Geografi, klima og natur
Læs her: Hvor ligger Dansk Vestindien? Hvor kommer Øerne fra? Klima og Orkaner i USVI. Dyreliv. Er der farlige slanger? Havdyr. Se også særskilt planteoversigt her.
Øerne er så forskellige, at de ikke burde høre sammen geografisk, men det kan man takke Columbus for (se historie). Naturmæssigt er meget gået tabt, fordi danskerne brugte øerne som produktionsapparater. Trods vanrøgt er øerne kommet sig, og i dag er naturen fantastisk, og strandene har aldrig været flottere og bedre.
Hvor ligger US Virgin Islands?
Kig efter den lille røde ring, By TUBS
US Virgin Islands - det gamle Dansk Vestindien - er tre øer i Det Caribiske Hav. De hører geografisk til i øgruppen, Jomfruøerne, som også omfatter britiske jomfruøer. De er en del af De Små Antiller, der ligger i den østlige del som en 1500 km lang bøjet arm ud til Atlanterhavet. Fra de hollandske øer i syd til Jomfruøerne i nord.
Øerne er omgivet af ret meget vand, med store havdybder. Mellem St. Croix og St. Thomas er det fem km dybt, og nedenunder skurer den caribiske og den nordatlantiske kontinentalplade mod hinanden og får jorden til at skælve. Der er et jordskælv om dagen, men man lægger sjældent mærke til det. Alle øer er omgivet af koralrev, der bryder bølgerne fra havet og giver rolige forhold langs strandene. Døde koraller sørger for frisk sand.
Øerne er omgivet af ret meget vand, med store havdybder. Mellem St. Croix og St. Thomas er det fem km dybt, og nedenunder skurer den caribiske og den nordatlantiske kontinentalplade mod hinanden og får jorden til at skælve. Der er et jordskælv om dagen, men man lægger sjældent mærke til det. Alle øer er omgivet af koralrev, der bryder bølgerne fra havet og giver rolige forhold langs strandene. Døde koraller sørger for frisk sand.
Sådan er Jomfruøerne opstået
St. John og St. Thomas er opstået efter vulkanudbrud og er derfor mere bakkede
Øerne er i forhold til geografi og natur ret forskellige, for de har forskellig oprindelse:
St. Thomas er eksploderet op fra havets bund i et vulkanudbrud for 100 mio. år siden. Derfor har øen bjerge på op til en halv kilometers højde - med en højderyg fra øst til vest, så man visse steder har udsigt til både Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. I den ene ende af øen er der snurrende stille ved strande, bugter og skove med akacietræer og mahogni. I den anden er der tæt bebygget. St. Thomas blev skånet for sukkerproduktion i stor skala, og derfor er meget natur bevaret, og bjerg- bakkesider er grønne med lav bush og træer. Øen har 44 strande. I øst er mangrovesumpe et eventyr for sig, hvis man i kajak sejler på opdagelse mellem vandrødder og termitbo.
St. Croix er derimod langsomt presset op fra havbunden, og den er derfor fladere, end caribiske øer er flest, men så flad som sit rygte er den ikke. Det opdager man på et topografisk kort eller på cykel. St. Croix er ikke særlig frodig, for den blev virkelig tæsket i dansker-tiden til at producere sukker, men den har alligevel den største mangfoldighed i naturen. Fra ørken i øst til regnskov i vest. Fra hvide sandstrande i nord til hvide sandstrande i syd, ok, noget er ens hele øen rundt. I midten er der grønne lunde, mod nord er der høje bjerge i den ene side og flade marker i den anden. Salt River Nationalpark har verdens største naturvariation, og den er på USAs liste over nationale historiske parter.
St. John er som St. Thomas skudt op ved et vulkanudbrud. Den er bakket og svær fremkommelig, men blev tæmmet under kolonitiden, hvor man dyrkede sukkerør i terrasser. Siden har den fået lov at passe sig selv så længe, at den har genvundet sin fordums pragt. Størstedelen af øen er nationalpark med verdens smukkeste strande og 33 smukke bugter.
St. Thomas er eksploderet op fra havets bund i et vulkanudbrud for 100 mio. år siden. Derfor har øen bjerge på op til en halv kilometers højde - med en højderyg fra øst til vest, så man visse steder har udsigt til både Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. I den ene ende af øen er der snurrende stille ved strande, bugter og skove med akacietræer og mahogni. I den anden er der tæt bebygget. St. Thomas blev skånet for sukkerproduktion i stor skala, og derfor er meget natur bevaret, og bjerg- bakkesider er grønne med lav bush og træer. Øen har 44 strande. I øst er mangrovesumpe et eventyr for sig, hvis man i kajak sejler på opdagelse mellem vandrødder og termitbo.
St. Croix er derimod langsomt presset op fra havbunden, og den er derfor fladere, end caribiske øer er flest, men så flad som sit rygte er den ikke. Det opdager man på et topografisk kort eller på cykel. St. Croix er ikke særlig frodig, for den blev virkelig tæsket i dansker-tiden til at producere sukker, men den har alligevel den største mangfoldighed i naturen. Fra ørken i øst til regnskov i vest. Fra hvide sandstrande i nord til hvide sandstrande i syd, ok, noget er ens hele øen rundt. I midten er der grønne lunde, mod nord er der høje bjerge i den ene side og flade marker i den anden. Salt River Nationalpark har verdens største naturvariation, og den er på USAs liste over nationale historiske parter.
St. John er som St. Thomas skudt op ved et vulkanudbrud. Den er bakket og svær fremkommelig, men blev tæmmet under kolonitiden, hvor man dyrkede sukkerør i terrasser. Siden har den fået lov at passe sig selv så længe, at den har genvundet sin fordums pragt. Størstedelen af øen er nationalpark med verdens smukkeste strande og 33 smukke bugter.
Klimaet i Dansk Vestindien
Vi er i troperne – behøver man at sige mere? Vejret er skønt året rundt, og der er meget små udsving i temperaturer og døgnrytme. Dagen begynder ved 6-tiden og slutter ved 18-tiden. Gennemsnitstemperaturen er 27 grader. Klimaet er behageligt, fordi vinde konstant stryger hen over øerne, køler dem ned og fjerner ubehagelig fugt. Vindene betyder også, at der bliver køligere om aftenen. Om sommeren svækkes vindene, og det bliver varmere og fugtigt, men regntid er der ikke. Men ca. 3000 solskinstimer om året – dobbelt så mange som i Danmark.
USVI HAR VERDENS RENESTE LUFT
Der er fundet endnu en årsag til, at man har det så skønt på US Virgin Islands. For ifølge et forskningsprojekt i 2022 fra IQAir har øerne verdens bedste luft, og Charlotte Amalie er den by i verden med renest luft. Forskerne analyserede i samarbejde med FN luft i 6475 byer i 117 lande. Ingen lande levede man op til de krav om luftkvalitet, som WHO anbefaler. Men tre områder gjorde: U.S. Virgin Islands, New Caledonia og Puerto Rico. Her er mindst risiko for at få de luftpartikler ind i kroppen, som kan give de mest forfærdelige sygdomme. De værste byer var New Delhi i Indien, Dhaka i Bangladesh og N’Djamena i Chad.
USVI HAR VERDENS RENESTE LUFT
Der er fundet endnu en årsag til, at man har det så skønt på US Virgin Islands. For ifølge et forskningsprojekt i 2022 fra IQAir har øerne verdens bedste luft, og Charlotte Amalie er den by i verden med renest luft. Forskerne analyserede i samarbejde med FN luft i 6475 byer i 117 lande. Ingen lande levede man op til de krav om luftkvalitet, som WHO anbefaler. Men tre områder gjorde: U.S. Virgin Islands, New Caledonia og Puerto Rico. Her er mindst risiko for at få de luftpartikler ind i kroppen, som kan give de mest forfærdelige sygdomme. De værste byer var New Delhi i Indien, Dhaka i Bangladesh og N’Djamena i Chad.
Strandene i US Virgin Islands
St. John har to strande på listen over verdens bedste strande
Ingen andre steder på jorden har så lækre strande som US Virgin Islands – det er bevist. For i rangering af verdens strande er tre strande på Jomfruøerne med blandt Top 25. I 2022 lød scoren baseret på anmeldelser på Tripadvisor:
Trunk Bay på St. John var nr. 8. Maho Bay Beach på St. John var nr. 15, og Magens Bay på St. Thomas kom ind på en 21. plads.
Strande er allemandseje, og ingen har ret til at hindre andre i at komme til dem, med mindre stranden er optaget af havskildpadder, der lægger æg. Men ellers kan man benytte den strand, man har lyst til. Hvis den ligger op til en rigsmandsvilla, er det bare ærgerligt for rigmanden. Hoteller, der ligger ud til strande, kan dog forlange betaling, hvis man benytter sig af deres faciliteter.
Vidste du, at to strande tager entre: Magens Bay på St. Thomas og Trunk Bay på St. John.
Strande er aldrig ufarlige, man kan drukne ved dem. Sø-pindsvin kan stikke ret ubehageligt. De er nemme at spotte, men man kan også tage et par badesko på. Mange strande er redepladser for havskildpadder, her er det forbudt at køre i bil.
Orkaner
Selv en caribisk strand kan blive frygtindgydende, når det trækker op til okan
Største vejr-minus i Caribien er orkanerne – hurricanes. De er aktuelle i sensommeren, især august og september, og kan være en rædsel man aldrig glemmer. Man tidsfastsætter vigtige begivenheder efter store orkaner: Vi blev gift to år efter Hugo.
Orkaner dannes ved Afrikas kyst, når det er så varmt, at vandet hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles i gang, og så skubber passatvinden den over Atlanterhavet, mens den tiltager i styrke. Den kommer susende i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en helt fredelig midte – orkanens øje.
Alle caribiske øer har deres egne orkanhistorier, for de rammer meget forskelligt. Én ø kan være totalt raseret et år, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året. I 1933 var der 21, andre år har der ingen været.
Slemme orkaner har hærget US Virgin Islands. Efter fredelige forhold siden 1932 ramte Hugo i 1989 og ødelagde store dele af St. Croix. Tre blev dræbt og tusinder hjemløse. I 1995 var Marilyn årsag til store skader på St. Thomas og St. John, og de måtte igen stå for skud i 1996, da Bertha susede forbi. Helvedesåret var 2017. I september ankom kategori 5-orkanen Irma og ødelagde St. John og St. Thomas, og to uger efter kom Maria og ødelagde St. Croix. Tre døde, og 90 pct. af alle bygninger blev ødelagt. Visse steder var ikke til at kende igen. De er ikke helt kommet sig endnu, men det kommer. De rejser sig altid.
Orkanerne har helligdage. På Supplication Day, fjerde mandag i juli, beder man til, at øerne må blive skånet. Tredje mandag i oktober siger man tak for en overstået sæson på Hurricane Thanksgiving Day. Vil man være fri for orkaner, skal man undgå august og september.
Orkaner dannes ved Afrikas kyst, når det er så varmt, at vandet hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles i gang, og så skubber passatvinden den over Atlanterhavet, mens den tiltager i styrke. Den kommer susende i en stor cirkel, der kan være op til 800 km i diameter med en helt fredelig midte – orkanens øje.
Alle caribiske øer har deres egne orkanhistorier, for de rammer meget forskelligt. Én ø kan være totalt raseret et år, mens naboøen intet mærker. I gennemsnit er der fire orkaner om året. I 1933 var der 21, andre år har der ingen været.
Slemme orkaner har hærget US Virgin Islands. Efter fredelige forhold siden 1932 ramte Hugo i 1989 og ødelagde store dele af St. Croix. Tre blev dræbt og tusinder hjemløse. I 1995 var Marilyn årsag til store skader på St. Thomas og St. John, og de måtte igen stå for skud i 1996, da Bertha susede forbi. Helvedesåret var 2017. I september ankom kategori 5-orkanen Irma og ødelagde St. John og St. Thomas, og to uger efter kom Maria og ødelagde St. Croix. Tre døde, og 90 pct. af alle bygninger blev ødelagt. Visse steder var ikke til at kende igen. De er ikke helt kommet sig endnu, men det kommer. De rejser sig altid.
Orkanerne har helligdage. På Supplication Day, fjerde mandag i juli, beder man til, at øerne må blive skånet. Tredje mandag i oktober siger man tak for en overstået sæson på Hurricane Thanksgiving Day. Vil man være fri for orkaner, skal man undgå august og september.
Dyr i Dansk Vestindien
Desmerdyret er sjovere at se på end at leve med. Det er skadedyr på øerne.
Man skal ikke vente det vilde dyreliv. Og stort set intet er oprindeligt. Indianerne havde hunde, der ikke kunne gø, men de var velsmagende, så det varede ikke længe. Siden kom europæerne med dyr til egen fortæring: Geder, får og svin. Mange smuttede ud af burene og ind i skovene, hvor de lever vildt i dag. I dag er der jagt på disse dyr.
Desmerdyr, mongoose, vil man se døde på landevejene. De blev bragt hertil fra Burma i 1872, for man troede, at mongoose kunne lide en god, saftig rotte. Men i stedet spiste desmerdyr fugleunger og æg. Og de graver efter skildpaddeæg. Dyret er derfor en pest, som man hellere end gerne må skyde. Der bruges også gift, men de er ikke til at udrydde.
Dådyr - Virginiahjorte, de hvidhalede hjorte blev udsat af danskerne for at få noget jagt. De har formeret sig, og man møder dem på mindre befærdede stier. Især på St. John.
Desmerdyr, mongoose, vil man se døde på landevejene. De blev bragt hertil fra Burma i 1872, for man troede, at mongoose kunne lide en god, saftig rotte. Men i stedet spiste desmerdyr fugleunger og æg. Og de graver efter skildpaddeæg. Dyret er derfor en pest, som man hellere end gerne må skyde. Der bruges også gift, men de er ikke til at udrydde.
Dådyr - Virginiahjorte, de hvidhalede hjorte blev udsat af danskerne for at få noget jagt. De har formeret sig, og man møder dem på mindre befærdede stier. Især på St. John.
En rød dansk malkeko i troperne
Køer uden hår med lave ben, Senepol, er udviklet på St. Croix af danske landmænd, der fandt på at krydse varme-vante køer fra Senegal med højtydende køer fra England. Dermed fik man køer, der kan klare varmen, de behøver meget lidt vand og tåler tropernes sygdomme. Og de smager dejligt. Man kan også se køer, der i mistænkelig grad ligner røde danske malkekøer, det er efterkommere af danske køer, der blev sejlet hertil. På St. Croix er der udviklet et får, der tåler varme, det producerer ikke uld.
Leguaner dasker rundt i byen, hænger i træerne eller napper til blomsterne på feriecentrene. De er populære, de er sjove, og de smager godt, men det burde man ikke vide, for de er fredede. Krybskytteri og trafik er skyld i dalende bestand.
Æsler er en pest, selv om det virker morsomt, at de kommer traskende allevegne på St. John. De er efterkommere af de æsler, der blev bragt hertil som lastdyr på plantagerne, hvor de ikke havde det nemt. Og nu er de ret aggressive, så hold afstand.
St. Croix Ground Lizard, Ameiva polops
Det endemiske firben er ikke set på øen siden 1969, herefter ses den kun på småøer, herunder Protestant Cay og Buck Island ud for Christiansted. Nu har man sat mindre populationer ud i håb om at indføre dem igen på øen. Det er især mongoose og rotter, der tager livet af dem. Og nu skal de også slås med den noget større Puerto Rican Ground Lizard Ameiva exsul, som over de seneste 25 år har fået fodfæste på St. Croix og det går hårdt ud over andre firben, som den spiser.
Høns
Der er lyde som på en gammeldags dansk bondegård – overalt. VI må have efterladt tusinder af høns, og nu lever de deres eget liv – overalt. Og da man ikke regulerer dem, er der jo lige så mange haner som høner, så der er et kaglen af den anden verden – overalt. Om nogen får æg ud af dem, er svært at sige. Til gengæld
Leguaner dasker rundt i byen, hænger i træerne eller napper til blomsterne på feriecentrene. De er populære, de er sjove, og de smager godt, men det burde man ikke vide, for de er fredede. Krybskytteri og trafik er skyld i dalende bestand.
Æsler er en pest, selv om det virker morsomt, at de kommer traskende allevegne på St. John. De er efterkommere af de æsler, der blev bragt hertil som lastdyr på plantagerne, hvor de ikke havde det nemt. Og nu er de ret aggressive, så hold afstand.
St. Croix Ground Lizard, Ameiva polops
Det endemiske firben er ikke set på øen siden 1969, herefter ses den kun på småøer, herunder Protestant Cay og Buck Island ud for Christiansted. Nu har man sat mindre populationer ud i håb om at indføre dem igen på øen. Det er især mongoose og rotter, der tager livet af dem. Og nu skal de også slås med den noget større Puerto Rican Ground Lizard Ameiva exsul, som over de seneste 25 år har fået fodfæste på St. Croix og det går hårdt ud over andre firben, som den spiser.
Høns
Der er lyde som på en gammeldags dansk bondegård – overalt. VI må have efterladt tusinder af høns, og nu lever de deres eget liv – overalt. Og da man ikke regulerer dem, er der jo lige så mange haner som høner, så der er et kaglen af den anden verden – overalt. Om nogen får æg ud af dem, er svært at sige. Til gengæld
Slanger i paradis
Boaen ligger stille i træerne og venter på bytte
Der er slanger på jomfruøerne, og de skal være der, de hører hjemme her og er både ufarlige og fredede.
St. Thomas har fem slanger:
Puerto Rican Racer Borikenophis portoricensis, Garden Snake Magliophis exiguum, Virgin Islands Boa Chilobothrus granti, Blind Snake Typhlops richardii, Corn Snake Pantherophis guttatus.
St. John har Garden Snake Magliophis exiguum og Blind Snake Typhlops richardii.
St. Croix var slangefri indtil 2004, men har i dag slanger, der er undsluppet fangenskab. Især efter 2006, da medarbejdere ved raffinaderiet forlod øen og formentlig har sluppet deres kæledyr løs. De spreder sig hastigt. Især i Westend af St. Croix kan man støde på kongeboaer, som bor i træer, hvorfra de svinger sig ned og snupper en mongoose eller mus. Den er ikke giftig, men kommer man forkert ind på den, kan den bide. Så lad den sidde, indtil den slipper – ellers gør man det meget værre. Hvis man ser en boa, skal man ringe til 911, så kommer myndighederne og henter den.
Andet kryb
Der er masser af firben og gekkoer, og dem skal man byde hjerteligt velkommen, for de holder værelset fri for myg. Insekter er der rigeligt af – specielt myg. Dertil kommer de endnu mindre sandfluer, som også kaldes mampi – eller No-see-ums, for man kan næsten ikke se dem. De har en høj hvinende lyd, og deres stik er mere kløende end vores myg, dog mere kortvarigt. I mangroveskovene kan man se kæmpe termitboer op ad træerne.
St. Thomas har fem slanger:
Puerto Rican Racer Borikenophis portoricensis, Garden Snake Magliophis exiguum, Virgin Islands Boa Chilobothrus granti, Blind Snake Typhlops richardii, Corn Snake Pantherophis guttatus.
St. John har Garden Snake Magliophis exiguum og Blind Snake Typhlops richardii.
St. Croix var slangefri indtil 2004, men har i dag slanger, der er undsluppet fangenskab. Især efter 2006, da medarbejdere ved raffinaderiet forlod øen og formentlig har sluppet deres kæledyr løs. De spreder sig hastigt. Især i Westend af St. Croix kan man støde på kongeboaer, som bor i træer, hvorfra de svinger sig ned og snupper en mongoose eller mus. Den er ikke giftig, men kommer man forkert ind på den, kan den bide. Så lad den sidde, indtil den slipper – ellers gør man det meget værre. Hvis man ser en boa, skal man ringe til 911, så kommer myndighederne og henter den.
Andet kryb
Der er masser af firben og gekkoer, og dem skal man byde hjerteligt velkommen, for de holder værelset fri for myg. Insekter er der rigeligt af – specielt myg. Dertil kommer de endnu mindre sandfluer, som også kaldes mampi – eller No-see-ums, for man kan næsten ikke se dem. De har en høj hvinende lyd, og deres stik er mere kløende end vores myg, dog mere kortvarigt. I mangroveskovene kan man se kæmpe termitboer op ad træerne.
Du kan støtte guiden via Mobilepay på tlf. 20216673.
Fugle i Dansk Vestindien
Himlen har sit eget liv, faktisk det mest mangfoldige fugleliv i Caribien. Det skyldes, at øerne ligger som perfekt stoppested for fugle, der er på træk mellem Nord- og Sydamerika. Der er cirka 150 fuglearter på øerne. Mest spektakulære er den majestætiske fregatfugl, der puster sin røde dobbelthage op, når han skal imponere damerne, og de frække pelikaner, der går i frit fald, når de får øje på noget lækkert i vandet. Jomfruøerne har den største koncentration af redebyggende havfugle i Vestindien. Omkring 17 arter. Der er mange drosler, parakitter, spætter, og man vil se hejrer ved mangrove sumpene. Desuden summer kolibrierne. Men der er ingen vilde papegøjer tilbage, til gengæld er de yndede kæledyr på hotellerne.
Banansmutten er nationalfugl
Banansmutten, Coereba flaveola sanctithomae er US Virgin Islands nationalfugl - eller rettere territorial fugl. Den indgår i øernes segl. De kalder den Yellow Breast, bananaquit eller Sugar Bird. Det sidste kan føres tilbage til kolonitiden, da den var upopulær blandt de danske plantageejere, fordi de mente, at den spiste af deres sukker. Men den spiser faktisk kun nektar fra blomster, så dens skade på sukkereksporten var ubegrundet. Den var også upopulær blandt fruerne, fordi den ofte fløj ind i stuerne på Greathouses, der ikke havde vinduesruder, og en flagrende fugl indendørs var et tegn på snarligt dødsfald. Den var slem til at bygge reder alle vegne, ikke bare på lofter, men også i lampeskærme. I dag er man glade for den lille fugl, som bliver op til 12 cm. Den kan blive tam og færdes trygt blandt mennesker i parker og anlæg. Den er ikke endemisk til Jomfruøerne, for den lever i tropiske dele af Sydamerika og hele Caribien. Men der er en særlig familie, der kun lever i US Virgin Islands. Der er endda forskel på banansmutter på St. Thomas og på St. Croix.
Dyr i havet omkring Dansk Vestindien
US Virgin Islands konkylie, som blev til en tutu
Man skal kun lige putte hovedet få centimeter under vand, før en helt ny verden åbenbarer sig: Korallerne og de tropiske fisk, der kan få enhver til at svømme over af glæde.
Queen Conch. Øerne har deres egen spiselige abelone, Strombus gigas, kaldet conch (udtales konk). Den lever i havet, og indmaden spiser man. Den tomme skal, konkylien, bliver brugt som signalhorn, kaldet tutu. Man skar et hul i den tynde ende, og så fungerer den fint som trompet. For slaverne var lyden fra tutuen signal til, at de skulle på arbejde. Men da man også brugte den ved opstand, er lyden nu forbundet med frihed. Den har været autoriseret tågehorn på både. Nu hører man den, når fiskere lander fangst på markedet. De bruges som pynt på gravpladser, som fortov og som byggemateriale – for der var mange af dem. I dag er de truede, og der er restriktioner på, hvor mange man må høste.
Koraller har specielt gode vækstbetingelser, for de kræver varmt vand, masser af lys og en jævn strøm. Der er 50 slags – nogle er giftige, så rør dem ikke. Også fordi det tager tusinder af år for koraller at vokse få centimeter. Man siger, at det er det eneste geologiske fænomen, der er skabt af levende væsener. For det består af dyr og deres efterladenskaber. Dyrene producerer den kalk, som korallerne er bygget op af, og det fine sand inde på stranden er knuste koraller. Revene bryder bølgerne, så der er roligt langs strandkanten.
Pukkelhvaler, humpback whales, er der chance for at se om vinteren, når de svømmer fra polarhavet til det dybe hav mellem Jomfruøerne og Puerto Rico for at kælve. Der er 60-100, men de deler sig i grupper på 5-15. De fanger deres bytte ved at indkapsle det i en luftlomme, som de puster ud. Derefter bryder de boblen og snupper byttet. De 12-15 m lange hvaler er kendt for at synge lange komplicerede sange i timevis.
Havskildpadder kommer op på næsten alle kyster fra maj til august for at lægge æg. De nærmest bestormer dem, så det ligner en hær, der invaderer. De graver et hul og lægger ca. 80 æg på størrelse med golfkugler. Varmen i sandet udruger dem, og på én gang vrimler små padder fra deres reder mod havet, og fuglene skriger og hyler af fryd, for det er årets store ædegilde for dem. Kun en ud af 1000 padder lever længe nok til at blive kønsmodne. Der er otte arter havskildpadder, heraf er de fem kun repræsenteret i Caribien.
Søpindsvin – lever omkring korallerne og er skraldmænd. De spiser alger og døde dyr, så der altid er rent og pænt. Om dagen hviler de skjult i korallerne, men om natten trisser de over havbunden for at æde. Hvis man træder på en, gør det ondt. Men det er ufarligt, og svien forsvinder i løbet af få dage. Piggene opløses simpelthen. Søpindsvin er i mange lande en stor delikatesse, men her spiser man dem ikke.
I september kan man se horder af eremitkrebs. De vrimler fra bakkerne mod kystlinjen. Når de er vokset ud af deres skal, går de på rov efter nye sneglehuse, som de kan overtage. På Jomfruøerne kaldes den soldier crab.
Queen Conch. Øerne har deres egen spiselige abelone, Strombus gigas, kaldet conch (udtales konk). Den lever i havet, og indmaden spiser man. Den tomme skal, konkylien, bliver brugt som signalhorn, kaldet tutu. Man skar et hul i den tynde ende, og så fungerer den fint som trompet. For slaverne var lyden fra tutuen signal til, at de skulle på arbejde. Men da man også brugte den ved opstand, er lyden nu forbundet med frihed. Den har været autoriseret tågehorn på både. Nu hører man den, når fiskere lander fangst på markedet. De bruges som pynt på gravpladser, som fortov og som byggemateriale – for der var mange af dem. I dag er de truede, og der er restriktioner på, hvor mange man må høste.
Koraller har specielt gode vækstbetingelser, for de kræver varmt vand, masser af lys og en jævn strøm. Der er 50 slags – nogle er giftige, så rør dem ikke. Også fordi det tager tusinder af år for koraller at vokse få centimeter. Man siger, at det er det eneste geologiske fænomen, der er skabt af levende væsener. For det består af dyr og deres efterladenskaber. Dyrene producerer den kalk, som korallerne er bygget op af, og det fine sand inde på stranden er knuste koraller. Revene bryder bølgerne, så der er roligt langs strandkanten.
Pukkelhvaler, humpback whales, er der chance for at se om vinteren, når de svømmer fra polarhavet til det dybe hav mellem Jomfruøerne og Puerto Rico for at kælve. Der er 60-100, men de deler sig i grupper på 5-15. De fanger deres bytte ved at indkapsle det i en luftlomme, som de puster ud. Derefter bryder de boblen og snupper byttet. De 12-15 m lange hvaler er kendt for at synge lange komplicerede sange i timevis.
Havskildpadder kommer op på næsten alle kyster fra maj til august for at lægge æg. De nærmest bestormer dem, så det ligner en hær, der invaderer. De graver et hul og lægger ca. 80 æg på størrelse med golfkugler. Varmen i sandet udruger dem, og på én gang vrimler små padder fra deres reder mod havet, og fuglene skriger og hyler af fryd, for det er årets store ædegilde for dem. Kun en ud af 1000 padder lever længe nok til at blive kønsmodne. Der er otte arter havskildpadder, heraf er de fem kun repræsenteret i Caribien.
Søpindsvin – lever omkring korallerne og er skraldmænd. De spiser alger og døde dyr, så der altid er rent og pænt. Om dagen hviler de skjult i korallerne, men om natten trisser de over havbunden for at æde. Hvis man træder på en, gør det ondt. Men det er ufarligt, og svien forsvinder i løbet af få dage. Piggene opløses simpelthen. Søpindsvin er i mange lande en stor delikatesse, men her spiser man dem ikke.
I september kan man se horder af eremitkrebs. De vrimler fra bakkerne mod kystlinjen. Når de er vokset ud af deres skal, går de på rov efter nye sneglehuse, som de kan overtage. På Jomfruøerne kaldes den soldier crab.
