Guide til Westenden
Westenden har skønne strande langs Vestkysten
De fleste turister bor i øst og langs nordkysten, men det varer ikke længe, før de stiger på safaribusser eller i lejet bil med kurs mod Frederiksted og Westenden, som danskerne kaldte det. For her er masser af oplevelser, fra kultur til historie, og masser af sand og strand krydret med duftende barbeques og dunkende rytmer. De lokale møder man på stranden i weekenderne, eller oppe i regnskovens skygge, hvor de slukker tørsten i øl og rom og ordner verdens gang over et slag domino.
Det er nemt at komme til Westenden. For danskerne anlagde en lang lige vej mellem øst og vest, og gav den det opfindsomme navn Centerline Road. Omkring den blev parceller til plantager udstykket. Den er siden omdøbt til Queen Mary Highway, efter Mary Thomas, en sort leder, der efter oprøret i 1878 blev sendt i tugthus i København (se historie). I det hele taget præges området af de sortes kamp mod slaveriet og siden for tålelige forhold. Herfra kom de nødvendige oprør. Her løb afrikanerne maroon og gemte sig. Her løsrev de sig fra slaveri uden at spørge nogen.
På Centerline ligger flere store shopping-centre, bl.a. er det enorme K-Mart, et besøg værd, om ikke andet så for at se det enorm udbud af varer på en så lille ø. Eller stop ind hos Armstrong´s Ice Cream, der er kendte for god is. I den østligste ende af vejen kommer man til Sunny Isle Shoppingscenter. Det største i Dansk Vestindien.
Det er nemt at komme til Westenden. For danskerne anlagde en lang lige vej mellem øst og vest, og gav den det opfindsomme navn Centerline Road. Omkring den blev parceller til plantager udstykket. Den er siden omdøbt til Queen Mary Highway, efter Mary Thomas, en sort leder, der efter oprøret i 1878 blev sendt i tugthus i København (se historie). I det hele taget præges området af de sortes kamp mod slaveriet og siden for tålelige forhold. Herfra kom de nødvendige oprør. Her løb afrikanerne maroon og gemte sig. Her løsrev de sig fra slaveri uden at spørge nogen.
På Centerline ligger flere store shopping-centre, bl.a. er det enorme K-Mart, et besøg værd, om ikke andet så for at se det enorm udbud af varer på en så lille ø. Eller stop ind hos Armstrong´s Ice Cream, der er kendte for god is. I den østligste ende af vejen kommer man til Sunny Isle Shoppingscenter. Det største i Dansk Vestindien.
Seværdigheder i Westenden - uden for Frederiksted:
Numrene på kortet passer med numrene på teksten nedenunder:
1. Botanisk Have, 2. Romdestilleri, 3. Cane Garden, 4. Whim Plantage, 5. Sandy Point, 6. Domino Club, 7. Lawaetz Museum, 8. St. Croix Leap, 9. Estate Washington, 10. Sprat Hall, 11, Mount Victory, 12. Maroon Ridge
St. George Village Botanisk Have
Botanisk Have en indrettet i resterne af en stor plantage, foto Kenneth Bo Jørgensen
St. George Village Botaniske Have (1), Route 70, 9-15, entre $8, tlf. 692-2874.
Her er nok for nydeligt til, at man forveksle det med en indianerlandsby, men planterne og blomsterne skulle minde ikke så lidt om, hvad en indianer så og duftede til for 500 år siden. Den botaniske have er anlagt oven på ruinerne af en præcolumbiansk landsby, og man kan se en kopi af en indianerhytte. Området var i kolonitiden en særdeles aktiv plantage, og i det smukke Great House har de hvide plantere boet. I dag er det et yndet sted for par at lade sig vie, og der bliver holdt koncerter og udstillinger. I den store sal er der en skulptur, der viser livet på en sukkerplantage i dansker-perioden. Brændejernet, der hænger på væggen, blev brugt til at identificere romtønder fra St. George Plantagen, ikke til at brændemærke slaver. En dansk bygget akvædukt er der stadig levn efter. Det var den, der førte vand til plantagen. Der er orkidehus, bougainvilleahave og en gammel smedje.
Her er nok for nydeligt til, at man forveksle det med en indianerlandsby, men planterne og blomsterne skulle minde ikke så lidt om, hvad en indianer så og duftede til for 500 år siden. Den botaniske have er anlagt oven på ruinerne af en præcolumbiansk landsby, og man kan se en kopi af en indianerhytte. Området var i kolonitiden en særdeles aktiv plantage, og i det smukke Great House har de hvide plantere boet. I dag er det et yndet sted for par at lade sig vie, og der bliver holdt koncerter og udstillinger. I den store sal er der en skulptur, der viser livet på en sukkerplantage i dansker-perioden. Brændejernet, der hænger på væggen, blev brugt til at identificere romtønder fra St. George Plantagen, ikke til at brændemærke slaver. En dansk bygget akvædukt er der stadig levn efter. Det var den, der førte vand til plantagen. Der er orkidehus, bougainvilleahave og en gammel smedje.
De hvide blev begravet i sarkofager på plantagen
I haveområdet er der flere end 800 arter af tropisk flora med både regnskovsvegetation og kaktuslunde. De fleste blomster og træer er endemiske, men der er også en større samling af de planter, som man mener, at afrikanerne har taget med sig over Atlanten, fordi de vidste, at de fik brug for dem som medicin.
I medicinhaven kan man se planter, der har fået navne efter, hvad de kunne kurere. Man kan nogenlunde regne ud, hvad planten ”pissi-bed” skulle bruges imod. Alle ”negerier” havde en højt værdsat slave, der havde ansvar for at dyrke medicin.
En gammel dansk begravelsesplads finder man over broen på venstre hånd. Den fortæller den ret uhyggelige historie, at hvide blev lagt i murede sarkofager - og der var åbenlyst mange børn, der ikke fik lange liv. De sorte, derimod, ja, de blev bare lagt i jorden og i bedste fald blev gravene pyntet med lidt konkylier. Men den, der ler sidst, ler bedst, for i dag ser de hvides grave elendige ud, mens de sortes konkyliegrave er smukke.
I medicinhaven kan man se planter, der har fået navne efter, hvad de kunne kurere. Man kan nogenlunde regne ud, hvad planten ”pissi-bed” skulle bruges imod. Alle ”negerier” havde en højt værdsat slave, der havde ansvar for at dyrke medicin.
En gammel dansk begravelsesplads finder man over broen på venstre hånd. Den fortæller den ret uhyggelige historie, at hvide blev lagt i murede sarkofager - og der var åbenlyst mange børn, der ikke fik lange liv. De sorte, derimod, ja, de blev bare lagt i jorden og i bedste fald blev gravene pyntet med lidt konkylier. Men den, der ler sidst, ler bedst, for i dag ser de hvides grave elendige ud, mens de sortes konkyliegrave er smukke.
Her kan man se de sjældne træer, som blev eksporteret i stor stil
Cruzan Rum Distillery (2), West Airport Road, ma.-fr. 9-11.30 og 13-14.15, $8, børn $2, 4 små smagsprøver, tlf. 692-2280. Ture hver halv time fra 10-15.30. LUKKET UNDER CORONA
Man dyrker ikke længere sukkerrør, men rom har man ikke tænkt sig at opgive. Nu får man melassen fra Den Dominikanske Republik. Den kommer med tankvogne fra havnen ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af karamel og tusinde frugter, for i dag kan man lave rom til hvad som helst. Udover de traditionelle lyse og mørke romtyper, laver Cruzan Rum rom med banan, ananas, kokos, mango, den nyeste er hindbær-rom, meget sødt. Den 12-års lagrede rom, Single Barrel Estate Rum, regnes for en af verdens bedste og serveres som cognac. Desuden producerer fabrikken også flere gode likører. 95 pct. af produktionen sendes i tanke til New York, hvor det kommer på flaske. Resten sælges på øerne, hvor det er billigst på St. Croix. Man kan få en guided tur på cirka en halv time, så ved man alt om, hvordan rom bliver til på moderne vis. Turens højdepunkt er baren, hvor man får sig en smagsprøve, der vil noget, mens en stor demonstrationstavle om rom-brygning bliver sjovere og sjovere.
På Centerline kan man stoppe ind hos Smithens, som stadig dyrker sukkerrør, dog kun på hobbyplan, men man kan dog købe en gnalling og smage saften.
Man dyrker ikke længere sukkerrør, men rom har man ikke tænkt sig at opgive. Nu får man melassen fra Den Dominikanske Republik. Den kommer med tankvogne fra havnen ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af karamel og tusinde frugter, for i dag kan man lave rom til hvad som helst. Udover de traditionelle lyse og mørke romtyper, laver Cruzan Rum rom med banan, ananas, kokos, mango, den nyeste er hindbær-rom, meget sødt. Den 12-års lagrede rom, Single Barrel Estate Rum, regnes for en af verdens bedste og serveres som cognac. Desuden producerer fabrikken også flere gode likører. 95 pct. af produktionen sendes i tanke til New York, hvor det kommer på flaske. Resten sælges på øerne, hvor det er billigst på St. Croix. Man kan få en guided tur på cirka en halv time, så ved man alt om, hvordan rom bliver til på moderne vis. Turens højdepunkt er baren, hvor man får sig en smagsprøve, der vil noget, mens en stor demonstrationstavle om rom-brygning bliver sjovere og sjovere.
På Centerline kan man stoppe ind hos Smithens, som stadig dyrker sukkerrør, dog kun på hobbyplan, men man kan dog købe en gnalling og smage saften.
Kmart (3)
Det er for de lokale bestemt ikke en turistseværdighed, men en dansker kan sagtens få et kick ud af at besøge et vaskeægte amerikansk supermarked. For her har det netop den enorme størrelse, som er så typisk amerikansk. Man bliver overrumplet over, at der er enorme gange alene med toiletpapir, og en anden afdeling kun for chips. Men når man får kigget lidt, kan man godt se, at det nærmest er lageret, man går rundt i. Men sjovt er det, og så laver de faktisk ret gode pizza´er i K-Marts madafdeling.
Det er for de lokale bestemt ikke en turistseværdighed, men en dansker kan sagtens få et kick ud af at besøge et vaskeægte amerikansk supermarked. For her har det netop den enorme størrelse, som er så typisk amerikansk. Man bliver overrumplet over, at der er enorme gange alene med toiletpapir, og en anden afdeling kun for chips. Men når man får kigget lidt, kan man godt se, at det nærmest er lageret, man går rundt i. Men sjovt er det, og så laver de faktisk ret gode pizza´er i K-Marts madafdeling.
Whim Great House
Whim Great House (4),
52 Estate Whim, Centerline Road, on.-lø. 10-16, entre $10, børn $5, tlf. 340 772 0598.
OBS: Hovedhuset blev kraftigt beskadiget af orkanerne i 2017 og er indtil videre lukket.
Der var 300 plantager på øen i kolonitiden, og St. Croix var den rigeste ø i Caribien. Stadig står ruinerne efter ca. et hundrede sukkermøller, spredt som kæmpe fingerbøl uden top. Fordums glans, kan man roligt sige. Men fattigdommen har også betydet, at man på St. Croix har bevaret flest minder om den danske tid, for der har simpelt hen ikke været penge til at ødelægge dem og bygge nyt. Et af dem er Whim. Her boede de rigtig heldige i Dansk Vestindien. Og i dag er området et frilandsmuseum, hvor man kan opleve, hvordan plantagedriften foregik i den danske fortid. Hovedbygningen blev opført i 1794 i fransk stil med runde gavlpartier og en voldgrav, som virkede afkølende. Huset er ovalt og har egentlig kun tre store rum med en enkelt fløj til køkken. Kælderen, som var usædvanlig dengang, blev brugt til at opbevare mad. Plantagen tilhørte oprindeligt Christopher MacEvoy, som blev udnævnt til kammerherre af Frederik 4. Da han kom til København for at takke kongen, lavede han en forfærdelig ravage, for han var alt for rig. Han kørte i karet trukket af fire hvide heste med hovedprydelse. Den slags var forbeholdt kongen, så det blev han bedt om at lade være med. Da han nogle år senere kom til København, lod han kareten trække af otte hvide muldyr – ikke med hovedprydelse men med kniplinger som hovedtøj. Udover sine plantager ejede han et sukkerraffinaderi ved Gammelstrand, Bernstorff Slot, Trianglen og Dehns Palæ i Bredgade, alt overdådigt indrettet.
52 Estate Whim, Centerline Road, on.-lø. 10-16, entre $10, børn $5, tlf. 340 772 0598.
OBS: Hovedhuset blev kraftigt beskadiget af orkanerne i 2017 og er indtil videre lukket.
Der var 300 plantager på øen i kolonitiden, og St. Croix var den rigeste ø i Caribien. Stadig står ruinerne efter ca. et hundrede sukkermøller, spredt som kæmpe fingerbøl uden top. Fordums glans, kan man roligt sige. Men fattigdommen har også betydet, at man på St. Croix har bevaret flest minder om den danske tid, for der har simpelt hen ikke været penge til at ødelægge dem og bygge nyt. Et af dem er Whim. Her boede de rigtig heldige i Dansk Vestindien. Og i dag er området et frilandsmuseum, hvor man kan opleve, hvordan plantagedriften foregik i den danske fortid. Hovedbygningen blev opført i 1794 i fransk stil med runde gavlpartier og en voldgrav, som virkede afkølende. Huset er ovalt og har egentlig kun tre store rum med en enkelt fløj til køkken. Kælderen, som var usædvanlig dengang, blev brugt til at opbevare mad. Plantagen tilhørte oprindeligt Christopher MacEvoy, som blev udnævnt til kammerherre af Frederik 4. Da han kom til København for at takke kongen, lavede han en forfærdelig ravage, for han var alt for rig. Han kørte i karet trukket af fire hvide heste med hovedprydelse. Den slags var forbeholdt kongen, så det blev han bedt om at lade være med. Da han nogle år senere kom til København, lod han kareten trække af otte hvide muldyr – ikke med hovedprydelse men med kniplinger som hovedtøj. Udover sine plantager ejede han et sukkerraffinaderi ved Gammelstrand, Bernstorff Slot, Trianglen og Dehns Palæ i Bredgade, alt overdådigt indrettet.
Selv om Whim Greathouse var fint, var der ingen vinduer i, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fornemme møbler var gaver fra Victor Borge
Whim Great House viser noget af den overdådighed, man omgav sig med i Vestindien. Man ser fine mahognistole med flettede sæder, som lufter så dejligt bagtil i varmen. De er en gave fra den nu afdøde entertainer Victor Borge, som i mange år havde bolig i Christiansted . Man ser den traditionelle planter-stol med lange armlæn, hvor herren kunne hvile benene, indtil fødderne var dampet af. (Fotografering er forbudt inde i huset).
Der er udstillet protokoller, som i tal fortæller om slavernes liv på stedet. Og udendørs er der en næsten renoveret plantage med sukkermølle og en lille lund med sukkerør. Ud for hovedbygningen i vest ligger gravstenen for von Scholtens sorte elskerinde, Anna Heegaard. Hun ligger dog ikke begravet her, men på sin halvbror Johan Wittrogs plantage Aldershvile, hvorfra man har hentet stenen, for derude var der alligevel aldrig nogen, der så den.
Prøv her den lokale specialitet Johnny Cakes (en slags berliner), fra bageriet. Biblioteket, der har åbent ti.-lø. 9-17, har bl.a. en stor fotosamling fra øen med over 5000 portrætter og beskæftiger sig meget med slægtsforskning, så danskere med familietilknytning til øerne, kan få hjælp herfra.
Hvis man er heldig at være på øen, når der er aftenkoncerter på Whim, må man straks slå til. Så tændes de gamle antikke lysekroner på Steinway flyglet, og man kan sagtens føle sig til kammerkoncert hos sukkerkongerne for to hundrede år siden. Når det altså åbner igen.
Der er udstillet protokoller, som i tal fortæller om slavernes liv på stedet. Og udendørs er der en næsten renoveret plantage med sukkermølle og en lille lund med sukkerør. Ud for hovedbygningen i vest ligger gravstenen for von Scholtens sorte elskerinde, Anna Heegaard. Hun ligger dog ikke begravet her, men på sin halvbror Johan Wittrogs plantage Aldershvile, hvorfra man har hentet stenen, for derude var der alligevel aldrig nogen, der så den.
Prøv her den lokale specialitet Johnny Cakes (en slags berliner), fra bageriet. Biblioteket, der har åbent ti.-lø. 9-17, har bl.a. en stor fotosamling fra øen med over 5000 portrætter og beskæftiger sig meget med slægtsforskning, så danskere med familietilknytning til øerne, kan få hjælp herfra.
Hvis man er heldig at være på øen, når der er aftenkoncerter på Whim, må man straks slå til. Så tændes de gamle antikke lysekroner på Steinway flyglet, og man kan sagtens føle sig til kammerkoncert hos sukkerkongerne for to hundrede år siden. Når det altså åbner igen.
VAGTHUSE
Hvis man kører til lufthavnen, vil man se et eksempel på de meget bombastiske små huse, som lå spredt ud på markerne under slave-tiden. De ligner små hangarer. Men meningen var også, at de skulle være lidt kølige, for her skulle kvinderne lægge deres spædbørn, mens de arbejdede i marken. De fik som bekendt ikke mange børn, så de blev også brugt af bombaen, når han ville have lidt hvil for al det piskeri - eller som redskabsskur.
Hvis man kører til lufthavnen, vil man se et eksempel på de meget bombastiske små huse, som lå spredt ud på markerne under slave-tiden. De ligner små hangarer. Men meningen var også, at de skulle være lidt kølige, for her skulle kvinderne lægge deres spædbørn, mens de arbejdede i marken. De fik som bekendt ikke mange børn, så de blev også brugt af bombaen, når han ville have lidt hvil for al det piskeri - eller som redskabsskur.
Kun for skildpadder fra 1. april til 1. september
Sandy Point (5)
Et stort uberørt og beskyttet strandområde. Her er der absolut ingenting, undtagen den oprindelige smukke natur. Da det er et af havskildpaddernes foretrukne og vigtigste ynglepladser i hele USA, er der kun åbent i weekenderne. Og er helt lukket, når skildpadderne kommer. Det foregår om natten mellem februar og juli. Da æggene ligger og bliver udruget i sandet, er det forbudt at medbringe noget, der kan stikkes i sandet, fx solparasoller eller telte. Man kan gå i timevis langs kanten, oven på ægte skildpaddeæg. Der er så øde, at man for en sikkerheds skyld bør færdes i grupper. Efter at vejen derud er blevet renoveret, er det blevet let at komme hele vejen derud i personbil. Af hensyn til skildpadderne er det lukket fra 1. april til 1. september.
Et stort uberørt og beskyttet strandområde. Her er der absolut ingenting, undtagen den oprindelige smukke natur. Da det er et af havskildpaddernes foretrukne og vigtigste ynglepladser i hele USA, er der kun åbent i weekenderne. Og er helt lukket, når skildpadderne kommer. Det foregår om natten mellem februar og juli. Da æggene ligger og bliver udruget i sandet, er det forbudt at medbringe noget, der kan stikkes i sandet, fx solparasoller eller telte. Man kan gå i timevis langs kanten, oven på ægte skildpaddeæg. Der er så øde, at man for en sikkerheds skyld bør færdes i grupper. Efter at vejen derud er blevet renoveret, er det blevet let at komme hele vejen derud i personbil. Af hensyn til skildpadderne er det lukket fra 1. april til 1. september.
Sådan ser det ud, når skildpadderne begynder at gå i land
Nord for Frederiksted
Regnskoven
Mahogany Road fører direkte ind til hjertet til de kølige, smukke og meget grønne omgivelser, hvor træerne danner himmel over vejene, lianerne hænger lige ned i hovedet på én, og de fremmedartede træsorter driver af fugtighed og velvære.
Hvis man vil ind i regnskoven fra Frederiksted, kører man en smule op ad kystvejen, indtil der kommer skilte til Mahagony Road og Route 76. Turen begynder meget roligt og grønt, og den bliver kun roligere og grønnere, for vejen er i så skidt tilstand, at man næppe kommer op på mere end 10 miles i timen, måske 15 i en udlejningsbil og 20 i en firhjulstrækker. Men det er umagen værd at trille afsted, for der er masser af se på. Bortset fra at chaufføreren skal holde øje med huller i vejen, og her taler vi rigtige huller i vejen. Vejen her bliver skyllet bort jævnligt, man kan ligefrem se gamle vejbaner i hullerne på vejen. Men for passagererne er det en dejlig tur, man kører igennem grønne tunneller, og lianerne hænger ned og kurrer som guirlander på biltaget. Der kommer ganske få afkørsler.
Men hvis sandheden nu skal frem, så er det næppe en regnskov. Det regner da pænt en 100 cm om året, men regnskove kræver det dobbelte. Så det er en tropisk skov, men nu har de jo lavet skiltene. Der er flere steder at kikke ind undervejs:
Mahogany Road fører direkte ind til hjertet til de kølige, smukke og meget grønne omgivelser, hvor træerne danner himmel over vejene, lianerne hænger lige ned i hovedet på én, og de fremmedartede træsorter driver af fugtighed og velvære.
Hvis man vil ind i regnskoven fra Frederiksted, kører man en smule op ad kystvejen, indtil der kommer skilte til Mahagony Road og Route 76. Turen begynder meget roligt og grønt, og den bliver kun roligere og grønnere, for vejen er i så skidt tilstand, at man næppe kommer op på mere end 10 miles i timen, måske 15 i en udlejningsbil og 20 i en firhjulstrækker. Men det er umagen værd at trille afsted, for der er masser af se på. Bortset fra at chaufføreren skal holde øje med huller i vejen, og her taler vi rigtige huller i vejen. Vejen her bliver skyllet bort jævnligt, man kan ligefrem se gamle vejbaner i hullerne på vejen. Men for passagererne er det en dejlig tur, man kører igennem grønne tunneller, og lianerne hænger ned og kurrer som guirlander på biltaget. Der kommer ganske få afkørsler.
Men hvis sandheden nu skal frem, så er det næppe en regnskov. Det regner da pænt en 100 cm om året, men regnskove kræver det dobbelte. Så det er en tropisk skov, men nu har de jo lavet skiltene. Der er flere steder at kikke ind undervejs:
Fødehjem for alle de store Lawaetzer, foto Kenneth Bo Jørgensen
Lawaetz Museum (6), Little La Grange, Mahogany Road, onsdag og lørdag 11-15, lørdag er der guidede ture, $15, tlf. 772-1539.
Museet viser, hvordan en af de sidste store danske familier boede op til salget til USA og derefter. Det gamle plantagehjem var hovedsæde for plantagen Little La Grange og er opført i 1700-tallet. Det blev købt i 1895 af Carl Lawaetz, som opdrættede kvæg. Han og hustruen Marie fik tre sønner og to døtre. Den sidste søn døde for få år siden som en af de sidste hvide, der var født danske, men blev solgt til USA. Blandt sønnerne var historiker og tidl. hotelejer Erik Lawaetz, som skrev adskillige bøger om øerne. Frits Lawaetz har skrev bøger om sin tid som farmer på Annaly, hvor han var pioner i udviklingen af senepol-kvæg. Han var i flere perioder senator. Kai Lawaetz var hortonom og boede i det fædrene hus med sin hustru Irene, indtil familien lejede det ud til museum. Han døde i 2005, men hustruen er stadig aktiv på museet. Blandt efterkommere i senere led er kunstneren Roy Lawaetz, som også er freelance-rejseguide.
Museet viser, hvordan en af de sidste store danske familier boede op til salget til USA og derefter. Det gamle plantagehjem var hovedsæde for plantagen Little La Grange og er opført i 1700-tallet. Det blev købt i 1895 af Carl Lawaetz, som opdrættede kvæg. Han og hustruen Marie fik tre sønner og to døtre. Den sidste søn døde for få år siden som en af de sidste hvide, der var født danske, men blev solgt til USA. Blandt sønnerne var historiker og tidl. hotelejer Erik Lawaetz, som skrev adskillige bøger om øerne. Frits Lawaetz har skrev bøger om sin tid som farmer på Annaly, hvor han var pioner i udviklingen af senepol-kvæg. Han var i flere perioder senator. Kai Lawaetz var hortonom og boede i det fædrene hus med sin hustru Irene, indtil familien lejede det ud til museum. Han døde i 2005, men hustruen er stadig aktiv på museet. Blandt efterkommere i senere led er kunstneren Roy Lawaetz, som også er freelance-rejseguide.
Juleplatter hør sig til i et gammelt dansk hjem
I huset er der mange håndlavede vestindiske møbler i ædle træsorter, bl.a. Carl og Maries store himmelseng - også kaldet en four poster, hvor alle parrets børn er født. Man kan også sætte sig i en planterstol med plads til, at man kan lægge fødderne til afkøling. Se også en vaskeægte amagerhylde, klukflasker, kongeligt porcelæn, juleplatter m.m. Og på en hylde kan man såmænd genkende en Frk. Jensens Kogebog. Og på en malet bøjle står der Godt, du kom – alt for længe hang jeg tom. I 1948 var der forhandlinger med Frilandsmuseet i København om at flytte huset hertil, men det blev for dyrt. På grunden kan man se Lawaetz’ familiegravsted.
31. marts mødes mange danskere og amerikanere på Little La Grange for at højtideligholde årsdagen for den danske overdragelse til USA, Transfer Day. Så spiser man frikadeller og rødgrød med fløde. I haven dyrkes der stadig mange frugter, som sælges i lokale butikker.
31. marts mødes mange danskere og amerikanere på Little La Grange for at højtideligholde årsdagen for den danske overdragelse til USA, Transfer Day. Så spiser man frikadeller og rødgrød med fløde. I haven dyrkes der stadig mange frugter, som sælges i lokale butikker.
Man kan tage en længere tur ind i regnskoven, så man kommer helt ind i under de drivende lianer, men det er en bumle-tur, og man kører næppe mere end 10 miles i timen, hvis det er ens egen vogn, lidt mere, hvis det er en udlejningsvogn, men bedst hvis det er en firhjulstrækker.
St. Croix Leap Tree Service (7), tlf. 772-0421.
Se lokale træskærere trylle med mahognitræ og få masser af informationer om de enkelte træsorter. Leap står for Life Environmental Arts Project. Den store lade er ramme om et uddannelsesprojekt, der skal lære de unge at arbejde i træ og skabe kunsthåndværk. Centret blev skabt af kunstneren Fletcher Pense, der frygtede, at det gamle håndværk ville uddø, fordi alle træerne efterhånden blev fredet. De har ikke lov at fælde fredet træ, men de må samle nedfaldstræ i skovbunden og omdanne det til møbler, ure, og deres yndlings: en lille smart træ-javertus til at tage varme plader ud af ovnen. De unge mennesker viser hjertens gerne rundt i det store værksted.
St. Croix Leap Tree Service (7), tlf. 772-0421.
Se lokale træskærere trylle med mahognitræ og få masser af informationer om de enkelte træsorter. Leap står for Life Environmental Arts Project. Den store lade er ramme om et uddannelsesprojekt, der skal lære de unge at arbejde i træ og skabe kunsthåndværk. Centret blev skabt af kunstneren Fletcher Pense, der frygtede, at det gamle håndværk ville uddø, fordi alle træerne efterhånden blev fredet. De har ikke lov at fælde fredet træ, men de må samle nedfaldstræ i skovbunden og omdanne det til møbler, ure, og deres yndlings: en lille smart træ-javertus til at tage varme plader ud af ovnen. De unge mennesker viser hjertens gerne rundt i det store værksted.
Bæredygtig Farm, Creque Dam Farm Road, $10, tlf. 340 220 0466. visfi.org og ridge2reef.org.
Bæredygtig turisme vinder også indpas her. Nu kan man nærmest komme på efteruddannelse I sin ferie. Man kan bo på farmen og opleve natur og landbrug. Ideen er at sprede budskabet om, at man på øerne selv skal gå i gang med at producere fødevarer, for man kan ikke blive ved med at få fløjet alting ind. Her kan man så lære at dyrke det, der passer bedst til stedet. Farmens produkter kan købes flere steder.
Bæredygtig turisme vinder også indpas her. Nu kan man nærmest komme på efteruddannelse I sin ferie. Man kan bo på farmen og opleve natur og landbrug. Ideen er at sprede budskabet om, at man på øerne selv skal gå i gang med at producere fødevarer, for man kan ikke blive ved med at få fløjet alting ind. Her kan man så lære at dyrke det, der passer bedst til stedet. Farmens produkter kan købes flere steder.
Domino Club - drik øl med nogle svin
Domino Club (8). Man kan næsten høre bøvsene fra vejen, for baren på det kølige Mont Pelier er fyldt med øldrikkende svin, ja, svin, og det må man gerne kalde dem. Rigtige grisebasser står i deres egen bar og nyder den ene kølige efter den anden. Det begyndte med svinet Buster, som fik smag for de våde varer. Buster døde. Hans grav kan besøges på stedet. Men han er blevet erstattet af nye svin, og i dag er de buret inde på deres egen private staldbar, der ligger ved siden af menneskenes. Man kan få lov at give svinene en øl, som de selv åbner så yndefuldt, men man skal købe den i baren. Dermed sikrer man, at svinene nøjes med alkoholfri øl. Det blev indført efter, at en so fødte unger, der rystede af abstinenser. Og nu kan svinene holde længere og lettere klare dagen derpå i baren. I den mere humane afdeling er der – som navnet antyder – gang i domino-brikkerne, og der vil næsten altid være en crucian at spille med. Det gode ved dem er, at de er så tålmodige, også over for nybegyndere. Der serveres en god solid frokostret for under $10, hvis man vælger roti med kylling, oksekød eller rejer. The Domino Club Saint Croix (dominoclubstcroix.com)
Du kan støtte guiden via MobilePay på 20216673
Route 63 - langs Vestkysten
Baobatræ ved Frederiksted
De mere rolige strande og strandbarer, hvor man limer dagen lang finder man op ad vestkysten. Herfra skulle man have gode chancer for at se naturfænomenet Green Flash, som er enestående for stedet. Lige når solen synker ned i havet på en klar himmel, opstår der et grønt lysglimt, som man ikke rigtig har nogen forklaring på.
Det populære dykkerområde ved Butler Bay omfatter vraget af skibet Rosamaria, der tiltrækker fisk og planter. Og mens man er der, så kik over til det enorme baobabtræ ved ruinerne af sukkerkogeriet på den anden side af vejen. Man kunne jo næsten indrettet billard i sådan et træ.
Rainbow beach (9)
Nærmeste strand nord for Frederiksted. Især populær blandt unge om søndag, hvor lokale bands underholder til et egentligt beachparty. Også kaldet øens bedste fest. Masser af mad og drikke. Til hverdag er det bare en skøn strand.
Det populære dykkerområde ved Butler Bay omfatter vraget af skibet Rosamaria, der tiltrækker fisk og planter. Og mens man er der, så kik over til det enorme baobabtræ ved ruinerne af sukkerkogeriet på den anden side af vejen. Man kunne jo næsten indrettet billard i sådan et træ.
Rainbow beach (9)
Nærmeste strand nord for Frederiksted. Især populær blandt unge om søndag, hvor lokale bands underholder til et egentligt beachparty. Også kaldet øens bedste fest. Masser af mad og drikke. Til hverdag er det bare en skøn strand.
Fru Hurds porcelænssamling
Sprat Hall Beach (10)
Stranden er god med bar og restaurant, og så er det tæt på Sprat Hall Plantation, som er en udflugt værd. En 300 år gammel plantage med et fuldt fungerende Greathouse, der i dag drives som hotel af den dejlige Mrs. Hurd. Hun er selv født på værelse 5 i 1927, så hun kender ligesom stedet og giver gerne en turrundtur for $5. Til gengæld får man lov at se nogle af de rigtige eksotisk danske kolonitids-møbler i brug. Og hun kan vise kongeligt porcelæn – det muosselmalede med guldkant og blomster i bunden af koppen, som hun angiveligt har fået som en gave fra hoffet. Kendere giver hende ret i, at det er særdeles sjældne stykker porcelæn. Læg også mærke til alle jule-platterne, som fejrer begivenheder på Jomfruøerne. I et af soveværelserne står en ”four-poster” – en himmelseng med fire søjler, og en planterstol. Værelserne udlejes især til kunstnere, der skal ned og slappe helt af uden fjernsyn og narrestreger. Det koster kun $135 pr. dag, og det er billigt på disse kanter. Selve bygningen er opført af koraler. I haven ligger Mrs. Hurds mand begravet, af stenen fremgår det, at døden åbenbart er indtruffet af to omgange. Og tæt på står sukkermølleruinen, som man ofte bruger, når hotellets gæster sammen skal indtage aftensmaden. Læg også mærke til den imponerende smedejernstrappe, der går som en spiral op i ingenting. Den stod tidligere i guvernementshuset, men da danskerne solgte, gik man på rov, og her syntes man altså, at en trappe kunne være nyttig.
Stranden er god med bar og restaurant, og så er det tæt på Sprat Hall Plantation, som er en udflugt værd. En 300 år gammel plantage med et fuldt fungerende Greathouse, der i dag drives som hotel af den dejlige Mrs. Hurd. Hun er selv født på værelse 5 i 1927, så hun kender ligesom stedet og giver gerne en turrundtur for $5. Til gengæld får man lov at se nogle af de rigtige eksotisk danske kolonitids-møbler i brug. Og hun kan vise kongeligt porcelæn – det muosselmalede med guldkant og blomster i bunden af koppen, som hun angiveligt har fået som en gave fra hoffet. Kendere giver hende ret i, at det er særdeles sjældne stykker porcelæn. Læg også mærke til alle jule-platterne, som fejrer begivenheder på Jomfruøerne. I et af soveværelserne står en ”four-poster” – en himmelseng med fire søjler, og en planterstol. Værelserne udlejes især til kunstnere, der skal ned og slappe helt af uden fjernsyn og narrestreger. Det koster kun $135 pr. dag, og det er billigt på disse kanter. Selve bygningen er opført af koraler. I haven ligger Mrs. Hurds mand begravet, af stenen fremgår det, at døden åbenbart er indtruffet af to omgange. Og tæt på står sukkermølleruinen, som man ofte bruger, når hotellets gæster sammen skal indtage aftensmaden. Læg også mærke til den imponerende smedejernstrappe, der går som en spiral op i ingenting. Den stod tidligere i guvernementshuset, men da danskerne solgte, gik man på rov, og her syntes man altså, at en trappe kunne være nyttig.
Great House, foto Kenneth Bo Jørgensen
Estate Mt. Washington (11), åben lø. 10-16, eller efter aftale, tlf. 772-1026. En af de oprindelige plantager, etableret ca. 1750 som bomuldsplantage. Men også den gik over til sukker og fik succes. I 1805 arbejdede her 100 slaver og 18 hvide. Plantagen er genskabt, som den har set ud i 1850, da den var på sit højdepunkt. I 1899 og i 1916 ødelagde orkaner den, og ruinerne lå glemt i regnskoven. Først i 1986 fik amerikaneren Tony Ayer øje på mulighederne og gennemrestaurerede den. Man kan selv gå rundt og se sukkermøllen med det autentiske træ-valseværk fra 1800. Man kan også se fangehullet og slutte af med at kikke på stalden. Området ned til havet er beskyttet område for vildt.
Mount Victory Camp (12), Creque Dam Road, Frederiksted, tlf. 866-772-1651.
En lille farm i en kølig dal har små bungalows af tropisk træ med bekvemme senge. Køkken, varm brus. Omgivet af krydderhaver, tropiske frugttræer, historiske ruiner og skildpadder. Let adgang til vandreture.
Maroon Bjerget (13)
Strandvejen slutter ved Carambola Ressort og golfbanen. Man må lidt tilbage igen for at komme til Rt. 78, der fører til Maroonberg. Et vigtigt, næsten helligt sted i dag. Maroon var betegnelsen for en "flygtet slave", det stammer fra spansk, men det blev til det samme på engelsk og koloni-dansk. Man løb ”maroon”, og det var nemt, for enhver kunne blive væk i en fuldmoden sukkermark. De fleste blev fanget eller vendte selv tilbage, for hvad skulle de leve af? Så fik de pisk og en anmærkning i bogen. Gjorde man det flere gange, fik man en krave om halsen med jernpigge, så man sad fast i buskadset, hvis man forsøgte igen. Hard-core marooner blev lænket til sukkermøllen, og så måtte de stå hele dagen og putte sukkerrør i møllen – det farligste arbejde på plantagen. Og han var heldig, hvis han ikke også fik hugget en fod af.
Her på den smukke bjergryg, nordøst for Ham´s Bluff, lykkedes det i lange perioder for maroons at leve i længere tid. De byggede endda afspærringer med forgiftede pileværk, så hvide holdt sig væk. På alle caribiske øer var der den slags samfund, hvor hvide dårligt turde nærme sig, og i mange tilfælde var man simpelt hen nødt til at frigive maroonerne for i det mindste at slippe for at have dem rendende om natten, hvor de sneg sig ind på plantagerne for at plyndre. Andre slaver benyttede disse klipper til at springe ud i selvmord for at slippe for deres rædselsfulde skæbne. Man ved ikke, hvor mange flygtede slaver, der boede her, men det er imponerende, at det kunne lade sig gøre på en så lille ø, under ti kilometer fra soldater og politi.
Mount Victory Camp (12), Creque Dam Road, Frederiksted, tlf. 866-772-1651.
En lille farm i en kølig dal har små bungalows af tropisk træ med bekvemme senge. Køkken, varm brus. Omgivet af krydderhaver, tropiske frugttræer, historiske ruiner og skildpadder. Let adgang til vandreture.
Maroon Bjerget (13)
Strandvejen slutter ved Carambola Ressort og golfbanen. Man må lidt tilbage igen for at komme til Rt. 78, der fører til Maroonberg. Et vigtigt, næsten helligt sted i dag. Maroon var betegnelsen for en "flygtet slave", det stammer fra spansk, men det blev til det samme på engelsk og koloni-dansk. Man løb ”maroon”, og det var nemt, for enhver kunne blive væk i en fuldmoden sukkermark. De fleste blev fanget eller vendte selv tilbage, for hvad skulle de leve af? Så fik de pisk og en anmærkning i bogen. Gjorde man det flere gange, fik man en krave om halsen med jernpigge, så man sad fast i buskadset, hvis man forsøgte igen. Hard-core marooner blev lænket til sukkermøllen, og så måtte de stå hele dagen og putte sukkerrør i møllen – det farligste arbejde på plantagen. Og han var heldig, hvis han ikke også fik hugget en fod af.
Her på den smukke bjergryg, nordøst for Ham´s Bluff, lykkedes det i lange perioder for maroons at leve i længere tid. De byggede endda afspærringer med forgiftede pileværk, så hvide holdt sig væk. På alle caribiske øer var der den slags samfund, hvor hvide dårligt turde nærme sig, og i mange tilfælde var man simpelt hen nødt til at frigive maroonerne for i det mindste at slippe for at have dem rendende om natten, hvor de sneg sig ind på plantagerne for at plyndre. Andre slaver benyttede disse klipper til at springe ud i selvmord for at slippe for deres rædselsfulde skæbne. Man ved ikke, hvor mange flygtede slaver, der boede her, men det er imponerende, at det kunne lade sig gøre på en så lille ø, under ti kilometer fra soldater og politi.
Fyret er ikke, hvad det har været
Man kan vandre rundt i området og se mange sjældne fugle, og på toppen af Ham´s Bluff står det gamle fyrtårn. Det er ikke, hvad det har været, siden det blev tændt af danskerne i 1915, også selv om det er registreret som historisk bygning. Heldigvis er skibstrafikken ikke afhængig af det længere. En spotlight lidt derfra sender de nødvendige blink.
I bil vil man foretrække firhjuls-trækker. Det nordvestlige område omfatter også Annaly Bay og Sweet Bottom Bay med stejle bjergsider. Man kommer igennem saftige skove, dale, og stenede kystlinjer. Der er små og store tidevandsbassiner eller saltvandsbade. Nogle mener, at bassinerne er anlagt af maltesiske riddere, og de minder også en del om lignende bassiner på Malta, andre mener, at de er naturskabte. Ved Wills Bay Hill er der en sukkermølle ruin fra 1796, hvorfra slaverne på deres hoveder bar sukker til La Grange Sukkerfabrik og LaVallee på nordsiden. Den over 200 år gamle vandrerute er betrådt og bruges stadig.
I bil vil man foretrække firhjuls-trækker. Det nordvestlige område omfatter også Annaly Bay og Sweet Bottom Bay med stejle bjergsider. Man kommer igennem saftige skove, dale, og stenede kystlinjer. Der er små og store tidevandsbassiner eller saltvandsbade. Nogle mener, at bassinerne er anlagt af maltesiske riddere, og de minder også en del om lignende bassiner på Malta, andre mener, at de er naturskabte. Ved Wills Bay Hill er der en sukkermølle ruin fra 1796, hvorfra slaverne på deres hoveder bar sukker til La Grange Sukkerfabrik og LaVallee på nordsiden. Den over 200 år gamle vandrerute er betrådt og bruges stadig.
Praktiske oplysninger om Westenden
Dollarbusser kører mellem de to hovedbyer
Ture:
Ruins Ramble er rundvisninger i ruiner på søndage fra november til maj, som regel 2. eller 3. søndag i måneden. Se i St. Croix Avis. Mød op i gode sko og vand til eget forbrug, tlf. 772-0598, stcroixlandmarks.com
Ridning er ideelt til natur-ture i regnskoven og på bjergtoppe. Blide heste kan turen udenad. Paul and Jill’s Stables, tlf. 772-2880 holder til ved Sprat Hall. Equus Rides, tlf. 778-0933 tager afsted fra Off The Wall Restaurant på nordkysten op i bjergene. Også måneskinsture.
Crucian Heritage and Nature Tourism (CHANT), 217 Customs House Street, Frederiksted.
Bæredygtig turistudbyder med Bush Lady-ture ud i botanik. Maroon-turen går op til Maroon Ridge, det øde område hvor slaver løb maroon, 3 timer for $50. se Maroon Bjerget. Desuden har de ture til Ridge to Reef Farm.
Tan Tan Tours tlf. 773-7041, bor i Christiansted, men de har halvdagsture i Westenden. Man kommer ofte til at se meget mere, end hvis man selv begiver sig afsted. De kan med trænede guider og hårdføre jeeps nå ind til alt det spændende uden at fare vil. Priserne er lidt pebrede, $175 pr person for 4 timer, inkl. lunch.
Ruins Ramble er rundvisninger i ruiner på søndage fra november til maj, som regel 2. eller 3. søndag i måneden. Se i St. Croix Avis. Mød op i gode sko og vand til eget forbrug, tlf. 772-0598, stcroixlandmarks.com
Ridning er ideelt til natur-ture i regnskoven og på bjergtoppe. Blide heste kan turen udenad. Paul and Jill’s Stables, tlf. 772-2880 holder til ved Sprat Hall. Equus Rides, tlf. 778-0933 tager afsted fra Off The Wall Restaurant på nordkysten op i bjergene. Også måneskinsture.
Crucian Heritage and Nature Tourism (CHANT), 217 Customs House Street, Frederiksted.
Bæredygtig turistudbyder med Bush Lady-ture ud i botanik. Maroon-turen går op til Maroon Ridge, det øde område hvor slaver løb maroon, 3 timer for $50. se Maroon Bjerget. Desuden har de ture til Ridge to Reef Farm.
Tan Tan Tours tlf. 773-7041, bor i Christiansted, men de har halvdagsture i Westenden. Man kommer ofte til at se meget mere, end hvis man selv begiver sig afsted. De kan med trænede guider og hårdføre jeeps nå ind til alt det spændende uden at fare vil. Priserne er lidt pebrede, $175 pr person for 4 timer, inkl. lunch.
Hvor skal man spise i Westenden:
Rosa´s Booth, Highway 63, 94B Estate Whim, ti-sø 14-16.30, over for boldbanen
På en varm dag skal man prøve en Fraco – isskrab med dressing. Vi kender dem vist som Snemænd, men det er bare is, som får tilført smag, fx banan, kirsebær, mandel og uendeligt. Et godt sted at få dem er på markedspladsen under Tamarind-træet i Christiansted eller i Rosa´s Booth ved Whim Park. De koster 2 dollar.
På en varm dag skal man prøve en Fraco – isskrab med dressing. Vi kender dem vist som Snemænd, men det er bare is, som får tilført smag, fx banan, kirsebær, mandel og uendeligt. Et godt sted at få dem er på markedspladsen under Tamarind-træet i Christiansted eller i Rosa´s Booth ved Whim Park. De koster 2 dollar.
Hvor skal man bo i Westenden?
Sand Castle on the Beach
Sand Castle on the Beach, 127 Estate Smithfield, tlf. 340 772 1205
Lige syd for Frederiksted ligger et glimrende, uprætentiøst strandhotel helt ud til vandkanten. Meget varieret udbud af værelser, så vælg med omhu. Der er værelser, hvor man træder lige ud i fællesarealerne, andre har udsigt til gaden, men til gengæld lækker balkon, så man må give og tage. Fin restaurant og meget hjælpsomt personale. Gratis morgenmad i lobbyen.
Cottages by the sea, 127A Smithfield Rd., tlf. 340 772 0495.
Naboen har ligger hytter på stranden, nærmest i vandkanten. Godt til dem, der ikke kan holde hoteller ud, for her er køkken, så man selv kan lave mad. Også udendørs, når man vil grille til langt ud på natten.
Lige syd for Frederiksted ligger et glimrende, uprætentiøst strandhotel helt ud til vandkanten. Meget varieret udbud af værelser, så vælg med omhu. Der er værelser, hvor man træder lige ud i fællesarealerne, andre har udsigt til gaden, men til gengæld lækker balkon, så man må give og tage. Fin restaurant og meget hjælpsomt personale. Gratis morgenmad i lobbyen.
Cottages by the sea, 127A Smithfield Rd., tlf. 340 772 0495.
Naboen har ligger hytter på stranden, nærmest i vandkanten. Godt til dem, der ikke kan holde hoteller ud, for her er køkken, så man selv kan lave mad. Også udendørs, når man vil grille til langt ud på natten.
