen, der kom til St. Thomas som dreng. I 1837 giftede han sig med Sarah Magens - en anden kendt dansk/hollandsk familie - og flyttede ind i dette pragthjem, opført i 1822 af vulkansten. Fornylig restaureret og indrettet med lokale antikviteter. Alt er ikke oprindeligt fra dette hus, men er skaffet fra andre hjem fra samme periode. Ejeren, miss Schulterbrandt, kan føre sin slægt tilbage til slaverne i 1700-tallet. Hun ejer huset, driver museet og giver selv rundvisninger. I stuen er udstillet tryksager, kort fra øens historie og kunsthåndværk, men nyd også udsigten over havnen fra den brede veranda. I kælderen giver man en lille en. Den kan så nydes i haven med flere imponerende palmer, ikke mindst viftepalmen, der nær tager hele udsigten.
Notman House, bag Haagensens Hus (toppen af de 99 trin), åben 9-16, $8, tlf. 774-5541. Det højloftede byhus blev bygget til Notman-familien i 1860. Det har været den engelske kirkes kontor og kro. Nu kan man se smukke møbler og kunst på væggene.
Crown House (11)
For enden af de 99 trin omkring lave kongepalmer ligger det første hus, som Peter von Scholten boede i som toldintendant på St. Thomas. Det gule hus er det første eksempel på den ekstravagance, der var så mystisk ved von Scholten, for hvordan havde en tolder råd til så stort et hus. Han havde faktisk heller ikke råd til det, men han fik kongens tilladelse til at få hævet huslejetilskud, så det passede med renterne på det lån, han havde taget. Han kunne bare det der. Senere bestilte han dyre møbler i Danmark, og de blev efterbevilliget. Huset er fredet, men i privat eje, og ejerne tillader ikke besøg. Men man kan sagtens udefra få indtryk af, at det må have været et fedt sted at bo.
Dronninge-fontænen på toppen af Charlotte Amalie, foto Linda L Kung/Wikimedia Commons
Fontænen: De tre dronninger (12)
På toppen af højdedraget står en skulptur, der hedder The Three Queens – afsløret i 2005. Det forestiller tre vigtige historiske kvinder på Jomfuøerne: Queen Mary, Queen Agnes og Queen Josiah. De spillede alle en rolle i opgøret med den danske regering i 1878 for at få bedre levevilkår. Det endte i oprøret “Fireburn” - se historie. De er klædt, som man var dengang og I hænderne holder en lanterne, en høstekniv og en fakkel. Kunstneren bag er amerikaneren Richard Hallier. Københavnerne genkender måske Queen Mary, som har siddet i en kæmpe skulptur ved det gamle Vestindiske pakhus ud til Københavns Havn.
På toppen af højdedraget står en skulptur, der hedder The Three Queens – afsløret i 2005. Det forestiller tre vigtige historiske kvinder på Jomfuøerne: Queen Mary, Queen Agnes og Queen Josiah. De spillede alle en rolle i opgøret med den danske regering i 1878 for at få bedre levevilkår. Det endte i oprøret “Fireburn” - se historie. De er klædt, som man var dengang og I hænderne holder en lanterne, en høstekniv og en fakkel. Kunstneren bag er amerikaneren Richard Hallier. Københavnerne genkender måske Queen Mary, som har siddet i en kæmpe skulptur ved det gamle Vestindiske pakhus ud til Københavns Havn.
Masser af pirater på St. Thomas, foto Kenneth Bo J
Blackbeard´s Castle (13)
Tårnet hed Skytsborg og blev opført i 1679 som vagttårn, så man kunne holde øje med pirater. Men navnet Skytsborg solgte ikke rigtig, da tårnet blev omdannet til hotel, og i stedet opkaldte man det efter piraten Blackbeard. Det er heller ikke den værste pirat, man kunne opkalde det efter, for Edward Teach, som var hans borgerlige navn, boede i byen, da det var en notorisk piratrede. Han kan sagtens have boet her med sine 14 koner. Længere mod øst ligger Bluebeard’s Castle, også en dansk befæstning fra 1600-tallet, der har fået navneforandring for at lyde mere eksotisk. Men det er straks mere problematisk, for der har aldrig eksisteret en Blåskæg. Se også hotelliste nedenfor.
Hotel 1829 (14) Kongens Gade 30
Det statelige byhus blev opført i 1829 til købmand Alexander Lavalette. Hans initialer ses i smedejernet på balkonen. I 1900 blev det hotel, og værelserne har man bevaret næsten som dengang. Små og mørke, og dermed også svale i varmen. Restauranten regnes for et af de bedste spisesteder på øen, ikke mindst på grund af den flotte udsigt. Se hotelliste nedenfor.
Tårnet hed Skytsborg og blev opført i 1679 som vagttårn, så man kunne holde øje med pirater. Men navnet Skytsborg solgte ikke rigtig, da tårnet blev omdannet til hotel, og i stedet opkaldte man det efter piraten Blackbeard. Det er heller ikke den værste pirat, man kunne opkalde det efter, for Edward Teach, som var hans borgerlige navn, boede i byen, da det var en notorisk piratrede. Han kan sagtens have boet her med sine 14 koner. Længere mod øst ligger Bluebeard’s Castle, også en dansk befæstning fra 1600-tallet, der har fået navneforandring for at lyde mere eksotisk. Men det er straks mere problematisk, for der har aldrig eksisteret en Blåskæg. Se også hotelliste nedenfor.
Hotel 1829 (14) Kongens Gade 30
Det statelige byhus blev opført i 1829 til købmand Alexander Lavalette. Hans initialer ses i smedejernet på balkonen. I 1900 blev det hotel, og værelserne har man bevaret næsten som dengang. Små og mørke, og dermed også svale i varmen. Restauranten regnes for et af de bedste spisesteder på øen, ikke mindst på grund af den flotte udsigt. Se hotelliste nedenfor.
Guvernørboligen - Cathrineberg, foto Kenneth Bo J
Cathrineberg (15)
Over byen - på Denmark Hill - troner det hvide hus, der også kaldes The Little White House, når øernes flag vajer, og guvernøren residerer der. Palæet blev for en snes år siden restaureret for et vildt beløb, og den daværende guvernør, Thurnbull, lod aldrig nogen indenfor formentlig fordi det var blevet en anelse for fancy. Og siden han flyttede ud, har ingen vovet at flytte ind. Den nuværende guvernør residerer primært på St. Croix, og når han er i byen, bor han i Government House. Så nu er planen, at det flotte hus skal omdannes til museum. Og hvis væggene kunne tale, ville der også være nok at fortælle. Huset blev opført i 1830 til den danske planter, Hans Henrik Berg, der blev guvernør i 1862, men døde efter kun få måneder på posten. Han ejede fire plantager, bl.a. Annaberg på St. John - og 400 slaver. Men de passede sig selv, overvåget af slaver. Berg blev i Charlotte Amalie og holdt øje med fragt, handel og told. Han var så rig, at hans familie på fire blev opvartet af 13 såkaldte husnegere. I 1898 blev huset købt af den katolske kirke, der ville indrette hospital, men den fik aldrig råd. Dansk Vestindiske Kompagni købte det af kirken i 1918 til residens for kompagniets direktør, som også var konsul, så det skulle være noget lækkert. I 1993 købte den lokale regering det danske landemærke. Det blev nærmest vist frem som et trofæ, og den daværende guvernør Farrelly, udtalte, at først med dette køb var kolonitiden forbi. Endelig satte en lokal sig i øens fornemste residens. Men han nåede aldrig selv at flytte ind.
Over byen - på Denmark Hill - troner det hvide hus, der også kaldes The Little White House, når øernes flag vajer, og guvernøren residerer der. Palæet blev for en snes år siden restaureret for et vildt beløb, og den daværende guvernør, Thurnbull, lod aldrig nogen indenfor formentlig fordi det var blevet en anelse for fancy. Og siden han flyttede ud, har ingen vovet at flytte ind. Den nuværende guvernør residerer primært på St. Croix, og når han er i byen, bor han i Government House. Så nu er planen, at det flotte hus skal omdannes til museum. Og hvis væggene kunne tale, ville der også være nok at fortælle. Huset blev opført i 1830 til den danske planter, Hans Henrik Berg, der blev guvernør i 1862, men døde efter kun få måneder på posten. Han ejede fire plantager, bl.a. Annaberg på St. John - og 400 slaver. Men de passede sig selv, overvåget af slaver. Berg blev i Charlotte Amalie og holdt øje med fragt, handel og told. Han var så rig, at hans familie på fire blev opvartet af 13 såkaldte husnegere. I 1898 blev huset købt af den katolske kirke, der ville indrette hospital, men den fik aldrig råd. Dansk Vestindiske Kompagni købte det af kirken i 1918 til residens for kompagniets direktør, som også var konsul, så det skulle være noget lækkert. I 1993 købte den lokale regering det danske landemærke. Det blev nærmest vist frem som et trofæ, og den daværende guvernør Farrelly, udtalte, at først med dette køb var kolonitiden forbi. Endelig satte en lokal sig i øens fornemste residens. Men han nåede aldrig selv at flytte ind.
Læg mærke til, at gulvet er dækket af sand
Synagogen (16), 2116 Crystal Gade, åbent ma.-fr. 9.30-16. Rundvisninger på et kvarter, ma,ti,to kl. 10 og kl. 15. Ring i forvejen på 340-774-4312, synagogue.vi
Synagogen i Charlotte Amalie er en af de ældste synagoger på den vestlige halvkugle. Man er ikke helt enige om, hvilken der faktisk er den ældste.
Man træder direkte ind på et tykt lag fint hvidt sand, der dækker hele gulvet. Man er heller ikke helt enige om, hvorfor der er sand på gulvet. Nogen siger, at det skal minde dem om israelernes vandring i ørkenen fra Egypten. Men officielt skal det minde om, at jøder under forfølgelser i Europa ofte måtte møde i kældre for at dyrke deres religion. Og de havde sand på gulvene for at dæmpe lyden af deres bønner.
Synagogen har ligget på toppen af Krystalgade siden 1796, da en menighed på nogle få familier slog sig ned. Siden har der været tre bygninger på stedet, det nuværende gotiske teglstenshus stod færdigt i 1833, da St. Thomas var blevet et kendt fristed for jøder. Da var der 64 familier i menigheden. Faren til den verdensberømte maler Pissaro var med til at bygge synagogen. Flere guvernører var jøder, en af de første, Gabriel Milan, er der ingen grund til at prale af, men senere kom der dygtige jøder på posten.
Al interiøret er fra opførelsestidspunktet – undtagen den spanske menorah -lysestagen, som er fra før år 1000. De fire ioniske søjler i synagogen symboliserer judaismens fire matriarker: Sarah, Rachel, Rebecca og Leah. De er lavet af afrundede sten, håndlavet i Danmark, specielt til denne synagoge. Synagogen betjener alle jødiske retninger. Man har den oprindelige adskillelse af mænd og kvinder, men bruger det ikke i praksis. Menigheden er stadig lille, på skilte i det lille museum bagved, kan man se navnene på dem alle, og et lille lys fortæller, om de har fødselsdag. Navne som Nielsen og Christensen viser noget om oprindelsen. Gæster er velkomne ved sabbat fredag 18.30 og lørdag kl. 10.
Området omkring synagogen kaldes i dag Synagogue Hill – i 1800-tallet hed det Skiden Gade, fordi de offentlige lokummer var samlet her.
Vidste ud, at den første bar mitzah i Amerika fandt sted i denne synagoge, 14. oktober 1843. Først i 1922 fandt den første bar mitzah sted i Nordamerika.
Synagogen i Charlotte Amalie er en af de ældste synagoger på den vestlige halvkugle. Man er ikke helt enige om, hvilken der faktisk er den ældste.
Man træder direkte ind på et tykt lag fint hvidt sand, der dækker hele gulvet. Man er heller ikke helt enige om, hvorfor der er sand på gulvet. Nogen siger, at det skal minde dem om israelernes vandring i ørkenen fra Egypten. Men officielt skal det minde om, at jøder under forfølgelser i Europa ofte måtte møde i kældre for at dyrke deres religion. Og de havde sand på gulvene for at dæmpe lyden af deres bønner.
Synagogen har ligget på toppen af Krystalgade siden 1796, da en menighed på nogle få familier slog sig ned. Siden har der været tre bygninger på stedet, det nuværende gotiske teglstenshus stod færdigt i 1833, da St. Thomas var blevet et kendt fristed for jøder. Da var der 64 familier i menigheden. Faren til den verdensberømte maler Pissaro var med til at bygge synagogen. Flere guvernører var jøder, en af de første, Gabriel Milan, er der ingen grund til at prale af, men senere kom der dygtige jøder på posten.
Al interiøret er fra opførelsestidspunktet – undtagen den spanske menorah -lysestagen, som er fra før år 1000. De fire ioniske søjler i synagogen symboliserer judaismens fire matriarker: Sarah, Rachel, Rebecca og Leah. De er lavet af afrundede sten, håndlavet i Danmark, specielt til denne synagoge. Synagogen betjener alle jødiske retninger. Man har den oprindelige adskillelse af mænd og kvinder, men bruger det ikke i praksis. Menigheden er stadig lille, på skilte i det lille museum bagved, kan man se navnene på dem alle, og et lille lys fortæller, om de har fødselsdag. Navne som Nielsen og Christensen viser noget om oprindelsen. Gæster er velkomne ved sabbat fredag 18.30 og lørdag kl. 10.
Området omkring synagogen kaldes i dag Synagogue Hill – i 1800-tallet hed det Skiden Gade, fordi de offentlige lokummer var samlet her.
Vidste ud, at den første bar mitzah i Amerika fandt sted i denne synagoge, 14. oktober 1843. Først i 1922 fandt den første bar mitzah sted i Nordamerika.
St. Thomas Reformed Church (17) Crystalgade/Nye Gade
Hollænderne udgjorde i lange perioder den største hvide befolkningsgruppe på øen. De var også de første hvide op St. Thomas overhovedet. Ni hollandske familier boede her, da danskerne ankom, og de havde allerede i 1660 dannet en menighed, som vi ikke kan komme uden om må være øens ældste. De fik lov til at holde gudstjenester sammen med danskerne på fortet, indtil de i 1674 byggede deres egen kirke. Den nuværende er fra 1846 opført i nyklassicistisk stil. Her samledes danskerne på St. Thomas sig 18. februar 1917 til en gudstjeneste, der markerede salget til USA.
Hollænderne udgjorde i lange perioder den største hvide befolkningsgruppe på øen. De var også de første hvide op St. Thomas overhovedet. Ni hollandske familier boede her, da danskerne ankom, og de havde allerede i 1660 dannet en menighed, som vi ikke kan komme uden om må være øens ældste. De fik lov til at holde gudstjenester sammen med danskerne på fortet, indtil de i 1674 byggede deres egen kirke. Den nuværende er fra 1846 opført i nyklassicistisk stil. Her samledes danskerne på St. Thomas sig 18. februar 1917 til en gudstjeneste, der markerede salget til USA.
Dronningens Gade
foto KBJ
Royal Dane Mall (19), Dronningens Gade
De elegante og nedkølede smykkeforretninger glimrer, man har aldrig set så meget guld på ét strøg. Guld og sølv dominerer Dronningens Gade, men der er et bredt udbud af forretninger. Gadesælgerne råber: Flæskesteg! eller andre kendte retter, når de ser en dansker, for så er vi jo næsten i familie, og der bliver budt hjertelig velkommen. I de smalle stræder er der restauranter i behagelig skygge af de gamle danske pakhuse. Flere stræder er overdækkede forretningsstrøg, blandt andet herunder Royal Dane Mall, som er smukt indrettet mellem de gamle mure, der er pyntet op med malerier og fotografier fra kolonitiden. Midt i den moderne virak er der danske fortidslevn: I Hibiscus Alley udstilles en af de skinnevogne, som fragtede varer mellem pakhusene og kajen, for at blive lastet på mindre både og roet ud til skibene. I gamle dage var der et omfattende skinnenet i byen, og de små vogn skramlede af sted hele dagen. På nogle af de udendørs vægge kan man finde rester af pakhuse, der stammer fra 1700-tallet. De afslører sig, når kalken falder bort, for så ligner de nærmest kunstværker, bygget af alle mulige slags sten, mursten og koraller, sat sammen med sand og sirup. Se midtvejs et solursmonument. Det skal minde om en dansk astronomisk ekspedition: Mange kom nemlig for at studere himlen, fordi vejret er så klart.
A.H. Riise Gift & Liquor Store (19)
Flere forretninger i gaden hedder Riise, opkaldt efter den danske handelsmand, A.H. Riise (1810-82). Han var apoteker i byen i 1830‘erne og blev kendt som en af de bedste i Caribien. Rigtig rig blev han, da han fandt på at presse olie af bay-rum træet på St. John. Det lavede han til bay-rum – en hårbalsam og aftershave, som blev en stor succes i Europa. I 1868 vendte han stjernerig hjem til Danmark, men hans navn lever her endnu. Der levede efterkommere af Riise på St. Thomas indtil 2005.
De elegante og nedkølede smykkeforretninger glimrer, man har aldrig set så meget guld på ét strøg. Guld og sølv dominerer Dronningens Gade, men der er et bredt udbud af forretninger. Gadesælgerne råber: Flæskesteg! eller andre kendte retter, når de ser en dansker, for så er vi jo næsten i familie, og der bliver budt hjertelig velkommen. I de smalle stræder er der restauranter i behagelig skygge af de gamle danske pakhuse. Flere stræder er overdækkede forretningsstrøg, blandt andet herunder Royal Dane Mall, som er smukt indrettet mellem de gamle mure, der er pyntet op med malerier og fotografier fra kolonitiden. Midt i den moderne virak er der danske fortidslevn: I Hibiscus Alley udstilles en af de skinnevogne, som fragtede varer mellem pakhusene og kajen, for at blive lastet på mindre både og roet ud til skibene. I gamle dage var der et omfattende skinnenet i byen, og de små vogn skramlede af sted hele dagen. På nogle af de udendørs vægge kan man finde rester af pakhuse, der stammer fra 1700-tallet. De afslører sig, når kalken falder bort, for så ligner de nærmest kunstværker, bygget af alle mulige slags sten, mursten og koraller, sat sammen med sand og sirup. Se midtvejs et solursmonument. Det skal minde om en dansk astronomisk ekspedition: Mange kom nemlig for at studere himlen, fordi vejret er så klart.
A.H. Riise Gift & Liquor Store (19)
Flere forretninger i gaden hedder Riise, opkaldt efter den danske handelsmand, A.H. Riise (1810-82). Han var apoteker i byen i 1830‘erne og blev kendt som en af de bedste i Caribien. Rigtig rig blev han, da han fandt på at presse olie af bay-rum træet på St. John. Det lavede han til bay-rum – en hårbalsam og aftershave, som blev en stor succes i Europa. I 1868 vendte han stjernerig hjem til Danmark, men hans navn lever her endnu. Der levede efterkommere af Riise på St. Thomas indtil 2005.
Mange huse i Charlotte Amalie er originale og sat i tip-top stand, foto Kenneth Bo Jørgensen
Pisarro Gallery (20), Dronningens Gade 14, ma-fr 10-17, tlf. 340 774 4621
På første sal blev kunstneren Camille Pissaro født i 1830, og det fejres i dag med et galleri, hvor lokale kunstnere udstiller. Der er planer om et museum, men nu er der bare mindeopslag i smøgen. Der har været ballade om de fem værker, som man ved, at han efterlod på St. Thomas, og som man vurderer er helt uvurderlige. Læs mere om ham under Kendte Dansk-Vestindere.
Enid Baa Library, Dronningens Gade 20, ma-fr 9-17, tlf. 340 774 0630
Øens offentlige bibliotek har efterhånden fået flere af de arkivalier overført fra København, som man aftalte for 20 år siden. Det har holdt hårdt, men man har afventet, at forholdene blev trygge. Visse arkivalier har man ladet blive i København, simpelt hen fordi klimaet ville æde dem op. Der er masser at gå i krig med for slægtsforskere. Bygningen tilhørte tidligere en rig handelsmand, og det har også været øens senat.
St. Thomas Historical Trust Museum, 5332 Raadets Gade, tlf. 340 774 5541.
Ring og få en aftale, hvis du vil se denne lille perle af et museum med sjove ting fra kolonitiden. Fra kanonkugler til musselmalede potteskår. Og så støtter man bevaring af gamle bygninger. Deres hjemmeside, klik her
På første sal blev kunstneren Camille Pissaro født i 1830, og det fejres i dag med et galleri, hvor lokale kunstnere udstiller. Der er planer om et museum, men nu er der bare mindeopslag i smøgen. Der har været ballade om de fem værker, som man ved, at han efterlod på St. Thomas, og som man vurderer er helt uvurderlige. Læs mere om ham under Kendte Dansk-Vestindere.
Enid Baa Library, Dronningens Gade 20, ma-fr 9-17, tlf. 340 774 0630
Øens offentlige bibliotek har efterhånden fået flere af de arkivalier overført fra København, som man aftalte for 20 år siden. Det har holdt hårdt, men man har afventet, at forholdene blev trygge. Visse arkivalier har man ladet blive i København, simpelt hen fordi klimaet ville æde dem op. Der er masser at gå i krig med for slægtsforskere. Bygningen tilhørte tidligere en rig handelsmand, og det har også været øens senat.
St. Thomas Historical Trust Museum, 5332 Raadets Gade, tlf. 340 774 5541.
Ring og få en aftale, hvis du vil se denne lille perle af et museum med sjove ting fra kolonitiden. Fra kanonkugler til musselmalede potteskår. Og så støtter man bevaring af gamle bygninger. Deres hjemmeside, klik her
Engang Danmarks Nationalbank, nu Bank of st. Thomas, foto Kenneth Bo Jørgensen
Rothschild Francis Square (21), Markedsplads.
Det lokale frugt- og grøntmarked var i 1800-tallet centrum for slavehandel. Her blev afrikanerne sat til skue, og her blev de inspiceret og undersøgt på ydmygende måder. Pladsen hed Cassimir Square – opkaldt efter guvernør Cassimir von Scholten, far til Peter, men den blev i 1946 omdøbt efter en af borgerrettighedsforkæmper. På pladsen var et overdækket marked med et tag fra en gammel jernbanestation, det marked blev i 1984 navngivet Sanderilla Thomas Bungalow efter en kvinde, der havde solgt varer herunder i 53 år. Det er mest kvinder, der sælger her, fredag og lørdag. Pladsen bruges også til forsamlinger, demonstrationer, politiske møder og det årlige Carnival Food Fair.
I den gamle bygning på hjørnet med det flotte smedejernsgelænder rundt om første sal over for, er der nu forretning, men i gamle dage var det sæde for Danmarks Nationalbank.
Det lokale frugt- og grøntmarked var i 1800-tallet centrum for slavehandel. Her blev afrikanerne sat til skue, og her blev de inspiceret og undersøgt på ydmygende måder. Pladsen hed Cassimir Square – opkaldt efter guvernør Cassimir von Scholten, far til Peter, men den blev i 1946 omdøbt efter en af borgerrettighedsforkæmper. På pladsen var et overdækket marked med et tag fra en gammel jernbanestation, det marked blev i 1984 navngivet Sanderilla Thomas Bungalow efter en kvinde, der havde solgt varer herunder i 53 år. Det er mest kvinder, der sælger her, fredag og lørdag. Pladsen bruges også til forsamlinger, demonstrationer, politiske møder og det årlige Carnival Food Fair.
I den gamle bygning på hjørnet med det flotte smedejernsgelænder rundt om første sal over for, er der nu forretning, men i gamle dage var det sæde for Danmarks Nationalbank.
Hvis du vil støtte Gratis Guiden, kan du gøre det via Mobilepay på tlf. 20216673
Den danske kirkegård vedligeholdes af konsulen
Den Danske Kirkegård (22)
Gå en stille tur her, så får man et godt indtryk af, hvilke danskere der befolkede øerne – og hvor hårdt det var. Alt for mange børnegrave. Og alt for mange unge mænd. Gravstenene blev hugget i Danmark og Norge, og det tog selvfølgelig lang tid fra bestillingen var indgået, til stenen blev leveret. Nationalbankdirektør Haagensen troede sig åbenbart sikker, da han bestilte en samlende gravsten til fire af sine børn, men inden stenen nåede frem, havde han mistet endnu et. Det er så mejslet ind, kan man se. Den danske stat ejer området, så man kan som dansker godt blive begravet her. Det kræver lidt papirarbejde, men i jorden skal man nok komme. Efterspørgslen er dog ret begrænset. En fond sørger for at vedligeholde kirkegården. Den danske konsul gjort et stort arbejde for at holde forfaldet på afstand, men det er en sisyfos-opgave. Danske bygningshåndværkere har skabt den lille mindelund, hvor man har indmuret en række gravsteder, der tidligere bare lå og flød rundt omkring. Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com. (Ifølge læser er kirkegården nu i så sølle forfatning, at den er aflåst med kæde.)
Gå en stille tur her, så får man et godt indtryk af, hvilke danskere der befolkede øerne – og hvor hårdt det var. Alt for mange børnegrave. Og alt for mange unge mænd. Gravstenene blev hugget i Danmark og Norge, og det tog selvfølgelig lang tid fra bestillingen var indgået, til stenen blev leveret. Nationalbankdirektør Haagensen troede sig åbenbart sikker, da han bestilte en samlende gravsten til fire af sine børn, men inden stenen nåede frem, havde han mistet endnu et. Det er så mejslet ind, kan man se. Den danske stat ejer området, så man kan som dansker godt blive begravet her. Det kræver lidt papirarbejde, men i jorden skal man nok komme. Efterspørgslen er dog ret begrænset. En fond sørger for at vedligeholde kirkegården. Den danske konsul gjort et stort arbejde for at holde forfaldet på afstand, men det er en sisyfos-opgave. Danske bygningshåndværkere har skabt den lille mindelund, hvor man har indmuret en række gravsteder, der tidligere bare lå og flød rundt omkring. Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com. (Ifølge læser er kirkegården nu i så sølle forfatning, at den er aflåst med kæde.)
Udsigt fra Drake´s Seat mod Charlotte Amalie, foto wolseleyrd
Praktiske oplysninger om Charlotte Amalie
Information: Hospitality Lounge, tlf. 774-8784, i Havensight og i lufthavnen
Færge: Fra Charlotte Amalies havnefront (overfor Rolex-huset) til St. John og Tortola. Se under Transport til og fra St. Thomas.
Busser: Dollarbusser: Mellem Charlotte Amalie (markedspladsen) og Red Hook ma-fr. 5.30-20 ca. hver time. 3$. Fra havnefront til Bordeaux og til lufthavnen 1$. Vitran Buses kører fra lufthavn til Charlotte Amalie, gennem byen ud ad Hospitalsgade mod Tutu-forretningscenter, langs kysten til Red Hook. Herfra kører de tilbage over land til Tutu og derefter samme vej tilbage til lufthavnen. Ring, når du skal af, så stopper den prompte. Hvis ringklokken ikke virker, så bank på siden, stamp i gulvet eller bed sidemanden om hjælp. Man kan kun stige på ved stoppesteder, men dem er der flere af.
Taxi: Der er rigeligt med taxier. Prisen regnes pr. person, og taxaen tager flere op på vejen, hvis de skal i samme retning - uden at spørge.
Danske udflugter: Hvis man ønsker en byvandring med dansk guide, der bor i byen og arbejder som guide, så kontakt os via Om os. Vi formidler kontakt til de bedste.
Information: Hospitality Lounge, tlf. 774-8784, i Havensight og i lufthavnen
Færge: Fra Charlotte Amalies havnefront (overfor Rolex-huset) til St. John og Tortola. Se under Transport til og fra St. Thomas.
Busser: Dollarbusser: Mellem Charlotte Amalie (markedspladsen) og Red Hook ma-fr. 5.30-20 ca. hver time. 3$. Fra havnefront til Bordeaux og til lufthavnen 1$. Vitran Buses kører fra lufthavn til Charlotte Amalie, gennem byen ud ad Hospitalsgade mod Tutu-forretningscenter, langs kysten til Red Hook. Herfra kører de tilbage over land til Tutu og derefter samme vej tilbage til lufthavnen. Ring, når du skal af, så stopper den prompte. Hvis ringklokken ikke virker, så bank på siden, stamp i gulvet eller bed sidemanden om hjælp. Man kan kun stige på ved stoppesteder, men dem er der flere af.
Taxi: Der er rigeligt med taxier. Prisen regnes pr. person, og taxaen tager flere op på vejen, hvis de skal i samme retning - uden at spørge.
Danske udflugter: Hvis man ønsker en byvandring med dansk guide, der bor i byen og arbejder som guide, så kontakt os via Om os. Vi formidler kontakt til de bedste.
Hvor skal man sove i Charlotte Amalie?
Gammelt dansk fort er nu hotel
**** Blackbeard’s Castle Hotel, 1331 Estate Taarneberg, tlf. (340) 774-1600.
På toppen af de 99 trin ligger det oprindelige danske fort, Skytsborg, men det blev omdøbt,. da det skulle være hotel. Der var mere gys over Sortskæg. Dejlig pool under vagttårnet og skøn udsigt over byen. Se foto til højre.
*** Windward Passage, Waterfront Highway, tlf. 774-5200.
Stort hotel lige ud til havnefronten, få minutters gang fra det hele. Udmærket, med stor gårdhave og forretninger, bar, restaurant og pool. Få værelse med udsigt til bugten, lev med larm fra vandflyveren.
*** 1829, Government Hill, tlf. 776-1829.
Historisk hotel med udsigt over havnen. Verandaen er et yndet vandhul og landemærke for backgammon-spillere fra hele verden. De 13 værelser er små og mørke, dystre, så man skal vælge det for at opleve hotellets atmosfære, for det er ikke amerikansk luksus.
** Airbnb: SurfingPineappleVI, Charlotte Amalie, 5 min fra Havensight
Hyggeligt lille sted i laidback design. 5 stjerner fra de seneste gæster. Fantastisk udsigt fra terrassen. Ca. 500 kr. pr. nat. Læs mere her.
På toppen af de 99 trin ligger det oprindelige danske fort, Skytsborg, men det blev omdøbt,. da det skulle være hotel. Der var mere gys over Sortskæg. Dejlig pool under vagttårnet og skøn udsigt over byen. Se foto til højre.
*** Windward Passage, Waterfront Highway, tlf. 774-5200.
Stort hotel lige ud til havnefronten, få minutters gang fra det hele. Udmærket, med stor gårdhave og forretninger, bar, restaurant og pool. Få værelse med udsigt til bugten, lev med larm fra vandflyveren.
*** 1829, Government Hill, tlf. 776-1829.
Historisk hotel med udsigt over havnen. Verandaen er et yndet vandhul og landemærke for backgammon-spillere fra hele verden. De 13 værelser er små og mørke, dystre, så man skal vælge det for at opleve hotellets atmosfære, for det er ikke amerikansk luksus.
** Airbnb: SurfingPineappleVI, Charlotte Amalie, 5 min fra Havensight
Hyggeligt lille sted i laidback design. 5 stjerner fra de seneste gæster. Fantastisk udsigt fra terrassen. Ca. 500 kr. pr. nat. Læs mere her.
Hvis du har lyst, kan du støtte guide via MobilePay på 20216673
Hvor skal man spise i Charlotte Amalie?
Skøn mad på terrassen i Windward Passage
De fleste restauranter ligger langs havnefronten, mens der i hovedgaden er tomt for spisesteder. Til gengæld er der flere gode og billige i sidegaderne og op ad bjerget.
//// Herve, Gov' Hill, (nabo til 1829), tlf. 777-9703. En af de fineste gourmet-restauranter på øen med moderne amerikansk, klassikere, fransk og caribisk. Og så har man udsigt over hele Charlotte Amalie.
//// Marisol, Gov´ Hill, tlf. 776-1200.
Bill Clintons favoritsted. Hans yndlingsbord er nr. 13. Pragtmad i smukke omgivelser.
// Café Amalia, 24 Palm Passage, tlf. 714 7373. En duft af Spanien med tapas, paella, zarzuela de pescado, costillas og altid paella. Kølig passage til frokost udenfor. Hvis det skal gå stærkt, er der pita-express.
// Cuzzin´s, 7 Back Street, tlf. 777 4711. Frokostrestaurant med øernes egen mad med friske fisk, steak, pasta, supper og sandwichs. Fungi og ristede madbananer er blandt favoritterne. Ret svingende åbningstider.
// Friends, Vimmelskaftet 6A, tlf. 340 776-5500.
Godt middagssted, men de åbner til frokost, når de synes. Lokal mad. Der er ikke det helt store udvalg, men det, der er, er godt og billigt.
//// Herve, Gov' Hill, (nabo til 1829), tlf. 777-9703. En af de fineste gourmet-restauranter på øen med moderne amerikansk, klassikere, fransk og caribisk. Og så har man udsigt over hele Charlotte Amalie.
//// Marisol, Gov´ Hill, tlf. 776-1200.
Bill Clintons favoritsted. Hans yndlingsbord er nr. 13. Pragtmad i smukke omgivelser.
// Café Amalia, 24 Palm Passage, tlf. 714 7373. En duft af Spanien med tapas, paella, zarzuela de pescado, costillas og altid paella. Kølig passage til frokost udenfor. Hvis det skal gå stærkt, er der pita-express.
// Cuzzin´s, 7 Back Street, tlf. 777 4711. Frokostrestaurant med øernes egen mad med friske fisk, steak, pasta, supper og sandwichs. Fungi og ristede madbananer er blandt favoritterne. Ret svingende åbningstider.
// Friends, Vimmelskaftet 6A, tlf. 340 776-5500.
Godt middagssted, men de åbner til frokost, når de synes. Lokal mad. Der er ikke det helt store udvalg, men det, der er, er godt og billigt.
Man tager aldrig fejl af madvognen, foto Kenneth Bo Jørgensen
// Tavern on the Waterfront
Ejeren er polsk, men hans køkken er amerikansk og godt. Krydret med jazz om fredagen.
// Glady’s Café, Royal Dane Mall, ma.-sø. 7-17, tlf. 340 774 6604
Lokale retter som jerk chicken, fungi og conch fritters med Glady’s egen homemade sauce, som man kan købe med hjem. Prøv også ged i karry med sweet-potatoes. Den berømte hot sauce sælges også som souvenirs. God amerikansk morgenmad fra tidligt.
// Green house, Waterfront Highway, 11-24, tlf. 340 774 7998
Kendt bar, restaurant og mødested, med amerikansk menu. Godt til ren afslapning efter en lang dags sightseeing. De er gode til rom, også takeaway. Hipt sted, med live-musik.
// Bumpa’s, 38A Waterfront Hwy, ma.-sø. 8-16, tlf. 340 776 5674
Fra første sal udsigt til Hassel Island. Amerikansk morgenmad, som kan holde en mæt resten af dagen.
/ Jen´s, ved fortet, ma.-lø. 8-17, tlf. 340 777 4611. Café. Godt mødested eller udgangspunkt med gedigen morgenmad
/ Lupita Bar, Waterfront, tlf. 775 7050. Mex-food på terrasse ud til kajen. Fem salsas.
/ Mad-vognene triller ind i byen om morgenen, som vores pølsemænd. Man går op på bagsmækken og bestiller, maden er lokal og veltilberedt. En gang barbeque-kylling med ris, bønner og macaronisalat, yummi. De står altid over for Fort Christian.
Ejeren er polsk, men hans køkken er amerikansk og godt. Krydret med jazz om fredagen.
// Glady’s Café, Royal Dane Mall, ma.-sø. 7-17, tlf. 340 774 6604
Lokale retter som jerk chicken, fungi og conch fritters med Glady’s egen homemade sauce, som man kan købe med hjem. Prøv også ged i karry med sweet-potatoes. Den berømte hot sauce sælges også som souvenirs. God amerikansk morgenmad fra tidligt.
// Green house, Waterfront Highway, 11-24, tlf. 340 774 7998
Kendt bar, restaurant og mødested, med amerikansk menu. Godt til ren afslapning efter en lang dags sightseeing. De er gode til rom, også takeaway. Hipt sted, med live-musik.
// Bumpa’s, 38A Waterfront Hwy, ma.-sø. 8-16, tlf. 340 776 5674
Fra første sal udsigt til Hassel Island. Amerikansk morgenmad, som kan holde en mæt resten af dagen.
/ Jen´s, ved fortet, ma.-lø. 8-17, tlf. 340 777 4611. Café. Godt mødested eller udgangspunkt med gedigen morgenmad
/ Lupita Bar, Waterfront, tlf. 775 7050. Mex-food på terrasse ud til kajen. Fem salsas.
/ Mad-vognene triller ind i byen om morgenen, som vores pølsemænd. Man går op på bagsmækken og bestiller, maden er lokal og veltilberedt. En gang barbeque-kylling med ris, bønner og macaronisalat, yummi. De står altid over for Fort Christian.
