Shopping i Dansk Vestindien
Alt om shopping i US Virgin Islands. Det meste foregår på Dronningens Gade på St. Thomas, men der er shopping på alle øer. Læs om forbudte varer og prutteri
Man kan stort set købe alt udi smykker, guld, diamanter, tøj, elektronik, spiritus og cigaretter. Alle luksusartikler, og det vil være billigt i forhold til de fleste lande, i hvert fald i forhold til Danmark. Man skal bare huske, at man er i USA, og det er begrænset, hvad man kan tage med hjem uden at betale skatter og afgifter.
Souvenirs
Souvenirs fra øerne kan derimod sagtens være smykker, der er fremstillet i de mange sølvsmedier.
En yndet souvenir er det originale crucian bracelet, som man kan købe hos Sonya´s i Compagnigade på St. Croix. Armbåndet er enkelt, men har en låsemekanisme, som man skal vende på en bestemt måde for at fortælle, om man er enlig eller optaget.
Prutteri
I modsætning til resten af Caribien, kan man i Dansk Vestindien gå i fred i alle gader, uden at blive overfaldet af sælgere. Man kan få en venlig invitation til at komme ind i en forretning, men det er det. Man prutter heller ikke om priser. Køber man noget forholdsvis dyrt, kan man eventuelt spørge, om man kan få lidt rabat på noget ekstraudstyr, en ekstra film eller batteri, hvis det er elektronik. Hvis man køber flere end en af slagsen, kan man også spørge, om der kan vanke lidt rabat. Men man kan meget vel få svaret: Nej.
Forbudte varer
Visse varer må danskere ikke bringe med hjem. Det gælder fx de ofte annoncerede smykker af sorte koraller. Danskere må nemlig slet ikke indføre koraller af nogen art .Heller ikke konkylieskaller. Bagagen må heller ikke omfatte noget, der kan stamme fra skildpadder eller andre truede dyr. Og vi må ikke indføre kulturgenstande i bred forstand. Hvis vi f.eks. køber en genstand, der forestiller en indianer-gud, så skal den være massefremstillet, ellers har den danske stat pligt til at hjælpe med at bringe genstanden tilbage til øerne.
Forretningscentre på St. Croix:
Sunny isles shopping center, Route 70, tlf 340 778 5830
Vil man shoppe “real American”, I alle de kendte amerikanske kædebutikker som K-Mart og Foot Locker. Og spise en hurtig lunch i en vaskeægte burgerkæde, så stop ind her. Også hvis man vil se en film, for her er biograf.
La Reine Farmer’s Market, Centerline Road, lø. 11-15.
Vil du se et caribisk grønttorv, så er det her – en gang om ugen. Især godt, hvis man har sit eget køkken, For standene bugner af eksotiske frugter, men også søde kartofler, turnips (roer) og såmænd også sukkerør.
Hvad må du tage med hjem til Danmark?
US Virgin Islands er toldfrit område. Toldfrihed var en dansk betingelse for salget i 1917, det skulle sikre vækst på øerne. Derfor må amerikanerne købe for 10.000 kr. og have et hav af spiritus og fem kartoner cigaretter med hjem. Men vi var ikke smarte nok til at få reglen til også at gælde danskere. Så når man får tudet ørerne fulde og ser officielle skilte, der fortæller, at man helt sikkert må have seks flasker lokalrom med hjem, så glem det. Det gælder amerikanere, der bor på fastlandet.
Danskere må nøjes med den sædvanlige ikke-EU ration: 1 liter spiritus eller hedvin, 2 liter vin og 50 g parfume og 200 cigaretter. Derudover må man højst have varer med hjem for 3250 kr. uden at skulle betale moms. Alt derover skal momses. Husk at bruge den røde udgang i lufthavnen.
Det har ingen betydning, at man eventuelt rejser hjem via franske, engelske eller hollandske øer i Caribien. For selv om de er EU-lande, er de ikke en del af »det indre marked«, og derfor er de i toldmæssig forstand ikke en del af EU.

Videre til flere Praktiske oplysninger:
Rejseråd A-Å - Trafik i Dansk Vestindien - Overnatninger - Slang - Aktiv Ferie