Guide til Christiansted
De skyggefulde fortove kalder man her for "Danish Arcades"
Det ser ud som om, at solen altid skinner i Christiansted, for det hele er så strålende gult. Stemningen er total caribisk, men alligevel besjælet af dansk kolonitid. Vi føler os helt hjemme blandt danske kirker, danske kanoner, danske paladser overvåget gamle danske kongers monogrammer. Engang magtens centrum og en af Danmarks vigtigste byer. Her bliver de danske minder holdt vedlige og formidlet bedre end noget andet sted i Vestindien.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Byens to hovedgader er ensrettede, så der er en konstant og uendelig kø af biler, der vil hver sin vej. Og det kommer derfor til at virke, som om det hele står stille i Christiansted, hovedbyen på Dansk Vestindiens største ø. Men det er kun trafikalt. Hvis man går rundt langs de lange, lige gader er der masser af liv, og man er ikke i tvivl om, at man er i noget, der har været et magtcentrum. For bygningerne udstråler magt og styrke og historie.
Mest markant står Fort Christiansværn stolt i gult, omgivet af grønne plæner. Få minutters gang derfra ligger de officielle bygninger og kirker, og de mange butikker er beskyttet mod vejr, vind og stegende sol af pastelfarvede murede arkader, som vi kender fra danske byer, og som her hedder Danish Arcades. Det hele er bygget af danske mursten, for dem havde man i overflod, fordi de blev brugt som ballast i skibe op vej efter mere sukker. Og de gamle pakhuse, som før var fyldt med sukkertønder klar til lastning, er nu omdannet til hoteller, restauranter og forretninger, der er bundet sammen af en "boardwalk" af træ. Den fører en væk fra den travle by ud til afslappet slentren og dalren med sus fra Det Caribiske Hav.
Christiansteds Historie
Der har altid været larm omkring Christiansted havn. Nu er det biler og vans, før var det meget værre, da oksekærrer skramlede af sted læsset med sukkertønder, der skulle til vejning, til oplagring og til sidst i små både ud til skibe, der lå på red og blev lastet i månedsvis før afgang til en by i Danmark. Man hører stadig byen kaldt Bassin, som den hed, da Danmark købte St. Croix af Frankrig. Den nye danske by blev grundlagt af nordmanden Frederik Moth, første guvernør på St. Croix. Han navngav den Christianshavn og lovede, at den ville blive så regulær, som nogen by kan være. Den skulle ligne hans hjemby Christiania (nu Oslo). Gaderne blev lagt med en lineal, vinkelret på hinanden, som en af de første byer i Caribien blev den anlagt efter en gitterplan, det sidste skrig inden for byplanlægning. I 1747 udsendte Moth fremsynede bygningsdirektiver for at reducere brandfaren. I bymidten måtte kun opføres huse i to-tre etager til plantere, der skulle bo i byen for at holde øje med handel og papirarbejde. Dernæst måtte der opføres butikker, og de skulle bygges med mursten i stuen og på førstesal af, som husly for ejeren. I yderkanten af byen placerede man de simple træhuse til arbejdere. Christiansted var Dansk Vestindiens hovedstad i storhedstiden, indtil slaveriets ophævelse. Herefter den sygnede hen, og hovedstaden flyttede til St. Thomas. Nogen vil sige: Og så skete der ikke mere. Men den er vågnet igen, og det er en skøn by.
Seværdigheder i Christiansted:
(Numrene på kortet henviser til numrene teksten nedenfor)
Fortets kanoner er de originale danske
Fort Christiansværn (1), åben 8.30-16.30, entre $7, tlf. 773-1460
Byens vartegn stod færdigt i 1749 – bygget på resterne af et fransk fort fra 1645. Her var plads til både kirke, administration, slavelager, guvernørbolig og militærbastion. 12 kanoner pegede ud mod Gallows Bay, klar til at skyde pirater og fjender i sænk. Med hjælp fra mindre batterier på Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay i vest. Selv om fortet ser imponerende ud, har det aldrig kæmpet én dag i sit liv. Og heldigvis. For det kunne det slet ikke tåle, og det vidste man godt. Få timers kanonild ville have forvandlet det til en grusbunke. Men det så godt ud og virkede afskrækkende, og det var det vigtigste. Man var desuden beskyttet af et ret besværligt havneindløb og flere rev omkring byen. Så det var ikke en havn, man havde lyst til at skynde sig ind i - og helst ikke uden lods. Fortet affyrede heller ikke ét eneste skud, da englænderne i 1803 tog øen (se historie). Derimod affyrede flortet kanonerne af hele dage, med løst krudt, fordi det skulle salutere skibe, der sejlede ind og ud af havnen. Det var et parade-fort. Og flot er det stadig.
Kirke, guvernør og slavehandel rykkede efter få år til andre bygninger i byen, men militæret blev frem til 1878. Derefter var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev museum.
Museet fortæller om soldaterliv i kolonitiden, og det var frygteligt, hvilket kan være svært at forstå i dag. Meget elendighed skyldtes dog dårlig beklædning. Soldaterne svedte tran i deres tykke uniformer, der i starten ovenikøbet skulle følge danske sæsoner. De gik i vinteruniform, når det var vinter i København. Først senere fik de trope-rigtige uniformer. De drak som svin, fordi de kedede sig bravt. De skulle jo for det meste bare glane ud over havet. Nogle blev så desperate, at de i 1835 planlagde et kup, hvor de ville fængsle alle chefer og stikke af med pengekassen, men det blev opdaget, så det fik de kun prygl ud af. Hele fortet er åbent, så man kan diskutere alle mulige sjove detaljer.
Fangehuller er også intakte. Både dem forbeholdt hvide, hvor man dog kunne ånde, og slavernes hul i kælderen, hvor der stadig hænger lænker fra den tid. Her sad de og ventede på deres straf i ulidelig stank og hede. Pas på hovedet på vej op ad trapperne!
I stueplan er der indkvartering, køkken, og ud til vandet – lige efter de moderne toiletter – kan man se soldaternes toilet med et kløgtigt urinalsystem. Der kan ikke være mange toiletter med så fin en udsigt. På bastionerne ligger kanoner med danske kongers monogrammer, nyrestaureret i 2019. I højre hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum anbragt, så de tiden kunne holde øje med havet, også når de havde fri. Den tidligere kommandantbolig er nu udstillingslokale, men fotografier viser, hvordan boligen var indrettet. Der er fred og ro på stedet, som gør det svært at forstå de rædselsbeskrivelser, som soldater har efterladt. Men de morede sig ikke så godt som os andre i Dansk Vestindien.
Byens vartegn stod færdigt i 1749 – bygget på resterne af et fransk fort fra 1645. Her var plads til både kirke, administration, slavelager, guvernørbolig og militærbastion. 12 kanoner pegede ud mod Gallows Bay, klar til at skyde pirater og fjender i sænk. Med hjælp fra mindre batterier på Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay i vest. Selv om fortet ser imponerende ud, har det aldrig kæmpet én dag i sit liv. Og heldigvis. For det kunne det slet ikke tåle, og det vidste man godt. Få timers kanonild ville have forvandlet det til en grusbunke. Men det så godt ud og virkede afskrækkende, og det var det vigtigste. Man var desuden beskyttet af et ret besværligt havneindløb og flere rev omkring byen. Så det var ikke en havn, man havde lyst til at skynde sig ind i - og helst ikke uden lods. Fortet affyrede heller ikke ét eneste skud, da englænderne i 1803 tog øen (se historie). Derimod affyrede flortet kanonerne af hele dage, med løst krudt, fordi det skulle salutere skibe, der sejlede ind og ud af havnen. Det var et parade-fort. Og flot er det stadig.
Kirke, guvernør og slavehandel rykkede efter få år til andre bygninger i byen, men militæret blev frem til 1878. Derefter var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev museum.
Museet fortæller om soldaterliv i kolonitiden, og det var frygteligt, hvilket kan være svært at forstå i dag. Meget elendighed skyldtes dog dårlig beklædning. Soldaterne svedte tran i deres tykke uniformer, der i starten ovenikøbet skulle følge danske sæsoner. De gik i vinteruniform, når det var vinter i København. Først senere fik de trope-rigtige uniformer. De drak som svin, fordi de kedede sig bravt. De skulle jo for det meste bare glane ud over havet. Nogle blev så desperate, at de i 1835 planlagde et kup, hvor de ville fængsle alle chefer og stikke af med pengekassen, men det blev opdaget, så det fik de kun prygl ud af. Hele fortet er åbent, så man kan diskutere alle mulige sjove detaljer.
Fangehuller er også intakte. Både dem forbeholdt hvide, hvor man dog kunne ånde, og slavernes hul i kælderen, hvor der stadig hænger lænker fra den tid. Her sad de og ventede på deres straf i ulidelig stank og hede. Pas på hovedet på vej op ad trapperne!
I stueplan er der indkvartering, køkken, og ud til vandet – lige efter de moderne toiletter – kan man se soldaternes toilet med et kløgtigt urinalsystem. Der kan ikke være mange toiletter med så fin en udsigt. På bastionerne ligger kanoner med danske kongers monogrammer, nyrestaureret i 2019. I højre hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum anbragt, så de tiden kunne holde øje med havet, også når de havde fri. Den tidligere kommandantbolig er nu udstillingslokale, men fotografier viser, hvordan boligen var indrettet. Der er fred og ro på stedet, som gør det svært at forstå de rædselsbeskrivelser, som soldater har efterladt. Men de morede sig ikke så godt som os andre i Dansk Vestindien.
Fort Christiansværns hovedbygning, der har udstilling om soldaterliv i 1800-tallet
Museet drives af National Park Service, der udleverer orienteringskort på dansk, og der er også guidede ture. Billetten gælder i tre dage. Den gælder også til Steeple Building.
Skilderhus på det originale sted
Foran fortet står der et kongeligt dansk skilderhus. som normalt er forbeholdt i kongeslotte. Men man ved, at det har stået her i gamle dage, for ved en renovering af fortet for mange år siden fandt man den oprindelige base til skilderhuset. Det bærer Chr. 8´s monogram, og det må derfor være fra før 1848. Man fandt også fundamentet til den pæl, som slaverne blev straffet ved, den valgte man ikke at genopføre.
På stien foran fortet er der en statue af oprørslederen Hamilton Jackson - se historie. Fra stien kan man se ud over et område, hvor der for mange år siden var heftig aktivitet med handel og losning og kærrer med skramlende hjul. Man kigger over på Toldboden og på Vejerhuset, som var de vigtigste huse i Dansk Vestindien, i hvert fald for kongen derhjemme.
Men vi tager lige et smut på stranden først:
På stien foran fortet er der en statue af oprørslederen Hamilton Jackson - se historie. Fra stien kan man se ud over et område, hvor der for mange år siden var heftig aktivitet med handel og losning og kærrer med skramlende hjul. Man kigger over på Toldboden og på Vejerhuset, som var de vigtigste huse i Dansk Vestindien, i hvert fald for kongen derhjemme.
Men vi tager lige et smut på stranden først:
Protestant Cay set fra St. Croix, foto Kenneth Bo Jørgensen
Protestant Cay (2)
I indre havnebugt ligger den lille ø med skøn hvid sandstrand og hotel. Derovre kan man ”tage på stranden”, selv om man bor midt i byen. Omkring øen er der et koralrev, som er godt at snorkle ved, med masser af farverige fisk. Der er også jævnligt fester med de høje mocko jumbies og steelpan bands i restaurant Harbourmaster.
Øen har siden 1977 været fredet naturområde, fordi her lever nogle af verdens mest sjældne firben, St. Croix Ground Lizard. Der er ca. 200 på øen, men det er nok til, at man støder på dem jævnligt. Desuden er der mange havfugle at kigge på, ikke mindst pelikaner, som er ret morsomme. På øen gror den truede Agave eggersiana. Om hotellet se nederst - overnatning.
Øens navn stammer fra den franske periode, da kun katolikker måtte begraves på St. Croix, protestanter var i død tilstand henvist til denne lille ø. Så det er en gammel kirkegård. I danskertiden blev øen lodsstation, så her boede lodsmesteren, en højtstående søofficer. På øens vestside var der fire bradbænke, hvor skibe kunne trækkes så langt om på siden, at man kunne skrabe bunden for skidt. Der var tjæremagasin og smedeværksted.
I dag er de fleste mere interesserede i at være ved og på vandet. Bor man i Christiansted, er det den nærmeste gode sandstrand. Se også Vandsport nederst.
Færge sejler mellem Christiansværn og øen hvert 10. minut mellem 6-00, returbillet $5.
Gallows Bay (3)
Havnepromenaden fra Christiansted fører hertil, stedet, hvor forbrydere blev hængt og dinglede fra galgen i dagevis. I dag er det langt hyggeligere med en marina, der har flot udsigt til Fort Christiansværn, herfra tager det sig uindtageligt ud. Nogle af de bedste restauranter og barer ligger her, men ellers ser man mest lokale, der i weekenden holder picnic og stranddage ved den rolige bræmme. Der er gode tilbud ved fiskernes boder, og tusinder af konkylier er landet her, se vejmarkeringer. Helt ud til spidsen er man på Louisa Augusta Bastionen, opkaldt efter Fr. 6s søster, et militært område med lytte-stationer. Den mest imponerende bygning er posthuset, der ligner et hindutempel.
Tilbage til havnen i Christiansted:
I indre havnebugt ligger den lille ø med skøn hvid sandstrand og hotel. Derovre kan man ”tage på stranden”, selv om man bor midt i byen. Omkring øen er der et koralrev, som er godt at snorkle ved, med masser af farverige fisk. Der er også jævnligt fester med de høje mocko jumbies og steelpan bands i restaurant Harbourmaster.
Øen har siden 1977 været fredet naturområde, fordi her lever nogle af verdens mest sjældne firben, St. Croix Ground Lizard. Der er ca. 200 på øen, men det er nok til, at man støder på dem jævnligt. Desuden er der mange havfugle at kigge på, ikke mindst pelikaner, som er ret morsomme. På øen gror den truede Agave eggersiana. Om hotellet se nederst - overnatning.
Øens navn stammer fra den franske periode, da kun katolikker måtte begraves på St. Croix, protestanter var i død tilstand henvist til denne lille ø. Så det er en gammel kirkegård. I danskertiden blev øen lodsstation, så her boede lodsmesteren, en højtstående søofficer. På øens vestside var der fire bradbænke, hvor skibe kunne trækkes så langt om på siden, at man kunne skrabe bunden for skidt. Der var tjæremagasin og smedeværksted.
I dag er de fleste mere interesserede i at være ved og på vandet. Bor man i Christiansted, er det den nærmeste gode sandstrand. Se også Vandsport nederst.
Færge sejler mellem Christiansværn og øen hvert 10. minut mellem 6-00, returbillet $5.
Gallows Bay (3)
Havnepromenaden fra Christiansted fører hertil, stedet, hvor forbrydere blev hængt og dinglede fra galgen i dagevis. I dag er det langt hyggeligere med en marina, der har flot udsigt til Fort Christiansværn, herfra tager det sig uindtageligt ud. Nogle af de bedste restauranter og barer ligger her, men ellers ser man mest lokale, der i weekenden holder picnic og stranddage ved den rolige bræmme. Der er gode tilbud ved fiskernes boder, og tusinder af konkylier er landet her, se vejmarkeringer. Helt ud til spidsen er man på Louisa Augusta Bastionen, opkaldt efter Fr. 6s søster, et militært område med lytte-stationer. Den mest imponerende bygning er posthuset, der ligner et hindutempel.
Tilbage til havnen i Christiansted:
Toldboden huser i dag National Park Service
Toldboden (4)
Toldboden var en af kolonitidens vigtigste bygninger, for her opkrævede den danske stat sine afgifter på stort set alt fra 1760 til 1878. I dag er det hovedkvarter for National Park Service, og der er ikke egentlig adgang, men man kan nyde den favnende, smukke trappe, der bød alle velkommen, når de skulle af med tolden. Først fik man sit gods vejet i vejerhuset, og så var det over i den langt finere toldbod og betale ved kasse 1. Det gjaldt på sukker, rom og træ på vej til Danmark, men også på alle importvarer, en styrtende forretning. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme, for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af deres egen toldbod på Skibbroen i Aabenraa. Begge er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig skulle have været den store i Christiansted, men det er en skrøne. Huset er blevet restaureret og nymalet i 2019, så det tager sig ud som nyt.
Toldboden var en af kolonitidens vigtigste bygninger, for her opkrævede den danske stat sine afgifter på stort set alt fra 1760 til 1878. I dag er det hovedkvarter for National Park Service, og der er ikke egentlig adgang, men man kan nyde den favnende, smukke trappe, der bød alle velkommen, når de skulle af med tolden. Først fik man sit gods vejet i vejerhuset, og så var det over i den langt finere toldbod og betale ved kasse 1. Det gjaldt på sukker, rom og træ på vej til Danmark, men også på alle importvarer, en styrtende forretning. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme, for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af deres egen toldbod på Skibbroen i Aabenraa. Begge er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig skulle have været den store i Christiansted, men det er en skrøne. Huset er blevet restaureret og nymalet i 2019, så det tager sig ud som nyt.
Der blev snydt en del på vægten i Vejerhuset, foto Kenneth Bo Jørgensen
Vejerhuset (5), Old Scale House, åben ma-fr. 8-17.
Det gamle danske vejerhus har i dag turistinformation og en boghandel i den ene ende og en lille udstilling med den gamle vægt i den anden. Vejerhuset var centralt i kolonitiden, for her blev sukkertønder, træstammer og andet gods trillet ind, og så viste nålen, hvor meget told der skulle betales til den danske stat ovre i Toldboden. Det kostede penge at få vejet, så stillingen som vejermester var meget lukrativ, for der er jo altid muligheder for at snyde på vægten og sætte lidt til side til sig selv. Peter von Scholten var for eksempel så glad for at være vejermester, at han beholdt stillingen, selv om han steg til fornemmere grader - det kunne betale sig. Øverst havde vejermesteren sin embedsbolig.
Havnepromenaden - Boardwalk
Gå mod vandet, så kommer havnepromenaden med restauranter ud til det caribiske hav. Om aftenen samles de fleste turister langs det træbelagte fortov, der går fra King Christian Hotel til vandflyverterminalen. En lang træbro, der både er mole og sti, og den er fantastisk til en aftentur for hele familien. Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb, spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene. Bare slap af. Hvis man vil se boardwalk'en lige nu, så kig her: webcam transmitterer døgnet rundt fra Hotel Caravelle. Især rart, når man er kommet hjem. Sukkermøllen på promenaden er ikke autentisk. Den blev bygget af et hotel som brudesuite, men den brændte, derfor ligner den nu en rigtig ruin.
Det gamle danske vejerhus har i dag turistinformation og en boghandel i den ene ende og en lille udstilling med den gamle vægt i den anden. Vejerhuset var centralt i kolonitiden, for her blev sukkertønder, træstammer og andet gods trillet ind, og så viste nålen, hvor meget told der skulle betales til den danske stat ovre i Toldboden. Det kostede penge at få vejet, så stillingen som vejermester var meget lukrativ, for der er jo altid muligheder for at snyde på vægten og sætte lidt til side til sig selv. Peter von Scholten var for eksempel så glad for at være vejermester, at han beholdt stillingen, selv om han steg til fornemmere grader - det kunne betale sig. Øverst havde vejermesteren sin embedsbolig.
Havnepromenaden - Boardwalk
Gå mod vandet, så kommer havnepromenaden med restauranter ud til det caribiske hav. Om aftenen samles de fleste turister langs det træbelagte fortov, der går fra King Christian Hotel til vandflyverterminalen. En lang træbro, der både er mole og sti, og den er fantastisk til en aftentur for hele familien. Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb, spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene. Bare slap af. Hvis man vil se boardwalk'en lige nu, så kig her: webcam transmitterer døgnet rundt fra Hotel Caravelle. Især rart, når man er kommet hjem. Sukkermøllen på promenaden er ikke autentisk. Den blev bygget af et hotel som brudesuite, men den brændte, derfor ligner den nu en rigtig ruin.
Første danske kirke på St. Croix
Steeple Building (6), Compagniets Gade, 9.30-12 og 13-15.00. Samme billet som til fortet, €7, gælder tre dage.
Den første danske kirke på St. Croix blev indviet i 1753 og hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth, Herrens Hærskare. Indtil da foregik kirkegang på fortet, men den populære præst Hans Stoud var en ildsjæl, der kæmpede for de kristnes kår i kolonien. I 1740 insisterede han på, at Dansk Vestindisk Compagnie skulle levere: en skole, en kirke, et hospital, en præstegård, løn, bøger, en præstekjole, 30 bibler og en alterdug. Han blev lidt skuffet, for han fik kun en alterkalk, og sådan en havde han i forvejen. Men en slags kirke blev opført, dog så ringe udrustet, at guvernøren kaldte den værre end den værste landsbykirke derhjemme. Spiret blev rejst i 1795 – se dansk flag i vejrhanen. Det var i denne kirke, at forbuddet mod slavehandel første gang blev kundgjort.
Kirken blev ramt af flere orkaner, forfaldt, og i 1825 var den ikke sikker at opholde sig i længere. Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed. at den måtte få deres kirke, og så flyttede man både inventar og grave bl.a. pastor Stouds til den nye kirke en kort gåtur derfra. Steeple Building blev i stedet bageri for militæret, men det gik ikke så godt, for de satte bageovnen på højalterets plads. Derfor blev brødene dårlige, sagde man. Siden blev det hospital og skole. I 1956 blev bygningen fredet og restaureret med hjælp fra danske eksperter. Det var arkæologisk museum, indtil det flyttede til Salt River. Der er nu flere planer for bygningen, en af dem er at indrette det til museum for religions-frihed, som var årsag til den kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, kan man bare se kirken. Der er et stort vægmaleri af en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende detaljer fra det virkelige kirkerum. Hvis der ikke er åbent, kan man henvende sig på fortet og bede om, at der bliver låst op.
National Park Service Kontor (7), over for Steeple Building.
Bygningen er opført af Dansk Vestindisk Guinesisk Compagni som hovedkvarter fra 1749. Et godt eksempel på dansk koloni-arkitektur. Bygget af Flensborgsten med pakhuse i stuen og kontorer på første sal. I gården holdt man slaveauktioner. Det har været både posthus og politistation, i dag er det kontor for parkvæsenet. Der har i årtier været planer om at indrette det til museum for slaveriets historie. Det skal blandt andet indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne, som findes i Rigsarkivet i København. Meningen er, at enhver borger skal kunne søge sine rødder her. Men det har lange udsigter. Ingen offentlig adgang.
Den første danske kirke på St. Croix blev indviet i 1753 og hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth, Herrens Hærskare. Indtil da foregik kirkegang på fortet, men den populære præst Hans Stoud var en ildsjæl, der kæmpede for de kristnes kår i kolonien. I 1740 insisterede han på, at Dansk Vestindisk Compagnie skulle levere: en skole, en kirke, et hospital, en præstegård, løn, bøger, en præstekjole, 30 bibler og en alterdug. Han blev lidt skuffet, for han fik kun en alterkalk, og sådan en havde han i forvejen. Men en slags kirke blev opført, dog så ringe udrustet, at guvernøren kaldte den værre end den værste landsbykirke derhjemme. Spiret blev rejst i 1795 – se dansk flag i vejrhanen. Det var i denne kirke, at forbuddet mod slavehandel første gang blev kundgjort.
Kirken blev ramt af flere orkaner, forfaldt, og i 1825 var den ikke sikker at opholde sig i længere. Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed. at den måtte få deres kirke, og så flyttede man både inventar og grave bl.a. pastor Stouds til den nye kirke en kort gåtur derfra. Steeple Building blev i stedet bageri for militæret, men det gik ikke så godt, for de satte bageovnen på højalterets plads. Derfor blev brødene dårlige, sagde man. Siden blev det hospital og skole. I 1956 blev bygningen fredet og restaureret med hjælp fra danske eksperter. Det var arkæologisk museum, indtil det flyttede til Salt River. Der er nu flere planer for bygningen, en af dem er at indrette det til museum for religions-frihed, som var årsag til den kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, kan man bare se kirken. Der er et stort vægmaleri af en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende detaljer fra det virkelige kirkerum. Hvis der ikke er åbent, kan man henvende sig på fortet og bede om, at der bliver låst op.
National Park Service Kontor (7), over for Steeple Building.
Bygningen er opført af Dansk Vestindisk Guinesisk Compagni som hovedkvarter fra 1749. Et godt eksempel på dansk koloni-arkitektur. Bygget af Flensborgsten med pakhuse i stuen og kontorer på første sal. I gården holdt man slaveauktioner. Det har været både posthus og politistation, i dag er det kontor for parkvæsenet. Der har i årtier været planer om at indrette det til museum for slaveriets historie. Det skal blandt andet indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne, som findes i Rigsarkivet i København. Meningen er, at enhver borger skal kunne søge sine rødder her. Men det har lange udsigter. Ingen offentlig adgang.
Guvernementshuset
Danskernes absolutte hovedkvarter
Guvernementshuset (8), Kongens Gade, ma-fr 10-16. tlf. 340 773 1404. Officielt er der ikke adgang, men hvis man er nogle stykker og går ind ad døren i Kongens Gade, vil vagten som regel give en rundvisning. Giv lidt drikkepenge, så gider han også for de næste.
Danske turister ranker altid ryggen, når de ser guvernementshuset. For det er næsten Dansk Vestindiens Amalienborg, med kongeligt skilderhus foran - og kong Frederik 6s monogram på facaden. Fra tagets top vajer tre flag: Stars and Stripes, US Virgin Islands og i midten Dannebrog. Det siger lidt om en tidligere kolonis følelser over for den gamle kolonimagt, at man ligefrem flager med det. Fra gaden kan man kigge ind i den indre gård og den pompøse trappe, der fører op til de fine saloner.
Danske turister ranker altid ryggen, når de ser guvernementshuset. For det er næsten Dansk Vestindiens Amalienborg, med kongeligt skilderhus foran - og kong Frederik 6s monogram på facaden. Fra tagets top vajer tre flag: Stars and Stripes, US Virgin Islands og i midten Dannebrog. Det siger lidt om en tidligere kolonis følelser over for den gamle kolonimagt, at man ligefrem flager med det. Fra gaden kan man kigge ind i den indre gård og den pompøse trappe, der fører op til de fine saloner.
Mor Danmark på hovedtrappen
På trappens gærde er der marmorbuster af fromme kvinder, der er placeret, så de kigger længselsfuldt mod Danmark, (det må da vist være via Stillehavet). Gården er pyntet med springvand og eksempler på markante træer for øerne, blandt andet et stort mahognitræ.
Øverste etage var oprindeligt den danske generalguvernørs private lejlighed, og nu er det en privat lejlighed for den amerikanske guvernør, når han er på besøg - for hans officielle bolig er på St. Thomas, se Charlotte Amalie.
Første sal har - som altid i Vestindien - de fineste lokaler. Centrum er den fornemme balsal. Den står som dengang med parketgulv, spejlvægge, lysekroner og smukke møbler, så det minder om en riddersal. Indvielsen skete på kongens fødselsdag i januar 1833 - og her forargede von Scholten det hvide borgerskab ved at invitere frinegre med til festen. For enden af balsalen hænger et maleri af Frederik 7, som officielt var den danske konge, der frigav slaverne (se historie). Bed om at få lyset tændt i salen, eller ser man ikke helt pragten.
Bag balsalen finder man den dansk-vestindiske regerings mødesal med smukt udskårne mahognimøbler, der bærer Frederik 6.s monogram. På væggen hænger portrætter af Peter von Scholten og Alexander Hamilton.
Øverste etage var oprindeligt den danske generalguvernørs private lejlighed, og nu er det en privat lejlighed for den amerikanske guvernør, når han er på besøg - for hans officielle bolig er på St. Thomas, se Charlotte Amalie.
Første sal har - som altid i Vestindien - de fineste lokaler. Centrum er den fornemme balsal. Den står som dengang med parketgulv, spejlvægge, lysekroner og smukke møbler, så det minder om en riddersal. Indvielsen skete på kongens fødselsdag i januar 1833 - og her forargede von Scholten det hvide borgerskab ved at invitere frinegre med til festen. For enden af balsalen hænger et maleri af Frederik 7, som officielt var den danske konge, der frigav slaverne (se historie). Bed om at få lyset tændt i salen, eller ser man ikke helt pragten.
Bag balsalen finder man den dansk-vestindiske regerings mødesal med smukt udskårne mahognimøbler, der bærer Frederik 6.s monogram. På væggen hænger portrætter af Peter von Scholten og Alexander Hamilton.
Guvernementhusets historie
På stedet lå en købmand, da den danske guvernør i 1771 købte det og slog det sammen med et par nabohuse for at få et administrativt dansk hovedkvarter. Det var ikke kønt. Så da Peter von Scholten kom til, fik en make-over, der ville noget. Arkitekten var Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens fritidshus, Bülowsminde, og han vidste, at Scholten var til pomp og pragt. Så det blev et palads. Også indvendigt indtil 1917, men ved salget ribbede danskerne det for indbo. Alt blev sejlet til København og spredt på Christiansborg og i ministerier, så yngste fuldmægtig i en styrelse pludselig kunne papirnusse ved von Scholtens gamle skrivebord. I 1952 fortrød man småligheden og leverede en del tilbage til det skraldede hus. Man fik lavet kopier af balsalens spejle, møbler og malerier - originalerne ville man ikke af med. Møblerne i den gamle regeringsmødesal er også kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da hun besøgte øen i 1976. Bygningen blev i år 2000 restaureret for $14 mio., men det blev også pænt. Det mest vellykkede var en ny elevatorskakt, der passer så godt ind, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000 pryder facaden.Siden har vejr og vind slidt det igen. Det er ikke til at holde noget i det vejr.
På stedet lå en købmand, da den danske guvernør i 1771 købte det og slog det sammen med et par nabohuse for at få et administrativt dansk hovedkvarter. Det var ikke kønt. Så da Peter von Scholten kom til, fik en make-over, der ville noget. Arkitekten var Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens fritidshus, Bülowsminde, og han vidste, at Scholten var til pomp og pragt. Så det blev et palads. Også indvendigt indtil 1917, men ved salget ribbede danskerne det for indbo. Alt blev sejlet til København og spredt på Christiansborg og i ministerier, så yngste fuldmægtig i en styrelse pludselig kunne papirnusse ved von Scholtens gamle skrivebord. I 1952 fortrød man småligheden og leverede en del tilbage til det skraldede hus. Man fik lavet kopier af balsalens spejle, møbler og malerier - originalerne ville man ikke af med. Møblerne i den gamle regeringsmødesal er også kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da hun besøgte øen i 1976. Bygningen blev i år 2000 restaureret for $14 mio., men det blev også pænt. Det mest vellykkede var en ny elevatorskakt, der passer så godt ind, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000 pryder facaden.Siden har vejr og vind slidt det igen. Det er ikke til at holde noget i det vejr.
Christiansteds lutheranske kirke
Lord God of Sabaoth Church (9), Kongens Gade, åbent 13-17 og ved kirkelige handlinger: lø. kl. 18 og sø. 9.30 (sommer 8.30).
Dette var danskernes centrale kirke i kolonitidens glansperiode. Og det er stadig en vigtig del af byens liv. Her mødes man ikke bare om søndagen, hver dag er der aktiviteter. Men kom endelig om søndagen, for danskere bliver modtaget som popstjerner. Og man behøver jo ikke at synge med.
Den firkantede ny-klassisistiske kirke, tæt på guvernementshuset, var også i kolonittiden et sted, hvor man mødtes, både om søndagen og når man fejrede højdepunkter - og lavpunkter. Nogle er begravet her for anden gang, for da man i 1834 valgte at flytte den danske kirke fra Steeple Building til denne oprindeligt hollandske kirke, tog man ikke bare interiøret med, men også de vigtigste grave, herunder gravmælet for generalguvernør Peter Clausen (1721-1784). Clausen kom til St. Croix som kopist, altså en simpel skriverkarl, men da han var flittig og retskaffen, og da der var stor mangel på begge dele, avancerede han til den højeste stilling i kongeriget uden for hoffet. Clausen førte et sjældent ukorrupt styre. Han var ubestikkelig og opnåede så stor respekt, at borgerne samlede ind til et gravmæle 50 år efter hans død. Både det og de jordiske rester af den danske kirkes første præst Hans Stoud blev genbegravet i kirken.
Det var hollændernes kirke, som de venligt overlod til danskerne, men danskerne fik sat markant præg på bygningen. Tårnet byggede vi, og kirkeklokken er lavet i København i 1793. Senere renoverede og udbyggede vi så meget, at vi fandt det rimeligt at sætte Sjette Frederiks monogram på kirkemuren.
Inde i kirken kan man se Peter von Scholten kirkestol og andre reserverede pladser i den fineste maghoni. Fra kirkens prædikestol sprang man i 1847 nyheden om, at kong Chr. 8 havde besluttet, at alle nyfødte børn af slaver fra da af skulle være frie, mens nulevende måtte vente 12 år på deres frihed (se historie). Døbefonden af sølv er fra 1760. En gave fra guvernør Johannes Søbøtker, der boede over for kirken i nr. 4. Søbøtkerfamilien blev stenrige på slaver og opførte blandt andet Øregaard i Hellerup som sommerhus.
Kirken blev restaureret og genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Ved den lejlighed talte kulturministeren og beklagede slaveriet.
Dette var danskernes centrale kirke i kolonitidens glansperiode. Og det er stadig en vigtig del af byens liv. Her mødes man ikke bare om søndagen, hver dag er der aktiviteter. Men kom endelig om søndagen, for danskere bliver modtaget som popstjerner. Og man behøver jo ikke at synge med.
Den firkantede ny-klassisistiske kirke, tæt på guvernementshuset, var også i kolonittiden et sted, hvor man mødtes, både om søndagen og når man fejrede højdepunkter - og lavpunkter. Nogle er begravet her for anden gang, for da man i 1834 valgte at flytte den danske kirke fra Steeple Building til denne oprindeligt hollandske kirke, tog man ikke bare interiøret med, men også de vigtigste grave, herunder gravmælet for generalguvernør Peter Clausen (1721-1784). Clausen kom til St. Croix som kopist, altså en simpel skriverkarl, men da han var flittig og retskaffen, og da der var stor mangel på begge dele, avancerede han til den højeste stilling i kongeriget uden for hoffet. Clausen førte et sjældent ukorrupt styre. Han var ubestikkelig og opnåede så stor respekt, at borgerne samlede ind til et gravmæle 50 år efter hans død. Både det og de jordiske rester af den danske kirkes første præst Hans Stoud blev genbegravet i kirken.
Det var hollændernes kirke, som de venligt overlod til danskerne, men danskerne fik sat markant præg på bygningen. Tårnet byggede vi, og kirkeklokken er lavet i København i 1793. Senere renoverede og udbyggede vi så meget, at vi fandt det rimeligt at sætte Sjette Frederiks monogram på kirkemuren.
Inde i kirken kan man se Peter von Scholten kirkestol og andre reserverede pladser i den fineste maghoni. Fra kirkens prædikestol sprang man i 1847 nyheden om, at kong Chr. 8 havde besluttet, at alle nyfødte børn af slaver fra da af skulle være frie, mens nulevende måtte vente 12 år på deres frihed (se historie). Døbefonden af sølv er fra 1760. En gave fra guvernør Johannes Søbøtker, der boede over for kirken i nr. 4. Søbøtkerfamilien blev stenrige på slaver og opførte blandt andet Øregaard i Hellerup som sommerhus.
Kirken blev restaureret og genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Ved den lejlighed talte kulturministeren og beklagede slaveriet.
Man er velkommen, men ikke i bil
I dag er kirken ikke kun kirke, men også beskyttelsesrum under orkaner, fordi den er så solidt bygget. Man vier gerne danske par i kirken - det blev denne guides forfatter selv. Læs mere om kirken på www.dkconsulateusvi.com. Over for kirken ligger menighedskontoret i et typisk byhus med en indvendig gårdhave.
Hvis kirken er lukket, så kig ind i menighedskontoret og spørg, om der er mulighed for en lille rundvisning. Som regel vil man meget gerne hjælpe, for de er stolte af deres kirke. Der er skilt udenfor, der fortæller om tidspunkter for kommende gudstjenester.
Naboen med mange flag over de gule arkader, var engang en filial af Nationalbanken.
Hvis kirken er lukket, så kig ind i menighedskontoret og spørg, om der er mulighed for en lille rundvisning. Som regel vil man meget gerne hjælpe, for de er stolte af deres kirke. Der er skilt udenfor, der fortæller om tidspunkter for kommende gudstjenester.
Naboen med mange flag over de gule arkader, var engang en filial af Nationalbanken.
Gamle sukkergryder kan stadig bruges
Apothecary Hall (10), Compagnie Gade, åben ma.-lø. 10-16. Gratis.
I den store bygning med den lange trappe havde apoteker Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på handel med medicin på øen. Bag murene er i dag en hyggelig gårdhave med restaurant, fransk cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille arkæologisk museum, og hvis man er heldig at ramme åbningstiden, kan man se genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre oldtidsfund, ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365.
I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade, er der en udstilling om apoteket, hvor man kan se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken ellers virker.
I den store bygning med den lange trappe havde apoteker Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på handel med medicin på øen. Bag murene er i dag en hyggelig gårdhave med restaurant, fransk cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille arkæologisk museum, og hvis man er heldig at ramme åbningstiden, kan man se genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre oldtidsfund, ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365.
I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade, er der en udstilling om apoteket, hvor man kan se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken ellers virker.
Markedspladsen
Bjergegade (11) har især et byhus, som danskere altid skal se: Huset på toppen af bakken, der engang tilhørte den dansk-amerikanske entertainer Victor Borge (1909-2000). Her holdt han lange sommerferier i sin storhedstid øen. Man husker ham med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed Akvavit. Han gav koncerter og skænkede store summer til bevarelse af danske minder på øerne. Orkanen Hugo ødelagde huset, og derefter opgav Victor Borge det. Huset ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med initialerne HP, et moderne byhus, opført i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000 mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er danskeren Hans Probst, der blandt andet ejer Hotel Kong Christian.
Sunday Market Square
Markedspladsen blev restaureret i 2005, så det kom til at ligne den oprindelige markedsplads. Nu er der boder om søndagen. Det gamle marked ved posthuset har også åbent til hverdag. Det var på denne plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852. De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester og maskerader af den ret rimelige grund, at der var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen bredte sig. Det fik kommunikeret ret skidt, og de sorte blev rasende. For at dæmpe gemytterne satte man et militærkorps ind, som udelukkende bestod af sorte soldater, og de gik så bombastisk til værks, at tre demonstranter blev dræbt. Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.
Bjergegade (11) har især et byhus, som danskere altid skal se: Huset på toppen af bakken, der engang tilhørte den dansk-amerikanske entertainer Victor Borge (1909-2000). Her holdt han lange sommerferier i sin storhedstid øen. Man husker ham med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed Akvavit. Han gav koncerter og skænkede store summer til bevarelse af danske minder på øerne. Orkanen Hugo ødelagde huset, og derefter opgav Victor Borge det. Huset ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med initialerne HP, et moderne byhus, opført i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000 mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er danskeren Hans Probst, der blandt andet ejer Hotel Kong Christian.
Sunday Market Square
Markedspladsen blev restaureret i 2005, så det kom til at ligne den oprindelige markedsplads. Nu er der boder om søndagen. Det gamle marked ved posthuset har også åbent til hverdag. Det var på denne plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852. De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester og maskerader af den ret rimelige grund, at der var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen bredte sig. Det fik kommunikeret ret skidt, og de sorte blev rasende. For at dæmpe gemytterne satte man et militærkorps ind, som udelukkende bestod af sorte soldater, og de gik så bombastisk til værks, at tre demonstranter blev dræbt. Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.
Kirkegården (12)
Christiansteds kirkegård ligger i byens udkant, for enden af Compagnie Gade. Her er en lille mindelund for danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder, den er dog halvtom. Flest danske grave ligger ved skiltet: Historisk Dansk Kirkegård. De danske dele af kirkegården er ejet af den danske stat. Ligesom på de andre danske kirkegårde i Vestindien blev der i 1920 rejst et mindesmærke af koralsten med plader af marmor fra Bornholm. Den danske stat betaler til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun til at slå græsset. Den egentlige vedligeholdelse og restaurering af gravsten foregår på private initiativ. En fond samler penge ind, og den danske konsul har lagt et stort arbejde i, at kirkegårdene fremstår værdigt.
Det er mest militær og embedsmænd, der blev begravet her, for planterne ville hellere begraves på deres plantager, og slaverne fik slet ikke gravsteder. Man vil kunne genkende mange gravstens-typer, for de blev sendt hertil fra Danmark. Flere kendte har deres sidste hvilested her: Joest von Scholten, bror til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857) og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også den embedsmand, der gjorde livet surt for Peter von Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward Heilbouth (1808-1872) ligger her.
En sten fortæller en særlig historie. Den tilhører Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Sig det bagfra! Sådan kunne man holde et faderskab skjult uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var uægte barn af Peter von Scholten, som havde to børn med en lokal sort kvinde, inden han mødte Anna Heegaard.
Den sidste danskfødte begravet på kirkegården var Harry E. Neumann (1901-1985). Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com.
Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer de der ikke mere. Derfor tiltrækker de lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at være.
Christiansteds kirkegård ligger i byens udkant, for enden af Compagnie Gade. Her er en lille mindelund for danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder, den er dog halvtom. Flest danske grave ligger ved skiltet: Historisk Dansk Kirkegård. De danske dele af kirkegården er ejet af den danske stat. Ligesom på de andre danske kirkegårde i Vestindien blev der i 1920 rejst et mindesmærke af koralsten med plader af marmor fra Bornholm. Den danske stat betaler til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun til at slå græsset. Den egentlige vedligeholdelse og restaurering af gravsten foregår på private initiativ. En fond samler penge ind, og den danske konsul har lagt et stort arbejde i, at kirkegårdene fremstår værdigt.
Det er mest militær og embedsmænd, der blev begravet her, for planterne ville hellere begraves på deres plantager, og slaverne fik slet ikke gravsteder. Man vil kunne genkende mange gravstens-typer, for de blev sendt hertil fra Danmark. Flere kendte har deres sidste hvilested her: Joest von Scholten, bror til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857) og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også den embedsmand, der gjorde livet surt for Peter von Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward Heilbouth (1808-1872) ligger her.
En sten fortæller en særlig historie. Den tilhører Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Sig det bagfra! Sådan kunne man holde et faderskab skjult uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var uægte barn af Peter von Scholten, som havde to børn med en lokal sort kvinde, inden han mødte Anna Heegaard.
Den sidste danskfødte begravet på kirkegården var Harry E. Neumann (1901-1985). Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com.
Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer de der ikke mere. Derfor tiltrækker de lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at være.
Friedensthal Moravian Church
Et af Christiansteds vartegn lige ved indkørsel til byen: også kaldet Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af Brødremenighedens kirker i Dansk Vestindien. Den blev indviet i 1755. Den blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på plantagen La Grande Princess. (Læs også historie)
Et af Christiansteds vartegn lige ved indkørsel til byen: også kaldet Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af Brødremenighedens kirker i Dansk Vestindien. Den blev indviet i 1755. Den blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på plantagen La Grande Princess. (Læs også historie)
Du kan støtte guiden ved at sende et lille beløb på MobilePay til tlf. 20216673
Praktiske oplysninger om Christiansted:
Turistinformation, Udflugter, Vandsport, Shopping, Restauranter, Overnatning
Turistinfo National Park Service, Vejerhuset, ma.-sø. 10-17.
Der er både en lille butik og infocenter i det gamle vejerhus.
Udflugter: CHANT (Crucian Heritage and Nature Tour), Strand Street, tlf. 340 719 5455.
Information om bæredygtige tilbud til den bevidste turist. De lidt mere skæve tilbud, men også de almindelige, bare med et tvist. De tjener penge ved at arrangere ture. chantvi.org
Hvis man ønsker en eksklusiv byvandring med dansk guide, så kontakt os via Om os. Vi formidler kontakt til de bedste.
Vandsport: St. Croix Watersports Center, Hotel on the Cay, tlf. 340-773-7060
Alt udi vandsport: Også guidede ture på jet ski til sjældne koralhaver. Desuden snorkelture, kajakture til lagunen, og øens eneste windsurfing skole. Du kan købe eller leje alt til en god stranddag. www.stcroixwatersports.com
Turistinfo National Park Service, Vejerhuset, ma.-sø. 10-17.
Der er både en lille butik og infocenter i det gamle vejerhus.
Udflugter: CHANT (Crucian Heritage and Nature Tour), Strand Street, tlf. 340 719 5455.
Information om bæredygtige tilbud til den bevidste turist. De lidt mere skæve tilbud, men også de almindelige, bare med et tvist. De tjener penge ved at arrangere ture. chantvi.org
Hvis man ønsker en eksklusiv byvandring med dansk guide, så kontakt os via Om os. Vi formidler kontakt til de bedste.
Vandsport: St. Croix Watersports Center, Hotel on the Cay, tlf. 340-773-7060
Alt udi vandsport: Også guidede ture på jet ski til sjældne koralhaver. Desuden snorkelture, kajakture til lagunen, og øens eneste windsurfing skole. Du kan købe eller leje alt til en god stranddag. www.stcroixwatersports.com
Shopping i Christiansted:
Kompagniets Gade er Christiansteds handelsgade med spisesteder og hygge. Her kan man købe tøj, gaver og souvenirs i gallerier og smykkebutikker, der har lokalt design. Men man kan handle i hele byen:
Tesoro, Queens Cross Street, ma.-lø. 11-17. Gaver og souvenirs. Alt håndlavet. Speciale: topsy-turvy-dukker. Eller hvad med en genbrugt olietønde – lige til håndbagagen.
Crucian Gold, 112 Strand Street. tlf. 340 773 5241
Håndlavede smykker af guld og gamle potteskår. Se det blive lavet.
Uden for Christiansted:
Sunny Isles Shopping Center, Route 70, tlf 340 778 5830
Vil man shoppe “American style” i alle de kendte amerikanske kædebutikker som K-Mart og Foot Locker. Spis hurtig lunch. Også hvis man vil se en film, for her er biograf.
La Reine Farmer’s Market, Centerline Road, lø. 11-15.
Vil du se et caribisk grønttorv, så er det her – en gang om ugen. Især godt, hvis man har eget køkken, for standene bugner af eksotiske frugter, søde kartofler, turnips (roer) og sukkerør.
Kompagniets Gade er Christiansteds handelsgade med spisesteder og hygge. Her kan man købe tøj, gaver og souvenirs i gallerier og smykkebutikker, der har lokalt design. Men man kan handle i hele byen:
Tesoro, Queens Cross Street, ma.-lø. 11-17. Gaver og souvenirs. Alt håndlavet. Speciale: topsy-turvy-dukker. Eller hvad med en genbrugt olietønde – lige til håndbagagen.
Crucian Gold, 112 Strand Street. tlf. 340 773 5241
Håndlavede smykker af guld og gamle potteskår. Se det blive lavet.
Uden for Christiansted:
Sunny Isles Shopping Center, Route 70, tlf 340 778 5830
Vil man shoppe “American style” i alle de kendte amerikanske kædebutikker som K-Mart og Foot Locker. Spis hurtig lunch. Også hvis man vil se en film, for her er biograf.
La Reine Farmer’s Market, Centerline Road, lø. 11-15.
Vil du se et caribisk grønttorv, så er det her – en gang om ugen. Især godt, hvis man har eget køkken, for standene bugner af eksotiske frugter, søde kartofler, turnips (roer) og sukkerør.
Restauranter og spisesteder i Christiansted:
Så er der serveret på Singh´s
//// Savant, 4 Hospital Street, ma.-lø. 18-22. tlf. 340-713-8666
Frisk, smagfuldt og kreativt kendetegner en af de bedste restauranter på St. Croix. Goat Curry til $29 får tænderne til at løbe i vand. Og engang imellem har de noget, der minder om stegt flæsk med persillesovs. Bestil endelig bord.
/// 40 Strand Eatery, 1 Strand Street, ti.-lø, frokost og dinner, tlf. 340 773 0210. Absolut topklasse, for præsidentkandidat Joe Biden spiser her, når han er på ferie, og han er et madøre.
/// Zion, Kings Cross Street, ti-sø. 17-22, tlf. 773-zion
Nyt sted, der vil bringe finere madlavning til byen. Skønt både i gården og på terrasse. Frisk pasta på måder, man ikke havde drømt om, prøv hummerravioli, en himmerigs mundfuld. Flot vinkort med både amerikanske og europæiske druer.
// Harvey’s, 11B Company Street, kun frokost 11.30-14, tlf. 340 773 3433
Familieejet vestindisk køkken med mor ved gryderne og far i baren. Traditionelle retter, som skifter efter, hvad der er på markedet. Men ged, conch og mahi-mahi er gode bud. Prøv deres stærke sovs, men hav noget klar at skylle med. Godt sted at møde de lokale.
// Rum Runners, Hotel Caravelle, tlf. 773-6585.
Søndag er der brunch med steel pan musik. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og småretter. Har fået flere priser som mest folkelige restaurant på St. Croix.
// Harbormaster Beach Club, Protestant Cay, tlf. 719-5438.
På ø-stranden kan man afbryde snorkleriet med frisk skaldyrssalat. Tirsdag aften er der Beach Barbecue med kød på grillen og underholdning af Mocko Jumbies, ildslugere og limbo.
// The Case Place, ma.-lø. 11-16, 18-22, Gallows Bay tlf. 719-3167.
Nye specials hver dag, gerne retter med krabber, hummer og lam.
// Cafe Christine, Apotekergården.
Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet af grønne ranker. Suppe og salat.
// Fort Christian Brew Pub, åben 11-22, Boardwalk, tlf. 713-9820.
St. Croixs eneste bryggeri, prøv Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Mandag er der gratis fadøl til alle steaks. De serverer sandwichs, burgers, salater og suppe. Live musik om aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.
// Kim´s, 45 King Street. tlf. 340 773 3377
Vel er det plastikstole og plastikborde, men se, hvad der sættes på dem, det er godt. Fra havet: conch og mahi-mahi, fra farmen: gederagout og jerk pork. Takeaway hele aftenen.
/ Twin City Coffee, 1 Compagni Gade, ma-lø. 7-14.30. tlf. 340 773 9400
Gårdhave og terrasse ved siden af Steeple Building: Mest lokale med hang til god amerikansk morgenmad, til frokost salater og sandwichs. Godt sted at starte sin dag. Hjemmeside.
/ Avocado Pitt, King Cross Street, tlf. 773 9843.
Cafe på King Christian Hotel har amerikansk morgenmad og sandwichs. Gode til udflugter.
/ Singh´s, ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, specialister i curry potatoes og stegt ged (se foto).
Frisk, smagfuldt og kreativt kendetegner en af de bedste restauranter på St. Croix. Goat Curry til $29 får tænderne til at løbe i vand. Og engang imellem har de noget, der minder om stegt flæsk med persillesovs. Bestil endelig bord.
/// 40 Strand Eatery, 1 Strand Street, ti.-lø, frokost og dinner, tlf. 340 773 0210. Absolut topklasse, for præsidentkandidat Joe Biden spiser her, når han er på ferie, og han er et madøre.
/// Zion, Kings Cross Street, ti-sø. 17-22, tlf. 773-zion
Nyt sted, der vil bringe finere madlavning til byen. Skønt både i gården og på terrasse. Frisk pasta på måder, man ikke havde drømt om, prøv hummerravioli, en himmerigs mundfuld. Flot vinkort med både amerikanske og europæiske druer.
// Harvey’s, 11B Company Street, kun frokost 11.30-14, tlf. 340 773 3433
Familieejet vestindisk køkken med mor ved gryderne og far i baren. Traditionelle retter, som skifter efter, hvad der er på markedet. Men ged, conch og mahi-mahi er gode bud. Prøv deres stærke sovs, men hav noget klar at skylle med. Godt sted at møde de lokale.
// Rum Runners, Hotel Caravelle, tlf. 773-6585.
Søndag er der brunch med steel pan musik. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og småretter. Har fået flere priser som mest folkelige restaurant på St. Croix.
// Harbormaster Beach Club, Protestant Cay, tlf. 719-5438.
På ø-stranden kan man afbryde snorkleriet med frisk skaldyrssalat. Tirsdag aften er der Beach Barbecue med kød på grillen og underholdning af Mocko Jumbies, ildslugere og limbo.
// The Case Place, ma.-lø. 11-16, 18-22, Gallows Bay tlf. 719-3167.
Nye specials hver dag, gerne retter med krabber, hummer og lam.
// Cafe Christine, Apotekergården.
Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet af grønne ranker. Suppe og salat.
// Fort Christian Brew Pub, åben 11-22, Boardwalk, tlf. 713-9820.
St. Croixs eneste bryggeri, prøv Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Mandag er der gratis fadøl til alle steaks. De serverer sandwichs, burgers, salater og suppe. Live musik om aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.
// Kim´s, 45 King Street. tlf. 340 773 3377
Vel er det plastikstole og plastikborde, men se, hvad der sættes på dem, det er godt. Fra havet: conch og mahi-mahi, fra farmen: gederagout og jerk pork. Takeaway hele aftenen.
/ Twin City Coffee, 1 Compagni Gade, ma-lø. 7-14.30. tlf. 340 773 9400
Gårdhave og terrasse ved siden af Steeple Building: Mest lokale med hang til god amerikansk morgenmad, til frokost salater og sandwichs. Godt sted at starte sin dag. Hjemmeside.
/ Avocado Pitt, King Cross Street, tlf. 773 9843.
Cafe på King Christian Hotel har amerikansk morgenmad og sandwichs. Gode til udflugter.
/ Singh´s, ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, specialister i curry potatoes og stegt ged (se foto).
Overnatninger i Christiansted:
**** Club Comanche, 1 Strand Street, tlf. 340 773 0210. www.clubcomanche.com.
Fed atmosfære i hotel indrettet i gammel dansk kolonibygning fra 1700-tallet med fornemme mahognimøbler, men nye badeværelser. Der er dog også moderne luksusværelser. Eller prøv nummer 3, her boede præsident Jimmy Carter, når han var på ferie.
**** Hotel on the Cay, Protestant Cay, tlf. 340-773-2035
Luksushotel på egen ø. 53 skønne værelser og en villa, som man kan leje med køkken og det hele. Perfekt til honeymooners.
*** Caravelle Hotel, 44A Dronningens Gade, Christiansted, tlf. 340 773-0687.
Yndlingshotel for de fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige direktør, Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog), skaber god stemning, og danskere føler sig hjemme. Tæt på alt. God restaurant.
** Kong Christian Hotel, 59 Kings Wharf, tlf. 773-6330.
I 200 år har bygningen været landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet. De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men der er også værelser uden balkon, og det bliver trist.
** Holger Danske Hotel, 1200 Kongens Tværgade, tlf. 773-3600.
Nyrenoveret hotel for enden af havnepromenade, så man er tæt på alt. Har swimmingpool, soldæk og restaurant med udsigt til The Boardwalk. Alle værelser har balkon.
**** Club Comanche, 1 Strand Street, tlf. 340 773 0210. www.clubcomanche.com.
Fed atmosfære i hotel indrettet i gammel dansk kolonibygning fra 1700-tallet med fornemme mahognimøbler, men nye badeværelser. Der er dog også moderne luksusværelser. Eller prøv nummer 3, her boede præsident Jimmy Carter, når han var på ferie.
**** Hotel on the Cay, Protestant Cay, tlf. 340-773-2035
Luksushotel på egen ø. 53 skønne værelser og en villa, som man kan leje med køkken og det hele. Perfekt til honeymooners.
*** Caravelle Hotel, 44A Dronningens Gade, Christiansted, tlf. 340 773-0687.
Yndlingshotel for de fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige direktør, Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog), skaber god stemning, og danskere føler sig hjemme. Tæt på alt. God restaurant.
** Kong Christian Hotel, 59 Kings Wharf, tlf. 773-6330.
I 200 år har bygningen været landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet. De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men der er også værelser uden balkon, og det bliver trist.
** Holger Danske Hotel, 1200 Kongens Tværgade, tlf. 773-3600.
Nyrenoveret hotel for enden af havnepromenade, så man er tæt på alt. Har swimmingpool, soldæk og restaurant med udsigt til The Boardwalk. Alle værelser har balkon.
