Geografi og natur
US Virgin Islands er en del af øgruppen, Jomfruøerne, som også omfatter de britiske Jomfruøer. De er alle en del af De Små Antiller, der ligger i den østligste del af Det Caribiske Hav, helt ud til Atlanterhavet, som en 1500 km lang bøjet arm fra De hollandske Antiller i syd til Jomfruøerne i nord.
Jomfruøerne er omgivet af store havdybder. Mellem St. Croix og St. Thomas er havet fem km dybt, og dernede skurer den nordatlantiske og den caribiske kontinentalplade mod hinanden og får jorden til at skælve. Der er ca. et jordskælv om dagen, men man lægger sjældent mærke til det. Der har dog været større rystelser i historiens løb. Alle øer er omgivet af store koralrev, der bryder bølgerne fra havet og giver rolige forhold langs strandene. Døde koraller sørger for friske forsyninger af sand. Deres oprindelse er forskellige:
St. Thomas er eksploderet op i et vulkanudbrud for 100 mio. år siden. Derfor har øen bjerge i op til en halv kilometers højde - med en højderyg fra øst til vest, så man på samme sted har udsigt over både Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. I den ene ende af øen er der snurrende stilhed ved strande, bugter og skove med akacietræer og mahogni. I den anden er der vue over rød-hvide Charlotte Amalie, havnen og små grønne øer i bugten.
Der var aldrig den store sukkerproduktion på St. Thomas, fordi øen er for bakket, så naturen er intakt, og bjerg- og bakkesider er grønne med lav bush og spirende træer. St. Thomas har 44 strande. I øst er mangrovesumpene et eventyr for sig, hvis man i kajak og sejler på opdagelse mellem vandrødder og termitbo.
St. Croix er ikke sprunget op som en vulkan som St. Thomas, Den er presset langsomt op ad havbunden og er derfor fladere end caribiske øer er flest, men ikke så flad som sit rygte. Det opdager man, når man kigger på et topografisk kort eller kører på cykel, for så mærker man både bakker og bjerge. St. Croix er ikke den frodigste ø i Caribien, men den har størst mangfoldighed i naturen. Fra den bare ørken i øst til dampende regnskov i vest. Fra lange hvide sandstrande i nord til lange hvide sandstrande i syd, ok, noget er ens hele øen rundt. I midten er der grønne lunde, høje bjerge i den ene side og flade marker i den anden, hvor der nu trasker milde tropiske køer rundt. Salt River Nationalpark er et mikro-univers med verdens største naturvariation i forhold til størrelsen.
St. John er ligesom St. Thomas skudt op på jorden ved et vulkanudbrud. Den er bakket og svært fremkommelig fra naturens hånd, men blev tæmmet under kolonitiden, hvor man dyrkede sukkerør i terrasser. Men siden har den fået lov at passe sig selv i så mange år, at den næsten har genvundet sin fordums pragt. Størstedelen af øen er nationalpark. Den har nogle af verdens smukkeste strande, og er verdenskendt blandt sejlere for dens 33 beskyttede og meget smukke bugter,
Klima
Vi er i troperne – behøver man at sige mere? Vejret er skønt året rundt, og der er meget små udsving i såvel temperaturer som døgnrytme. Dagen begynder med ved 6-tiden og slutter brat og mørkt ved 18-tiden. Gennemsnitstemperaturen er 27 grader. Klimaet er specielt behageligt, fordi passatvindene konstant stryger hen over øerne, køler dem ned og fjerner ubehagelig fugt. Vindene betyder også, at der bliver køligere om aftenen. Om sommeren svækkes vindene, så det bliver varmere og mere fugtigt, men en egentlig regntid har man ikke. Der er ca. 3000 solskinstimer om året – næsten dobbelt så mange som i Danmark.
Orkaner
Største vejr-minus er orkanerne – hurricanes. Når de rammer er det en rædsel, man aldrig glemmer. Orkanerne far personnavne, og mange tidsfastsætter vigtige begivenheder som bryllupper og dødsfald i forhold til store orkaner: Vi blev gift to år efter Hugo.
De store orkaner dannes ved Afrikas kyst, når det er så varmt, at vandet hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles i gang, og så skubber passatvinden den over Atlanterhavet, mens den tiltager i styrke. Den kommer susende i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en helt fredelig midte med godt vejr – orkanens øje.
Alle caribiske øer har deres orkanhistorie, for de rammer meget forskelligt. Én ø kan være totalt raseret et år, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året i hele Caribien. I 1933 var der 21, andre år har der ingen været.
Slemme orkaner har hærget US Virgin Islands. Til gengæld blev øerne overhovedet ikke ramt fra 1932 til 1989. Da ramte Hugo til gengæld og ødelagde store dele af St. Croix. 3 blev dræbt og tusinder gjort hjemløse. I 1995 var Marilyn årsag til store skader på St. Thomas og St. John, og de måtte igen stå for skud i 1996, da Bertha susede forbi. Og igen i 2017 gik det hårdt for sig, da Irma og Maria tog så hårdt fat, at dele af øerne ikke var til at kende igen. Men de rejser sig altid.
Orkanerne betyder så meget, at der er helligdage for orkansæsonen. På Supplication Day, fjerde mandag i juli, beder man i kirken til, at øerne må blive skånet. Tredje mandag i oktober siger man tak for en forhåbentlig veloverstået sæson på Hurricane Thanksgiving Day.
Planter
Se planteoversigt.
Dyrelivet
Man skal ikke vente det vilde dyreliv. Og stort set intet oprindeligt. Indianerne havde hunde, der ikke kunne gø, men de var velsmagende, så det varede ikke længe. Siden kom europæerne med dyr til fortæring. Geder, får og svin, men mange smuttede ud af burene og ind i skovene, hvor lever vildt i dag. Årligt går man på jagt efter disse dyr.
Men der er da:
Leguaner dasker rundt i byen, hænger i træerne eller napper lidt til blomsterne på feriecentrene. De er populære, for de er sjove, og de smager godt, men det burde man ikke vide, for de er totalfredede. Krybskytteri og trafik er skyld i en dalende bestand.
Desmerdyr, mongoose, vil man se døde på landevejene, når de ikke har været hurtige nok. De blev bragt hertil fra Burma i 1872, da rotter var en plage på plantagerne. Man regnede med, at mongoose godt kunne lide en god, saftig rotte. Man glemte bare, at rotter er natdyr og sover i træerne om dagen, når desmerdyret er vågen. Så i stedet spiste desmerdyr fugleunger og æg og er i dag af en pest. Ikke mindst fordi de har graver efter skildpaddeæg.
Dådyr - Virginiahjorte - de hvidhalede hjorte blev udsat for at få noget jagt. De har formeret sig, og dem kan man sagtens møde på mindre befærdede stier. Især på St. John.
Æster er lidt af en pest, især på St. John. De er efterkommere af de æsler, der var lastdyr på sukkerplantagerne, hvor de ikke havde det nemt. Og nu er de ret aggressive, så hold afstand.
Køer uden hår med lave ben, senepol, er udviklet på St. Croix. De klarer varmen, behøver meget lidt vand og tåler tropernes sygdomme. St. Croix er der også udviklet et får, der tåler varmen, for det producerer ikke uld.
Der er masser af firben og gekkoer, og dem skal man byde hjerteligt velkommen, for de holder værelset fri for myg. Insekter er der rigeligt af – specielt myg. Dertil kommer de endnu mindre sandfluer, som også kaldes mampi – eller No-see-ums, for man kan næsten ikke se dem. De har en høj hvinende lyd, og deres stik er mere kløende end vores hjemlige myg, dog mere kortvarigt. I mangroveskovene kan man se kæmpe termitboer op ad træerne.
Jomfruøerne er omgivet af store havdybder. Mellem St. Croix og St. Thomas er havet fem km dybt, og dernede skurer den nordatlantiske og den caribiske kontinentalplade mod hinanden og får jorden til at skælve. Der er ca. et jordskælv om dagen, men man lægger sjældent mærke til det. Der har dog været større rystelser i historiens løb. Alle øer er omgivet af store koralrev, der bryder bølgerne fra havet og giver rolige forhold langs strandene. Døde koraller sørger for friske forsyninger af sand. Deres oprindelse er forskellige:
St. Thomas er eksploderet op i et vulkanudbrud for 100 mio. år siden. Derfor har øen bjerge i op til en halv kilometers højde - med en højderyg fra øst til vest, så man på samme sted har udsigt over både Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. I den ene ende af øen er der snurrende stilhed ved strande, bugter og skove med akacietræer og mahogni. I den anden er der vue over rød-hvide Charlotte Amalie, havnen og små grønne øer i bugten.
Der var aldrig den store sukkerproduktion på St. Thomas, fordi øen er for bakket, så naturen er intakt, og bjerg- og bakkesider er grønne med lav bush og spirende træer. St. Thomas har 44 strande. I øst er mangrovesumpene et eventyr for sig, hvis man i kajak og sejler på opdagelse mellem vandrødder og termitbo.
St. Croix er ikke sprunget op som en vulkan som St. Thomas, Den er presset langsomt op ad havbunden og er derfor fladere end caribiske øer er flest, men ikke så flad som sit rygte. Det opdager man, når man kigger på et topografisk kort eller kører på cykel, for så mærker man både bakker og bjerge. St. Croix er ikke den frodigste ø i Caribien, men den har størst mangfoldighed i naturen. Fra den bare ørken i øst til dampende regnskov i vest. Fra lange hvide sandstrande i nord til lange hvide sandstrande i syd, ok, noget er ens hele øen rundt. I midten er der grønne lunde, høje bjerge i den ene side og flade marker i den anden, hvor der nu trasker milde tropiske køer rundt. Salt River Nationalpark er et mikro-univers med verdens største naturvariation i forhold til størrelsen.
St. John er ligesom St. Thomas skudt op på jorden ved et vulkanudbrud. Den er bakket og svært fremkommelig fra naturens hånd, men blev tæmmet under kolonitiden, hvor man dyrkede sukkerør i terrasser. Men siden har den fået lov at passe sig selv i så mange år, at den næsten har genvundet sin fordums pragt. Størstedelen af øen er nationalpark. Den har nogle af verdens smukkeste strande, og er verdenskendt blandt sejlere for dens 33 beskyttede og meget smukke bugter,
Klima
Vi er i troperne – behøver man at sige mere? Vejret er skønt året rundt, og der er meget små udsving i såvel temperaturer som døgnrytme. Dagen begynder med ved 6-tiden og slutter brat og mørkt ved 18-tiden. Gennemsnitstemperaturen er 27 grader. Klimaet er specielt behageligt, fordi passatvindene konstant stryger hen over øerne, køler dem ned og fjerner ubehagelig fugt. Vindene betyder også, at der bliver køligere om aftenen. Om sommeren svækkes vindene, så det bliver varmere og mere fugtigt, men en egentlig regntid har man ikke. Der er ca. 3000 solskinstimer om året – næsten dobbelt så mange som i Danmark.
Orkaner
Største vejr-minus er orkanerne – hurricanes. Når de rammer er det en rædsel, man aldrig glemmer. Orkanerne far personnavne, og mange tidsfastsætter vigtige begivenheder som bryllupper og dødsfald i forhold til store orkaner: Vi blev gift to år efter Hugo.
De store orkaner dannes ved Afrikas kyst, når det er så varmt, at vandet hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles i gang, og så skubber passatvinden den over Atlanterhavet, mens den tiltager i styrke. Den kommer susende i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en helt fredelig midte med godt vejr – orkanens øje.
Alle caribiske øer har deres orkanhistorie, for de rammer meget forskelligt. Én ø kan være totalt raseret et år, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året i hele Caribien. I 1933 var der 21, andre år har der ingen været.
Slemme orkaner har hærget US Virgin Islands. Til gengæld blev øerne overhovedet ikke ramt fra 1932 til 1989. Da ramte Hugo til gengæld og ødelagde store dele af St. Croix. 3 blev dræbt og tusinder gjort hjemløse. I 1995 var Marilyn årsag til store skader på St. Thomas og St. John, og de måtte igen stå for skud i 1996, da Bertha susede forbi. Og igen i 2017 gik det hårdt for sig, da Irma og Maria tog så hårdt fat, at dele af øerne ikke var til at kende igen. Men de rejser sig altid.
Orkanerne betyder så meget, at der er helligdage for orkansæsonen. På Supplication Day, fjerde mandag i juli, beder man i kirken til, at øerne må blive skånet. Tredje mandag i oktober siger man tak for en forhåbentlig veloverstået sæson på Hurricane Thanksgiving Day.
Planter
Se planteoversigt.
Dyrelivet
Man skal ikke vente det vilde dyreliv. Og stort set intet oprindeligt. Indianerne havde hunde, der ikke kunne gø, men de var velsmagende, så det varede ikke længe. Siden kom europæerne med dyr til fortæring. Geder, får og svin, men mange smuttede ud af burene og ind i skovene, hvor lever vildt i dag. Årligt går man på jagt efter disse dyr.
Men der er da:
Leguaner dasker rundt i byen, hænger i træerne eller napper lidt til blomsterne på feriecentrene. De er populære, for de er sjove, og de smager godt, men det burde man ikke vide, for de er totalfredede. Krybskytteri og trafik er skyld i en dalende bestand.
Desmerdyr, mongoose, vil man se døde på landevejene, når de ikke har været hurtige nok. De blev bragt hertil fra Burma i 1872, da rotter var en plage på plantagerne. Man regnede med, at mongoose godt kunne lide en god, saftig rotte. Man glemte bare, at rotter er natdyr og sover i træerne om dagen, når desmerdyret er vågen. Så i stedet spiste desmerdyr fugleunger og æg og er i dag af en pest. Ikke mindst fordi de har graver efter skildpaddeæg.
Dådyr - Virginiahjorte - de hvidhalede hjorte blev udsat for at få noget jagt. De har formeret sig, og dem kan man sagtens møde på mindre befærdede stier. Især på St. John.
Æster er lidt af en pest, især på St. John. De er efterkommere af de æsler, der var lastdyr på sukkerplantagerne, hvor de ikke havde det nemt. Og nu er de ret aggressive, så hold afstand.
Køer uden hår med lave ben, senepol, er udviklet på St. Croix. De klarer varmen, behøver meget lidt vand og tåler tropernes sygdomme. St. Croix er der også udviklet et får, der tåler varmen, for det producerer ikke uld.
Der er masser af firben og gekkoer, og dem skal man byde hjerteligt velkommen, for de holder værelset fri for myg. Insekter er der rigeligt af – specielt myg. Dertil kommer de endnu mindre sandfluer, som også kaldes mampi – eller No-see-ums, for man kan næsten ikke se dem. De har en høj hvinende lyd, og deres stik er mere kløende end vores hjemlige myg, dog mere kortvarigt. I mangroveskovene kan man se kæmpe termitboer op ad træerne.
Den digitale udgave af Turen går til Dansk Vestindien (Politikens Forlag) holdes gratis vedlige af forfatteren. Støt ham med fx 20 kr. Mobilepay: 20216673.
Fugle
Himlen har sit eget liv, ikke mindst den majestætiske fregatfugl, der puster sin røde dobbelthage op, når han skal imponere damerne, og de frække pelikaner, der går i frit fald, når de får øje på noget lækkert i vandet. Jomfruøerne har den største koncentration af redebyggende havfugle i Vestindien. Omkring 17 arter.
Der er mange drosler, parakitter, spætter, og man vil se hejrer ved mangrove sumpene. Desuden summer kolibrier ofte i regnskoven.
Der er ingen vilde papegøjer tilbage, men mange hoteller holder dem som kæledyr og til turisternes fornøjelse, så de kan lege caribiske pirater. Caribien er desuden stoppested for de fleste fugle på træk til og fra Nordamerika. Mange ænder overvintrer her. I alt er der cirka 150 fuglearter på øerne.
Himlen har sit eget liv, ikke mindst den majestætiske fregatfugl, der puster sin røde dobbelthage op, når han skal imponere damerne, og de frække pelikaner, der går i frit fald, når de får øje på noget lækkert i vandet. Jomfruøerne har den største koncentration af redebyggende havfugle i Vestindien. Omkring 17 arter.
Der er mange drosler, parakitter, spætter, og man vil se hejrer ved mangrove sumpene. Desuden summer kolibrier ofte i regnskoven.
Der er ingen vilde papegøjer tilbage, men mange hoteller holder dem som kæledyr og til turisternes fornøjelse, så de kan lege caribiske pirater. Caribien er desuden stoppested for de fleste fugle på træk til og fra Nordamerika. Mange ænder overvintrer her. I alt er der cirka 150 fuglearter på øerne.
Banansmutten er nationalfugl
Øernes nationalfugl er Banansmutten, Coereba flaveola sanctithomae. På engelsk hedder den Yellow Breast, men kaldes også bananaquit – eller sugar bird. Det sidste kan føres tilbage til kolonitiden, da den var særdeles upopulær hos planterne, for de mente, at den spiste alt for meget af deres sukker. Men den spiser nu kun nektar fra blomster, og det kunne aldrig komme til at skade sukkereksporten. En anden grund til dens upopularitet i de bedre hjem var, at den ofte fløj ind i de store Greathouses, der jo ikke havde vinduer, og en flagrende fugl indendøre var et tegn på snarligt dødsfald. Den var også slem til at bygge reder alle vegne, ikke bare på lofter, men også i lampeskærme. I dag er man dog kun glade for den lille fugl, som bliver op til 12 cm. Den kan blive særdeles tam og færdes trygt blandt mennesker i parker og anlæg. Den lever i de tropiske dele af Sydamerika, i det sydlige Mexico og i hele Caribien. Den er derfor ikke endemisk til US Virgin Islands, men den har sin egen familie, og der er endda lidt forskel på banansmutten på St. Thomas og på St. Croix. Da øerne jo ikke er en nation, omtales den også ofte som territorial-fugl.
Havet
Man skal kun lige putte hovedet få centimeter under vand, før en helt ny verden åbenbarer sig: Korallerne og de tropiske saltvandsfisk, der kan få enhver til at svømme over af glæde.
Koraller har specielt gode vækstbetingelser her, for de kræver varmt vand, masser af lys og en jævn strøm. Der er 50 slags – nogle er giftige, men det er kun en grund mere til, at man ikke må røre dem. Den anden er, at det tager tusinder af år for koraller at vokse få centimeter. Man siger, at det er det eneste geologiske fænomen, der er skabt af levende væsener. For det er dyr og deres efterladenskaber, man kikker på. Korallerne producerer den kalk, som korallerne er bygget op af, og det fine sand inde på stranden. Samtidig sørger de for at bryde bølgerne, så der er roligt langs strandkanten.
Konkylien er en spiselig abelone, strombus gigas, kaldet conch. Indmaden spiser man. Den tomme skal bliver brugt som fløjte, kaldet tutu. For slaverne var lyden fra tutu´en signal til, at de skulle på arbejde. Den har været autoriseret tågehorn på både. Nu hører man den, når fiskere lander ny last på markedet.
Pukkelhvaler, humpback whales, er der chance for at se om vinteren, når de svømmer fra polarhavet til det dybe hav mellem Jomfruøerne og Puerto Rico for at føde unger. Der er 60-100, men de deler sig i grupper på 5-15. De fanger deres bytte ved at indkapsle det i en luftlomme, som de puster ud. Derefter bryder de boblen og snupper byttet. De 12-15 m lange hvaler er kendt for at synge lange komplicerede sange i timevis.
Havskildpadder kommer op på næsten alle kyster fra maj til august for at lægge æg. De nærmest bestormer dem, så det ligner en hel hær, der invaderer. De graver et hul og lægger ca. 80 æg på størrelse med golfkugler. Varmen i sandet udruger dem, og på én gang vrimler små padder fra deres reder mod havet, og fuglene skriger og hyler af fryd, for det er årets store ædegilde for dem. Kun en ud af 1000 padder lever længe nok til at blive kønsmodne. Der er otte arter havskildpadder, heraf er de fem kun repræsenteret i Caribien.
Søpindsvin – lever omkring korallerne og er skraldmænd. De spiser alger og døde dyr, så der altid er rent og pænt. Om dagen hviler de skjult i korallerne, men om natten trisser de over havbunden for at æde. Hvis man træder på en, gør det ondt. Men det er ufarligt, og svien forsvinder i løbet af få dage. Piggene opløses simpelthen. Søpindsvin er i mange lande en stor delikatesse, men her spiser man dem ikke.
I september kan man se horder af eremitkrebs så store som tømrer-næver. De vrimler fra bakkerne mod kystlinjen. Når de er vokset sig ud af deres skal, går de på rov efter nye sneglehuse, som de kan overtage. På Jomfruøerne kaldes den soldier crab.
Man skal kun lige putte hovedet få centimeter under vand, før en helt ny verden åbenbarer sig: Korallerne og de tropiske saltvandsfisk, der kan få enhver til at svømme over af glæde.
Koraller har specielt gode vækstbetingelser her, for de kræver varmt vand, masser af lys og en jævn strøm. Der er 50 slags – nogle er giftige, men det er kun en grund mere til, at man ikke må røre dem. Den anden er, at det tager tusinder af år for koraller at vokse få centimeter. Man siger, at det er det eneste geologiske fænomen, der er skabt af levende væsener. For det er dyr og deres efterladenskaber, man kikker på. Korallerne producerer den kalk, som korallerne er bygget op af, og det fine sand inde på stranden. Samtidig sørger de for at bryde bølgerne, så der er roligt langs strandkanten.
Konkylien er en spiselig abelone, strombus gigas, kaldet conch. Indmaden spiser man. Den tomme skal bliver brugt som fløjte, kaldet tutu. For slaverne var lyden fra tutu´en signal til, at de skulle på arbejde. Den har været autoriseret tågehorn på både. Nu hører man den, når fiskere lander ny last på markedet.
Pukkelhvaler, humpback whales, er der chance for at se om vinteren, når de svømmer fra polarhavet til det dybe hav mellem Jomfruøerne og Puerto Rico for at føde unger. Der er 60-100, men de deler sig i grupper på 5-15. De fanger deres bytte ved at indkapsle det i en luftlomme, som de puster ud. Derefter bryder de boblen og snupper byttet. De 12-15 m lange hvaler er kendt for at synge lange komplicerede sange i timevis.
Havskildpadder kommer op på næsten alle kyster fra maj til august for at lægge æg. De nærmest bestormer dem, så det ligner en hel hær, der invaderer. De graver et hul og lægger ca. 80 æg på størrelse med golfkugler. Varmen i sandet udruger dem, og på én gang vrimler små padder fra deres reder mod havet, og fuglene skriger og hyler af fryd, for det er årets store ædegilde for dem. Kun en ud af 1000 padder lever længe nok til at blive kønsmodne. Der er otte arter havskildpadder, heraf er de fem kun repræsenteret i Caribien.
Søpindsvin – lever omkring korallerne og er skraldmænd. De spiser alger og døde dyr, så der altid er rent og pænt. Om dagen hviler de skjult i korallerne, men om natten trisser de over havbunden for at æde. Hvis man træder på en, gør det ondt. Men det er ufarligt, og svien forsvinder i løbet af få dage. Piggene opløses simpelthen. Søpindsvin er i mange lande en stor delikatesse, men her spiser man dem ikke.
I september kan man se horder af eremitkrebs så store som tømrer-næver. De vrimler fra bakkerne mod kystlinjen. Når de er vokset sig ud af deres skal, går de på rov efter nye sneglehuse, som de kan overtage. På Jomfruøerne kaldes den soldier crab.
