Vestindisk mad og drikke
Alt om vestindiske mad og drikke. Specialiteter. Restauranter - og hvordan man opfører sig på dem, når man er ude at spise.
Better for belly to bust, than good wittle to waste! Hellere at maven sprænger, end at god mad går til spilde.
Sådan lyder et mundheld i Dansk Vestindien, for her er alle glade for mad, og man er vant til god mad. Tykke bøffer. Hummere så store, at man tror, de vil lægge arm. Meget lidt grønt.
Et andet dansk-vestindisk udtryk minder også om, at man ikke sparer på maden:
Hvis man vil prøve øernes specialiteter, så gå løs på: Yoh Belly's Bigga than yoh Mave!!
Better for belly to bust, than good wittle to waste! Hellere at maven sprænger, end at god mad går til spilde.
Sådan lyder et mundheld i Dansk Vestindien, for her er alle glade for mad, og man er vant til god mad. Tykke bøffer. Hummere så store, at man tror, de vil lægge arm. Meget lidt grønt.
Et andet dansk-vestindisk udtryk minder også om, at man ikke sparer på maden:
Hvis man vil prøve øernes specialiteter, så gå løs på: Yoh Belly's Bigga than yoh Mave!!
Specialiteter
Conch-fritters er en af øernes favoritter
Kallaloo, øernes specialitet, en fyldig grøntkålsuppe med blade fra de lokale buske, White Mary og bata-bata, nogle bruger dog bare spinat. Bladene koges med grisetæer, grisesnuder og grisehaler, fisk og krabber, der er fodret med majsmel en uges tid, så de ikke smager af sump. Suppen er et kæmpearbejde, så man skal være beæret, hvis man bliver inviteret på det. Man spiser det især Old Years Night, sådan kalder de nytårsaften.
Conch, den gummiagtige indmad fra konkylien, abelonen, skæres i tynde skiver og trykkoges, for ellers er det noget sejt stads. Serveres med smørsauce eller som fritter.
Klipfisk, spiser man evt. som Saltfish-gundy med hakket persille og stærk peber.
Mahi-Mahi, fisk med mild smag, der kan tilberedes på mange forskellige måder.
Krydret ris, alle har deres version med et miks af tomater, kikærter, selleri og krydderurter.
Fungi, majsfrikadelle.
Patties, udtales patæi, har intet med postej at gøre. Det er fyld omgivet af en surdej. Fyldet kan være kogt, krydret klipfisk, oksekød, kylling eller conch. Man frituresteger det, og så har man en nem frokost-ret eller snack. Især en specialitet på St. Croix, hvor man kan købe det fra food-trucks, eller fra Rosa´s Booth, se Westenden. Man kan lige vove at kalde det en pie eller en empanada, selv om det ligner. Man siger, at den er sprødere og blødere, samtidigt.
Roti, majspandekage foldet om kød og grøntsager eller rejer.
Brødfrugt var slavernes vigtigste basisføde. På restauranter serveres den som suppe, men den fås også syltet og hedder barb.
Pomfritter, laves af alt muligt: kartofler, jo, men også græskar, bananer og conch.
Af supper kan nævnes goat-water og bullfoot, som smager af det, de hedder.
Nogle retter har danske rødder. Ikke mindst red grout (rødgrød), som man laver af guava. Den danske julekage er moder til Christmas-Sweetbread. Man laver skam en slags frikadeller (meatballs), de er dog langt stærkere end danske.
Drikkevarer
Caribien er ikke rommens fødested for ingenting. Mens vi har værtshuse, har de rum-shops, selv om der ikke længere er så mange tilbage. På St. Croix producerer man masser af god rom, både hvid og mørk. Single Barrel Rum serveres som cognac. Desuden har man udviklet nye romtyper med forskellig smag. Blandt de mest kendte vestindiske longdrinks hører: Daiqueries, Planters Punch, Pina Colada og Painkiller. Alle med rom og frugtsaft.
Der drikkes rigeligt med øl, og alle internationale mærker kan fås. Prøv den lokale Leather Back - foto ovenfor - den er himmelsk i mange varianter. De laver den i Frederiksted på St. Croix. Vin er importeret og dyr, undtagen de udmærkede chilenske vine, der ikke er så udsat for skader under transporter som med vine fra Europa.
På en varm dag skal man prøve en Fraco – isskrab med dressing. Vi kender dem vist som Snemænd, men det er isskrab, som tilfører smag, fx banan, kirsebær, mandel og uendeligt. Et godt sted at få dem er på markedspladsen under Tamarind-træet i Christiansted eller i Rosa´s Booth ved Whim Park. De koster $2.
Conch, den gummiagtige indmad fra konkylien, abelonen, skæres i tynde skiver og trykkoges, for ellers er det noget sejt stads. Serveres med smørsauce eller som fritter.
Klipfisk, spiser man evt. som Saltfish-gundy med hakket persille og stærk peber.
Mahi-Mahi, fisk med mild smag, der kan tilberedes på mange forskellige måder.
Krydret ris, alle har deres version med et miks af tomater, kikærter, selleri og krydderurter.
Fungi, majsfrikadelle.
Patties, udtales patæi, har intet med postej at gøre. Det er fyld omgivet af en surdej. Fyldet kan være kogt, krydret klipfisk, oksekød, kylling eller conch. Man frituresteger det, og så har man en nem frokost-ret eller snack. Især en specialitet på St. Croix, hvor man kan købe det fra food-trucks, eller fra Rosa´s Booth, se Westenden. Man kan lige vove at kalde det en pie eller en empanada, selv om det ligner. Man siger, at den er sprødere og blødere, samtidigt.
Roti, majspandekage foldet om kød og grøntsager eller rejer.
Brødfrugt var slavernes vigtigste basisføde. På restauranter serveres den som suppe, men den fås også syltet og hedder barb.
Pomfritter, laves af alt muligt: kartofler, jo, men også græskar, bananer og conch.
Af supper kan nævnes goat-water og bullfoot, som smager af det, de hedder.
Nogle retter har danske rødder. Ikke mindst red grout (rødgrød), som man laver af guava. Den danske julekage er moder til Christmas-Sweetbread. Man laver skam en slags frikadeller (meatballs), de er dog langt stærkere end danske.
Drikkevarer
Caribien er ikke rommens fødested for ingenting. Mens vi har værtshuse, har de rum-shops, selv om der ikke længere er så mange tilbage. På St. Croix producerer man masser af god rom, både hvid og mørk. Single Barrel Rum serveres som cognac. Desuden har man udviklet nye romtyper med forskellig smag. Blandt de mest kendte vestindiske longdrinks hører: Daiqueries, Planters Punch, Pina Colada og Painkiller. Alle med rom og frugtsaft.
Der drikkes rigeligt med øl, og alle internationale mærker kan fås. Prøv den lokale Leather Back - foto ovenfor - den er himmelsk i mange varianter. De laver den i Frederiksted på St. Croix. Vin er importeret og dyr, undtagen de udmærkede chilenske vine, der ikke er så udsat for skader under transporter som med vine fra Europa.
På en varm dag skal man prøve en Fraco – isskrab med dressing. Vi kender dem vist som Snemænd, men det er isskrab, som tilfører smag, fx banan, kirsebær, mandel og uendeligt. Et godt sted at få dem er på markedspladsen under Tamarind-træet i Christiansted eller i Rosa´s Booth ved Whim Park. De koster $2.
Restauranter
De amerikanske turister kan lide rigtig god mad, og hvis ikke vestinderne holder de højeste standarder, kommer turisterne ikke - og i hvert fald ikke igen. Det er derfor uhyre sjældent, at man kommer ud for dårlig mad. Selv en gang sjask på en plastikbakke fra en madvogn i en park kan smage himmelsk. Og i finere restauranter kan man høre engle synge, undtagen når tegnebogen skal hoste op.
Alle slags restauranter
Der er alle slags køkkener, ikke nødvendigvis med vestindisk menukort. På hotellerne er menukortene internationale og henvender sig mere til amerikanske smagsløg end til øernes gamle madkultur. Man vælter sig i hummer og steaks, og det smager pragtfuldt. De fleste har dog en enkelt traditionel ret med for syns skyld. I byerne er der alle etniske restauranter, sushi er ved at blive populært, men ellers er der mexicanske, spanske og masser af franske.
Sådan går man på restaurant
En del restaurant-kultur kan drille skandinaver:
* Her bestiller man bord. Man kan godt få et bord, hvis der er et ledigt, men alt er baseret på, at alt skal være udsolgt via reservationer i løbet af eftermiddagen.
* Man spiser tidligere, end vi er vant til, når vi er på ferie. Til almindelig hverdags-spisetid.
* Tjenerne er ekstremt service-mindede. De spørger konstant til, om man mangler noget, og det opfatter danskere som salgspres. Men det er ren og skær service, bare sig: We´re fine.
* Tjenerne vil have ufatteligt detaljerede anvisninger på, hvordan man ønsker sin mad tilberedt. Hvis man ikke gider at tage stilling til farven på salaten og længden på kartoflerne, så bare sig: Surprise me!
* I coffee-shops, mindre fine steder og frokoststeder foregår det i caribisk tempo. Man kan næsten blive forskrækket over, hvor lang tid det kan tage en servitrice at tilbagelægge 10 meter med en kaffekande. At hidse sig op over det, nytter intet. De bliver højst bange og holder sig væk. Det tager den tid, det tager.
Spis billigt
Der er billig mad, hvis man vil spise lokal mad, f.eks. roti, kylling og kartofler i karry rullet ind i en pandekage – eller friturestegt flyvefisk. Ved madvogne kan man købe fast-food, Der er også burgerkæder og amerikansk fastfood, billigere end herhjemme. Mange restauranter har take-away. Har man køkken, kan man gøre det handle i supermarkeder, som ofte ligger lidt uden for byerne. Eller på markeder om lørdagen. Frugt og grønt er rasende dyrt, fordi det hele skal importeres, til gengæld er kød forholdsvis billigt.
De amerikanske turister kan lide rigtig god mad, og hvis ikke vestinderne holder de højeste standarder, kommer turisterne ikke - og i hvert fald ikke igen. Det er derfor uhyre sjældent, at man kommer ud for dårlig mad. Selv en gang sjask på en plastikbakke fra en madvogn i en park kan smage himmelsk. Og i finere restauranter kan man høre engle synge, undtagen når tegnebogen skal hoste op.
Alle slags restauranter
Der er alle slags køkkener, ikke nødvendigvis med vestindisk menukort. På hotellerne er menukortene internationale og henvender sig mere til amerikanske smagsløg end til øernes gamle madkultur. Man vælter sig i hummer og steaks, og det smager pragtfuldt. De fleste har dog en enkelt traditionel ret med for syns skyld. I byerne er der alle etniske restauranter, sushi er ved at blive populært, men ellers er der mexicanske, spanske og masser af franske.
Sådan går man på restaurant
En del restaurant-kultur kan drille skandinaver:
* Her bestiller man bord. Man kan godt få et bord, hvis der er et ledigt, men alt er baseret på, at alt skal være udsolgt via reservationer i løbet af eftermiddagen.
* Man spiser tidligere, end vi er vant til, når vi er på ferie. Til almindelig hverdags-spisetid.
* Tjenerne er ekstremt service-mindede. De spørger konstant til, om man mangler noget, og det opfatter danskere som salgspres. Men det er ren og skær service, bare sig: We´re fine.
* Tjenerne vil have ufatteligt detaljerede anvisninger på, hvordan man ønsker sin mad tilberedt. Hvis man ikke gider at tage stilling til farven på salaten og længden på kartoflerne, så bare sig: Surprise me!
* I coffee-shops, mindre fine steder og frokoststeder foregår det i caribisk tempo. Man kan næsten blive forskrækket over, hvor lang tid det kan tage en servitrice at tilbagelægge 10 meter med en kaffekande. At hidse sig op over det, nytter intet. De bliver højst bange og holder sig væk. Det tager den tid, det tager.
Spis billigt
Der er billig mad, hvis man vil spise lokal mad, f.eks. roti, kylling og kartofler i karry rullet ind i en pandekage – eller friturestegt flyvefisk. Ved madvogne kan man købe fast-food, Der er også burgerkæder og amerikansk fastfood, billigere end herhjemme. Mange restauranter har take-away. Har man køkken, kan man gøre det handle i supermarkeder, som ofte ligger lidt uden for byerne. Eller på markeder om lørdagen. Frugt og grønt er rasende dyrt, fordi det hele skal importeres, til gengæld er kød forholdsvis billigt.
Johnny Cakes
Til eftermiddagskaffen kan man få Johnny Cakes – en slags usødet berliner.
Lav selv dine Johnny Cakes. Det tager cirka en time:
2 kopper mel
2 teske bagepulver
½ teske salt
2 skefulde smør
vand og olie
Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Tilsæt smør. Tilsæt koldt vand langsomt, indtil det bliver en blød dej. Ælt. Dæk til og sæt til side i en halv time. Form dejen til boller på størrelse med golfkugler tryk dem så flade med hånden. Varm olien op. Den skal kunne dække en halv klump. Brun på begge sider. Lad dem dryppe af på papir. Server varme eller kolde eller sammen med stegt fisk. Man kan også tilføje sukker og drysse dem med lidt kanel eller hot chili.
Lav selv dine Johnny Cakes. Det tager cirka en time:
2 kopper mel
2 teske bagepulver
½ teske salt
2 skefulde smør
vand og olie
Bland mel, bagepulver og salt i en skål. Tilsæt smør. Tilsæt koldt vand langsomt, indtil det bliver en blød dej. Ælt. Dæk til og sæt til side i en halv time. Form dejen til boller på størrelse med golfkugler tryk dem så flade med hånden. Varm olien op. Den skal kunne dække en halv klump. Brun på begge sider. Lad dem dryppe af på papir. Server varme eller kolde eller sammen med stegt fisk. Man kan også tilføje sukker og drysse dem med lidt kanel eller hot chili.
Turen går til Dansk Vestindien er gratis. Men du kan støtte via Mobilepay på 20216673.
