Christiansted
Arkaderne kaldes her Danish Arcades
Det ser ud som om, at solen altid skinner, fordi det hele er så strålende og gult. Intet sted på øerne er stemningen så caribisk og alligevel så besjælet af den danske kolonitid. Og danskerne føler sig hjemme blandt danske arkader, danske kirker og under danske kongers monogrammer.
Engang magtens centrum og Danmarks vigtigste by efter København. Og her er flere mindelser om det end noget andet sted.
Se KORT og fotos nedenfor
Af Kenneth Bo Jørgensen
Byens to hovedgader er ensrettede, så der er en konstant og uendelig kø af biler, der vil hver sin vej. Det er som om, at Christiansted er alt for lille til at være centrum for Dansk Vestindiens største ø - i hvert fald trafikalt, selv om alle gader er lange, lige og brede. Men når man ser på bygningerne, er man ikke i tvivl om, at man er i centrum, for de udstråler magt og kultur. Velholdte og tro mod deres fortid.
Ud til havnen står fortet Christiansværn stolt i gult, omgivet af grønne plæner. Og de gamle pakhuse er bundet sammen af en "boardwalk" med hoteller, restauranter, forretninger og cafeer. Langs den bliver den travle by forvandlet til afslappet slentren og dalren med kig ud på det skønne Caribiske Hav. Få minutters gang derfra ligger de mere officielle bygninger og kirker, og de mange butikker er behageligt beskyttet mod vejr, vind og sol under de pastelfarvede overdækkede butiksarkader, som her hedder Danish Arcades.
Om aftenen samles de fleste turister langs den træbelagte havnepromenade, der går fra vandflyverterminalen til King Christian Hotel. En lang træbro, både er mole og sti, og den er vildt velegnet til en aftentur for hele familien. Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb, spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene. Bare slap af.
Hvis man vil se, hvordan der er på Boardwalk' en lige nu, så se webcam, der transmitterer døgnet rundt fra Hotel Caravelle: gotostcroix.com/live. Især rart, når man er kommet hjem og lige ved nyde atmosfæren igen.
Engang magtens centrum og Danmarks vigtigste by efter København. Og her er flere mindelser om det end noget andet sted.
Se KORT og fotos nedenfor
Af Kenneth Bo Jørgensen
Byens to hovedgader er ensrettede, så der er en konstant og uendelig kø af biler, der vil hver sin vej. Det er som om, at Christiansted er alt for lille til at være centrum for Dansk Vestindiens største ø - i hvert fald trafikalt, selv om alle gader er lange, lige og brede. Men når man ser på bygningerne, er man ikke i tvivl om, at man er i centrum, for de udstråler magt og kultur. Velholdte og tro mod deres fortid.
Ud til havnen står fortet Christiansværn stolt i gult, omgivet af grønne plæner. Og de gamle pakhuse er bundet sammen af en "boardwalk" med hoteller, restauranter, forretninger og cafeer. Langs den bliver den travle by forvandlet til afslappet slentren og dalren med kig ud på det skønne Caribiske Hav. Få minutters gang derfra ligger de mere officielle bygninger og kirker, og de mange butikker er behageligt beskyttet mod vejr, vind og sol under de pastelfarvede overdækkede butiksarkader, som her hedder Danish Arcades.
Om aftenen samles de fleste turister langs den træbelagte havnepromenade, der går fra vandflyverterminalen til King Christian Hotel. En lang træbro, både er mole og sti, og den er vildt velegnet til en aftentur for hele familien. Drik en øl i bryggeriet og se krabbevæddeløb, spis på balkoner ud til bugten, smid brød ud til fiskene. Bare slap af.
Hvis man vil se, hvordan der er på Boardwalk' en lige nu, så se webcam, der transmitterer døgnet rundt fra Hotel Caravelle: gotostcroix.com/live. Især rart, når man er kommet hjem og lige ved nyde atmosfæren igen.
Historie
Engang var det oksekærrer, der rumlede af sted med sukkertønder, der skulle til vejning, til oplagring og til sidst i små både ud til skibe, der blev lastet i månedsvis før afgang. Der var gang i havnen, nu er den fredet. Man hører stadig byen kaldt Bassin, som den hed, da vi købte øen af Frankrig. Den danske by blev grundlagt af nordmanden Frederik Moth, første guvernør på St. Croix. Han navngav den Christianshavn og lovede, at den ville blive ”så regulær, som nogen by kan være”. Den skulle ligne hans hjemby Christiania (nu Oslo) med fine huse i midten og fattige i byens udkant. Gaderne blev anlagt vinkelret på hinanden, og byen var derfor en af de første i Caribien, der blev anlagt efter gittermønster. I 1747 udsendte han bygningsdirektiver, et forsøg på byplanlægning, målet var at reducere brandfaren. I bymidten måtte kun opføres huse i to-tre etager til planterne, der boede i byen for at holde øje med handel og papirarbejdet. Dernæst blev forretningerne opført i mursten i stueetagen med en overbygning i træ, hvor indehaveren boede. I yderkanten af byen placerede man de simple træhuse til arbejderne. De fleste murede huse er opført med mursten fra Flensborg. Der er også en sukkermølle-ruin på havnepromenaden, men den er ikke autentisk. Oprindeligt bygget af et hotel som brudesuite, men den brændte, så nu ligner den en ruin i dag.
Seværdigheder i Christiansted:
(Numrene på kortet henviser til numrene teksten nedenfor)
Fortets kanoner er de originale danske
Fort Christiansværn (1), åben 8.30-16.30, entre $7, tlf. 773-1460
Byens vartegn stod færdigt i 1749 – bygget på resterne af et fransk fort fra 1645. Her var oprindeligt både kirke, guvernørbolig og militærbastion. Kanonerne peger stadig ud mod Gallows Bay, klar til at skyde pirater og fjender i sænk. Med hjælp fra mindre batterier ude på Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay i vest. Selv om fortet ser imponerende ud, har det aldrig kæmpet én dag i sit liv. Det var slet ikke egnet til det, og det vidste man godt. Få timers kanonild, og det havde ligget som en grusbunke. Men det virkede afskrækkende, og det var det vigtigste. Desuden var det besværlige havneindløb og de mange rev omkring byen rigelig beskyttelse mod angreb. Fortet affyrede heller ikke ét skud, da englænderne i 1803 tog øen. Derimod affyrede det løst krudt dagen lang, fordi det skulle salutere skibe, der sejlede ind og ud af havnen.
Kirke og guvernør fandt efterhånden andre bygninger i byen, men som militærfort vedblev det indtil 1878. Derefter var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev fredet og udpeget som nationalt fortidsminde, og nu er det museum.
Museet fortæller om livet for de danske soldater, der åbenbart havde det frygteligt, hvilket kan være svært at forstå i dag. Men meget skyldes dårlig beklædning. De svedte i deres militæruniformer og drak alt for meget rom - og så kedede de sig. Faktisk planlagde nogle af dem et kup i 18835, hvor de ville fængsle hele samfundets top og stikke af med penge og værdier, men de blev opdaget og fik ret så mange prygl ud af det.
Fangehullerne er intakte. Både dem for de hvide, hvor man dog kunne ånde, og slavernes fangehul i kælderen, hvor der stadig hænger lænker fra den tid. Her sad de og ventede på deres straf i helt ulidelig stank og hede. Pas på hovedet på vej op ad trapperne!
I stueplanet er der indkvartering, køkken, og ud til vandet – lige efter de moderne toiletter – kan man se soldaternes aftrædelsesrum med et kløgtigt urinalsystem. Der kan ikke være mange toiletter med så fin en udsigt. På bastionerne kan man se kanoner. I højre hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum viseligt anbragt, så de hele tiden kunne holde øje med havet, også når de havde fri. Den tidligere kommandantbolig er udstillingslokale, men fotografier viser, hvordan boligen har været indrettet. Der er en fred og ro på stedet, som passer dårligt til de rædselsbeskrivelser, der findes på plancheudstillingerne om det hårde liv for soldaterne i Dansk Vestindien.
Byens vartegn stod færdigt i 1749 – bygget på resterne af et fransk fort fra 1645. Her var oprindeligt både kirke, guvernørbolig og militærbastion. Kanonerne peger stadig ud mod Gallows Bay, klar til at skyde pirater og fjender i sænk. Med hjælp fra mindre batterier ude på Fort Louisa Augusta i øst og Protestant Cay i vest. Selv om fortet ser imponerende ud, har det aldrig kæmpet én dag i sit liv. Det var slet ikke egnet til det, og det vidste man godt. Få timers kanonild, og det havde ligget som en grusbunke. Men det virkede afskrækkende, og det var det vigtigste. Desuden var det besværlige havneindløb og de mange rev omkring byen rigelig beskyttelse mod angreb. Fortet affyrede heller ikke ét skud, da englænderne i 1803 tog øen. Derimod affyrede det løst krudt dagen lang, fordi det skulle salutere skibe, der sejlede ind og ud af havnen.
Kirke og guvernør fandt efterhånden andre bygninger i byen, men som militærfort vedblev det indtil 1878. Derefter var det politistation og domhus indtil 1952, da det blev fredet og udpeget som nationalt fortidsminde, og nu er det museum.
Museet fortæller om livet for de danske soldater, der åbenbart havde det frygteligt, hvilket kan være svært at forstå i dag. Men meget skyldes dårlig beklædning. De svedte i deres militæruniformer og drak alt for meget rom - og så kedede de sig. Faktisk planlagde nogle af dem et kup i 18835, hvor de ville fængsle hele samfundets top og stikke af med penge og værdier, men de blev opdaget og fik ret så mange prygl ud af det.
Fangehullerne er intakte. Både dem for de hvide, hvor man dog kunne ånde, og slavernes fangehul i kælderen, hvor der stadig hænger lænker fra den tid. Her sad de og ventede på deres straf i helt ulidelig stank og hede. Pas på hovedet på vej op ad trapperne!
I stueplanet er der indkvartering, køkken, og ud til vandet – lige efter de moderne toiletter – kan man se soldaternes aftrædelsesrum med et kløgtigt urinalsystem. Der kan ikke være mange toiletter med så fin en udsigt. På bastionerne kan man se kanoner. I højre hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum viseligt anbragt, så de hele tiden kunne holde øje med havet, også når de havde fri. Den tidligere kommandantbolig er udstillingslokale, men fotografier viser, hvordan boligen har været indrettet. Der er en fred og ro på stedet, som passer dårligt til de rædselsbeskrivelser, der findes på plancheudstillingerne om det hårde liv for soldaterne i Dansk Vestindien.
Skilderhus på doriginale sted
Museet drives af National Park Service, der udleverer orienteringskort på dansk, men der er også guidede ture. Entreen gælder i tre dage, så man kan komme tilbage, hvis man bor i byen.
Foran fortet står der et dansk skilderhus på det sted, hvor det stod i gamle dage. Ved en renovering fandt man den oprindelige base til huset, der bærer Chr. 8s monogram. Man fandt også fundamentet til den pæl, som slaverne blev straffet ved, den har man dog valgt ikke at genopføre.
På stien foran fortet er en statue af oprørslederen Hamilton Jackson. Herfra kan man se ud over et område, hvor der for mange år siden var heftig aktivitet med handel og losning og kærrer. Man kigger over på Toldboden og på Vejerhuset, som var de vigtigste huse i Dansk Vestindien, i hvert fald for kongen derhjemme. Men vi tager et smut på stranden først:
Foran fortet står der et dansk skilderhus på det sted, hvor det stod i gamle dage. Ved en renovering fandt man den oprindelige base til huset, der bærer Chr. 8s monogram. Man fandt også fundamentet til den pæl, som slaverne blev straffet ved, den har man dog valgt ikke at genopføre.
På stien foran fortet er en statue af oprørslederen Hamilton Jackson. Herfra kan man se ud over et område, hvor der for mange år siden var heftig aktivitet med handel og losning og kærrer. Man kigger over på Toldboden og på Vejerhuset, som var de vigtigste huse i Dansk Vestindien, i hvert fald for kongen derhjemme. Men vi tager et smut på stranden først:
Protestant Cay set fra St. Croix
Protestant Cay (2)
I den indre havnebugt ligger den lille ø med strand og hotel. Så kan man ”tage på stranden”, selv om man bor midt i byen. Der er et lille koralrev, som man kan hygge-snorkle ved, med masser af farverige fisk. Der er også gode fester derude med mocko jumbies og steelpanbands i restaurant Harbourmaster.
Øen har siden 1977 været fredet naturområde, for her bor nogle af verdens mest sjældne firben, den truede St. Croix Ground Lizard, som der kun er ca. 200 af på øen. Men det er nok til, at man støder på dem jævnligt. Desuden er der mange havfugle at kigge på, ikke mindst pelikaner, som er så morsomme. På planter er øen også usædvanlig, for her gror den truede Agave eggersiana. Om hotel se nedenfor under overnatning.
Øens navn stammer fra den franske periode, hvor kun katolikker måtte begraves på St. Croix, protestanter var i død tilstand henvist til den lille ø. Så det er en gammel kirkegård. I danskertiden blev øen lodsstation, og her boede lodsmesteren, der var en højtstående søofficer. På øens vestside var der fire ”bradbænke”, hvor skibe kunne trækkes så langt om på siden, at man kunne skrabe bunden. Der var også tjæremagasin og smedeværksted.
I dag er de fleste mere interesserede i at være på vandet.
St. Croix watersports center, Hotel on the Cay, tlf. 340-773-7060
Alt udi vandsport: Også guidede ture på jet ski ud til sjældne koralhaver. Desuden snorkel ture, kajak ture til lagunen og I det hele taget noget for enhver. Her er også øens eneste professionelle windsurfing skole. Her kan du også købe alt til stranddagen og leje snorkeludstyr. www.stcroixwatersports.com
Færge sejler mellem Christiansværn og øen hvert tiende minut mellem 6-00, returbillet $5.
Gallows Bay (3)
Havnepromenaden fra Christiansted fører til dette område, der engang var området, hvor forbrydere blev henrettet. De blev hængt og dinglede fra galgen i dagevis. I dag er det et langt hyggeligere sted med en marina, der har flot udsigt til Christiansværn, herfra tager det sig uindtageligt ud. Nogle af de bedste restauranter og barer ligger her, men ellers ser man mest lokale, der i weekenden holder picnic og stranddage ved den rolige bræmme. De ser helt overraskede ud, når der kommer en turist. Der er gode tilbud ved fiskernes boder, og tusinder af konkylier er landet her, se vejmarkeringer. Helt ud til spidsen er man på Louisa Augusta Bastionen, et militært område med lytte-stationer. Den mest imponerende bygning er posthuset, der ligner et hindutempel.
I den indre havnebugt ligger den lille ø med strand og hotel. Så kan man ”tage på stranden”, selv om man bor midt i byen. Der er et lille koralrev, som man kan hygge-snorkle ved, med masser af farverige fisk. Der er også gode fester derude med mocko jumbies og steelpanbands i restaurant Harbourmaster.
Øen har siden 1977 været fredet naturområde, for her bor nogle af verdens mest sjældne firben, den truede St. Croix Ground Lizard, som der kun er ca. 200 af på øen. Men det er nok til, at man støder på dem jævnligt. Desuden er der mange havfugle at kigge på, ikke mindst pelikaner, som er så morsomme. På planter er øen også usædvanlig, for her gror den truede Agave eggersiana. Om hotel se nedenfor under overnatning.
Øens navn stammer fra den franske periode, hvor kun katolikker måtte begraves på St. Croix, protestanter var i død tilstand henvist til den lille ø. Så det er en gammel kirkegård. I danskertiden blev øen lodsstation, og her boede lodsmesteren, der var en højtstående søofficer. På øens vestside var der fire ”bradbænke”, hvor skibe kunne trækkes så langt om på siden, at man kunne skrabe bunden. Der var også tjæremagasin og smedeværksted.
I dag er de fleste mere interesserede i at være på vandet.
St. Croix watersports center, Hotel on the Cay, tlf. 340-773-7060
Alt udi vandsport: Også guidede ture på jet ski ud til sjældne koralhaver. Desuden snorkel ture, kajak ture til lagunen og I det hele taget noget for enhver. Her er også øens eneste professionelle windsurfing skole. Her kan du også købe alt til stranddagen og leje snorkeludstyr. www.stcroixwatersports.com
Færge sejler mellem Christiansværn og øen hvert tiende minut mellem 6-00, returbillet $5.
Gallows Bay (3)
Havnepromenaden fra Christiansted fører til dette område, der engang var området, hvor forbrydere blev henrettet. De blev hængt og dinglede fra galgen i dagevis. I dag er det et langt hyggeligere sted med en marina, der har flot udsigt til Christiansværn, herfra tager det sig uindtageligt ud. Nogle af de bedste restauranter og barer ligger her, men ellers ser man mest lokale, der i weekenden holder picnic og stranddage ved den rolige bræmme. De ser helt overraskede ud, når der kommer en turist. Der er gode tilbud ved fiskernes boder, og tusinder af konkylier er landet her, se vejmarkeringer. Helt ud til spidsen er man på Louisa Augusta Bastionen, et militært område med lytte-stationer. Den mest imponerende bygning er posthuset, der ligner et hindutempel.
Toldboden huser i dag National Park Service
Toldboden (4)
Toldboden var en af kolonitidens vigtigste bygninger, for her opkrævede den danske stat sine afgifter af stort set al handel fra 1760 til 1878. I dag er det hovedkvarter for National Park Service, og der er ikke egentlig adgang for osere, men man kan nyde den favnende, smukke trappe, der byder alle velkomne, når de skal af med toldpengene. Først fik man sit gods vejet i vejerhuset, og så var det over i den langt finere Toldbod og betale ved kasse 1. Det gjaldt på sukker, rom og træ på vej til Danmark, men også på alle importvarer, en styrtende forretning. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme, for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af deres egen toldbod på Skibbroen i Aabenraa. Begge er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig skulle have været den store i Christiansted, men det er en skrøne.
Vejerhuset (5), Old Scale House, åben ma-fr. 8-17.
Det gamle danske vejerhus har i dag information og en boghandel i den ene ende og en lille udstilling med den gamle vægt i den anden. Vejerhuset var helt centralt, for her blev de store sukkertønder, de tunger træstammer og andet gods trillet ind, og så viste nålen, hvor meget told der skulle betales til den danske stat. Det kostede penge at få vejet, så stillingen som vejermester var meget lukrativ, for her var de rigeste muligheder for at snyde på vægten og sætte lidt til side til sig selv. Generalguvernør Peter von Scholten var så glad for sin stilling som vejermester, at han beholdt den, selv om han steg til fornemmere stillinger - det kunne betale sig.
Toldboden var en af kolonitidens vigtigste bygninger, for her opkrævede den danske stat sine afgifter af stort set al handel fra 1760 til 1878. I dag er det hovedkvarter for National Park Service, og der er ikke egentlig adgang for osere, men man kan nyde den favnende, smukke trappe, der byder alle velkomne, når de skal af med toldpengene. Først fik man sit gods vejet i vejerhuset, og så var det over i den langt finere Toldbod og betale ved kasse 1. Det gjaldt på sukker, rom og træ på vej til Danmark, men også på alle importvarer, en styrtende forretning. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme, for toldboden er en kopi, omend i reduceret størrelse, af deres egen toldbod på Skibbroen i Aabenraa. Begge er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup. Der er mange historier om, at tegningerne blev forbyttet, og at det egentlig skulle have været den store i Christiansted, men det er en skrøne.
Vejerhuset (5), Old Scale House, åben ma-fr. 8-17.
Det gamle danske vejerhus har i dag information og en boghandel i den ene ende og en lille udstilling med den gamle vægt i den anden. Vejerhuset var helt centralt, for her blev de store sukkertønder, de tunger træstammer og andet gods trillet ind, og så viste nålen, hvor meget told der skulle betales til den danske stat. Det kostede penge at få vejet, så stillingen som vejermester var meget lukrativ, for her var de rigeste muligheder for at snyde på vægten og sætte lidt til side til sig selv. Generalguvernør Peter von Scholten var så glad for sin stilling som vejermester, at han beholdt den, selv om han steg til fornemmere stillinger - det kunne betale sig.
Første danske kirke på St. Croix
Første danske kirke, Steeple Building (6), Compagniets Gade, 9.30-12 og 13-15.00.
Her blev den første danske lutheranske kirke indviet i 1753. Den hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth, som betyder »Herrens Hærskare«. Den afløste fortet som kirke efter hårdt pres fra den populære præst Hans Jacob Ottsen Stoud. Han bad i 1740 Dansk Vestindisk Guinea Compagni om en skole, en kirke, et hospital, en præstegård, mere i løn, 600 bøger, en præstekjole, 30 bibler og en alterdug. Han fik en alterkalk. Men en pauver kirke blev opført, og i 1777 beklagede guvernøren, at den var værre end den værste landsbykirke derhjemme. Spiret blev rejst i 1795 – bemærk det danske flag i vejrhanen. Det var i denne kirke, at budskabet om slavehandlens afslutning blev kundgjort.
Kirken blev siden mishandlet af flere orkaner, forfaldt, og i 1825 var den ikke sikker at opholde sig i længere. Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed deres kirke, vi sprang til og flyttede al inventaret, også flere gravsteder bl.a. generalguvernør Peter Clausens og pastor Stouds blev flyttet til den ny kirke.
Steeple Building blev militært bageri, hvilket ikke gik så godt, da man kom til at sætte bageovnen på alterpladen, der knækkede. Derfor blev brødene dårlige, sagde man. Der har også været hospital og skole. I 1956 blev bygningen fredet og restaureret med hjælp fra danske eksperter og tegninger. Der blev indrettet et arkæologisk museum, men det er nu flyttet til Salt River . Planen er indrettes det til museum, der skal fortælle om den religions-frihed, der var en af årsagerne til den kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, er kirken bare indrettet til kirke med et stort vægmaleri, der forestiller en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende detaljer fra det virkelige kirkerum ved at sammenligne med maleriet. Der er som regel kun åbent i forbindelse med guidede ture.
National Park Service (7), over for Steeple Building.
Bygningen var opført af Dansk Vestindisk Guinesisk Compagni som dets hovedkvarter fra 1749. Et godt eksempel på dansk koloni-arkitektur. Bygget af Flensborgsten med pakhuse i stuen og kontorer på første sal. I gården blev slaveauktioner holdt. Siden blev det posthus og politistation. Der er planer om at indrette det til museum om slaveriets historie. Det skal blandt andet indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne, som findes i Rigsarkivet i København. Meningen er, at enhver borger skal kunne søge sine rødder her. Men indtil da har National Park Service kontorer her. Men ingen offentlig adgang.
Her blev den første danske lutheranske kirke indviet i 1753. Den hed Zebaothskirken, senere Lord of Sabaoth, som betyder »Herrens Hærskare«. Den afløste fortet som kirke efter hårdt pres fra den populære præst Hans Jacob Ottsen Stoud. Han bad i 1740 Dansk Vestindisk Guinea Compagni om en skole, en kirke, et hospital, en præstegård, mere i løn, 600 bøger, en præstekjole, 30 bibler og en alterdug. Han fik en alterkalk. Men en pauver kirke blev opført, og i 1777 beklagede guvernøren, at den var værre end den værste landsbykirke derhjemme. Spiret blev rejst i 1795 – bemærk det danske flag i vejrhanen. Det var i denne kirke, at budskabet om slavehandlens afslutning blev kundgjort.
Kirken blev siden mishandlet af flere orkaner, forfaldt, og i 1825 var den ikke sikker at opholde sig i længere. Den hollandske kirke i byen tilbød den danske menighed deres kirke, vi sprang til og flyttede al inventaret, også flere gravsteder bl.a. generalguvernør Peter Clausens og pastor Stouds blev flyttet til den ny kirke.
Steeple Building blev militært bageri, hvilket ikke gik så godt, da man kom til at sætte bageovnen på alterpladen, der knækkede. Derfor blev brødene dårlige, sagde man. Der har også været hospital og skole. I 1956 blev bygningen fredet og restaureret med hjælp fra danske eksperter og tegninger. Der blev indrettet et arkæologisk museum, men det er nu flyttet til Salt River . Planen er indrettes det til museum, der skal fortælle om den religions-frihed, der var en af årsagerne til den kraftige tilflytning til øen. Indtil det sker, er kirken bare indrettet til kirke med et stort vægmaleri, der forestiller en gudstjeneste omkring år 1800. Man kan genkende detaljer fra det virkelige kirkerum ved at sammenligne med maleriet. Der er som regel kun åbent i forbindelse med guidede ture.
National Park Service (7), over for Steeple Building.
Bygningen var opført af Dansk Vestindisk Guinesisk Compagni som dets hovedkvarter fra 1749. Et godt eksempel på dansk koloni-arkitektur. Bygget af Flensborgsten med pakhuse i stuen og kontorer på første sal. I gården blev slaveauktioner holdt. Siden blev det posthus og politistation. Der er planer om at indrette det til museum om slaveriets historie. Det skal blandt andet indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne, som findes i Rigsarkivet i København. Meningen er, at enhver borger skal kunne søge sine rødder her. Men indtil da har National Park Service kontorer her. Men ingen offentlig adgang.
Danskernes absolutte hovedkvarter
Guvernementshuset (8), Kongens Gade, åben 10-16. Gratis
Danske turister vil være allermest stolte af guvernementshuset. En prægtig bygning, og fra gaden kan man se ind i den indre gård til den pompøse trappe, der fører op til de fineste lokaler. På trappens gærde er der marmorbuster af fromme kvinder, der er placeret, så de kigger længselsfuldt mod Danmark, det må da så være via Stillehavet. Over indgangen er Frederik 6.s monogram, og fra tagets top vajer tre flag: Stars and Stripes, US Virgin Islands og lige i midten Dannebrog. Det siger lidt om en tidligere kolonis følelser over for det gamle moderland, at man med fornøjelse stadig vifter med tilhørsforholdet. Ved siden af trappen står et dansk skilderhus. Bygningen blev i 2000 restaureret for 14 mio. dollars, et svimlende beløb, men det er også blevet pænt. Den øverste etage, der var den danske generalguvernørs residens, er nu indrettet til en moderne lejlighed for den amerikanske guvernør, når han er på besøg. Der er tilbygget en fløj for at få elevator, og den passer så godt ind i stilen, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000 pryder facaden. Desværre fik man ikke restaureret helt efter de gamle danske håndværker-metoder, man gav det en gang plastikmaling, så de gamle mure har svært ved at ånde. Derfor må man se frem til endnu en restaurering om ikke så mange år.
Bygningen har ellers holdt siden 1747, da det var en mindre købmandsbolig. I 1771 købte det lokale råd huset og byggede det sammen med nabohusene. Peter von Scholten gav det endnu en omgang i 1830, så det mere passede til hans stil, og der blev ikke sparet på noget. Ombygningen blev formentlig tegnet af arkitekten Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens hus, Bülowsminde.
Officielt er der ikke adgang til den indre gård og repræsentationslokalerne. Men hvis man går ind ad døren i siden ud mod Kongens Gade – og fortæller man er dansker, så får man lov til at komme ind. Gårdhaven er pyntet med springvand og eksempler på nogle af de markante træer for øerne, blandt andet et stort mahognitræ. Og så skal man selvfølgelig se repræsentationslokalerne.
Det var i den fornemme balsal, at von Scholten forargede det hvide borgerskab ved at invitere frinegre med til selskaberne. For enden hænger et maleri af Frederik 7, formentlig fordi man ville ære den konge, der officielt frigav slaverne. Maleriet hang der fra 1851 til 1917, da danskerne ribbede bygningen i forbindelse med salget. I 1952 gav man det tilbage til huset, sammen med kopier af balsalens spejle og møbler. De originale er spredt omkring i ministerier og på Christiansborg i København. Bed om at få lyset tændt i salen, så får man indtryk af, hvilken pragt der har udspillet sig her. I forværelset finder man den dansk-vestindiske regerings mødesal med smukt udskårne mahognimøbler, der bærer Frederik 6.s monogram. Disse møbler er også kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da hun besøgte øen i 1976. På væggen hænger portrætter af Peter von Scholten og Alexander Hamilton. Bag balsalen har ørådet mødesal.
Hvis en vagt har god tid, skal man ikke blive overrasket over at få den helt store rundvisning i køkken og kældre og private gemakker. Det kan man så kvittere med en diskret $5.
Danske turister vil være allermest stolte af guvernementshuset. En prægtig bygning, og fra gaden kan man se ind i den indre gård til den pompøse trappe, der fører op til de fineste lokaler. På trappens gærde er der marmorbuster af fromme kvinder, der er placeret, så de kigger længselsfuldt mod Danmark, det må da så være via Stillehavet. Over indgangen er Frederik 6.s monogram, og fra tagets top vajer tre flag: Stars and Stripes, US Virgin Islands og lige i midten Dannebrog. Det siger lidt om en tidligere kolonis følelser over for det gamle moderland, at man med fornøjelse stadig vifter med tilhørsforholdet. Ved siden af trappen står et dansk skilderhus. Bygningen blev i 2000 restaureret for 14 mio. dollars, et svimlende beløb, men det er også blevet pænt. Den øverste etage, der var den danske generalguvernørs residens, er nu indrettet til en moderne lejlighed for den amerikanske guvernør, når han er på besøg. Der er tilbygget en fløj for at få elevator, og den passer så godt ind i stilen, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000 pryder facaden. Desværre fik man ikke restaureret helt efter de gamle danske håndværker-metoder, man gav det en gang plastikmaling, så de gamle mure har svært ved at ånde. Derfor må man se frem til endnu en restaurering om ikke så mange år.
Bygningen har ellers holdt siden 1747, da det var en mindre købmandsbolig. I 1771 købte det lokale råd huset og byggede det sammen med nabohusene. Peter von Scholten gav det endnu en omgang i 1830, så det mere passede til hans stil, og der blev ikke sparet på noget. Ombygningen blev formentlig tegnet af arkitekten Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens hus, Bülowsminde.
Officielt er der ikke adgang til den indre gård og repræsentationslokalerne. Men hvis man går ind ad døren i siden ud mod Kongens Gade – og fortæller man er dansker, så får man lov til at komme ind. Gårdhaven er pyntet med springvand og eksempler på nogle af de markante træer for øerne, blandt andet et stort mahognitræ. Og så skal man selvfølgelig se repræsentationslokalerne.
Det var i den fornemme balsal, at von Scholten forargede det hvide borgerskab ved at invitere frinegre med til selskaberne. For enden hænger et maleri af Frederik 7, formentlig fordi man ville ære den konge, der officielt frigav slaverne. Maleriet hang der fra 1851 til 1917, da danskerne ribbede bygningen i forbindelse med salget. I 1952 gav man det tilbage til huset, sammen med kopier af balsalens spejle og møbler. De originale er spredt omkring i ministerier og på Christiansborg i København. Bed om at få lyset tændt i salen, så får man indtryk af, hvilken pragt der har udspillet sig her. I forværelset finder man den dansk-vestindiske regerings mødesal med smukt udskårne mahognimøbler, der bærer Frederik 6.s monogram. Disse møbler er også kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da hun besøgte øen i 1976. På væggen hænger portrætter af Peter von Scholten og Alexander Hamilton. Bag balsalen har ørådet mødesal.
Hvis en vagt har god tid, skal man ikke blive overrasket over at få den helt store rundvisning i køkken og kældre og private gemakker. Det kan man så kvittere med en diskret $5.
Christiansteds lutheranske kirke
Lord God of Sabaoth Church (9), Kongens Gade, åbent 13-17 og ved kirkelige handlinger: lø. kl. 18 og sø. 9.30 (sommer 8.30).
Dette var danskernes centrale kirke i kolonitidens glansperiode. Og det er stadig en vigtig del af de lokale liv. Her mødes man ikke bare om søndagen, men hver dag er der aktiviteter i kirken. Men kom endelig også om søndagen, man bliver modtaget som popstjerner, folk er venligheden selv. Og man behøver ikke at synge med.
Den firkantede ny-klassisistiske kirke, tæt på guvernementshuset, var stedet, hvor man mødtes, om søndagen, men også når man fejrede højdepunkter i vestindisk historie, eller begravede nogle af de største personligheder – nogle er begravet her for anden gang, for da man i 1834 valgte at flytte den danske kirke fra Steeple Building i 1834 til denne hollandske kirke, tog man ikke bare al interiøret med, men også de vigtigste grave, blandt andre gravmælet for generalguvernør Peter Clausen (1721-1784). Han kom til St. Croix som simpel kopist, men da han var retskaffen, og da der var mangel på den slags, avancerede han til den højeste stilling i kongeriget uden for hoffet dengang. Clausen førte et sjældent ukorrupt styre. Han var hadet af planterne, fordi han var ubestikkelig, men han opnåede alligevel så stor respekt, at borgerne på St. Croix samlede ind til dette gravmæle 50 år efter hans død. Også de jordiske rester af den danske kirkes første præst Hans Stoud blev flyttet til kirken.
Selv om det oprindeligt er hollændernes værk, har danskerne sat markant præg på bygningen. Tårnet byggede vi, og i øvrigt så mange forbedringer og udbygninger, at vi satte Sjette Frederiks monogram på kirkemuren. Kirkeklokken er lavet i København i 1793.
Inde i kirken kan man se Peter von Scholten private kirkestol, og kirkens prædikestol blev brugt til i 1847 at kundgøre, at kongen ville lade alle nyfødte negre være frie, mens alle slaver skulle vente yderligere 12 år på frihed. Døbefonden af sølv er fra 1760. Den var en gave fra guvernør Johannes Søbøtker, der boede over for kirken i nr. 4. Søbøtkerfamilien blev stenrige på slaver og byggede blandt andet Øregaard i Hellerup som sommerhus.
Kirken fungerede som ly under orkanen Hugo. Den nuværende pastor vier gerne danske par i kirken. Kirken blev restaureret og genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen. Læs mere om kirken på www.dkconsulateusvi. com.
Over for ligger kirkens menighedskontor. Det er indrettet i et typisk byhus med en indvendig gårdhave. Nabobygningen med de mange flag vajende over de gule danske arkader, var engang en filial af Nationalbanken.
Dette var danskernes centrale kirke i kolonitidens glansperiode. Og det er stadig en vigtig del af de lokale liv. Her mødes man ikke bare om søndagen, men hver dag er der aktiviteter i kirken. Men kom endelig også om søndagen, man bliver modtaget som popstjerner, folk er venligheden selv. Og man behøver ikke at synge med.
Den firkantede ny-klassisistiske kirke, tæt på guvernementshuset, var stedet, hvor man mødtes, om søndagen, men også når man fejrede højdepunkter i vestindisk historie, eller begravede nogle af de største personligheder – nogle er begravet her for anden gang, for da man i 1834 valgte at flytte den danske kirke fra Steeple Building i 1834 til denne hollandske kirke, tog man ikke bare al interiøret med, men også de vigtigste grave, blandt andre gravmælet for generalguvernør Peter Clausen (1721-1784). Han kom til St. Croix som simpel kopist, men da han var retskaffen, og da der var mangel på den slags, avancerede han til den højeste stilling i kongeriget uden for hoffet dengang. Clausen førte et sjældent ukorrupt styre. Han var hadet af planterne, fordi han var ubestikkelig, men han opnåede alligevel så stor respekt, at borgerne på St. Croix samlede ind til dette gravmæle 50 år efter hans død. Også de jordiske rester af den danske kirkes første præst Hans Stoud blev flyttet til kirken.
Selv om det oprindeligt er hollændernes værk, har danskerne sat markant præg på bygningen. Tårnet byggede vi, og i øvrigt så mange forbedringer og udbygninger, at vi satte Sjette Frederiks monogram på kirkemuren. Kirkeklokken er lavet i København i 1793.
Inde i kirken kan man se Peter von Scholten private kirkestol, og kirkens prædikestol blev brugt til i 1847 at kundgøre, at kongen ville lade alle nyfødte negre være frie, mens alle slaver skulle vente yderligere 12 år på frihed. Døbefonden af sølv er fra 1760. Den var en gave fra guvernør Johannes Søbøtker, der boede over for kirken i nr. 4. Søbøtkerfamilien blev stenrige på slaver og byggede blandt andet Øregaard i Hellerup som sommerhus.
Kirken fungerede som ly under orkanen Hugo. Den nuværende pastor vier gerne danske par i kirken. Kirken blev restaureret og genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns biskop, Erik Norman Svendsen. Læs mere om kirken på www.dkconsulateusvi. com.
Over for ligger kirkens menighedskontor. Det er indrettet i et typisk byhus med en indvendig gårdhave. Nabobygningen med de mange flag vajende over de gule danske arkader, var engang en filial af Nationalbanken.
Markedspladsen
Apothecary Hall (10), Compagnie Gade, åben ma.-lø. 10-16. Gratis.
I den store bygning med den lange trappe havde apoteker Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på handel med medicin på øen. Bag murene er i dag en hyggelig gårdhave med mexicansk restaurant, fransk cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille arkæologisk museum, og hvis man er heldig at ramme en åbnngstid, kan man se genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre oldtidsfund, åben ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365. I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade, er der en udstilling om apoteket, hvor man kan se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken ellers virker.
I den store bygning med den lange trappe havde apoteker Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på handel med medicin på øen. Bag murene er i dag en hyggelig gårdhave med mexicansk restaurant, fransk cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille arkæologisk museum, og hvis man er heldig at ramme en åbnngstid, kan man se genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre oldtidsfund, åben ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365. I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade, er der en udstilling om apoteket, hvor man kan se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken ellers virker.
I Bjergegade (11) er der flere byhuse med en god historie. Et af dem, som danskere altid skal se, er Victor Borges hus på toppen af bakken. Her holdt han lange sommerferier i årtier, indtil orkanen Hugo ødelagde det. Victor Borge orkede ikke at sætte det i stand, men øen husker ham med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed noget med akvavit. Han gav klaverkoncerter og skænkede store summer til bevarelsen af danske minder på øerne. Huset ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med initialerne HP, et nyt moderne byhus, som er opført i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000 mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er danskeren Hans Probst, der ejer Hotel Kong Christian.
Sunday Market Square
Markedspladsen er ny-restaureret, indviet i 2005. Før var det et ret snusket kvarter, som man ikke gik i efter mørkets frembrud. Nu er det pænt og fint. Det er den oprindelige markedsplads, der er genopført, og nu er der boder om søndagen. Det gamle marked ved posthuset har også stadig åbent til hverdag. Det var på denne plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852. De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester og maskerader af den ret rimelige grund, at der var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen bredte sig. Men det fik man ikke kommunikeret ret godt, og de sorte var rasende. For at dæmpe gemytterne satte man militærkorpset ind, som udelukkende bestod af sorte, og de gik bombastisk til værks, tre blev dræbt. Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.
I Bjergegade (11) er der flere byhuse med en god historie. Et af dem, som danskere altid skal se, er Victor Borges hus på toppen af bakken. Her holdt han lange sommerferier i årtier, indtil orkanen Hugo ødelagde det. Victor Borge orkede ikke at sætte det i stand, men øen husker ham med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed noget med akvavit. Han gav klaverkoncerter og skænkede store summer til bevarelsen af danske minder på øerne. Huset ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med initialerne HP, et nyt moderne byhus, som er opført i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000 mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er danskeren Hans Probst, der ejer Hotel Kong Christian.
Sunday Market Square
Markedspladsen er ny-restaureret, indviet i 2005. Før var det et ret snusket kvarter, som man ikke gik i efter mørkets frembrud. Nu er det pænt og fint. Det er den oprindelige markedsplads, der er genopført, og nu er der boder om søndagen. Det gamle marked ved posthuset har også stadig åbent til hverdag. Det var på denne plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852. De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester og maskerader af den ret rimelige grund, at der var udbrudt gul feber, og man ville undgå, at sygdommen bredte sig. Men det fik man ikke kommunikeret ret godt, og de sorte var rasende. For at dæmpe gemytterne satte man militærkorpset ind, som udelukkende bestod af sorte, og de gik bombastisk til værks, tre blev dræbt. Dagen efter opløste guvernøren den sorte milits.
Kirkegården (12)
Christiansteds kirkegård ligger i byens udkant, forenden af Compagnie Gade. Her er skabt en lille mindelund for danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder, den er dog halvtom. De fleste danske graver ligger ved skiltet: Historisk Dansk Kirkegård. De danske dele af kirkegården er dansk ejendom, staten købte den og tilsvarende dele af kirkegårdene i Charlotte Amalie og Frederiksted i 1919. På hver af dem blev der i 1920 rejst et mindesmærke af koralsten med mindeplader af marmor fra Bornholm. Den danske stat giver stadig penge til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun til græsslåning. Vedligeholdelse af stedet og restaurering af gravstenene foregår på private initiativer. En fond samler penge ind, og den danske konsul arbejder for, at kirkegårdene fremstår værdigt.
Mest militærfolk og embedsmænd blev begravet her. Planterne blev begravet på deres plantager. Man vil kunne genkende gravstens-typen, for de blev sendt herover fra Danmark. Flere kendte har fundet deres sidste hvilested her, det gælder Joest von Scholten, bror til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857) og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også den embedsmand, der gjorde livet så surt for Peter von Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward Heilbouth (1808-1872) ligger her.
På en sten finder man en særlig historie. Den tilhører mindet af Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Prøv at sige det bagfra! Sådan forsøgte man at holde et faderskab skjult uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var uægte barn af Peter von Scholten. Han havde to børn med en lokal sort kvinde, som han kendte inden Anna Heegaard.
Den sidste danskfødte begravet på kirkegården var Harry E. Neumann (1901-1985). Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com.
Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer de der ikke mere. Derfor tiltrækker sådanne områder lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at være.
Friedensthal Moravian Church
Er af byens vartegn lige ved indkørslen til byen er Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af Brødremenighedens kirker på øerne. Den blev indviet i 1755 og har altså netop haft 250 års jubilæum. Den blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på plantagen La Grande Princess.
Christiansteds kirkegård ligger i byens udkant, forenden af Compagnie Gade. Her er skabt en lille mindelund for danske militærfolk omgivet af kanoner og jernkæder, den er dog halvtom. De fleste danske graver ligger ved skiltet: Historisk Dansk Kirkegård. De danske dele af kirkegården er dansk ejendom, staten købte den og tilsvarende dele af kirkegårdene i Charlotte Amalie og Frederiksted i 1919. På hver af dem blev der i 1920 rejst et mindesmærke af koralsten med mindeplader af marmor fra Bornholm. Den danske stat giver stadig penge til vedligeholdelse, men det dækker stort set kun til græsslåning. Vedligeholdelse af stedet og restaurering af gravstenene foregår på private initiativer. En fond samler penge ind, og den danske konsul arbejder for, at kirkegårdene fremstår værdigt.
Mest militærfolk og embedsmænd blev begravet her. Planterne blev begravet på deres plantager. Man vil kunne genkende gravstens-typen, for de blev sendt herover fra Danmark. Flere kendte har fundet deres sidste hvilested her, det gælder Joest von Scholten, bror til Peter, kammerherre Frederik Moltke (1828-1857) og kammerherre Frederik Oxholm (1801-1871). Også den embedsmand, der gjorde livet så surt for Peter von Scholten ved at skrive smædebreve mod ham, Edward Heilbouth (1808-1872) ligger her.
På en sten finder man en særlig historie. Den tilhører mindet af Aaron Bough & Sophia Bough. Det fremgår af stenen, at Sophia var født Netlohcs. Prøv at sige det bagfra! Sådan forsøgte man at holde et faderskab skjult uden ligefrem at afvise sit eget kød og blod. Hun var uægte barn af Peter von Scholten. Han havde to børn med en lokal sort kvinde, som han kendte inden Anna Heegaard.
Den sidste danskfødte begravet på kirkegården var Harry E. Neumann (1901-1985). Læs mere om de enkelte gravsteder og inskriptionerne på www.dkconsulateusvi.com.
Kirkegården skal man ikke besøge alene. Gå med en gruppe. Vestinderne har et andet forhold til kirkegårde end os. De bruger dem til begravelser, og så kommer de der ikke mere. Derfor tiltrækker sådanne områder lidt forhutlede eksistenser, der ikke har andre steder at være.
Friedensthal Moravian Church
Er af byens vartegn lige ved indkørslen til byen er Brødremenighedens kirke. Kirken er den ældste af Brødremenighedens kirker på øerne. Den blev indviet i 1755 og har altså netop haft 250 års jubilæum. Den blev grundlagt af missionæren Frederik Martin, som fik tilnavnet Negrenes Apostel. Han ligger begravet på plantagen La Grande Princess.
Praktiske oplysninger:
Turistinformation:
CHANT (Crucian Heritage and Nature Tour), Strand Street, ma.-sø. 8-17, tlf. 340 719 5455.
Information om bæredygtige tilbud til den bevidste turist. De lidt mere skæve tilbud, men også de almindelige, bare med et tvist. De tjener penge ved at arrangere ture. www.chantvi.org.
National Park Service, Vejerhuset, ma.-sø. 10-17.
Der er både en lille butik og infocenter i det gamle vejerhus.
CHANT (Crucian Heritage and Nature Tour), Strand Street, ma.-sø. 8-17, tlf. 340 719 5455.
Information om bæredygtige tilbud til den bevidste turist. De lidt mere skæve tilbud, men også de almindelige, bare med et tvist. De tjener penge ved at arrangere ture. www.chantvi.org.
National Park Service, Vejerhuset, ma.-sø. 10-17.
Der er både en lille butik og infocenter i det gamle vejerhus.
Så er der serveret på Singh´s
Spisesteder:
//// Savant, 4 Hospital Street, ma.-lø. 18-22. tlf. 340-713-8666
Frisk, smagfuldt og kreativt er ledeordene på en af øens bedste spisesteder. Deres Goat Curry til $29 får tænderne til at løbe i vand. Og engang imellem har de noget, der ligner stegt flæsk med persillesovs. Bestil endelig bord først.
/// 40 Strand Eatery, 1 Strand Street, ti.-lø, frokost og dinner, tlf. 340 773 0210. clubcomanche.com.
Absolut topsted, endda med en slags smørrebrød. Præsidentkandidat Joe Biden spiser her, når han er på ferie, og han er vild med god mad.
/// Zion, Kings Cross Street, ti-sø. 17-22, tlf. 773-zion
Nyt sted, der har sat sig for at bringe lidt finere madlavning til øen. Og et skønt sted at sidde både i gården og på terrassen. De kan servere frisk pasta på måde, man ikke havde drømt om, prøv hummerraviolien, en himmerrigs mundfuld. Flot vinkort med både amerikanske og europæiske druer.
// Harvey’s, 11B Company Street, kun frokost 11.30-14, tlf. 340 773 3433
Familieejet vestindisk køkken med mor ved gryderne og far i baren. Traditionelle retter, som skifter efter, hvad der er på markedet. Men ged, conch og mahi-mahi er gode bud. Prøv deres stærke sovs, men hav noget klar at skylle med. Godt sted at møde de lokale.
// Rum Runners, Hotel Caravelle, tlf. 773-6585.
Søndag er der brunch med steel pan musik. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og småretter. Har fået flere priser som mest folkelige restaurant.
// Harbormaster Beach Club, Protestant Cay, tlf. 719-5438.
På stranden ud for hotellet kan man afbryde snorkleriet og få lunch med frisk skaldyrssalat. Tirsdag aften er der Beach Barbecue med alskens kød på grillen serveret med underholdning af Mocko Jumbie dansere, ildslugere og limbodans.
// The Case Place, ma.-lø. 11-16, 18-22, Gallows Bay tlf. 719-3167.
Nye specials hver dag, retter med krabber, hummer og lam.
// Cafe Christine, Apotekergården.
Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet af grønne ranker. Suppe og salat.
// Fort Christian Brew Pub, åben 11-22, ud til havnepromenaden, tlf. 713-9820.
ens eneste bryggeri serverer også sandwichs, burgers, salater og suppe. Prøv en Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Mandag er der gratis fadøl til alle steaks. Ofte live musik om aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.
// Kim´s, 45 King Street. tlf. 340 773 3377
Vel er det plastikstole og plastikborde, men det vigtigste må være, hvad der sættes på dem, og det er godt. Her diskes op med vestindiske specialiteter i alle retninger, fra havet conch og mahi-mahi, fra bondegården gederagout og jerk pork som på Jamaicia. Også takeaway hele aftenen.
/ Twin City Coffee, 1 Compagni Gade, ma-lø. 7-14.30. tlf. 340 773 9400
Gårdhave og terrasse ved siden af Steeple Building med lokale, der skal have god amerikansk morgenmad, og til frokost salater og sandwichs. Godt sted at starte sin dag.
/ Avocado Pitt, King Cross Street, tlf 340 773 9843.
King Christian Hotels cafe med amerikansk morgenmad og sandwich. Prøv en wrap. De er gode at tage med på udflugt.
/ Der er flere diners, hvor man kan sidde uden for eller tage det med. Singh´s, åben ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, specialister i curry potatoes og stegt ged (se foto).
//// Savant, 4 Hospital Street, ma.-lø. 18-22. tlf. 340-713-8666
Frisk, smagfuldt og kreativt er ledeordene på en af øens bedste spisesteder. Deres Goat Curry til $29 får tænderne til at løbe i vand. Og engang imellem har de noget, der ligner stegt flæsk med persillesovs. Bestil endelig bord først.
/// 40 Strand Eatery, 1 Strand Street, ti.-lø, frokost og dinner, tlf. 340 773 0210. clubcomanche.com.
Absolut topsted, endda med en slags smørrebrød. Præsidentkandidat Joe Biden spiser her, når han er på ferie, og han er vild med god mad.
/// Zion, Kings Cross Street, ti-sø. 17-22, tlf. 773-zion
Nyt sted, der har sat sig for at bringe lidt finere madlavning til øen. Og et skønt sted at sidde både i gården og på terrassen. De kan servere frisk pasta på måde, man ikke havde drømt om, prøv hummerraviolien, en himmerrigs mundfuld. Flot vinkort med både amerikanske og europæiske druer.
// Harvey’s, 11B Company Street, kun frokost 11.30-14, tlf. 340 773 3433
Familieejet vestindisk køkken med mor ved gryderne og far i baren. Traditionelle retter, som skifter efter, hvad der er på markedet. Men ged, conch og mahi-mahi er gode bud. Prøv deres stærke sovs, men hav noget klar at skylle med. Godt sted at møde de lokale.
// Rum Runners, Hotel Caravelle, tlf. 773-6585.
Søndag er der brunch med steel pan musik. Ellers står den på steaks, hummer, skaldyr og småretter. Har fået flere priser som mest folkelige restaurant.
// Harbormaster Beach Club, Protestant Cay, tlf. 719-5438.
På stranden ud for hotellet kan man afbryde snorkleriet og få lunch med frisk skaldyrssalat. Tirsdag aften er der Beach Barbecue med alskens kød på grillen serveret med underholdning af Mocko Jumbie dansere, ildslugere og limbodans.
// The Case Place, ma.-lø. 11-16, 18-22, Gallows Bay tlf. 719-3167.
Nye specials hver dag, retter med krabber, hummer og lam.
// Cafe Christine, Apotekergården.
Fransk cafe, hvor man kan sidde på verandaen, omgivet af grønne ranker. Suppe og salat.
// Fort Christian Brew Pub, åben 11-22, ud til havnepromenaden, tlf. 713-9820.
ens eneste bryggeri serverer også sandwichs, burgers, salater og suppe. Prøv en Hammerhead eller Blackbeard’s ale. Mandag er der gratis fadøl til alle steaks. Ofte live musik om aftenen og krabbe-væddeløb for børnene ma. kl. 17.
// Kim´s, 45 King Street. tlf. 340 773 3377
Vel er det plastikstole og plastikborde, men det vigtigste må være, hvad der sættes på dem, og det er godt. Her diskes op med vestindiske specialiteter i alle retninger, fra havet conch og mahi-mahi, fra bondegården gederagout og jerk pork som på Jamaicia. Også takeaway hele aftenen.
/ Twin City Coffee, 1 Compagni Gade, ma-lø. 7-14.30. tlf. 340 773 9400
Gårdhave og terrasse ved siden af Steeple Building med lokale, der skal have god amerikansk morgenmad, og til frokost salater og sandwichs. Godt sted at starte sin dag.
/ Avocado Pitt, King Cross Street, tlf 340 773 9843.
King Christian Hotels cafe med amerikansk morgenmad og sandwich. Prøv en wrap. De er gode at tage med på udflugt.
/ Der er flere diners, hvor man kan sidde uden for eller tage det med. Singh´s, åben ma-lø 8-21, tlf. 773-7357, specialister i curry potatoes og stegt ged (se foto).
Overnatninger
**** Club Comanche, 1 Strand Street, tlf. 340 773 0210. clubcomanche.com.
Fed atmosfære i hotel indrettet i gammel dansk kolonibygning fra 1700-tallet med fornemme mahognimøbler, men med nye badeværelser. Der er dog også helt moderne luksusværelser. Eller prøv nummer 3, det var godt nok til præsident Jimmy Carter, da han var på ferie.
**** Hotel on the Cay, Protestant Cay, tlf. 340-773-2035
Luksushotel på egen ø. Der er 53 skønne værelser, og en hel villa, som man kan leje med køkken og det hele. Perfekt til honeymooners. Meget af det er timesharem så der er rift om de sidste værelser. Egen restaurant, men ellers er der kun fem minutter til Christiansteds boardwalk.
*** Caravelle Hotel, 44A Dronningens Gade, Christiansted, tlf. 340 773-0687.
Yndlingshotel for de fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige direktør, Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog), skaber god stemning, og danskere føler sig hjemme. Tæt på alt. God restaurant.
** Kong Christian Hotel, 59 Kings Wharf, tlf. 773-6330.
I 200 år har bygningen været landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet. De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men der er også værelser uden balkon, og det bliver trist.
** Holger Danske Hotel, 1200 Kongens Tværgade, tlf. 773-3600.
Nyrenoveret hotel for enden af havnepromenade, så man er tæt på alt. Hotellet har swimmingpool, soldæk og restaurant med udsigt til The Boardwalk. Alle værelser har balkon.
**** Club Comanche, 1 Strand Street, tlf. 340 773 0210. clubcomanche.com.
Fed atmosfære i hotel indrettet i gammel dansk kolonibygning fra 1700-tallet med fornemme mahognimøbler, men med nye badeværelser. Der er dog også helt moderne luksusværelser. Eller prøv nummer 3, det var godt nok til præsident Jimmy Carter, da han var på ferie.
**** Hotel on the Cay, Protestant Cay, tlf. 340-773-2035
Luksushotel på egen ø. Der er 53 skønne værelser, og en hel villa, som man kan leje med køkken og det hele. Perfekt til honeymooners. Meget af det er timesharem så der er rift om de sidste værelser. Egen restaurant, men ellers er der kun fem minutter til Christiansteds boardwalk.
*** Caravelle Hotel, 44A Dronningens Gade, Christiansted, tlf. 340 773-0687.
Yndlingshotel for de fleste, der har prøvet det. Med udsigt over Det Caribiske Hav og sejlbåde, der ligger for anker. Hotellets farverige direktør, Elsie Galloway (med negle malet som Dannebrog), skaber god stemning, og danskere føler sig hjemme. Tæt på alt. God restaurant.
** Kong Christian Hotel, 59 Kings Wharf, tlf. 773-6330.
I 200 år har bygningen været landemærke for Christiansted, som pakhus, kaserne eller kontorer. Nu indeholder det turister, der vil være tæt på byen. Lille pool og reception med gratis internet. De fleste værelser er glimrende med egen balkon, men der er også værelser uden balkon, og det bliver trist.
** Holger Danske Hotel, 1200 Kongens Tværgade, tlf. 773-3600.
Nyrenoveret hotel for enden af havnepromenade, så man er tæt på alt. Hotellet har swimmingpool, soldæk og restaurant med udsigt til The Boardwalk. Alle værelser har balkon.
|
Indkøb:
Kompagniets Gade er Christiansteds handelsgade med spisesteder og hygge. Her kan man købe tøj, men især gave- og sourvenirs i gallerier og smykkebutikker, der har lokalt design. Men man kan handle i hele byen: Tesoro, Queens Cross Street, ma.-lø. 11-17. tesorostcroix.com. Gode gaveideer og souvenirs. Alt er håndlavet. Speciale: topsy-turvy-dukker. Eller hvad med en genbrugt olietønde – lige til håndbagagen. Crucian Gold, 112 Strand Street. tlf. 340 773 5241. cruciangold.com. Håndlavede smykker af guld og gamle potteskår. Se det blive lavet. Uden for Christiansted: Sunny isles shopping center, Route 70, tlf 340 778 5830 Vil man shoppe “real American”, I alle de kendte amerikanske kædebutikker som K-Mart og Foot Locker. Og spise en hurtig lunch i en vaskeægte burgerkæde, så stop ind her. Også hvis man vil se en film, for her er biograf. La reine farmer’s market, Centerline Road, lø. 11-15. Vil du se et caribisk grønttorv, så er det her – en gang om ugen. Især godt, hvis man har sit eget køkken, For standene bugner af eksotiske frugter, men også søde kartofler, turnips (roer) og såmænd også sukkerør. |
|
