Geografi, klima og natur
Læs her: Hvor ligger Dansk Vestindien?, Øernes oprindelse, Klima og Orkaner i Dansk Vestindien, Dyr, Slanger, Fugle og Havdyr. Se også planteoversigt her.
Øerne er i forhold til geografi og natur ret forskellige, fordi de har forskellige oprindelse. De er så forskellige, at de slet ikke burde tilhøre samme geografiske område, men det har vi Columbus at takke for (se historie). Naturmæssigt er meget gået tabt, fordi danskerne kun brugte øerne som produktionsapparater, men trods vanrøgten er øerne kommet sig, og der er ganske mange enestående oplevelser i dag. Men pas på vejret. Det kan pludselig slå om.
Hvor ligger US Virgin Islands?
Kig efter den lille røde ring, By TUBS
Dansk Vestindien er tre øer i Det Caribiske Hav, mellem Nord- og Sydamerika, se kort. De hedder i dag US Virgin Islands og er geografisk en del af øgruppen, Jomfruøerne, som også omfatter de britiske Jomfruøer. De er en del af De Små Antiller, der ligger i den østlige del af Det Caribiske Hav, som en 1500 km lang bøjet arm ud til Atlanterhavet fra hollandske øer i syd til Jomfruøer i nord.
Jomfruøerne er omgivet af store havdybder. Mellem St. Croix og St. Thomas er havet fem km dybt, og her skurer den caribiske og den nordatlantiske kontinentalplade mod hinanden og får jorden til at skælve. Der er et jordskælv om dagen, men man lægger sjældent mærke til det. Der har dog været større rystelser i historiens løb. Alle øer er omgivet af store koralrev, der bryder bølger fra havet og giver rolige forhold langs strandene. Døde koraller sørger for frisk sand.
Jomfruøerne er omgivet af store havdybder. Mellem St. Croix og St. Thomas er havet fem km dybt, og her skurer den caribiske og den nordatlantiske kontinentalplade mod hinanden og får jorden til at skælve. Der er et jordskælv om dagen, men man lægger sjældent mærke til det. Der har dog været større rystelser i historiens løb. Alle øer er omgivet af store koralrev, der bryder bølger fra havet og giver rolige forhold langs strandene. Døde koraller sørger for frisk sand.
Sådan er jomfruøerne opstået
St. John og St. Thomas er opstået efter vulkanudbrud og er derfor mere bakkede
Øerne er i forhold til geografi og natur ret forskellige, for de har forskellige oprindelse:
St. Thomas er eksploderet op fra havets bund i et vulkanudbrud for 100 mio. år siden. Derfor har øen bjerge i op til en halv kilometers højde - med en højderyg fra øst til vest, så man visse steder har udsigt til både Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. I den ene ende af øen er der snurrende stilhed ved strande, bugter og skove med akacietræer og mahogni. I den anden er der tæt bebygget. St. Thomas blev skånet for sukkerproduktion i stor skala, og derfor er meget natur bevaret, og bjerg- og bakkesider er grønne med lav bush og træer. St. Thomas har 44 strande. I øst er mangrovesumpene et eventyr for sig, hvis man i kajak sejler på opdagelse mellem vandrødder og termitbo.
St. Croix er ikke sprunget op som en vulkan, men langsomt presset op af havbunden og derfor fladere end caribiske øer er flest, men så flad som sit rygte er den ikke. Det opdager man på et topografisk kort eller kører på cykel, der er både bakker og bjerge. St. Croix er ikke særlig frodig, men den har den største mangfoldighed i naturen. Fra ørken i øst til regnskov i vest. Fra hvide sandstrande i nord til hvide sandstrande i syd, ok, noget er ens hele øen rundt. I midten er der grønne lunde, høje bjerge i den ene side og flade marker i den anden. Salt River Nationalpark har verdens største naturvariation i forhold til størrelsen.
St. John er ligesom St. Thomas skudt op på jorden ved et vulkanudbrud. Den er bakket og svær fremkommelig fra naturens hånd, men blev tæmmet under kolonitiden, hvor man dyrkede sukkerør i terrasser. Siden har den fået lov at passe sig selv i så mange år, at den næsten har genvundet sin fordums pragt. Størstedelen af øen er nationalpark med nogle af verdens smukkeste strande og 33 beskyttede og meget smukke bugter.
St. Thomas er eksploderet op fra havets bund i et vulkanudbrud for 100 mio. år siden. Derfor har øen bjerge i op til en halv kilometers højde - med en højderyg fra øst til vest, så man visse steder har udsigt til både Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. I den ene ende af øen er der snurrende stilhed ved strande, bugter og skove med akacietræer og mahogni. I den anden er der tæt bebygget. St. Thomas blev skånet for sukkerproduktion i stor skala, og derfor er meget natur bevaret, og bjerg- og bakkesider er grønne med lav bush og træer. St. Thomas har 44 strande. I øst er mangrovesumpene et eventyr for sig, hvis man i kajak sejler på opdagelse mellem vandrødder og termitbo.
St. Croix er ikke sprunget op som en vulkan, men langsomt presset op af havbunden og derfor fladere end caribiske øer er flest, men så flad som sit rygte er den ikke. Det opdager man på et topografisk kort eller kører på cykel, der er både bakker og bjerge. St. Croix er ikke særlig frodig, men den har den største mangfoldighed i naturen. Fra ørken i øst til regnskov i vest. Fra hvide sandstrande i nord til hvide sandstrande i syd, ok, noget er ens hele øen rundt. I midten er der grønne lunde, høje bjerge i den ene side og flade marker i den anden. Salt River Nationalpark har verdens største naturvariation i forhold til størrelsen.
St. John er ligesom St. Thomas skudt op på jorden ved et vulkanudbrud. Den er bakket og svær fremkommelig fra naturens hånd, men blev tæmmet under kolonitiden, hvor man dyrkede sukkerør i terrasser. Siden har den fået lov at passe sig selv i så mange år, at den næsten har genvundet sin fordums pragt. Størstedelen af øen er nationalpark med nogle af verdens smukkeste strande og 33 beskyttede og meget smukke bugter.
Klimaet i Dansk Vestindien
Vejret er som regel som her på Buck Island, men så lige pludselig....
Vi er i troperne – behøver man at sige mere? Vejret er skønt året rundt, og der er meget små udsving i temperaturer og døgnrytme. Dagen begynder ved 6-tiden og slutter brat og mørkt ved 18-tiden. Gennemsnitstemperaturen er 27 grader. Klimaet er behageligt, fordi vinde konstant stryger hen over øerne, køler dem ned og fjerner ubehagelig fugt. Vindene betyder også, at der bliver køligere om aftenen. Om sommeren svækkes vindene, og det bliver varmere og mere fugtigt, men regntid har man ikke. Der er ca. 3000 solskinstimer om året – næsten dobbelt så mange som i Danmark.
Orkaner i Dansk Vestindien
Selv en caribisk strand kan blive frygtindgydende, når det trækker op til okan
Største vejr-minus i Caribien er orkanerne – hurricanes. De er aktuelle i sensommeren, især august og september. Når de rammer kan det være en rædsel, man aldrig glemmer. De påvirker så voldsomt, at man tidsfastsætter vigtige begivenheder som bryllupper og dødsfald efter store orkaner: Vi blev gift to år efter Hugo.
Orkaner dannes ved Afrikas kyst, når det er så varmt, at vandet hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles i gang, og så skubber passatvinden den over Atlanterhavet, mens den tiltager i styrke. Den kommer susende i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en helt fredelig midte med godt vejr – orkanens øje.
Alle caribiske øer har deres egne orkanhistorier, for de rammer meget forskelligt. Én ø kan være totalt raseret et år, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året i hele Caribien. I 1933 var der 21, andre år har der ingen været.
Slemme orkaner har hærget US Virgin Islands. Til gengæld blev øerne overhovedet ikke ramt fra 1932 til 1989, da Hugo ramte og ødelagde store dele af St. Croix. Tre blev dræbt og tusinder gjort hjemløse. I 1995 var Marilyn årsag til store skader på St. Thomas og St. John, og de måtte igen stå for skud i 1996, da Bertha susede forbi.
Helvedesåret var 2017. I september ankom kategori 5-orkanen Irma og ødelagde St. Jogn og St. Thomas, og to uger efter kom Maria og ødelagde St. Croix. Tre døde, og 90 pct. af alle bygninger blev ødelagt. Visse steder var ikke til at kende igen. Og først i 2019 var de ved at komme sig. Men de rejser sig altid.
Orkanerne betyder så meget, at der er helligdage for orkansæsonen. På Supplication Day, fjerde mandag i juli, beder man i kirken til, at øerne må blive skånet. Tredje mandag i oktober siger man tak for en forhåbentlig veloverstået sæson på Hurricane Thanksgiving Day.
Vil man være fri for orkaner, skal ma undgå månederne august og september.
Orkaner dannes ved Afrikas kyst, når det er så varmt, at vandet hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles i gang, og så skubber passatvinden den over Atlanterhavet, mens den tiltager i styrke. Den kommer susende i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en helt fredelig midte med godt vejr – orkanens øje.
Alle caribiske øer har deres egne orkanhistorier, for de rammer meget forskelligt. Én ø kan være totalt raseret et år, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året i hele Caribien. I 1933 var der 21, andre år har der ingen været.
Slemme orkaner har hærget US Virgin Islands. Til gengæld blev øerne overhovedet ikke ramt fra 1932 til 1989, da Hugo ramte og ødelagde store dele af St. Croix. Tre blev dræbt og tusinder gjort hjemløse. I 1995 var Marilyn årsag til store skader på St. Thomas og St. John, og de måtte igen stå for skud i 1996, da Bertha susede forbi.
Helvedesåret var 2017. I september ankom kategori 5-orkanen Irma og ødelagde St. Jogn og St. Thomas, og to uger efter kom Maria og ødelagde St. Croix. Tre døde, og 90 pct. af alle bygninger blev ødelagt. Visse steder var ikke til at kende igen. Og først i 2019 var de ved at komme sig. Men de rejser sig altid.
Orkanerne betyder så meget, at der er helligdage for orkansæsonen. På Supplication Day, fjerde mandag i juli, beder man i kirken til, at øerne må blive skånet. Tredje mandag i oktober siger man tak for en forhåbentlig veloverstået sæson på Hurricane Thanksgiving Day.
Vil man være fri for orkaner, skal ma undgå månederne august og september.
Dyr i Dansk Vestindien
Desmerdyret er sjovere at se på end at leve med. Det er skadedyr på øerne.
Man skal ikke vente det vilde dyreliv. Og stort set intet er oprindeligt. Indianerne havde hunde, der ikke kunne gø, men de var velsmagende, så det varede ikke længe. Siden kom europæerne med dyr til egen fortæring: Geder, får og svin. Men mange smuttede ud af burene og ind i skovene, hvor de lever vildt i dag. I dag er der jagt på disse dyr.
Men der er da lidt, og de er ikke lige populære:
Desmerdyr, mongoose, vil man se døde på landevejene, når de ikke har været hurtige nok. De blev bragt hertil fra Burma i 1872, da rotter var en plage på plantagerne. Man troede, at mongoose kunne lide en god, saftig rotte. Man glemte bare, at rotter er natdyr og sover i træerne om dagen, når desmerdyret er vågen, så i stedet spiste desmerdyr fugleunger og æg. Ikke mindst graver de efter skildpaddeæg. Dyret er derfor en pest, som man hellere end gerne må jage. Der bruges også gift, men de er ikke til at udrydde.
Dådyr - Virginiahjorte - de hvidhalede hjorte blev udsat af danskerne for at få noget jagt. De har formeret sig, og man møder dem på mindre befærdede stier. Især på St. John.
Æsler er også lidt af en pest, selv om det virker morsomt, at man kan møde dem allevegne på St. John. De er efterkommere af de æsler, der blev bragt hertil for at være lastdyr på sukkerplantagerne, hvor de ikke havde det nemt. Og nu er de ret aggressive, så hold afstand.
Leguaner dasker rundt i byen, hænger i træerne eller napper lidt til blomsterne på feriecentrene. De er populære, for de er sjove, og de smager godt, men det burde man ikke vide, for de er totalfredede. Krybskytteri og trafik er skyld i en dalende bestand.
Køer uden hår med lave ben, Senepol, er udviklet på St. Croix af danske landmænd, der fandt på at krydse varme-vante køer fra Senegal med højtydende køer fra England. Dermed fik man køer, der kan klare varmen, behøver meget lidt vand og tåler tropernes sygdomme. Og de smager dejligt. Man kan også se køer, der i mistænkelig grad ligner røde danske malkekøer, og det er efterkommere af danske køer, der blev sejlet hertil. På St. Croix er der også udviklet et får, der tåler varmen, for det producerer ikke uld.
Men der er da lidt, og de er ikke lige populære:
Desmerdyr, mongoose, vil man se døde på landevejene, når de ikke har været hurtige nok. De blev bragt hertil fra Burma i 1872, da rotter var en plage på plantagerne. Man troede, at mongoose kunne lide en god, saftig rotte. Man glemte bare, at rotter er natdyr og sover i træerne om dagen, når desmerdyret er vågen, så i stedet spiste desmerdyr fugleunger og æg. Ikke mindst graver de efter skildpaddeæg. Dyret er derfor en pest, som man hellere end gerne må jage. Der bruges også gift, men de er ikke til at udrydde.
Dådyr - Virginiahjorte - de hvidhalede hjorte blev udsat af danskerne for at få noget jagt. De har formeret sig, og man møder dem på mindre befærdede stier. Især på St. John.
Æsler er også lidt af en pest, selv om det virker morsomt, at man kan møde dem allevegne på St. John. De er efterkommere af de æsler, der blev bragt hertil for at være lastdyr på sukkerplantagerne, hvor de ikke havde det nemt. Og nu er de ret aggressive, så hold afstand.
Leguaner dasker rundt i byen, hænger i træerne eller napper lidt til blomsterne på feriecentrene. De er populære, for de er sjove, og de smager godt, men det burde man ikke vide, for de er totalfredede. Krybskytteri og trafik er skyld i en dalende bestand.
Køer uden hår med lave ben, Senepol, er udviklet på St. Croix af danske landmænd, der fandt på at krydse varme-vante køer fra Senegal med højtydende køer fra England. Dermed fik man køer, der kan klare varmen, behøver meget lidt vand og tåler tropernes sygdomme. Og de smager dejligt. Man kan også se køer, der i mistænkelig grad ligner røde danske malkekøer, og det er efterkommere af danske køer, der blev sejlet hertil. På St. Croix er der også udviklet et får, der tåler varmen, for det producerer ikke uld.
Slanger i paradis
Boaen ligger stille i træerne og venter på bytte
Der er slanger på jomfruøerne, og de skal være der, de hører hjemme her og er både ufarlige og fredede.
St. Thomas har fem slanger:
Puerto Rican Racer Borikenophis portoricensis, Garden Snake Magliophis exiguum, Virgin Islands Boa Chilobothrus granti, Blind Snake Typhlops richardii, Corn Snake Pantherophis guttatus.
St. John har Garden Snake Magliophis exiguum og Blind Snake Typhlops richardii.
St. Croix var slangefri indtil 2004, men har i dag slanger, der er undsluppet fangenskab. Især efter 2006, da mange medarbejdere ved raffinaderiet forlod øen og formentlig har sluppet deres kæledyr løs. De spreder sig hastigt. Især i Westend af St. Croix kan man støde på kongeboaer, som kan bo i træer, hvorfra de svinger sig ned og snupper en mongoose eller mus. Den er ikke giftig, men kommer man forkert ind på den, kan den bide. Så lad den sidde, indtil den slipper – eller gør man det meget værre. Hvis man ser en boa, skal man ringe til 911, så kommer myndighederne og henter den. Man vil gerne slange-indvandringen til livs.
Andet kryb
Der er masser af firben og gekkoer, og dem skal man byde hjerteligt velkommen, for de holder værelset fri for myg. Insekter er der rigeligt af – specielt myg. Dertil kommer de endnu mindre sandfluer, som også kaldes mampi – eller No-see-ums, for man kan næsten ikke se dem. De har en høj hvinende lyd, og deres stik er mere kløende end vores hjemlige myg, dog mere kortvarigt. I mangroveskovene kan man se kæmpe termitboer op ad træerne.
St. Thomas har fem slanger:
Puerto Rican Racer Borikenophis portoricensis, Garden Snake Magliophis exiguum, Virgin Islands Boa Chilobothrus granti, Blind Snake Typhlops richardii, Corn Snake Pantherophis guttatus.
St. John har Garden Snake Magliophis exiguum og Blind Snake Typhlops richardii.
St. Croix var slangefri indtil 2004, men har i dag slanger, der er undsluppet fangenskab. Især efter 2006, da mange medarbejdere ved raffinaderiet forlod øen og formentlig har sluppet deres kæledyr løs. De spreder sig hastigt. Især i Westend af St. Croix kan man støde på kongeboaer, som kan bo i træer, hvorfra de svinger sig ned og snupper en mongoose eller mus. Den er ikke giftig, men kommer man forkert ind på den, kan den bide. Så lad den sidde, indtil den slipper – eller gør man det meget værre. Hvis man ser en boa, skal man ringe til 911, så kommer myndighederne og henter den. Man vil gerne slange-indvandringen til livs.
Andet kryb
Der er masser af firben og gekkoer, og dem skal man byde hjerteligt velkommen, for de holder værelset fri for myg. Insekter er der rigeligt af – specielt myg. Dertil kommer de endnu mindre sandfluer, som også kaldes mampi – eller No-see-ums, for man kan næsten ikke se dem. De har en høj hvinende lyd, og deres stik er mere kløende end vores hjemlige myg, dog mere kortvarigt. I mangroveskovene kan man se kæmpe termitboer op ad træerne.
Du kan støtte guiden via Mobilepay på tlf. 20216673.
Fugle i Dansk Vestindien
Himlen har sit eget liv, med et rigt fugleliv - faktisk det mest mangfoldige i Caribien. Det skyldes ikke mindst, at øerne ligger som det perfekte stoppested for fugle, der er på træk mellem Nord- og Sydamerika. Der er cirka 150 fuglearter på øerne. Mest spektakulære er blandt andre den majestætiske fregatfugl, der puster sin røde dobbelthage op, når han skal imponere damerne, og de frække pelikaner, der går i frit fald, når de får øje på noget lækkert i vandet. Jomfruøerne har den største koncentration af redebyggende havfugle i Vestindien. Omkring 17 arter. Der er mange drosler, parakitter, spætter, og man vil se hejrer ved mangrove sumpene. Desuden summer kolibrier ofte i regnskoven.
Der er ingen vilde papegøjer tilbage, men mange hoteller holder dem som kæledyr til turisternes fornøjelse, så de kan lege caribiske pirater.
Der er ingen vilde papegøjer tilbage, men mange hoteller holder dem som kæledyr til turisternes fornøjelse, så de kan lege caribiske pirater.
Banansmutten er nationalfugl
Banansmutten, Coereba flaveola sanctithomae er US Virgin Islands nationalfugl - eller rettere territorial fugl. Den indgår også i øernes sejl. De kalder den Yellow Breast, bananaquit eller Sugar Bird. Det sidste kan føres tilbage til kolonitiden, da den var særdeles upopulær blandt de danske plantageejere, fordi de mente, at den spiste af deres sukker. Men den spiser faktisk kun nektar fra blomster, så dens skade på sukkereksporten var ubegrundet. Den var også upopulær blandt fruerne, fordi den ofte fløj ind i stuerne på Greathouses, der ikke havde vinduesruder, og en flagrende fugl indendørs var et tegn på snarligt dødsfald. Den var slem til at bygge reder alle vegne, ikke bare på lofter, men også i lampeskærme. I dag er man glade for den lille fugl, som bliver op til 12 cm. Den kan blive tam og færdes trygt blandt mennesker i parker og anlæg. Den er ikke endemisk til Jomfruøerne, for den lever også tropiske dele af Sydamerika og hele Caribien. Men der er en særlig familie, der kun lever i US Virgin Islands. Der er endda forskel på banansmutter på St. Thomas og på St. Croix.
Dyr i havet omkring Dansk Vestindien
US Virgin Islands konkylie, som blev til en tutu
Man skal kun lige putte hovedet få centimeter under vand, før en helt ny verden åbenbarer sig: Korallerne og de tropiske saltvandsfisk, der kan få enhver til at svømme over af glæde.
Queen Conch. US Virgin Islands har deres egen spiselige abelone, Strombus gigas, kaldet conch (udtales konk). Den lever i havet, og indmaden spiser man. Den tomme skal, konkylien, bliver brugt som signalhorn, kaldet tutu. Man skar et hul i den tynde ende, og så fungerer den fint som trompet. For slaverne var lyden fra tutuen signal til, at de skulle på arbejde. Men da man også brugte den ved opstand, er lyden nu forbundet med frihed. Den har været autoriseret tågehorn på både. Nu hører man den, når fiskere lander ny last på markedet. De bruges også som pynt på gravpladser, som fortov og som byggemateriale – for der har været mange af dem. I dag er de truede, og der er restriktioner på, hvor mange man må høste.
Koraller har specielt gode vækstbetingelser her, for de kræver varmt vand, masser af lys og en jævn strøm. Der er 50 slags – nogle er giftige, så rør dem ikke. Også fordi det tager tusinder af år for koraller at vokse få centimeter. Man siger, at det er det eneste geologiske fænomen, der er skabt af levende væsener. For det består af dyr og deres efterladenskaber. Dyrene producerer den kalk, som korallerne er bygget op af, og det fine sand inde på stranden er knuste koraller. Revene bryder bølgerne, så der er roligt langs strandkanten.
Pukkelhvaler, humpback whales, er der chance for at se om vinteren, når de svømmer fra polarhavet til det dybe hav mellem Jomfruøerne og Puerto Rico for at kælve. Der er 60-100, men de deler sig i grupper på 5-15. De fanger deres bytte ved at indkapsle det i en luftlomme, som de puster ud. Derefter bryder de boblen og snupper byttet. De 12-15 m lange hvaler er kendt for at synge lange komplicerede sange i timevis.
Havskildpadder kommer op på næsten alle kyster fra maj til august for at lægge æg. De nærmest bestormer dem, så det ligner en hel hær, der invaderer. De graver et hul og lægger ca. 80 æg på størrelse med golfkugler. Varmen i sandet udruger dem, og på én gang vrimler små padder fra deres reder mod havet, og fuglene skriger og hyler af fryd, for det er årets store ædegilde for dem. Kun en ud af 1000 padder lever længe nok til at blive kønsmodne. Der er otte arter havskildpadder, heraf er de fem kun repræsenteret i Caribien.
Søpindsvin – lever omkring korallerne og er skraldmænd. De spiser alger og døde dyr, så der altid er rent og pænt. Om dagen hviler de skjult i korallerne, men om natten trisser de over havbunden for at æde. Hvis man træder på en, gør det ondt. Men det er ufarligt, og svien forsvinder i løbet af få dage. Piggene opløses simpelthen. Søpindsvin er i mange lande en stor delikatesse, men her spiser man dem ikke.
I september kan man se horder af eremitkrebs. De vrimler fra bakkerne mod kystlinjen. Når de er vokset ud af deres skal, går de på rov efter nye sneglehuse, som de kan overtage. På Jomfruøerne kaldes den soldier crab.
Queen Conch. US Virgin Islands har deres egen spiselige abelone, Strombus gigas, kaldet conch (udtales konk). Den lever i havet, og indmaden spiser man. Den tomme skal, konkylien, bliver brugt som signalhorn, kaldet tutu. Man skar et hul i den tynde ende, og så fungerer den fint som trompet. For slaverne var lyden fra tutuen signal til, at de skulle på arbejde. Men da man også brugte den ved opstand, er lyden nu forbundet med frihed. Den har været autoriseret tågehorn på både. Nu hører man den, når fiskere lander ny last på markedet. De bruges også som pynt på gravpladser, som fortov og som byggemateriale – for der har været mange af dem. I dag er de truede, og der er restriktioner på, hvor mange man må høste.
Koraller har specielt gode vækstbetingelser her, for de kræver varmt vand, masser af lys og en jævn strøm. Der er 50 slags – nogle er giftige, så rør dem ikke. Også fordi det tager tusinder af år for koraller at vokse få centimeter. Man siger, at det er det eneste geologiske fænomen, der er skabt af levende væsener. For det består af dyr og deres efterladenskaber. Dyrene producerer den kalk, som korallerne er bygget op af, og det fine sand inde på stranden er knuste koraller. Revene bryder bølgerne, så der er roligt langs strandkanten.
Pukkelhvaler, humpback whales, er der chance for at se om vinteren, når de svømmer fra polarhavet til det dybe hav mellem Jomfruøerne og Puerto Rico for at kælve. Der er 60-100, men de deler sig i grupper på 5-15. De fanger deres bytte ved at indkapsle det i en luftlomme, som de puster ud. Derefter bryder de boblen og snupper byttet. De 12-15 m lange hvaler er kendt for at synge lange komplicerede sange i timevis.
Havskildpadder kommer op på næsten alle kyster fra maj til august for at lægge æg. De nærmest bestormer dem, så det ligner en hel hær, der invaderer. De graver et hul og lægger ca. 80 æg på størrelse med golfkugler. Varmen i sandet udruger dem, og på én gang vrimler små padder fra deres reder mod havet, og fuglene skriger og hyler af fryd, for det er årets store ædegilde for dem. Kun en ud af 1000 padder lever længe nok til at blive kønsmodne. Der er otte arter havskildpadder, heraf er de fem kun repræsenteret i Caribien.
Søpindsvin – lever omkring korallerne og er skraldmænd. De spiser alger og døde dyr, så der altid er rent og pænt. Om dagen hviler de skjult i korallerne, men om natten trisser de over havbunden for at æde. Hvis man træder på en, gør det ondt. Men det er ufarligt, og svien forsvinder i løbet af få dage. Piggene opløses simpelthen. Søpindsvin er i mange lande en stor delikatesse, men her spiser man dem ikke.
I september kan man se horder af eremitkrebs. De vrimler fra bakkerne mod kystlinjen. Når de er vokset ud af deres skal, går de på rov efter nye sneglehuse, som de kan overtage. På Jomfruøerne kaldes den soldier crab.
