Guide til Christiansted
Alt om St. Croix´ største by - den gamle danske hovedstads historie. Læs alt om - Christiansværn og de historiske steder. Hvor skal man spise? Hvor skal man bo?
Det ser ud som om, at solen altid skinner i Christiansted, for det hele er så strålende gult. Stemningen er total caribisk, men besjælet af dansk kolonitid. Vi er os hjemme blandt danske kirker og kanoner. Engang en af Danmarks vigtigste byer. Og den er stadig lidt dansk.
På The Boardwalk vandrer man for at blive set, få en drink og altid noget godt at spise.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Selv om solen bager ned over Christiansted, er der ingen, der lider, for man går dejlig beskyttet rundt i murede arkader, der er så smarte, at de både giver skygge og luft. Vi kender dem fra gamle danske byer, og her hedder de Danish Arcades. De findes i alle farver, gerne pasteller, der igen lysner den fine by, der har Vestindiens smukkeste bygninger. Og mange af dem udstråler magt og styrke og historie. Dansk historie.
Mest markant står Fort Christiansværn stolt i gult, omgivet af grønne plæner. Få minutters gang derfra ligger det officielle hovedkvarter og den centrale kirke. Det hele er bygget af danske mursten, som skibe havde med i lasten som ballast, når de kom tomme fra Danmark for at blive fyldt med sukker. De gamle pakhuse, som var lager for sukkertønderne inden de kunne komme på et skib, er nu omdannet til hoteller, restauranter og forretninger, bundet sammen af en "boardwalk" en lang promenade af træ. Den sørger for afslappet slentren og dalren med milde sus fra Det Caribiske Hav. Se selv, hvordan der ser ud lige nu ved at klikke her: Official Page for Live St. Croix Web Cam | GoToStCroix.com
Selv om solen bager ned over Christiansted, er der ingen, der lider, for man går dejlig beskyttet rundt i murede arkader, der er så smarte, at de både giver skygge og luft. Vi kender dem fra gamle danske byer, og her hedder de Danish Arcades. De findes i alle farver, gerne pasteller, der igen lysner den fine by, der har Vestindiens smukkeste bygninger. Og mange af dem udstråler magt og styrke og historie. Dansk historie.
Mest markant står Fort Christiansværn stolt i gult, omgivet af grønne plæner. Få minutters gang derfra ligger det officielle hovedkvarter og den centrale kirke. Det hele er bygget af danske mursten, som skibe havde med i lasten som ballast, når de kom tomme fra Danmark for at blive fyldt med sukker. De gamle pakhuse, som var lager for sukkertønderne inden de kunne komme på et skib, er nu omdannet til hoteller, restauranter og forretninger, bundet sammen af en "boardwalk" en lang promenade af træ. Den sørger for afslappet slentren og dalren med milde sus fra Det Caribiske Hav. Se selv, hvordan der ser ud lige nu ved at klikke her: Official Page for Live St. Croix Web Cam | GoToStCroix.com
Sådan blev livet på havnen beskrevet i en tegning fra kolonitiden, da der var fuld gang i den
Danish Archades giver både skygge og luft.
Christiansteds Historie
Der har altid været larm i Christiansted havn. Nu er det biler og glade turister, før var det meget værre, da oksekærrer skramlede afsted læsset med sukkertønder, der skulle til vejning, til oplagring og til sidst ud i små både, der sejlede dem ud til skibe, der lå på red i månedsvis for at blive lastet før afgang til en by i Danmark. Man hører byen blive kaldt Bassin, for det hed den, da vi købte St. Croix af Frankrig. Den nye danske by blev grundlagt af nordmanden Frederik Moth, som blev første guvernør på St. Croix. Han døbte den Christianshavn og lovede, at den ville blive så regulær, som nogen by kan være. Den skulle ligne Christiania (nu Oslo). Gaderne blev lagt med en lineal, vinkelret på hinanden. Det var en af de første byer i Caribien anlagt efter gitterplan, det sidste skrig inden for byplanlægning. I 1747 udsendte Moth bygningsdirektiver for at reducere brandfaren. Derfor er der så meget autentisk tilbage, i modsætning til Charlotte Amalie. I bymidten måtte kun opføres huse i to-tre etager til plantere, der ville bo i byen for at holde øje med handel. Dernæst måtte der opføres butikker, og de skulle bygges med mursten i stuen og kun træ på førstesal. I yderkanten af byen placerede man arbejderboliger i simple træhuse, som man vidste ville futte hurtigt af uden at ilden spredte sig til byens vitale dele.
Christiansted var Dansk Vestindiens hovedstad i storhedstiden, indtil slaveriet blev ophævet. Herefter sygnede den hen, og hovedstads-titlen flyttede til St. Thomas. Nogen vil sige: Og så skete der ikke mere. Og det var nok også rigtigt i mange år. Men i de senere år har byen fået en gevaldig renaissance, og nu er det her, at de amerikanske turister kommer. Og de danske.
Læs også Dansk Vestindiens historie.
Der har altid været larm i Christiansted havn. Nu er det biler og glade turister, før var det meget værre, da oksekærrer skramlede afsted læsset med sukkertønder, der skulle til vejning, til oplagring og til sidst ud i små både, der sejlede dem ud til skibe, der lå på red i månedsvis for at blive lastet før afgang til en by i Danmark. Man hører byen blive kaldt Bassin, for det hed den, da vi købte St. Croix af Frankrig. Den nye danske by blev grundlagt af nordmanden Frederik Moth, som blev første guvernør på St. Croix. Han døbte den Christianshavn og lovede, at den ville blive så regulær, som nogen by kan være. Den skulle ligne Christiania (nu Oslo). Gaderne blev lagt med en lineal, vinkelret på hinanden. Det var en af de første byer i Caribien anlagt efter gitterplan, det sidste skrig inden for byplanlægning. I 1747 udsendte Moth bygningsdirektiver for at reducere brandfaren. Derfor er der så meget autentisk tilbage, i modsætning til Charlotte Amalie. I bymidten måtte kun opføres huse i to-tre etager til plantere, der ville bo i byen for at holde øje med handel. Dernæst måtte der opføres butikker, og de skulle bygges med mursten i stuen og kun træ på førstesal. I yderkanten af byen placerede man arbejderboliger i simple træhuse, som man vidste ville futte hurtigt af uden at ilden spredte sig til byens vitale dele.
Christiansted var Dansk Vestindiens hovedstad i storhedstiden, indtil slaveriet blev ophævet. Herefter sygnede den hen, og hovedstads-titlen flyttede til St. Thomas. Nogen vil sige: Og så skete der ikke mere. Og det var nok også rigtigt i mange år. Men i de senere år har byen fået en gevaldig renaissance, og nu er det her, at de amerikanske turister kommer. Og de danske.
Læs også Dansk Vestindiens historie.
Værd at se i Christiansted:
(Numrene på kortet passer til numrene teksten nedenfor,
Christiansted er nem at orientere sig i. Alle gader ligger i et gitter-system. Hovedgaden er King Street og Queen Street, og på tværs er Dronningens Tværgade (Queen´s Cross Street), der fører til the boardwalk langs vandet. Her finder man barer og restauranter. Og går man til højre, kommer de fleste historiske seværdigheder fra danskertiden:
Christiansted Historiske Havn (1 på kortet)
Skilderhus på det originale sted
Der er tale om et samlet historisk område, der omfatter fortet, toldboden, Vejerhuset og den ældste kirke. Det ejes og formidles af National Park Service, og det er derfor betalt af staten, ikke af lokale. Derfor er det altid meget velholdt. Her foregik det vigtigste af alt på St. Croix: Sukkeret blev vejet, der blevet betalt told og afgifter, og de fortoldede tønder blev roet ud til skibe, som blev forsvaret af 12 kanoner og en masse soldater. Set fra Kongens synspunkt var Vejerhuset, Toldboden og Fortet de vigtigste bygninger på øen.
Vi starter ved fortet, som er byens smukke vartegn. Man bliver budt velkommen til det af et rødt skilderhus, som vi kender fra kongelige slotte og vigtige danske militæranlæg. Skilderhuset har Christian 8s monogram, så det bør være fra før 1848. Sikkert er det, at der stod et skilderhus på dette sted, indtil amerikanerne overtog det. Det var glemt, men ved en renovering genfandt man basen til skilderhuset. Så fik man anskaffet et nyt, for det pynter jo. Ved samme renovering fandt man fundamentet til den pæl, som forbrydere og bortløbne slaver blev bundet til, når de skulle straffes med pisk, men den ønskede man ikke at genopføre.
Vi starter ved fortet, som er byens smukke vartegn. Man bliver budt velkommen til det af et rødt skilderhus, som vi kender fra kongelige slotte og vigtige danske militæranlæg. Skilderhuset har Christian 8s monogram, så det bør være fra før 1848. Sikkert er det, at der stod et skilderhus på dette sted, indtil amerikanerne overtog det. Det var glemt, men ved en renovering genfandt man basen til skilderhuset. Så fik man anskaffet et nyt, for det pynter jo. Ved samme renovering fandt man fundamentet til den pæl, som forbrydere og bortløbne slaver blev bundet til, når de skulle straffes med pisk, men den ønskede man ikke at genopføre.
Fort Christiansværn
Fortet regnes for et af de smukkeste i verden, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fort Christiansværn (1), dgl. 8.30-16.30, $7 (giver også adgang til Steeple Building), tlf. 773-1460
Det gamle danske fort er stadig byens strålende gule vartegn. Senest fik det en ordentlig gang maling i 2019. Det er nu museum for soldaterlivet i kolonitiden, og man kan forstå på det hele, at det var frygteligt. Soldater satte ikke pris på det gode vejr, de lagde kun mærke til myg og hede og kedsomhed. National Park Service udleverer orienteringskort på dansk, og der er også guidede ture. Billetten gælder i tre dage. Den gælder også til Steeple Building.
Det gamle danske fort er stadig byens strålende gule vartegn. Senest fik det en ordentlig gang maling i 2019. Det er nu museum for soldaterlivet i kolonitiden, og man kan forstå på det hele, at det var frygteligt. Soldater satte ikke pris på det gode vejr, de lagde kun mærke til myg og hede og kedsomhed. National Park Service udleverer orienteringskort på dansk, og der er også guidede ture. Billetten gælder i tre dage. Den gælder også til Steeple Building.
Fortets historie
Det stod færdigt i 1749, opført på resterne af et fransk fort fra 1645. Det tog årevis at bygge, fordi man brugte slaver fra oprøret på St. Jan som tvangsarbejdere, og de syntes ikke, at de skulle livet nemmere for de danske bygmestre. Desuden skulle man afvente mursten fra Danmark, for alt er bygget i gule sten fra Flensborg, som kom med som ballast i skibene. Da det var færdigt, var fortet indrettet som husly til både den første danske kirke, administration, slavekvarter, guvernørbolig og kaserne. Fortet var bestykket med 12 kanoner, som pegede ud i bugten, klar til at skyde pirater og fjender i sænk. Det havde hjælp fra de små batterier på Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay, øen over for. Præst, guvernør og slaver rykkede efter få år til andre bygninger, men militæret blev frem til 1878. Siden var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev museum.
Det stod færdigt i 1749, opført på resterne af et fransk fort fra 1645. Det tog årevis at bygge, fordi man brugte slaver fra oprøret på St. Jan som tvangsarbejdere, og de syntes ikke, at de skulle livet nemmere for de danske bygmestre. Desuden skulle man afvente mursten fra Danmark, for alt er bygget i gule sten fra Flensborg, som kom med som ballast i skibene. Da det var færdigt, var fortet indrettet som husly til både den første danske kirke, administration, slavekvarter, guvernørbolig og kaserne. Fortet var bestykket med 12 kanoner, som pegede ud i bugten, klar til at skyde pirater og fjender i sænk. Det havde hjælp fra de små batterier på Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay, øen over for. Præst, guvernør og slaver rykkede efter få år til andre bygninger, men militæret blev frem til 1878. Siden var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev museum.
Fort Christiansværn kunne næppe have klaret en ildkamp, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fortet var et paradefort. Det har ikke kæmpet én dag i sit liv. Og heldigvis. For det kunne det slet ikke tåle, og det vidste man godt. Få timers kanonild ville forvandle det til en grusbunke. Derfor affyrede fortet ikke ét eneste skud, da englænderne i 1803 tog øen (se historie). Men det var pænt, og det blev endnu pænere efter en orkan i 1837, som gjorde en make-over nødvendig. Derefter så det igen afskrækkende ud, for det var det vigtigste. Men det var snarere det besværlige havneindløb og revet omkring den, der beskyttede byen. Christiansted var ikke en havn, man havde lyst til at skynde sig ind i uden lods. Derimod affyrede fortet løst krudt af dagen lang, fordi det skulle salutere skibe, der ankom.
I kælderen kan man se den mindre pæne del af fortet. For i det tidlige år var det slave-lager. Her lå slaverne fanget og mast sammen, indtil de skulle på auktion, og i mange år var det også her, at auktionerne blev holdt. I slavernes fangehul kan man forvisse sig om, at det ikke har været nemt. Her sad de og ventede i ulidelig stank og hede. Der hænger stadig lænker fra den tid. Pas på hovedet på vej op ad trapperne!
De danske soldater syntes nu heller ikke, at de var forkælede. Meget skyldtes dårlig beklædning. For soldaterne skulle følge det danske tøjreglement og gå i vinteruniformer om vinteren, selv om det var bagende varmt i Vestindien. Deres primære opgave var at stå og glo ud af vindueshuller for at kigge efter pirater, som var sjældne gæster. De boede kummerligt, i små rum uden privatliv. Tiden prøvede de at slå ihjel med rom, men så kom de op at slås og endte i fangehuller, som var skrækkelige, men dog luksus i forhold til slavernes. Nogle blev så desperate, at de i 1835 planlagde et kup, hvor de ville fængsle cheferne og stikke af med pengekassen, men det blev opdaget, så det fik de kun prygl ud af – og ned i fangehullerne igen.
De danske soldater syntes nu heller ikke, at de var forkælede. Meget skyldtes dårlig beklædning. For soldaterne skulle følge det danske tøjreglement og gå i vinteruniformer om vinteren, selv om det var bagende varmt i Vestindien. Deres primære opgave var at stå og glo ud af vindueshuller for at kigge efter pirater, som var sjældne gæster. De boede kummerligt, i små rum uden privatliv. Tiden prøvede de at slå ihjel med rom, men så kom de op at slås og endte i fangehuller, som var skrækkelige, men dog luksus i forhold til slavernes. Nogle blev så desperate, at de i 1835 planlagde et kup, hvor de ville fængsle cheferne og stikke af med pengekassen, men det blev opdaget, så det fik de kun prygl ud af – og ned i fangehullerne igen.
I stueplan ser man soldaternes indkvartering, der var uden privatliv. Man ser deres køkken, og ud til vandet – lige efter de moderne toiletter – kan man se soldaternes toiletter med et kløgtigt urinalsystem, der sikrede, at jo finere du var, jo mindre lort fik du på støvlerne. For officerernes pisserender lå højere end de meniges, og også dengang røg skidtet nedad i militæret. De menige soldater havde dog den fordel, at deres urinal, som var sidste stop inden voldgraven, havde en af verdens fineste udsigter, men det var ikke noget, som de havde overskud til at prise i høje toner.
På bastionerne er der kanoner med danske kongemonogrammer, det hele blev nyrestaureret i 2019, og ved den lejlighed kom man til at fjerne de indstøbte monogrammer. Men de er flotte alligevel. I højre hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum anbragt, så de hele tiden kunne holde øje med havet, også når de havde fri.
På bastionerne er der kanoner med danske kongemonogrammer, det hele blev nyrestaureret i 2019, og ved den lejlighed kom man til at fjerne de indstøbte monogrammer. Men de er flotte alligevel. I højre hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum anbragt, så de hele tiden kunne holde øje med havet, også når de havde fri.
Kommandantboligen er udstillingslokale, men fotografier viser, hvordan den var indrettet. Der er fred og ro på stedet, som gør det svært at forstå de rædselsbeskrivelser, som soldater har efterladt.
Toldboden
Toldboden huser i dag National Park Service
Toldboden (1)
Toldboden var en af kolonitidens vigtigste bygninger, for her opkrævede den danske stat sine afgifter på stort set alt fra 1760 til 1878. I dag er det hovedkvarter for National Park Service, og der er ikke egentlig adgang, men man kan nyde den favnende, smukke trappe, der bød alle velkommen, når de skulle af med tolden. Først fik man sit gods vejet i vejerhuset, og så var det over i den langt finere toldbod og betale ved kasse 1. Det gjaldt på sukker, rom og træ på vej til Danmark, men også på alle importvarer, en styrtende forretning. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme, for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af deres egen toldbod på Skibbroen i Aabenraa. Begge er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig skulle have været den store i Christiansted, men det er en skrøne. Huset er blevet restaureret og nymalet i 2019, så det tager sig ud som nyt.
Toldboden var en af kolonitidens vigtigste bygninger, for her opkrævede den danske stat sine afgifter på stort set alt fra 1760 til 1878. I dag er det hovedkvarter for National Park Service, og der er ikke egentlig adgang, men man kan nyde den favnende, smukke trappe, der bød alle velkommen, når de skulle af med tolden. Først fik man sit gods vejet i vejerhuset, og så var det over i den langt finere toldbod og betale ved kasse 1. Det gjaldt på sukker, rom og træ på vej til Danmark, men også på alle importvarer, en styrtende forretning. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme, for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af deres egen toldbod på Skibbroen i Aabenraa. Begge er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig skulle have været den store i Christiansted, men det er en skrøne. Huset er blevet restaureret og nymalet i 2019, så det tager sig ud som nyt.
Der blev snydt en del på vægten i Vejerhuset, foto Kenneth Bo Jørgensen
Vejerhuset Old Scale House, åbent ti-lø. 9-16.
Det gamle danske vejerhus har n lille udstilling med den gamle vægt i den anden. Vejerhuset var centralt i kolonitiden, for her blev sukkertønder, træstammer og andet gods trillet ind, og så viste nålen, hvor meget told der skulle betales til den danske stat ovre i Toldboden. Det kostede penge at få vejet, så stillingen som vejermester var meget lukrativ, for der er jo altid muligheder for at snyde på vægten og sætte lidt til side til sig selv. Peter von Scholten var for eksempel så glad for at være vejermester, at han beholdt stillingen, selv om han steg til fornemmere grader - det kunne betale sig. Øverst havde vejermesteren sin embedsbolig, hvortil der ikke er adgang.
Det gamle danske vejerhus har n lille udstilling med den gamle vægt i den anden. Vejerhuset var centralt i kolonitiden, for her blev sukkertønder, træstammer og andet gods trillet ind, og så viste nålen, hvor meget told der skulle betales til den danske stat ovre i Toldboden. Det kostede penge at få vejet, så stillingen som vejermester var meget lukrativ, for der er jo altid muligheder for at snyde på vægten og sætte lidt til side til sig selv. Peter von Scholten var for eksempel så glad for at være vejermester, at han beholdt stillingen, selv om han steg til fornemmere grader - det kunne betale sig. Øverst havde vejermesteren sin embedsbolig, hvortil der ikke er adgang.
Første danske kirke på St. Croix
Steeple Building Compagniets Gade, billet som fortet, €7.
Den første danske kirke på St. Croix blev indviet i 1753 og hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth, Herrens Hærskare. Indtil da foregik kirkegang på fortet, men den populære præst Hans Stoud var en ildsjæl, der kæmpede for de kristnes kår i kolonien. I 1740 insisterede han på, at Dansk Vestindisk Compagnie skulle levere: en skole, en kirke, et hospital, en præstegård, løn, bøger, en præstekjole og 30 bibler. Han blev skuffet, da han fik kun en alterkalk, for sådan en havde han i forvejen. Men en slags kirke blev opført, så ringe udrustet, at guvernøren kaldte den værre end den værste landsbykirke derhjemme. Men det lykkedes da at holde gudstjenester, søndag kl. 9 på dansk, og kl. 12 på kreolsk. Spiret blev rejst i 1795 – se dansk flag i vejrhanen. Det var i denne kirke, at forbuddet mod slavehandel første gang blev kundgjort.
Kirken blev ramt af orkaner, forfaldt, og i 1825 var den farlig at opholde sig i længere. Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed, at den måtte få deres kirke, og så flyttede man inventar og grave (bl.a. pastor Stoud) til den nye kirke, en kort gåtur derfra. Steeple Building blev bageri for militæret, men det gik ikke så godt, for de satte bageovnen på højalterets plads. Derfor blev brødene dårlige, sagde man. Siden blev det hospital og skole. I 1956 blev bygningen fredet og restaureret. Der er flere planer for bygningen, en af dem er et museum for religionsfrihed, som var årsag til den kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, kan man bare se kirken. Der er et vægmaleri af en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende detaljer fra det virkelige kirkerum. Hvis der ikke er åbent, kan man henvende sig på fortet og bede om, at der bliver låst op.
Den første danske kirke på St. Croix blev indviet i 1753 og hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth, Herrens Hærskare. Indtil da foregik kirkegang på fortet, men den populære præst Hans Stoud var en ildsjæl, der kæmpede for de kristnes kår i kolonien. I 1740 insisterede han på, at Dansk Vestindisk Compagnie skulle levere: en skole, en kirke, et hospital, en præstegård, løn, bøger, en præstekjole og 30 bibler. Han blev skuffet, da han fik kun en alterkalk, for sådan en havde han i forvejen. Men en slags kirke blev opført, så ringe udrustet, at guvernøren kaldte den værre end den værste landsbykirke derhjemme. Men det lykkedes da at holde gudstjenester, søndag kl. 9 på dansk, og kl. 12 på kreolsk. Spiret blev rejst i 1795 – se dansk flag i vejrhanen. Det var i denne kirke, at forbuddet mod slavehandel første gang blev kundgjort.
Kirken blev ramt af orkaner, forfaldt, og i 1825 var den farlig at opholde sig i længere. Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed, at den måtte få deres kirke, og så flyttede man inventar og grave (bl.a. pastor Stoud) til den nye kirke, en kort gåtur derfra. Steeple Building blev bageri for militæret, men det gik ikke så godt, for de satte bageovnen på højalterets plads. Derfor blev brødene dårlige, sagde man. Siden blev det hospital og skole. I 1956 blev bygningen fredet og restaureret. Der er flere planer for bygningen, en af dem er et museum for religionsfrihed, som var årsag til den kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, kan man bare se kirken. Der er et vægmaleri af en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende detaljer fra det virkelige kirkerum. Hvis der ikke er åbent, kan man henvende sig på fortet og bede om, at der bliver låst op.
Det danske handelskompagnis hovedkvarter skal være museum om slaveri
Dansk Vestindisk Guinesisk Compagni (2 på kortet), over for Steeple Building.
Bygningen er opført som handelskompagniets hovedkvarter fra 1749. Et godt eksempel på dansk koloni-arkitektur. Bygget af Flensborgsten med pakhuse i stuen og kontorer på første sal. I gården holdt man slaveauktioner. Der har derefter været både posthus og politistation, i dag er det kontor National Park Service. Der har i årtier været planer om at indrette det til museum for slaveriets historie. Det skal indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne, som findes i Rigsarkivet i København. Meningen er, at enhver skal kunne søge sine rødder her. Det har man talt om længe, men planerne er på ingen måder opgivet. Indtil da er der ingen offentlig adgang til bygningen.
Bygningen er opført som handelskompagniets hovedkvarter fra 1749. Et godt eksempel på dansk koloni-arkitektur. Bygget af Flensborgsten med pakhuse i stuen og kontorer på første sal. I gården holdt man slaveauktioner. Der har derefter været både posthus og politistation, i dag er det kontor National Park Service. Der har i årtier været planer om at indrette det til museum for slaveriets historie. Det skal indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne, som findes i Rigsarkivet i København. Meningen er, at enhver skal kunne søge sine rødder her. Det har man talt om længe, men planerne er på ingen måder opgivet. Indtil da er der ingen offentlig adgang til bygningen.
Guvernementshuset (3 på kortet)
Danskernes absolutte hovedkvarter
Guvernementshuset (3), Kongens Gade, ma-fr 10-16. tlf. 340 773 1404. Officielt er der ikke adgang, men hvis man er nogle stykker og går ind ad døren i Kongens Gade, vil vagten som regel give en rundvisning. Giv lidt drikkepenge, så gider han også for de næste.
Danske turister ranker altid ryggen, når de ser guvernementshuset. For det er næsten Dansk Vestindiens Amalienborg, med kongeligt skilderhus foran - og kong Frederik 6s monogram på facaden. Fra tagets top vajer tre flag: Stars and Stripes, US Virgin Islands og i midten Dannebrog. Det siger lidt om en tidligere kolonis følelser over for den gamle kolonimagt, at man ligefrem flager med det. Fra gaden kan man kigge ind i den indre gård og den pompøse trappe, der fører op til de fine saloner.
Danske turister ranker altid ryggen, når de ser guvernementshuset. For det er næsten Dansk Vestindiens Amalienborg, med kongeligt skilderhus foran - og kong Frederik 6s monogram på facaden. Fra tagets top vajer tre flag: Stars and Stripes, US Virgin Islands og i midten Dannebrog. Det siger lidt om en tidligere kolonis følelser over for den gamle kolonimagt, at man ligefrem flager med det. Fra gaden kan man kigge ind i den indre gård og den pompøse trappe, der fører op til de fine saloner.
Mor Danmark på hovedtrappen
På trappens gærde er der marmorbuster af fromme kvinder, der er placeret, så de kigger længselsfuldt mod Danmark, (det må da vist være via Stillehavet). Gården er pyntet med springvand og eksempler på markante træer for øerne, blandt andet et stort mahognitræ.
Øverste etage var oprindeligt den danske generalguvernørs private lejlighed, og nu er det en privat lejlighed for den amerikanske guvernør. De kan selv vælge, hvilken ø de vil bo på, der er officielle residenser på dem alle. Den nuværende guvernør har så valgt St. Croix, men ofte bor han på St. Thomas, se Charlotte Amalie. USVI-guvernøren er den guvenør i USA, der har fleste residenser.
Første sal har - som altid i Vestindien - de fineste lokaler. Centrum er den fornemme balsal. Den står som dengang med parketgulv, spejlvægge, lysekroner og smukke møbler, så det minder om en riddersal. Indvielsen skete på kongens fødselsdag i januar 1833 - og her forargede von Scholten det hvide borgerskab ved at invitere frinegre med til festen. For enden af balsalen hænger et maleri af Frederik 7, som officielt var den danske konge, der frigav slaverne (se historie). Bed om at få lyset tændt i salen, eller ser man ikke helt pragten.
Bag balsalen finder man den dansk-vestindiske regerings mødesal med smukt udskårne mahognimøbler, der bærer Frederik 6.s monogram. På væggen hænger portrætter af Peter von Scholten og Alexander Hamilton.
Øverste etage var oprindeligt den danske generalguvernørs private lejlighed, og nu er det en privat lejlighed for den amerikanske guvernør. De kan selv vælge, hvilken ø de vil bo på, der er officielle residenser på dem alle. Den nuværende guvernør har så valgt St. Croix, men ofte bor han på St. Thomas, se Charlotte Amalie. USVI-guvernøren er den guvenør i USA, der har fleste residenser.
Første sal har - som altid i Vestindien - de fineste lokaler. Centrum er den fornemme balsal. Den står som dengang med parketgulv, spejlvægge, lysekroner og smukke møbler, så det minder om en riddersal. Indvielsen skete på kongens fødselsdag i januar 1833 - og her forargede von Scholten det hvide borgerskab ved at invitere frinegre med til festen. For enden af balsalen hænger et maleri af Frederik 7, som officielt var den danske konge, der frigav slaverne (se historie). Bed om at få lyset tændt i salen, eller ser man ikke helt pragten.
Bag balsalen finder man den dansk-vestindiske regerings mødesal med smukt udskårne mahognimøbler, der bærer Frederik 6.s monogram. På væggen hænger portrætter af Peter von Scholten og Alexander Hamilton.
Guvernementhusets historie
På stedet lå en købmand, da den danske guvernør i 1771 købte det og slog det sammen med et par nabohuse for at få et administrativt dansk hovedkvarter. Det var ikke kønt. Så da Peter von Scholten kom til, fik en make-over, der ville noget. Arkitekten var Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens fritidshus, Bülowsminde, og han vidste, at Scholten var til pomp og pragt. Så det blev et palads. Også indvendigt indtil 1917, men ved salget ribbede danskerne det for indbo. Alt blev sejlet til København og spredt på Christiansborg og i ministerier, så yngste fuldmægtig i en styrelse pludselig kunne papirnusse ved von Scholtens gamle skrivebord. I 1952 fortrød man småligheden og leverede en del tilbage til det skraldede hus. Man fik lavet kopier af balsalens spejle, møbler og malerier - originalerne ville man ikke af med. Møblerne i den gamle regeringsmødesal er også kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da hun besøgte øen i 1976. Bygningen blev i år 2000 restaureret for $14 mio., men det blev også pænt. Det mest vellykkede var en ny elevatorskakt, der passer så godt ind, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000 pryder facaden.Siden har vejr og vind slidt det igen. Det er ikke til at holde noget i det vejr.
På stedet lå en købmand, da den danske guvernør i 1771 købte det og slog det sammen med et par nabohuse for at få et administrativt dansk hovedkvarter. Det var ikke kønt. Så da Peter von Scholten kom til, fik en make-over, der ville noget. Arkitekten var Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens fritidshus, Bülowsminde, og han vidste, at Scholten var til pomp og pragt. Så det blev et palads. Også indvendigt indtil 1917, men ved salget ribbede danskerne det for indbo. Alt blev sejlet til København og spredt på Christiansborg og i ministerier, så yngste fuldmægtig i en styrelse pludselig kunne papirnusse ved von Scholtens gamle skrivebord. I 1952 fortrød man småligheden og leverede en del tilbage til det skraldede hus. Man fik lavet kopier af balsalens spejle, møbler og malerier - originalerne ville man ikke af med. Møblerne i den gamle regeringsmødesal er også kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da hun besøgte øen i 1976. Bygningen blev i år 2000 restaureret for $14 mio., men det blev også pænt. Det mest vellykkede var en ny elevatorskakt, der passer så godt ind, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000 pryder facaden.Siden har vejr og vind slidt det igen. Det er ikke til at holde noget i det vejr.
Den gamle danske kirke
Christiansteds lutheranske kirke
Lord God of Sabaoth Church (4), Kongens Gade, Gudstjenester lø. kl. 18 og sø. 9.30 (sommer 8.30).
Hvis man som dansk turist går i kirke en tilfældig søndag, vil man formentlig kunne synge med på i hvert fald en af salmerne: I Østen Stiger Solen Op. For den bruger man også her - og på dansk, hvilket man godt kan nå ned i versene, før man opdager. Og det syntes: For store og for smaaaa, ikke små.
Et tydeligt signal om, at dette var den helt centrale i danskertiden. Det var her Peter von Scholten gik i kirke - med egen kirkestol, som man kan se endnu. Og det var her, at vigtige beslutninger fra København blev kundgjort: Ikke mindst Christian 8s beslutning om at give alle nyfødte fri, men resten måtte vente i 12 år. Så var det, at afrikanerne havde fået nok. Kirken er stadig en central del af byens liv, for den lutheranske menighed er stor. Her mødes man ikke bare om søndagen, hver dag er der aktiviteter. Men kom om søndagen, for danskere bliver venligt modtaget.
Hvis man som dansk turist går i kirke en tilfældig søndag, vil man formentlig kunne synge med på i hvert fald en af salmerne: I Østen Stiger Solen Op. For den bruger man også her - og på dansk, hvilket man godt kan nå ned i versene, før man opdager. Og det syntes: For store og for smaaaa, ikke små.
Et tydeligt signal om, at dette var den helt centrale i danskertiden. Det var her Peter von Scholten gik i kirke - med egen kirkestol, som man kan se endnu. Og det var her, at vigtige beslutninger fra København blev kundgjort: Ikke mindst Christian 8s beslutning om at give alle nyfødte fri, men resten måtte vente i 12 år. Så var det, at afrikanerne havde fået nok. Kirken er stadig en central del af byens liv, for den lutheranske menighed er stor. Her mødes man ikke bare om søndagen, hver dag er der aktiviteter. Men kom om søndagen, for danskere bliver venligt modtaget.
Kirkerummet kan sagtens genlyde af danske salmer
Den ret firkantede nyklassisistiske kirke var oprindeligt hollændernes kirke, men de forærede os den i 1834, da Steeple Building ved havnen var ved at brase sammen. Da der var flyttedag, tog vi vore døde med og genbegravede dem. Derfor er nogle begravet to gange: det gælder generalguvernør Peter Clausen (1721-1784). Han kom til St. Croix som kopist, altså en simpel skriverkarl, men avancerede støt og roligt. Til sidst var han den fineste på øen. Han blev så populær, at borgerne samlede ind til et gravmæle 50 år efter hans død. Desuden finder man her gravmæle for den danske kirkes første præst på St. Croix, Hans Stoud
Det var hollændernes kirke, som de venligt overlod til danskerne, men danskerne fik sat markant præg på bygningen. Tårnet byggede vi, og kirkeklokken er lavet i København i 1793. Senere renoverede og udbyggede vi så meget, at vi fandt det rimeligt at sætte Sjette Frederiks monogram på kirkemuren.
Det var hollændernes kirke, som de venligt overlod til danskerne, men danskerne fik sat markant præg på bygningen. Tårnet byggede vi, og kirkeklokken er lavet i København i 1793. Senere renoverede og udbyggede vi så meget, at vi fandt det rimeligt at sætte Sjette Frederiks monogram på kirkemuren.
Inde i kirken kan man se Peter von Scholten kirkestol og andre reserverede pladser i den fineste maghoni. Fra kirkens prædikestol sprang man i 1847 nyheden om, at kong Chr. 8 havde besluttet, at alle nyfødte børn af slaver fra da af skulle være frie, mens nulevende måtte vente 12 år på deres frihed (se historie). Døbefonden af sølv er fra 1760. En gave fra guvernør Johannes Søbøtker, der boede over for kirken i nr. 4. Søbøtkerfamilien blev stenrige på slaver og opførte blandt andet Øregaard i Hellerup som sommerhus. Det er i dag kunstmuseum.
Kirken blev restaureret og genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Ved den lejlighed talte kulturministeren og beklagede slaveriet.
I dag er kirken ikke kun kirke, men også beskyttelsesrum under orkaner, fordi den er så solidt bygget. Man vier gerne danske par i kirken - det blev denne guides forfatter selv. Læs mere om kirken på www.dkconsulateusvi.com. Over for kirken ligger menighedskontoret i et typisk byhus med en indvendig gårdhave.
Hvis kirken er lukket, så kig ind i menighedskontoret og spørg, om der er mulighed for en lille rundvisning. Som regel vil man meget gerne hjælpe, for de er stolte af deres kirke. Der er skilt udenfor, der fortæller om tidspunkter for kommende gudstjenester.
Kirken blev restaureret og genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen og kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Ved den lejlighed talte kulturministeren og beklagede slaveriet.
I dag er kirken ikke kun kirke, men også beskyttelsesrum under orkaner, fordi den er så solidt bygget. Man vier gerne danske par i kirken - det blev denne guides forfatter selv. Læs mere om kirken på www.dkconsulateusvi.com. Over for kirken ligger menighedskontoret i et typisk byhus med en indvendig gårdhave.
Hvis kirken er lukket, så kig ind i menighedskontoret og spørg, om der er mulighed for en lille rundvisning. Som regel vil man meget gerne hjælpe, for de er stolte af deres kirke. Der er skilt udenfor, der fortæller om tidspunkter for kommende gudstjenester.
Huset over for kirken med de mange flag over de gule arkader, var engang en filial af Nationalbanken. Og det var hjem for Søbøtckerfamilien, som var stenrige og blandt andet skænkede store formuer til kunst, det vi i dag kender som Øregaard i Hellerup. Ved siden af ligger kirkekontoret.
Engang var det en filial af Nationalbanken, foto Kenneth Bo Jørgensen
Gamle sukkergryder kan stadig bruges
Apothecary Hall (5 på kortet), Compagnie Gade, åben ma.-lø. 10-16. Gratis.
I den store bygning med den lange trappe havde apoteker Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på handel med medicin på øen. Bag murene er i dag en hyggelig gårdhave med restaurant, fransk cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille arkæologisk museum, og hvis man er heldig at ramme åbningstiden, kan man se genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre oldtidsfund, ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365.
I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade, er der en udstilling om apoteket, hvor man kan se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken ellers virker.
I den store bygning med den lange trappe havde apoteker Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på handel med medicin på øen. Bag murene er i dag en hyggelig gårdhave med restaurant, fransk cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille arkæologisk museum, og hvis man er heldig at ramme åbningstiden, kan man se genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre oldtidsfund, ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365.
I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade, er der en udstilling om apoteket, hvor man kan se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken ellers virker.
Du kan støtte guiden ved at sende et lille beløb på MobilePay til tlf. 20216673
Markedspladsen
Bjergegade (7) har især et byhus, som danskere altid skal se: Huset på toppen af bakken, der engang tilhørte den dansk-amerikanske entertainer Victor Borge (1909-2000). Her holdt han lange sommerferier i sin storhedstid øen. Man husker ham med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed Akvavit. Han gav koncerter og skænkede store summer til bevarelse af danske minder på øerne. Orkanen Hugo ødelagde huset, og derefter opgav Victor Borge det. Huset ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med initialerne HP, et moderne byhus, opført i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000 mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er danskeren Hans Probst, der blandt andet ejede Hotel Kong Christian.
Markedet
Christian 'Shan' Hendricks Market er ikke kun en markedsplads, men et stykke kulturhistorie, for der har været marked her uden afbrydelse siden 1750. I 2005 blev den restaureret tilbage til sit oprindelige udseende. Navnet skyldes en slagter, der blev en legende på stedet. Der handles altid, men autoriseret markedsdag er om lørdag 7.30–14.
Det var på denne plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852. De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester og maskerader af den ret rimelige grund, at der var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen bredte sig. Det fik man kommunikeret ret skidt, og de sorte blev rasende. For at dæmpe gemytterne satte man et militærkorps ind, som udelukkende bestod af sorte soldater, men de gik så bombastisk til værks, at tre demonstranter blev dræbt. Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.
Markedet
Christian 'Shan' Hendricks Market er ikke kun en markedsplads, men et stykke kulturhistorie, for der har været marked her uden afbrydelse siden 1750. I 2005 blev den restaureret tilbage til sit oprindelige udseende. Navnet skyldes en slagter, der blev en legende på stedet. Der handles altid, men autoriseret markedsdag er om lørdag 7.30–14.
Det var på denne plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852. De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester og maskerader af den ret rimelige grund, at der var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen bredte sig. Det fik man kommunikeret ret skidt, og de sorte blev rasende. For at dæmpe gemytterne satte man et militærkorps ind, som udelukkende bestod af sorte soldater, men de gik så bombastisk til værks, at tre demonstranter blev dræbt. Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.
Kirkegården (8 på kortet), åben ma-fr 8-16, lø-sø 6-15, lukker kl. 13 på helligdage.
Christiansteds kirkegård ligger i byens udkant, for enden af Compagnie Gade. Her er en lille mindelund for danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder, den er dog halvtom. Flest danske grave ligger ved skiltet: Historisk Dansk Kirkegård. De danske dele af kirkegården er ejet af den danske stat. Ligesom på de andre danske kirkegårde i Vestindien blev der i 1920 rejst et mindesmærke af koralsten med plader af marmor fra Bornholm. Den danske stat betaler til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun til at slå græsset. Den egentlige vedligeholdelse og restaurering af gravsten foregår på private initiativ. En fond samler penge ind, og den danske konsul har lagt et stort arbejde i, at kirkegårdene fremstår værdigt.
Det er mest militær og embedsmænd, der blev begravet her, for planterne ville hellere begraves på deres plantager, og slaverne fik slet ikke gravsteder. Man vil kunne genkende mange gravstens-typer, for de blev sendt hertil fra Danmark. Flere kendte har deres sidste hvilested her: Joest von Scholten, bror til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857) og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også den embedsmand, der gjorde livet surt for Peter von Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward Heilbouth (1808-1872) ligger her.
En sten fortæller en særlig historie. Den tilhører Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Sig det bagfra! Sådan kunne man holde et faderskab skjult uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var uægte barn af Peter von Scholten, som havde to børn med en lokal sort kvinde, inden han mødte Anna Heegaard.
Den sidste danskfødte begravet på kirkegården var Harry E. Neumann (1901-1985). Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com.
Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer de der ikke mere. Derfor tiltrækker de lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at være.
Christiansteds kirkegård ligger i byens udkant, for enden af Compagnie Gade. Her er en lille mindelund for danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder, den er dog halvtom. Flest danske grave ligger ved skiltet: Historisk Dansk Kirkegård. De danske dele af kirkegården er ejet af den danske stat. Ligesom på de andre danske kirkegårde i Vestindien blev der i 1920 rejst et mindesmærke af koralsten med plader af marmor fra Bornholm. Den danske stat betaler til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun til at slå græsset. Den egentlige vedligeholdelse og restaurering af gravsten foregår på private initiativ. En fond samler penge ind, og den danske konsul har lagt et stort arbejde i, at kirkegårdene fremstår værdigt.
Det er mest militær og embedsmænd, der blev begravet her, for planterne ville hellere begraves på deres plantager, og slaverne fik slet ikke gravsteder. Man vil kunne genkende mange gravstens-typer, for de blev sendt hertil fra Danmark. Flere kendte har deres sidste hvilested her: Joest von Scholten, bror til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857) og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også den embedsmand, der gjorde livet surt for Peter von Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward Heilbouth (1808-1872) ligger her.
En sten fortæller en særlig historie. Den tilhører Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Sig det bagfra! Sådan kunne man holde et faderskab skjult uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var uægte barn af Peter von Scholten, som havde to børn med en lokal sort kvinde, inden han mødte Anna Heegaard.
Den sidste danskfødte begravet på kirkegården var Harry E. Neumann (1901-1985). Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com.
Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer de der ikke mere. Derfor tiltrækker de lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at være.
Friedensthal Moravian Church (9 på kortet)
Et af Christiansteds vartegn lige ved indkørsel til byen: også kaldet Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af Brødremenighedens kirker i Dansk Vestindien. Den blev indviet i 1755. Den blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på plantagen La Grande Princess. (Læs også historie)
Et af Christiansteds vartegn lige ved indkørsel til byen: også kaldet Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af Brødremenighedens kirker i Dansk Vestindien. Den blev indviet i 1755. Den blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på plantagen La Grande Princess. (Læs også historie)
Havnepromenaden - Boardwalk - (10 på kortet)
Gå mod vandet, så kommer havnepromenaden med restauranter ud til det caribiske hav. Om aftenen samles de fleste turister langs det træbelagte fortov, der går fra King Christian Hotel til vandflyverterminalen. En lang træbro, der både er mole og sti, og den er fantastisk til en aftentur for hele familien. Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb, spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene. Bare slap af. Hvis man vil se boardwalk'en lige nu, så kig her: webcam transmitterer døgnet rundt fra Hotel Caravelle. Især rart, når man er kommet hjem. Sukkermøllen på promenaden er ikke autentisk. Den blev bygget af et hotel som brudesuite, men den brændte, derfor ligner den nu en rigtig ruin.
Gå mod vandet, så kommer havnepromenaden med restauranter ud til det caribiske hav. Om aftenen samles de fleste turister langs det træbelagte fortov, der går fra King Christian Hotel til vandflyverterminalen. En lang træbro, der både er mole og sti, og den er fantastisk til en aftentur for hele familien. Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb, spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene. Bare slap af. Hvis man vil se boardwalk'en lige nu, så kig her: webcam transmitterer døgnet rundt fra Hotel Caravelle. Især rart, når man er kommet hjem. Sukkermøllen på promenaden er ikke autentisk. Den blev bygget af et hotel som brudesuite, men den brændte, derfor ligner den nu en rigtig ruin.
Praktiske oplysninger om Christiansted:
Mange skilte er på to sprog
Turistinformation, Udflugter, Vandsport, Shopping, Restauranter, Overnatning
Turistinfo Der er et infocenter i gårdhaven ved Boardwalk, med ujævne åbningstider.
Busser: Der kører Vitran-busser mellem Christiansted og Frederiksted, stoppested mellem Vejerhuset og Kong Christian Hotel, Se Trafik.
Udflugter: CHANT (Crucian Heritage and Nature Tour), Strand Street, tlf. 340 719 5455.
Information om bæredygtige tilbud til den bevidste turist. De lidt mere skæve tilbud, men også de almindelige, bare med et tvist. De tjener penge ved at arrangere ture. chantvi.org
Vandsport: St. Croix Watersports Center, Hotel on the Cay, tlf. 340-773-7060
Alt udi vandsport: Også guidede ture på jet ski til sjældne koralhaver. Desuden snorkelture, kajakture til lagunen, og øens eneste windsurfing skole. Du kan købe eller leje alt til en god stranddag. www.stcroixwatersports.com
Turistinfo Der er et infocenter i gårdhaven ved Boardwalk, med ujævne åbningstider.
Busser: Der kører Vitran-busser mellem Christiansted og Frederiksted, stoppested mellem Vejerhuset og Kong Christian Hotel, Se Trafik.
Udflugter: CHANT (Crucian Heritage and Nature Tour), Strand Street, tlf. 340 719 5455.
Information om bæredygtige tilbud til den bevidste turist. De lidt mere skæve tilbud, men også de almindelige, bare med et tvist. De tjener penge ved at arrangere ture. chantvi.org
Vandsport: St. Croix Watersports Center, Hotel on the Cay, tlf. 340-773-7060
Alt udi vandsport: Også guidede ture på jet ski til sjældne koralhaver. Desuden snorkelture, kajakture til lagunen, og øens eneste windsurfing skole. Du kan købe eller leje alt til en god stranddag. www.stcroixwatersports.com
Hvor skal man shoppe i Christiansted?
Find en arkade, så er der shopping
Kompagniets Gade er Christiansteds handelsgade med spisesteder og hygge. Her kan man købe tøj, gaver og souvenirs i gallerier og smykkebutikker, der har lokalt design. Men man kan handle i hele byen:
Tesoro, Queens Cross Str, ma.-lø. 11-17. Gaver og souvenirs. Alt håndlavet. Speciale: topsy-turvy-dukker. Eller hvad med en genbrugt olietønde – lige til håndbagagen.
Crucian Gold, 112 Strand Str, tlf. 340 773 5241
Håndlavede smykker af guld og gamle potteskår. Se det blive lavet.
Uden for Christiansted:
Sunny Isles Shopping Center, Route 70, tlf. 340 778 5830
Vil man shoppe “American style” i alle de kendte amerikanske kædebutikker som K-Mart og Foot Locker. Spis hurtig lunch. Også hvis man vil se en film, for her er biograf.
La Reine Farmer’s Market, Centerline Road, lø. 11-15.
Vil du se et caribisk grønttorv, så er det her – en gang om ugen. Især godt, hvis man har eget køkken, for standene bugner af eksotiske frugter, søde kartofler, turnips (roer) og sukkerør.
Tesoro, Queens Cross Str, ma.-lø. 11-17. Gaver og souvenirs. Alt håndlavet. Speciale: topsy-turvy-dukker. Eller hvad med en genbrugt olietønde – lige til håndbagagen.
Crucian Gold, 112 Strand Str, tlf. 340 773 5241
Håndlavede smykker af guld og gamle potteskår. Se det blive lavet.
Uden for Christiansted:
Sunny Isles Shopping Center, Route 70, tlf. 340 778 5830
Vil man shoppe “American style” i alle de kendte amerikanske kædebutikker som K-Mart og Foot Locker. Spis hurtig lunch. Også hvis man vil se en film, for her er biograf.
La Reine Farmer’s Market, Centerline Road, lø. 11-15.
Vil du se et caribisk grønttorv, så er det her – en gang om ugen. Især godt, hvis man har eget køkken, for standene bugner af eksotiske frugter, søde kartofler, turnips (roer) og sukkerør.
Hvor skal man spise i Christiansted:
Så er der serveret på Singh´s
//// Savant, 4 Hospital Street, ma.-lø. 18-22. tlf. 340-713-8666
Frisk, smagfuldt og kreativt kendetegner en af de bedste restauranter på St. Croix. Goat Curry til $29 får tænderne til at løbe i vand. Og engang imellem har de noget, der minder om stegt flæsk med persillesovs. Bestil endelig bord.
/// 40 Strand Eatery, 1 Strand Street, ti.-lø, frokost og dinner, tlf. 340 773 0210. Absolut topklasse, for præsident Joe Biden spiser her, når han er på ferie, og han er et madøre. Her kan man også få smørrebrød. Forbundet med Club Comanche.
/// Zion, Kings Cross Street, ti-sø. 17-22, tlf. 773-zion
Vil bringe finere madlavning til byen. Skønt både i gården og på terrasse. Frisk pasta på måder man ikke havde drømt om, prøv hummerravioli, en himmerigs mundfuld. Flot vinkort med både amerikanske og europæiske druer.
// Harvey’s, 11B Company Street, kun frokost 11.30-14, tlf. 340 773 3433
Familieejet vestindisk køkken med mor ved gryderne og far i baren. Traditionelle retter, som skifter efter, hvad der er på markedet. Men ged, conch og mahi-mahi er gode bud. Prøv deres stærke sovs, men hav noget klar at skylle med. Godt sted at møde de lokale
Frisk, smagfuldt og kreativt kendetegner en af de bedste restauranter på St. Croix. Goat Curry til $29 får tænderne til at løbe i vand. Og engang imellem har de noget, der minder om stegt flæsk med persillesovs. Bestil endelig bord.
/// 40 Strand Eatery, 1 Strand Street, ti.-lø, frokost og dinner, tlf. 340 773 0210. Absolut topklasse, for præsident Joe Biden spiser her, når han er på ferie, og han er et madøre. Her kan man også få smørrebrød. Forbundet med Club Comanche.
/// Zion, Kings Cross Street, ti-sø. 17-22, tlf. 773-zion
Vil bringe finere madlavning til byen. Skønt både i gården og på terrasse. Frisk pasta på måder man ikke havde drømt om, prøv hummerravioli, en himmerigs mundfuld. Flot vinkort med både amerikanske og europæiske druer.
// Harvey’s, 11B Company Street, kun frokost 11.30-14, tlf. 340 773 3433
Familieejet vestindisk køkken med mor ved gryderne og far i baren. Traditionelle retter, som skifter efter, hvad der er på markedet. Men ged, conch og mahi-mahi er gode bud. Prøv deres stærke sovs, men hav noget klar at skylle med. Godt sted at møde de lokale
// Rum Runners, Hotel Caravelle, tlf. 773-6585.
Søndag er der brunch med steel pan musik. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og småretter. Har fået flere priser som mest folkelige restaurant på St. Croix.
// Cafe Christine, Apotekergården.
Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet af grønne ranker. Suppe og salat.
// Fort Christian Brew Pub, åben 11-22, Boardwalk, tlf. 713-9820.
St. Croixs eneste bryggeri, prøv Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Mandag er der gratis fadøl til alle steaks. De serverer sandwichs, burgers, salater og suppe. Live musik om aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.
// Kim´s, 45 King Street. tlf. 340 773 3377
Vel er det plastikstole og plastikborde, men se, hvad der sættes på dem, det er godt. Fra havet: conch og mahi-mahi, fra farmen: gederagout og jerk pork. Takeaway hele aftenen.
/ Twin City Coffee, 1 Compagni Gade, ma-lø. 7-14.30. tlf. 340 773 9400
Gårdhave og terrasse ved siden af Steeple Building: Mest lokale med hang til god amerikansk morgenmad, til frokost salater og sandwichs. Godt sted at starte sin dag.
/ Avocado Pitt, King Cross Street, tlf. 773 9843.
Cafe på King Christian Hotel har amerikansk morgenmad og sandwichs. Gode til udflugter.
/ Singh´s, ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, specialister i curry potatoes og stegt ged (se foto).
Søndag er der brunch med steel pan musik. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og småretter. Har fået flere priser som mest folkelige restaurant på St. Croix.
// Cafe Christine, Apotekergården.
Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet af grønne ranker. Suppe og salat.
// Fort Christian Brew Pub, åben 11-22, Boardwalk, tlf. 713-9820.
St. Croixs eneste bryggeri, prøv Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Mandag er der gratis fadøl til alle steaks. De serverer sandwichs, burgers, salater og suppe. Live musik om aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.
// Kim´s, 45 King Street. tlf. 340 773 3377
Vel er det plastikstole og plastikborde, men se, hvad der sættes på dem, det er godt. Fra havet: conch og mahi-mahi, fra farmen: gederagout og jerk pork. Takeaway hele aftenen.
/ Twin City Coffee, 1 Compagni Gade, ma-lø. 7-14.30. tlf. 340 773 9400
Gårdhave og terrasse ved siden af Steeple Building: Mest lokale med hang til god amerikansk morgenmad, til frokost salater og sandwichs. Godt sted at starte sin dag.
/ Avocado Pitt, King Cross Street, tlf. 773 9843.
Cafe på King Christian Hotel har amerikansk morgenmad og sandwichs. Gode til udflugter.
/ Singh´s, ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, specialister i curry potatoes og stegt ged (se foto).
Udendørs restauranter kan være ret enkle, foto Kenneth Bo Jørgensen
Hvor skal man bo i Christiansted?
**** Hotel on the Cay, Protestant Cay, tlf. 340-773-2035
Luksushotel på egen ø. 53 skønne værelser og en villa, som man kan leje med køkken og det hele. Perfekt til honeymooners.
**** Club Comanche, 1 Strand Street, tlf. 340 773 0210
Fed atmosfære i hotel indrettet i gammel dansk kolonibygning fra 1700-tallet med fornemme mahognimøbler, men nye badeværelser. Der er dog også moderne luksusværelser. Eller prøv nummer 3, her boede præsident Jimmy Carter, når han var på ferie.
*** Caravelle Hotel, 44A Dronningens Tvær Gade, tlf. 340 773-0687.
Yndlingshotel for de fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige frontperson Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog) døde desværre i 2020. Men det er stadig et sted, danskere føler sig hjemme. Tæt på alt. God restaurant.
** Kong Christian Hotel, 59 Kings Wharf, tlf. 773-6330.
I 200 år har bygningen været landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet. De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men uden balkon bliver det trist. Hotellet er i gang med en renovering, som ventes færdig i løbet af 2022.
** Holger Danske Hotel, 1200 Kongens Tværgade, tlf. 773-3600.
Nyrenoveret hotel for enden af havnepromenade, så man er tæt på alt. Har swimmingpool, soldæk og restaurant med udsigt til The Boardwalk. Alle værelser har balkon.
Luksushotel på egen ø. 53 skønne værelser og en villa, som man kan leje med køkken og det hele. Perfekt til honeymooners.
**** Club Comanche, 1 Strand Street, tlf. 340 773 0210
Fed atmosfære i hotel indrettet i gammel dansk kolonibygning fra 1700-tallet med fornemme mahognimøbler, men nye badeværelser. Der er dog også moderne luksusværelser. Eller prøv nummer 3, her boede præsident Jimmy Carter, når han var på ferie.
*** Caravelle Hotel, 44A Dronningens Tvær Gade, tlf. 340 773-0687.
Yndlingshotel for de fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige frontperson Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog) døde desværre i 2020. Men det er stadig et sted, danskere føler sig hjemme. Tæt på alt. God restaurant.
** Kong Christian Hotel, 59 Kings Wharf, tlf. 773-6330.
I 200 år har bygningen været landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet. De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men uden balkon bliver det trist. Hotellet er i gang med en renovering, som ventes færdig i løbet af 2022.
** Holger Danske Hotel, 1200 Kongens Tværgade, tlf. 773-3600.
Nyrenoveret hotel for enden af havnepromenade, så man er tæt på alt. Har swimmingpool, soldæk og restaurant med udsigt til The Boardwalk. Alle værelser har balkon.
