St. Croix - Westend
De fleste turister bor i den østlige del og tæt på hovedbyen Christiansted, men det varer ikke længe, før de er steget på safaribusser eller i lejet bil og sætter kursen West. For her ligger masser af oplevelser og venter, fra kultur til historie, og masser af sand og strand, krydret med duftende barbeques. De lokaler møder man på stranden i weekenderne, eller oppe i regnskovens skygge, hvor man slukker tørsten i øl og rom midt i diskussioner om verdens gang og drabelige dyster i domino.
For at komme til øens vestlige del kan man følge den gamle Centerline Road, som danskerne anlagde, da man udstykkede plantagearealerne. Den hedder nu Queen Mary Highway. Den er ikke opkaldt efter en engelsk dronning, men efter Mary Thomas, en sort leder, der efter urolighederne i 1878 blev sendt i tugthus i København. Hun kom senere tilbage og regnes i dag for helt på øerne. Dronninge-titlen fik den frodige dame under et karneval. Hun hadede de hvide, og lod under oprøret i 1898 de fine hvide planter-fruer varte sig op, det talte man om i mange år. Og hele historien om afrikanernes kamp for frihed og senere for tålelige arbejdsforhold sætter sit præg på Westenden. Her var de fleste oprør, her løsrev afrikanerne sig selv fra slaveri uden at spørge nogen. Med al det oprør er det nærmest lidt mærkeligt, at området i dag er så stille, fredeligt og vildt caribisk. Når det er sagt, så er der også kvarterer i Frederiksted, hvor det ikke er sundt at bevæge sig efter mørkets frembrud.
For at komme til øens vestlige del kan man følge den gamle Centerline Road, som danskerne anlagde, da man udstykkede plantagearealerne. Den hedder nu Queen Mary Highway. Den er ikke opkaldt efter en engelsk dronning, men efter Mary Thomas, en sort leder, der efter urolighederne i 1878 blev sendt i tugthus i København. Hun kom senere tilbage og regnes i dag for helt på øerne. Dronninge-titlen fik den frodige dame under et karneval. Hun hadede de hvide, og lod under oprøret i 1898 de fine hvide planter-fruer varte sig op, det talte man om i mange år. Og hele historien om afrikanernes kamp for frihed og senere for tålelige arbejdsforhold sætter sit præg på Westenden. Her var de fleste oprør, her løsrev afrikanerne sig selv fra slaveri uden at spørge nogen. Med al det oprør er det nærmest lidt mærkeligt, at området i dag er så stille, fredeligt og vildt caribisk. Når det er sagt, så er der også kvarterer i Frederiksted, hvor det ikke er sundt at bevæge sig efter mørkets frembrud.
Rundt om Westenden:
Numrene på kortet passer med numrene på teksten nedenunder:
St. George Village Botaniske Have (1), Route 70, 9-17, entre $10, tlf. 692-2874.
Her er nok for nydeligt til, at man forveksle det med en indianerlandsby, men planterne og blomsterne skulle minde ikke så lidt om, hvad en indianer så og duftede til for 500 år siden. Den botaniske have er nemlig anlagt oven på ruinerne af en præ-columbiansk landsby, og man kan se en kopi af en indianerhytte. Her har også været plantage, og i det smukke Great House vælger mange i dag at lade sig vie, eller der bliver holdt koncerter og udstillinger. I den store sal er der en skulptur, der viser livet på en sukkerplantage i dansker-perioden. Brændejernet, der hænger på væggen, blev brugt til at identificere romtønder fra St. George Plantagen.
I selve haveområdet er der flere end 800 arter af tropisk flora med både regnskovsvegetation og kaktuslunde. De fleste blomster og træer er endemiske, men der er også en større samling af de planter, som man mener, at afrikanerne havde taget med sig over, fordi de vidste, at de fik brug for dem. De blev brugt som medicin, og i alle ”negerier” var der en slave, der havde ansvaret for at dyrke medicin. I medicinhaven kan man se, hvordan planterne har fået navne efter, hvad de kunne kurere. Man kan fx nogenlunde regne ud, hvad planten ”pissi-bed” skulle bruges imod. En dansk bygget ækvadukt er der stadig levn efter. Det var den, der førte vand til plantagen. Der er orkidehus, bougainvilleahave og en gammel smedje. En gammel dansk begravelsesplads finder man over broen på venstre hånd.
Cruzan Rum Distillery (2), West Airport Road, ma.-fr. 9-11.30 og 13-14.15, $8, børn $2, 4 små smagsprøver, tlf. 692-2280.
Man dyrker ikke længere sukkerrør, men rom har man ikke tænkt sig at opgive. Nu får man melassen fra Den Dominikanske Republik. Den kommer med tankvogne fra havnen ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af karamel og tusinde frugter, for i dag kan man lave rom til hvad som helst. Udover de traditionelle lyse og mørke romtyper, laver Cruzan Rum rom med banan, ananas, kokus, mango, den nyeste er hindbær-rom, meget sødt. Den 12-års lagrede rom, Single Barrel Estate Rum, regnes for en af verdens bedste og serveres som cognac. Desuden producerer fabrikken også flere gode likører. 95 pct. af produktionen sendes i tanke til New York, hvor det kommer på flaske. Resten sælges på øerne, hvor det er billigst på St. Croix.
Man kan få en guided tur på cirka en halv time, så ved man alt om, hvordan rom bliver til på moderne vis. Turens højdepunkt er baren, hvor man får sig en smagsprøve, der vil noget, mens en stor demonstrationstavle om rom-brygning bliver sjovere og sjovere.
På Centerline kan man stoppe ind hos Smithens, som stadig dyrker sukkerrør, dog kun på hobbyplan, men man kan dog købe en gnalling og smage saften. På Centerline ligger også flere store shopping-centre, bl.a. er det enorme K-Mart, et besøg værd, om ikke andet så for at se det enorm udbud af varer, der er på selv så lille en ø. Eller stop ind hos Armstrong´s Ice Cream, der er kendte for gode is. I den østligste ende af vejen kommer man til Sunny Isle Shoppingcenter. Det største i Dansk Vestindien.
Her er nok for nydeligt til, at man forveksle det med en indianerlandsby, men planterne og blomsterne skulle minde ikke så lidt om, hvad en indianer så og duftede til for 500 år siden. Den botaniske have er nemlig anlagt oven på ruinerne af en præ-columbiansk landsby, og man kan se en kopi af en indianerhytte. Her har også været plantage, og i det smukke Great House vælger mange i dag at lade sig vie, eller der bliver holdt koncerter og udstillinger. I den store sal er der en skulptur, der viser livet på en sukkerplantage i dansker-perioden. Brændejernet, der hænger på væggen, blev brugt til at identificere romtønder fra St. George Plantagen.
I selve haveområdet er der flere end 800 arter af tropisk flora med både regnskovsvegetation og kaktuslunde. De fleste blomster og træer er endemiske, men der er også en større samling af de planter, som man mener, at afrikanerne havde taget med sig over, fordi de vidste, at de fik brug for dem. De blev brugt som medicin, og i alle ”negerier” var der en slave, der havde ansvaret for at dyrke medicin. I medicinhaven kan man se, hvordan planterne har fået navne efter, hvad de kunne kurere. Man kan fx nogenlunde regne ud, hvad planten ”pissi-bed” skulle bruges imod. En dansk bygget ækvadukt er der stadig levn efter. Det var den, der førte vand til plantagen. Der er orkidehus, bougainvilleahave og en gammel smedje. En gammel dansk begravelsesplads finder man over broen på venstre hånd.
Cruzan Rum Distillery (2), West Airport Road, ma.-fr. 9-11.30 og 13-14.15, $8, børn $2, 4 små smagsprøver, tlf. 692-2280.
Man dyrker ikke længere sukkerrør, men rom har man ikke tænkt sig at opgive. Nu får man melassen fra Den Dominikanske Republik. Den kommer med tankvogne fra havnen ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af karamel og tusinde frugter, for i dag kan man lave rom til hvad som helst. Udover de traditionelle lyse og mørke romtyper, laver Cruzan Rum rom med banan, ananas, kokus, mango, den nyeste er hindbær-rom, meget sødt. Den 12-års lagrede rom, Single Barrel Estate Rum, regnes for en af verdens bedste og serveres som cognac. Desuden producerer fabrikken også flere gode likører. 95 pct. af produktionen sendes i tanke til New York, hvor det kommer på flaske. Resten sælges på øerne, hvor det er billigst på St. Croix.
Man kan få en guided tur på cirka en halv time, så ved man alt om, hvordan rom bliver til på moderne vis. Turens højdepunkt er baren, hvor man får sig en smagsprøve, der vil noget, mens en stor demonstrationstavle om rom-brygning bliver sjovere og sjovere.
På Centerline kan man stoppe ind hos Smithens, som stadig dyrker sukkerrør, dog kun på hobbyplan, men man kan dog købe en gnalling og smage saften. På Centerline ligger også flere store shopping-centre, bl.a. er det enorme K-Mart, et besøg værd, om ikke andet så for at se det enorm udbud af varer, der er på selv så lille en ø. Eller stop ind hos Armstrong´s Ice Cream, der er kendte for gode is. I den østligste ende af vejen kommer man til Sunny Isle Shoppingcenter. Det største i Dansk Vestindien.
Den digitale "Turen går til Dansk Vestindien" (Politikens Forlag) holdes opdateret af forfatteren uden beregning. Støt det. Send en skilling via Mobilepay til tlf. 20216673.
Cane Garden (3)
Mangemillionæren Richard Jenrette købte Cane Garden i 1985 og satte det i stand for millioner, men med respekt for de gamle byggetraditioner. Han fik hjælp af arkitekten Frederik Gjessing, en af de største autoriteter inden for dansk koloni-arkitektur. Det tog mere end tre år. Huset ligger på St. Croix´s sydkyst højt på en bakke, så man kunne få maksimal glæde af de kølende passatvinde. Det blev bygget af den samme rige familie, som også har ejet Whim Plantagen: Mac Evoy. Arkitekten har formentlig været William Thornton (1759-1828), som også tegnede Capitol Building og Det Hvide Hus i Washington D.C. Thornton kom fra Jomfruøerne. Man genkender træk fra Det Hvide Hus: Den høje nyklassisistiske veranda med otte søjler midt på huset. Over vinduerne er der de samme dekorationer som på Det Hvide Hus. Sydfacaden er markeret af den store gæstfri trappe med de åbne arme, som er typisk for vestindisk. Huset er opført af mursten fra Danmark og koraller. Indvendigt er både vægge, gulve og døre beklædt med mahogni.
Mangemillionæren Richard Jenrette købte Cane Garden i 1985 og satte det i stand for millioner, men med respekt for de gamle byggetraditioner. Han fik hjælp af arkitekten Frederik Gjessing, en af de største autoriteter inden for dansk koloni-arkitektur. Det tog mere end tre år. Huset ligger på St. Croix´s sydkyst højt på en bakke, så man kunne få maksimal glæde af de kølende passatvinde. Det blev bygget af den samme rige familie, som også har ejet Whim Plantagen: Mac Evoy. Arkitekten har formentlig været William Thornton (1759-1828), som også tegnede Capitol Building og Det Hvide Hus i Washington D.C. Thornton kom fra Jomfruøerne. Man genkender træk fra Det Hvide Hus: Den høje nyklassisistiske veranda med otte søjler midt på huset. Over vinduerne er der de samme dekorationer som på Det Hvide Hus. Sydfacaden er markeret af den store gæstfri trappe med de åbne arme, som er typisk for vestindisk. Huset er opført af mursten fra Danmark og koraller. Indvendigt er både vægge, gulve og døre beklædt med mahogni.
Whim Great House (4),
52 Estate Whim, Centerline Road, on.-lø. 10-16, entre $10, børn $5, tlf. 340 772 0598.
OBS: Hovedhuset blev kraftigt beskadiget af orkanerne i 2017 og er indtil videre lukket.
Der var 300 plantager på øen i kolonitiden, og St. Croix var derfor den rigeste ø i Caribien. Stadig står ruinerne efter ca. et hundrede sukkermøller, spredt som kæmpe fingerbøl uden top. Fordums glans, kan man roligt sige. Men fattigdommen har også betydet, at man på St. Croix har bevaret flest minder om den danske tid, for der har simpelt hen ikke været penge til at ødelægge dem og bygge nyt. Et af dem er Whim. Her boede de rigtig heldige i Dansk Vestindien. Og i dag er hele området et frilandsmuseum, så man kan opleve, hvordan plantagedriften foregik i den danske fortid. Hovedbygningen blev opført i 1794 i fransk stil med runde gavlpartier og en voldgrav, som virkede afkølende. Huset er ovalt og har egentlig kun tre store rum med en enkelt fløj, der var køkken. Kælderen, som var usædvanlig dengang, blev brugt til at opbevare mad. Plantagen tilhørte Christopher MacEvoy, som senere blev udnævnt til kammerherre af Frederik 4. Han kom til København for at takke kongen og lavede en forfærdelig ravage, fordi han var alt for rig. Han kørte i karet trukket af fire hvide heste med hovedprydelse. Den slags var forbeholdt kongen, så det blev han bedt om at lade være med. Da han et lille års tid senere kom til København, lod han kareten trække af otte hvide muldyr – ikke med hovedprydelse men med kniplinger som hovedtøj. Udover sine plantager ejede han et sukkerraffinaderi ved Gammelstrand, Bernstorff Slot og Trianglen og Dehns Palæ i Bredgade, alt overdådigt indrettet.
Whim Great House viser noget af den overdådighed, man omgav sig med i Vestindien. Man ser fine mahognistole med flettede sæder, som lufter så dejligt bagtil i varmen. De er en gave fra den nu afdøde entertainer Victor Borge, som i mange år havde bolig i Christiansted . Man ser den traditionelle planter-stol med lange armlæn, hvor herren kunne hvile benene, indtil fødderne var dampet af. (Fotografering er forbudt inde i huset).
Der er udstillet protokoller, som i tal fortæller om slavernes liv på stedet. Og udendørs er der en næsten renoveret plantage med sukkermølle og en lille lund med sukkerør. Ud for hovedbygningen i vest ligger gravstenen for von Scholtens sorte elskerinde, Anna Heegaard. Hun ligger dog ikke begravet her, men på sin halvbror Johan Wittrogs plantage Aldershvile, hvorfra man har hentet stenen, for derude var der alligevel aldrig nogen, der så den.
Prøv her den lokale specialitet Johnny Cakes (en slags berliner), fra bageriet. Biblioteket, der har åbent ti.-lø. 9-17, har bl.a. en stor fotosamling fra øen med over 5000 portrætter og beskæftiger sig meget med slægtsforskning, så danskere med familietilknytning til øerne, kan få hjælp herfra.
Hvis man er heldig at være på øen, når der er aftenkoncerter på Whim, må man straks slå til. Så tændes de gamle antikke lysekroner på Steinway flyglet, og man kan sagtens føle sig til kammerkoncert hos sukkerkongerne for to hundrede år siden. Når det altså åbner igen.
52 Estate Whim, Centerline Road, on.-lø. 10-16, entre $10, børn $5, tlf. 340 772 0598.
OBS: Hovedhuset blev kraftigt beskadiget af orkanerne i 2017 og er indtil videre lukket.
Der var 300 plantager på øen i kolonitiden, og St. Croix var derfor den rigeste ø i Caribien. Stadig står ruinerne efter ca. et hundrede sukkermøller, spredt som kæmpe fingerbøl uden top. Fordums glans, kan man roligt sige. Men fattigdommen har også betydet, at man på St. Croix har bevaret flest minder om den danske tid, for der har simpelt hen ikke været penge til at ødelægge dem og bygge nyt. Et af dem er Whim. Her boede de rigtig heldige i Dansk Vestindien. Og i dag er hele området et frilandsmuseum, så man kan opleve, hvordan plantagedriften foregik i den danske fortid. Hovedbygningen blev opført i 1794 i fransk stil med runde gavlpartier og en voldgrav, som virkede afkølende. Huset er ovalt og har egentlig kun tre store rum med en enkelt fløj, der var køkken. Kælderen, som var usædvanlig dengang, blev brugt til at opbevare mad. Plantagen tilhørte Christopher MacEvoy, som senere blev udnævnt til kammerherre af Frederik 4. Han kom til København for at takke kongen og lavede en forfærdelig ravage, fordi han var alt for rig. Han kørte i karet trukket af fire hvide heste med hovedprydelse. Den slags var forbeholdt kongen, så det blev han bedt om at lade være med. Da han et lille års tid senere kom til København, lod han kareten trække af otte hvide muldyr – ikke med hovedprydelse men med kniplinger som hovedtøj. Udover sine plantager ejede han et sukkerraffinaderi ved Gammelstrand, Bernstorff Slot og Trianglen og Dehns Palæ i Bredgade, alt overdådigt indrettet.
Whim Great House viser noget af den overdådighed, man omgav sig med i Vestindien. Man ser fine mahognistole med flettede sæder, som lufter så dejligt bagtil i varmen. De er en gave fra den nu afdøde entertainer Victor Borge, som i mange år havde bolig i Christiansted . Man ser den traditionelle planter-stol med lange armlæn, hvor herren kunne hvile benene, indtil fødderne var dampet af. (Fotografering er forbudt inde i huset).
Der er udstillet protokoller, som i tal fortæller om slavernes liv på stedet. Og udendørs er der en næsten renoveret plantage med sukkermølle og en lille lund med sukkerør. Ud for hovedbygningen i vest ligger gravstenen for von Scholtens sorte elskerinde, Anna Heegaard. Hun ligger dog ikke begravet her, men på sin halvbror Johan Wittrogs plantage Aldershvile, hvorfra man har hentet stenen, for derude var der alligevel aldrig nogen, der så den.
Prøv her den lokale specialitet Johnny Cakes (en slags berliner), fra bageriet. Biblioteket, der har åbent ti.-lø. 9-17, har bl.a. en stor fotosamling fra øen med over 5000 portrætter og beskæftiger sig meget med slægtsforskning, så danskere med familietilknytning til øerne, kan få hjælp herfra.
Hvis man er heldig at være på øen, når der er aftenkoncerter på Whim, må man straks slå til. Så tændes de gamle antikke lysekroner på Steinway flyglet, og man kan sagtens føle sig til kammerkoncert hos sukkerkongerne for to hundrede år siden. Når det altså åbner igen.
Sandy Point (5)
Et stort uberørt og beskyttet strandområde. Her er der absolut ingenting, undtagen den oprindelige smukke natur. Da det er et af havskildpaddernes foretrukne og vigtigste ynglepladser i hele USA, er der kun åbent i weekenderne. Og er helt lukket, når skildpadderne kommer. Det foregår om natten mellem februar og juli. Da æggene ligger og bliver udruget i sandet, er det forbudt at medbringe noget, der kan stikkes i sandet, fx solparasoller eller telte. Man kan gå i timevis langs kanten, oven på ægte skildpaddeæg. Der er så øde, at man for en sikkerheds skyld bør færdes i grupper. Efter at vejen derud er blevet renoveret, er det blevet let at komme hele vejen derud i almindelig personbil.
Et stort uberørt og beskyttet strandområde. Her er der absolut ingenting, undtagen den oprindelige smukke natur. Da det er et af havskildpaddernes foretrukne og vigtigste ynglepladser i hele USA, er der kun åbent i weekenderne. Og er helt lukket, når skildpadderne kommer. Det foregår om natten mellem februar og juli. Da æggene ligger og bliver udruget i sandet, er det forbudt at medbringe noget, der kan stikkes i sandet, fx solparasoller eller telte. Man kan gå i timevis langs kanten, oven på ægte skildpaddeæg. Der er så øde, at man for en sikkerheds skyld bør færdes i grupper. Efter at vejen derud er blevet renoveret, er det blevet let at komme hele vejen derud i almindelig personbil.
Frederikssted
Danskerne kaldtes den Westenden, men senere fik den tilnavnet Freedom City, fordi det var her, slaverne blev givet fri. For byens udseende var det straks mere alvorligt, at arbejderne gjorde oprør her i 1878 i aktionen Fireburn. I næsten en måned brændte byen, og derfor skulle den stort set bygges op fra grunden bagefter. Genopbygningen foregik i den stil, der var moderne på den tid, den victorianske, og derfor har byen et meget ensartet præg. Udsmykningen skete med træskærerarbejder, fordi der var så mange dygtige træskærere blandt de frigivne slaver i byen. Man ser de mest finurlige udsmykninger (se fx 14A Strand Street). Et typisk victoriansk hus er Athalie Petersens bibliotek på havnepromenaden. Det hed Bell House, fordi ejeren satte en ny klokke på trappetrinnet, hver gang han blev far, men nu er det malet på.
Langs Strandgade er der anlagt en ny promenade med forretninger og restauranter i skyggen af de danske arkader – og helt for enden af gaden er fisk og handel på Albert Edwards Fish Market. I det hele taget er den piftet op med nyt galleri og nyt turistkontor i bygningerne ud til stranden. Den lange mole, der kostede 100 mio. kr. er bestemt ikke køn, men den er funktionel, for den kan tage de store krydstogtskibe, der ikke har en chance på det lave vand ved Christiansted. Men det er en helt anden slags trafik end på St. Thomas, og der kan gå uger uden anløb. Ud over skibe har molen tiltrukket et væld af fisk og havvegetation, der har gjort molen til et yndet udflugtsmål for uøvede dykkere og natdykkere. Man kan se fisk i alle farver, svampe, søheste og blæksprutter.
Fort Frederik, åben ma.-fr. 8.30-16, $5, tlf. 772-2021.
Byens vartegn har ikke noget militært formål længere, og det er noget sølle at se på efterhånden. Det bruges til at vise sin egen historie og skiftende udstillinger om andres. Det står smukt og farvestrålende rødt, og det kan man takke danske håndværkere for. Hele buegangen under tallet 1760 blev restaureret af danskere i 2005. Siden er det dog kommet i voldsomt forfald, efter at danskerne forlod det. Arbejdet er ikke fulgt op, og så længe kan bygninger ikke stå uvedligeholdte i Caribien. Formålet med projektet var ellers at lære de unge på øen alt om gamle danske håndværksteknikker, så de danske bygninger kunne bevares. Men det videre projekt har været præget af en del misforståelser.
Fortet er opkaldt efter Fr. 5 og blev bygget for at opmuntre til bosættelse i denne ende af øen. Det var blevet et yndet tilflugtssted for flygtede slaver, og derfor udstykkede man byggegrunde for at få folk herud. Men ingen turde, så fortet skulle give den nødvendige tryghed. Det blev bygget i 1752-1760 og endte med at blive et af verdens mindste, men smukkeste og mest symmetriske militæranlæg. Her kunne planterne så flygte hen, hvis de blev angrebet af slaver eller pirater. Under det ligger resterne af et jordfort, Fort James, som englænderne byggede i 1640´erne, og som franskmændene havde i brug helt op til 1695.
Selv gården er et arkitektonisk mesterværk med et dobbelt lag brosten. I gården står den store cisterne fra 1780, der kan indeholde 65.000 liter vand. Det gamle våbenarsenal lå ved siden af, men det var alt for fugtigt, så det blev isolationscelle. Omkring 50 mand var udstationeret her, heraf fyldte kommandanten og hans familie hele førstesalen.
Selv om Fort Frederik er lille og stort set ikke duede til noget, har det skam en pæn plads i historien. Det var et første militære fort i verden, der saluterede det amerikanske flag, 25. oktober 1776, da et amerikansk skib sejlede forbi – en ære som øen St. Eustatius dog også gør krav på. Og det var fra pladsen foran Fort Frederik, at generalguvernør Peter von Scholten erklærede slaverne for frie.
Siden har fortet været både politistation, fængsel, brandstation og bibliotek, indtil det i 1976 blev restaureret og omdannet til museum. Inden for kan man se en kopi af den klokke – Freedom Bell – som blev brugt til at fortælle slaverne, at der var oprør under Fireburn i 1898. Klokken var fremstillet i 1778 til Schimmelmann-plantagen på La Grange. Ved salget af øerne blev klokken fragtet til Danmark, og nu er den udstillet på Handels– og Søfartsmuseet i Kronborg. Kopien på Fort Frederik er en gave fra Norge.
General Buddhoe Square
Uden for fortet ligger pladsen, hvor Peter von Scholten den 3. juli 1848 forkyndte, at slaverne var fri. Ved 150-året for slaveriets ophævelse 3. juli 1998 blev en af oprørets hovedpersoner, general Buddhoe, hædret ved at få pladsen opkaldt efter sig. Samtidig blev der sat en buste op af ham foran Toldboden, og man har også som de andre øer en friheds-statue foran fortet.
Området svinger, når der er Sunset Jazz tredje fredag i måneden. Det er ofte navne af en vis kaliber, som det lokale erhvervsliv lokker til. Nyd solnedgang og aftenbrisen til god musik – helt gratis. Det begynder 17.30. Hold øje med opslag eller kontakt 277-7874
Caribbean museum for the arts, 10 Strand Street, on.-lø. 10-16, tlf. 340 772 2622,
Et renoveret dansk byhus er nu ramme om et lille kunstmuseum, der primært udstiller lokale kunstnere, men de kan også være gode nok. Målet er at få flere caribiske kunstnere, men det er også galleri, så de vil også gerne have lidt over disken. Butik forhandler kunsten. Se mere her www.cmcarts.org
Der er flere kirker i byen. St. Patrick’s Roman Catholic Church fra 1848 er bygget i spansk missionsstil og har et flot tårn. St. Paul’s Anglican Church er fra 1812, en hybrid mellem vestindisk stil og ny-gotisk, lokal mahogni er brugt til altrene. Uden for den lutheranske kirke Holy Trinity Lutheran Church ligger Frederik von Scholten, Peters bror, begravet. Den er bygget i 1792, men der har ligget kirke siden 1766. Den brændte, men den nye skulle ligne den gamle til forveksling. I midten af Prince Street kan man se en af de gamle danske skoler.
Praktiske oplysninger
Info Customs House, tlf. 772-0357
Biludlejning Olympic, Limetree Court i Frederiksted, Customs St. tlf. 772 2000. God service. (Jeeps til 50 US$)
Cruzan Divers, 12 Strand St., har dykkerture hver ti. og to. kl. 12-16 til $35, tlf. 772-3701.
Scuba Shack, på stranden lidt nord for Frederiksted kaj, tlf. 772-3483, gratis tlf. 1-888-stx-dive. Man kan tage naui- og padi-certifikater. Introduktionsture på 2 ½ time for $60. Alt udstyr kan lejes på stedet, www.stcroixscubashack.com
Spisesteder:
/// Le St. Tropez, 67 King Street, Limetree Court, Frederiksted, tlf. 772-3000.
I den smukke Limetree Courtyard omgivet af træer har cafe/restauranten en duft af Sydfrankrig. Serverer fantastisk løgsuppe, Salad Niçoise eller Caesar Salad. Men også snegle, muslinger, Beluga caviar, frølår og patéer.
// Polly’s at the pier, 3 Strand Street, Frederiksted
Lækre salater og sandwicher af lokale økologiske råvarer. Masser af gode wraps med deres egne saucer til.
/ Turtles Deli, 37 Strand St., Prince Passage, ma.-lø. 8.30-15, Frederiksted, tlf. 772-3676.
Rigtige amerikanske sandwichs, hvor der er mere kød og pålæg end brød. Og så naturligvis en stor fed pickle til hver. Sid på tagterrassen og kig ud over Frederiksted eller sid ved stranden, hvor skildpadderne yngler.
Nord-øst for Frederiksted
Regnskoven
Mahogany Road fører direkte ind til hjertet til de kølige, smukke og meget grønne omgivelser, hvor træerne danner himmel over vejene, lianerne hænger lige ned i hovedet på én, og de fremmedartede træsorter driver af fugtighed og velvære. Men hvis sandheden nu skal frem, så er det næppe en regnskov. Det regner da pænt en 100 cm om året, men regnskove kræver det dobbelte. Så det er en tropisk skov, men nu har de jo lavet skiltene. Der er flere steder at kikke ind undervejs:
Domino Club (6). Man kan næsten høre bøvsene fra vejen, for baren på det kølige Mont Pelier er fyldt med øldrikkende svin, ja, svin, og det må man gerne kalde dem. Rigtige grisebasser står i deres egen bar og nyder den ene kølige efter den anden. Det begyndte med svinet Buster, som fik smag for de våde varer. Buster døde. Hans grav kan besøges på stedet. Men han er blevet erstattet af nye svin, og i dag er de buret inde på deres egen private staldbar, der ligger ved siden af menneskenes. Man kan få lov at give svinene en øl, som de selv åbner så yndefuldt, men man skal købe den i baren. Dermed sikrer man, at svinene nøjes med alkoholfri øl. Det blev indført efter, at en so fødte unger, der rystede af abstinenser. Og nu kan svinene holde længere og lettere klare dagen derpå i baren. I den mere humane afdeling er der – som navnet antyder – gang i domino-brikkerne, og der vil næsten altid være en crucian at spille med. Det gode ved dem er, at de er så tålmodige, også over for nybegyndere. Der serveres en god solid frokostret for under $10, hvis man vælger roti med kylling, oksekød eller rejer.
Man kan tage en længere tur ind i regnskoven, så man kommer helt ind i under de drivende lianer, men det er en bumle-tur, og man kører næppe mere end 10 miles i timen, hvis det er ens egen vogn, lidt mere, hvis det er en udlejningsvogn, men bedst hvis det er en firhjulstrækker.
Bæredygtig Farm, Creque Dam Farm Road, kig forbi, $10, tlf. 340 220 0466. visfi.org og ridge2reef.org.
Bæredygtig turisme vinder også indpas her. Nu kan man nærmest komme på efteruddannelse I sin ferie. Man kan bo på farmen og opleve natur og landbrug. Ideen er at sprede budskabet om, at man på øerne selv skal gå i gang med at producere fødevarer, for man kan ikke blive ved med at få fløjet alting ind. Her kan man så lære at dyrke det, der passer bedst til stedet. Farmens produkter kan købes flere steder.
St. Croix Leap Tree Service (7), tlf. 772-0421. Se lokale træskærere trylle med mahognitræ og få masser af informationer om de enkelte træsorter. Leap står for Life Environmental Arts Project. Den store lade er ramme om et uddannelsesprojekt, der skal lære de unge at arbejde i træ og skabe kunsthåndværk. Centret blev skabt af kunstneren Fletcher Pense, der frygtede, at det gamle håndværk ville uddø, fordi alle træerne efterhånden blev fredet. De har ikke lov at fælde fredet træ, men de må samle nedfaldstræ i skovbunden og omdanne det til møbler, ure, og deres yndlings: en lille smart træ-javertus til at tage varme plader ud af ovnen. De unge mennesker viser hjertens gerne rundt i det store værksted.
Langs Strandgade er der anlagt en ny promenade med forretninger og restauranter i skyggen af de danske arkader – og helt for enden af gaden er fisk og handel på Albert Edwards Fish Market. I det hele taget er den piftet op med nyt galleri og nyt turistkontor i bygningerne ud til stranden. Den lange mole, der kostede 100 mio. kr. er bestemt ikke køn, men den er funktionel, for den kan tage de store krydstogtskibe, der ikke har en chance på det lave vand ved Christiansted. Men det er en helt anden slags trafik end på St. Thomas, og der kan gå uger uden anløb. Ud over skibe har molen tiltrukket et væld af fisk og havvegetation, der har gjort molen til et yndet udflugtsmål for uøvede dykkere og natdykkere. Man kan se fisk i alle farver, svampe, søheste og blæksprutter.
Fort Frederik, åben ma.-fr. 8.30-16, $5, tlf. 772-2021.
Byens vartegn har ikke noget militært formål længere, og det er noget sølle at se på efterhånden. Det bruges til at vise sin egen historie og skiftende udstillinger om andres. Det står smukt og farvestrålende rødt, og det kan man takke danske håndværkere for. Hele buegangen under tallet 1760 blev restaureret af danskere i 2005. Siden er det dog kommet i voldsomt forfald, efter at danskerne forlod det. Arbejdet er ikke fulgt op, og så længe kan bygninger ikke stå uvedligeholdte i Caribien. Formålet med projektet var ellers at lære de unge på øen alt om gamle danske håndværksteknikker, så de danske bygninger kunne bevares. Men det videre projekt har været præget af en del misforståelser.
Fortet er opkaldt efter Fr. 5 og blev bygget for at opmuntre til bosættelse i denne ende af øen. Det var blevet et yndet tilflugtssted for flygtede slaver, og derfor udstykkede man byggegrunde for at få folk herud. Men ingen turde, så fortet skulle give den nødvendige tryghed. Det blev bygget i 1752-1760 og endte med at blive et af verdens mindste, men smukkeste og mest symmetriske militæranlæg. Her kunne planterne så flygte hen, hvis de blev angrebet af slaver eller pirater. Under det ligger resterne af et jordfort, Fort James, som englænderne byggede i 1640´erne, og som franskmændene havde i brug helt op til 1695.
Selv gården er et arkitektonisk mesterværk med et dobbelt lag brosten. I gården står den store cisterne fra 1780, der kan indeholde 65.000 liter vand. Det gamle våbenarsenal lå ved siden af, men det var alt for fugtigt, så det blev isolationscelle. Omkring 50 mand var udstationeret her, heraf fyldte kommandanten og hans familie hele førstesalen.
Selv om Fort Frederik er lille og stort set ikke duede til noget, har det skam en pæn plads i historien. Det var et første militære fort i verden, der saluterede det amerikanske flag, 25. oktober 1776, da et amerikansk skib sejlede forbi – en ære som øen St. Eustatius dog også gør krav på. Og det var fra pladsen foran Fort Frederik, at generalguvernør Peter von Scholten erklærede slaverne for frie.
Siden har fortet været både politistation, fængsel, brandstation og bibliotek, indtil det i 1976 blev restaureret og omdannet til museum. Inden for kan man se en kopi af den klokke – Freedom Bell – som blev brugt til at fortælle slaverne, at der var oprør under Fireburn i 1898. Klokken var fremstillet i 1778 til Schimmelmann-plantagen på La Grange. Ved salget af øerne blev klokken fragtet til Danmark, og nu er den udstillet på Handels– og Søfartsmuseet i Kronborg. Kopien på Fort Frederik er en gave fra Norge.
General Buddhoe Square
Uden for fortet ligger pladsen, hvor Peter von Scholten den 3. juli 1848 forkyndte, at slaverne var fri. Ved 150-året for slaveriets ophævelse 3. juli 1998 blev en af oprørets hovedpersoner, general Buddhoe, hædret ved at få pladsen opkaldt efter sig. Samtidig blev der sat en buste op af ham foran Toldboden, og man har også som de andre øer en friheds-statue foran fortet.
Området svinger, når der er Sunset Jazz tredje fredag i måneden. Det er ofte navne af en vis kaliber, som det lokale erhvervsliv lokker til. Nyd solnedgang og aftenbrisen til god musik – helt gratis. Det begynder 17.30. Hold øje med opslag eller kontakt 277-7874
Caribbean museum for the arts, 10 Strand Street, on.-lø. 10-16, tlf. 340 772 2622,
Et renoveret dansk byhus er nu ramme om et lille kunstmuseum, der primært udstiller lokale kunstnere, men de kan også være gode nok. Målet er at få flere caribiske kunstnere, men det er også galleri, så de vil også gerne have lidt over disken. Butik forhandler kunsten. Se mere her www.cmcarts.org
Der er flere kirker i byen. St. Patrick’s Roman Catholic Church fra 1848 er bygget i spansk missionsstil og har et flot tårn. St. Paul’s Anglican Church er fra 1812, en hybrid mellem vestindisk stil og ny-gotisk, lokal mahogni er brugt til altrene. Uden for den lutheranske kirke Holy Trinity Lutheran Church ligger Frederik von Scholten, Peters bror, begravet. Den er bygget i 1792, men der har ligget kirke siden 1766. Den brændte, men den nye skulle ligne den gamle til forveksling. I midten af Prince Street kan man se en af de gamle danske skoler.
Praktiske oplysninger
Info Customs House, tlf. 772-0357
Biludlejning Olympic, Limetree Court i Frederiksted, Customs St. tlf. 772 2000. God service. (Jeeps til 50 US$)
Cruzan Divers, 12 Strand St., har dykkerture hver ti. og to. kl. 12-16 til $35, tlf. 772-3701.
Scuba Shack, på stranden lidt nord for Frederiksted kaj, tlf. 772-3483, gratis tlf. 1-888-stx-dive. Man kan tage naui- og padi-certifikater. Introduktionsture på 2 ½ time for $60. Alt udstyr kan lejes på stedet, www.stcroixscubashack.com
Spisesteder:
/// Le St. Tropez, 67 King Street, Limetree Court, Frederiksted, tlf. 772-3000.
I den smukke Limetree Courtyard omgivet af træer har cafe/restauranten en duft af Sydfrankrig. Serverer fantastisk løgsuppe, Salad Niçoise eller Caesar Salad. Men også snegle, muslinger, Beluga caviar, frølår og patéer.
// Polly’s at the pier, 3 Strand Street, Frederiksted
Lækre salater og sandwicher af lokale økologiske råvarer. Masser af gode wraps med deres egne saucer til.
/ Turtles Deli, 37 Strand St., Prince Passage, ma.-lø. 8.30-15, Frederiksted, tlf. 772-3676.
Rigtige amerikanske sandwichs, hvor der er mere kød og pålæg end brød. Og så naturligvis en stor fed pickle til hver. Sid på tagterrassen og kig ud over Frederiksted eller sid ved stranden, hvor skildpadderne yngler.
Nord-øst for Frederiksted
Regnskoven
Mahogany Road fører direkte ind til hjertet til de kølige, smukke og meget grønne omgivelser, hvor træerne danner himmel over vejene, lianerne hænger lige ned i hovedet på én, og de fremmedartede træsorter driver af fugtighed og velvære. Men hvis sandheden nu skal frem, så er det næppe en regnskov. Det regner da pænt en 100 cm om året, men regnskove kræver det dobbelte. Så det er en tropisk skov, men nu har de jo lavet skiltene. Der er flere steder at kikke ind undervejs:
Domino Club (6). Man kan næsten høre bøvsene fra vejen, for baren på det kølige Mont Pelier er fyldt med øldrikkende svin, ja, svin, og det må man gerne kalde dem. Rigtige grisebasser står i deres egen bar og nyder den ene kølige efter den anden. Det begyndte med svinet Buster, som fik smag for de våde varer. Buster døde. Hans grav kan besøges på stedet. Men han er blevet erstattet af nye svin, og i dag er de buret inde på deres egen private staldbar, der ligger ved siden af menneskenes. Man kan få lov at give svinene en øl, som de selv åbner så yndefuldt, men man skal købe den i baren. Dermed sikrer man, at svinene nøjes med alkoholfri øl. Det blev indført efter, at en so fødte unger, der rystede af abstinenser. Og nu kan svinene holde længere og lettere klare dagen derpå i baren. I den mere humane afdeling er der – som navnet antyder – gang i domino-brikkerne, og der vil næsten altid være en crucian at spille med. Det gode ved dem er, at de er så tålmodige, også over for nybegyndere. Der serveres en god solid frokostret for under $10, hvis man vælger roti med kylling, oksekød eller rejer.
Man kan tage en længere tur ind i regnskoven, så man kommer helt ind i under de drivende lianer, men det er en bumle-tur, og man kører næppe mere end 10 miles i timen, hvis det er ens egen vogn, lidt mere, hvis det er en udlejningsvogn, men bedst hvis det er en firhjulstrækker.
Bæredygtig Farm, Creque Dam Farm Road, kig forbi, $10, tlf. 340 220 0466. visfi.org og ridge2reef.org.
Bæredygtig turisme vinder også indpas her. Nu kan man nærmest komme på efteruddannelse I sin ferie. Man kan bo på farmen og opleve natur og landbrug. Ideen er at sprede budskabet om, at man på øerne selv skal gå i gang med at producere fødevarer, for man kan ikke blive ved med at få fløjet alting ind. Her kan man så lære at dyrke det, der passer bedst til stedet. Farmens produkter kan købes flere steder.
St. Croix Leap Tree Service (7), tlf. 772-0421. Se lokale træskærere trylle med mahognitræ og få masser af informationer om de enkelte træsorter. Leap står for Life Environmental Arts Project. Den store lade er ramme om et uddannelsesprojekt, der skal lære de unge at arbejde i træ og skabe kunsthåndværk. Centret blev skabt af kunstneren Fletcher Pense, der frygtede, at det gamle håndværk ville uddø, fordi alle træerne efterhånden blev fredet. De har ikke lov at fælde fredet træ, men de må samle nedfaldstræ i skovbunden og omdanne det til møbler, ure, og deres yndlings: en lille smart træ-javertus til at tage varme plader ud af ovnen. De unge mennesker viser hjertens gerne rundt i det store værksted.
Lawaetz Museum (8), Little La Grange, Mahogany Road, åben nov.-apr. on.-lø. 10-16; maj-okt. ti., to., lø. 10-14, $8, tlf. 772-1539.
Museet viser, hvordan en af de sidste store danske familier boede op til salget til USA og derefter. Det gamle plantagehjem var hovedsæde for plantagen Little La Grange og er opført i 1700-tallet. Det blev købt i 1895 af Carl Lawaetz, som opdrættede kvæg. Han og hustruen Marie fik tre sønner og to døtre. Den sidste søn døde for får år siden som en af de sidste hvide, der var født danske, men solgt til USA. Blandt sønnerne var historiker og tidl. hotelejer Erik Lawaetz, som skre adskillige bøger om øerne. Frits Lawaetz har skrevet bøger om sin tid som farmer på Annaly og var en pioner i udviklingen af senepol-kvæg. Han var flere gange valgt til senator. Kai Lawaetz var hortonom og boede i det fædrene hus med sin hustru Irene, indtil familien lejede det ud til museum. Han døde i 2005, men hustruen er stadig aktiv på museet. Blandt efterkommere i senere led er kunstneren Roy Lawaetz, som også er freelance-rejseguide.
I huset er der mange vestindiske møbler, bl.a. Carl og Maries store himmelseng, hvor alle børnene er født. Der er fx en amagerhylde, klukflasker, kongeligt porcelæn m.m. I 1948 var der forhandlinger med Frilandsmuseet i København om at flytte huset hertil, men det blev for dyrt. På grunden kan man se Lawaetz’ familiegravsted.
31. marts mødes mange danskere og amerikanere på Little La Grange for at højtideligholde årsdagen for den danske overdragelse til USA, Transfer Day. Så spiser man frikadeller og rødgrød med fløde.
De mere rolige strande og strandbarer, hvor man limer dagen lang finder man op ad vestkysten. Herfra skulle man have gode chancer for at se naturfænomenet Green Flash, som er enestående for stedet. Lige når solen synker ned i havet på en klar himmel, opstår der et grønt lysglimt, som man ikke rigtig har nogen forklaring på.
Det populære dykkerområde ved Butler Bay omfatter vraget af skibet Rosamaria, der tiltrækker fisk og planter. Og mens man er der, så kik over til det enorme baobabtræ ved ruinerne af sukkerkogeriet på den anden side af vejen. Man kunne jo næsten indrettet billard i sådan et træ.
Museet viser, hvordan en af de sidste store danske familier boede op til salget til USA og derefter. Det gamle plantagehjem var hovedsæde for plantagen Little La Grange og er opført i 1700-tallet. Det blev købt i 1895 af Carl Lawaetz, som opdrættede kvæg. Han og hustruen Marie fik tre sønner og to døtre. Den sidste søn døde for får år siden som en af de sidste hvide, der var født danske, men solgt til USA. Blandt sønnerne var historiker og tidl. hotelejer Erik Lawaetz, som skre adskillige bøger om øerne. Frits Lawaetz har skrevet bøger om sin tid som farmer på Annaly og var en pioner i udviklingen af senepol-kvæg. Han var flere gange valgt til senator. Kai Lawaetz var hortonom og boede i det fædrene hus med sin hustru Irene, indtil familien lejede det ud til museum. Han døde i 2005, men hustruen er stadig aktiv på museet. Blandt efterkommere i senere led er kunstneren Roy Lawaetz, som også er freelance-rejseguide.
I huset er der mange vestindiske møbler, bl.a. Carl og Maries store himmelseng, hvor alle børnene er født. Der er fx en amagerhylde, klukflasker, kongeligt porcelæn m.m. I 1948 var der forhandlinger med Frilandsmuseet i København om at flytte huset hertil, men det blev for dyrt. På grunden kan man se Lawaetz’ familiegravsted.
31. marts mødes mange danskere og amerikanere på Little La Grange for at højtideligholde årsdagen for den danske overdragelse til USA, Transfer Day. Så spiser man frikadeller og rødgrød med fløde.
De mere rolige strande og strandbarer, hvor man limer dagen lang finder man op ad vestkysten. Herfra skulle man have gode chancer for at se naturfænomenet Green Flash, som er enestående for stedet. Lige når solen synker ned i havet på en klar himmel, opstår der et grønt lysglimt, som man ikke rigtig har nogen forklaring på.
Det populære dykkerområde ved Butler Bay omfatter vraget af skibet Rosamaria, der tiltrækker fisk og planter. Og mens man er der, så kik over til det enorme baobabtræ ved ruinerne af sukkerkogeriet på den anden side af vejen. Man kunne jo næsten indrettet billard i sådan et træ.
Nord på fra Frederiksted - Route 63 langs kysten
Fru Hurds porcelænssamling
Rainbow beach
Nærmeste strand nord for Frederiksted. Især populær blandt unge om søndag, hvor lokale bands underholder til et egentligt beachparty. Også kaldet øens bedste fest. Masser af mad og drikke. Til hverdag er det bare en skøn strand.
Sprat Hall Beach (9)
Stranden er god med bar og restaurant, og så er det tæt på Sprat Hall Plantation, som er en udflugt værd. En 300 år gammel plantage med et fuldt fungerende Greathouse, der i dag drives som hotel af den dejlige gamle Mrs. Hurd. Hun er selv født på værelse 5 i 1927, så hun kender ligesom stedet og giver gerne en turrundtur for $5. Til gengæld får man lov at se nogle af de rigtige eksotisk danske kolonitids-møbler i brug. Og hun kan vise kongeligt porcelæn – det muosselmalede med guldkant og blomster i bunden af koppen, som hun angiveligt har fået som en gave fra hoffet. Kendere giver hende ret i, at det er særdeles sjældne stykker porcelæn. Læg også mærke til alle jule-platterne, som fejrer begivenheder på Jomfruøerne. I et af soveværelserne står en ”four-poster” – en himmelseng med fire søjler, og en planterstol. Værelserne udlejes især til kunstnere, der skal ned og slappe helt af uden fjernsyn og narrestreger. Det koster kun $135 pr. dag, og det er billigt på disse kanter. Selve bygningen er opført af koraler. I haven ligger Mrs. Hurds mand begravet, af stenen fremgår det, at døden åbenbart er indtruffet af to omgange. Og tæt på står sukkermølleruinen, som man ofte bruger, når hotellets gæster sammen skal indtage aftensmaden. Læg også mærke til den imponerende smedejernstrappe, der går som en spiral op i ingenting. Den stod tidligere i guvernementshuset, men da danskerne solgte, gik man på rov, og her syntes man altså, at en trappe kunne være nyttig.
Estate Mt. Washington (10), åben lø. 10-16, eller efter aftale, tlf. 772-1026. En af de oprindelige plantager, etableret ca. 1750 som bomuldsplantage. Men også den gik over til sukker og fik succes. I 1805 arbejdede her 100 slaver og 18 hvide. Plantagen er genskabt, som den har set ud i 1850, da den var på sit højdepunkt. I 1899 og i 1916 ødelagde orkaner den, og ruinerne lå glemt i regnskoven. Først i 1986 fik amerikaneren Tony Ayer øje på mulighederne og gennemrestaurerede den. Man kan selv gå rundt og se sukkermøllen med det autentiske træ-valseværk fra 1800. Man kan også se fangehullet og slutte af med at kikke på stalden. Området ned til havet er beskyttet område for vildt.
Mount Victory Camp (11), Creque Dam Road, Frederiksted, tlf. 866-772-1651.En lille farm i en kølig dal har små bungalows af tropisk træ med bekvemme senge. Køkken, varm brus. Omgivet af krydderhaver, tropiske frugttræer, historiske ruiner og skildpadder. Let adgang til vandreture.
Maroon Bjerget (12)
Strandvejen slutter ved Carambola Ressort og golfbanen. Man må lidt tilbage igen for at komme til Rt. 78, der fører til Maroonberg. Et vigtigt, næsten helligt sted for crucians i dag. Maroon betyder ”flygtet slave”, og selv om det stammer fra spansk, så brugte danskerne det også. Det var meget nemt at løbe ”maroon”, for hvem kunne ikke blive væk i en fuldmoden sukkermark, men de fleste vendte tilbage efter et par dage, fik nogle pisk og en anmærkning i bogen. Hvis man gjorde det flere gange, fik man en krave om halsen med jernpigge, så man sad fast i buskadset, hvis man forsøgte. Hard-core marooner blev lænket til sukkermøllen, og så måtte slaven stå hele dagen og putte sukkerrør i møllen – det farligste arbejde på plantagen. Og han var heldig, hvis han ikke også fik hugget en fod af.
Her på den smukke bjergryg, nordøst for Ham´s Bluff, lykkedes det i lange perioder for flygtede slaver at leve i deres eget isolerede samfund. De byggede endda afspærringer med forgiftede pileværk, så hvide ikke kunne komme ind. På alle caribiske øer var der den slags samfund, hvor de hvide dårligt turde nærme sig, og i mange tilfælde var man simpelt hen nødt til at frigive dem for i det mindste at slippe for at have dem rendende om natten, hvor de stjal og plyndrede. Andre slaver benyttede disse klipper til at springe ud i selvmord for at slippe for deres rædselsfulde skæbne. Man ved ikke, hvor mange flygtede slaver, der boede her, men det er imponerende, at det kunne lade sig gøre på en så lille ø, og under ti kilometer fra soldater og politi. Man kan vandre rundt i området og se mange sjældne fugle, og på toppen af Ham´s Bluff står det gamle fyrtårn. I bil vil man foretrække firhjuls-trækker.
Det nordvestlige område omfatter også Annaly Bay og Sweet Bottom Bay med stejle bjergsider. Man kommer igennem saftige skove, dale, og stenede kystlinjer. Der er små og store tidevands bassiner eller saltvandsbade. Nogle mener, at bassinerne er anlagt af maltesiske riddere, og de minder da også en del om lignende bassiner på Malta i dag, andre mener, at de er naturskabte. Ved Wills Bay Hill er der en sukkermølle ruin fra 1796, hvorfra slaverne på deres hoveder bar sukkerrørene til La Grange Sukker fabrik og LaVallee på nordsiden. Den 205 år gamle vandreture er betrådt og bruges stadig.
Nærmeste strand nord for Frederiksted. Især populær blandt unge om søndag, hvor lokale bands underholder til et egentligt beachparty. Også kaldet øens bedste fest. Masser af mad og drikke. Til hverdag er det bare en skøn strand.
Sprat Hall Beach (9)
Stranden er god med bar og restaurant, og så er det tæt på Sprat Hall Plantation, som er en udflugt værd. En 300 år gammel plantage med et fuldt fungerende Greathouse, der i dag drives som hotel af den dejlige gamle Mrs. Hurd. Hun er selv født på værelse 5 i 1927, så hun kender ligesom stedet og giver gerne en turrundtur for $5. Til gengæld får man lov at se nogle af de rigtige eksotisk danske kolonitids-møbler i brug. Og hun kan vise kongeligt porcelæn – det muosselmalede med guldkant og blomster i bunden af koppen, som hun angiveligt har fået som en gave fra hoffet. Kendere giver hende ret i, at det er særdeles sjældne stykker porcelæn. Læg også mærke til alle jule-platterne, som fejrer begivenheder på Jomfruøerne. I et af soveværelserne står en ”four-poster” – en himmelseng med fire søjler, og en planterstol. Værelserne udlejes især til kunstnere, der skal ned og slappe helt af uden fjernsyn og narrestreger. Det koster kun $135 pr. dag, og det er billigt på disse kanter. Selve bygningen er opført af koraler. I haven ligger Mrs. Hurds mand begravet, af stenen fremgår det, at døden åbenbart er indtruffet af to omgange. Og tæt på står sukkermølleruinen, som man ofte bruger, når hotellets gæster sammen skal indtage aftensmaden. Læg også mærke til den imponerende smedejernstrappe, der går som en spiral op i ingenting. Den stod tidligere i guvernementshuset, men da danskerne solgte, gik man på rov, og her syntes man altså, at en trappe kunne være nyttig.
Estate Mt. Washington (10), åben lø. 10-16, eller efter aftale, tlf. 772-1026. En af de oprindelige plantager, etableret ca. 1750 som bomuldsplantage. Men også den gik over til sukker og fik succes. I 1805 arbejdede her 100 slaver og 18 hvide. Plantagen er genskabt, som den har set ud i 1850, da den var på sit højdepunkt. I 1899 og i 1916 ødelagde orkaner den, og ruinerne lå glemt i regnskoven. Først i 1986 fik amerikaneren Tony Ayer øje på mulighederne og gennemrestaurerede den. Man kan selv gå rundt og se sukkermøllen med det autentiske træ-valseværk fra 1800. Man kan også se fangehullet og slutte af med at kikke på stalden. Området ned til havet er beskyttet område for vildt.
Mount Victory Camp (11), Creque Dam Road, Frederiksted, tlf. 866-772-1651.En lille farm i en kølig dal har små bungalows af tropisk træ med bekvemme senge. Køkken, varm brus. Omgivet af krydderhaver, tropiske frugttræer, historiske ruiner og skildpadder. Let adgang til vandreture.
Maroon Bjerget (12)
Strandvejen slutter ved Carambola Ressort og golfbanen. Man må lidt tilbage igen for at komme til Rt. 78, der fører til Maroonberg. Et vigtigt, næsten helligt sted for crucians i dag. Maroon betyder ”flygtet slave”, og selv om det stammer fra spansk, så brugte danskerne det også. Det var meget nemt at løbe ”maroon”, for hvem kunne ikke blive væk i en fuldmoden sukkermark, men de fleste vendte tilbage efter et par dage, fik nogle pisk og en anmærkning i bogen. Hvis man gjorde det flere gange, fik man en krave om halsen med jernpigge, så man sad fast i buskadset, hvis man forsøgte. Hard-core marooner blev lænket til sukkermøllen, og så måtte slaven stå hele dagen og putte sukkerrør i møllen – det farligste arbejde på plantagen. Og han var heldig, hvis han ikke også fik hugget en fod af.
Her på den smukke bjergryg, nordøst for Ham´s Bluff, lykkedes det i lange perioder for flygtede slaver at leve i deres eget isolerede samfund. De byggede endda afspærringer med forgiftede pileværk, så hvide ikke kunne komme ind. På alle caribiske øer var der den slags samfund, hvor de hvide dårligt turde nærme sig, og i mange tilfælde var man simpelt hen nødt til at frigive dem for i det mindste at slippe for at have dem rendende om natten, hvor de stjal og plyndrede. Andre slaver benyttede disse klipper til at springe ud i selvmord for at slippe for deres rædselsfulde skæbne. Man ved ikke, hvor mange flygtede slaver, der boede her, men det er imponerende, at det kunne lade sig gøre på en så lille ø, og under ti kilometer fra soldater og politi. Man kan vandre rundt i området og se mange sjældne fugle, og på toppen af Ham´s Bluff står det gamle fyrtårn. I bil vil man foretrække firhjuls-trækker.
Det nordvestlige område omfatter også Annaly Bay og Sweet Bottom Bay med stejle bjergsider. Man kommer igennem saftige skove, dale, og stenede kystlinjer. Der er små og store tidevands bassiner eller saltvandsbade. Nogle mener, at bassinerne er anlagt af maltesiske riddere, og de minder da også en del om lignende bassiner på Malta i dag, andre mener, at de er naturskabte. Ved Wills Bay Hill er der en sukkermølle ruin fra 1796, hvorfra slaverne på deres hoveder bar sukkerrørene til La Grange Sukker fabrik og LaVallee på nordsiden. Den 205 år gamle vandreture er betrådt og bruges stadig.
Praktiske oplysninger:
Busser: Der går busser de 25 km mellem Frederiksted og Christiansted ca. 3 til 4 gange om dagen. Køretid: 1 t. God, langsom sightseeing. Busser til Cramers Park fra Christiansted, sø. fra kl. 10 og hver hele time. Retur kl. halv indtil kl. 18.30.
Busser: Der går busser de 25 km mellem Frederiksted og Christiansted ca. 3 til 4 gange om dagen. Køretid: 1 t. God, langsom sightseeing. Der går busser til Cramers Park fra Christiansted, sø. fra kl. 10 og hver hele time. Retur kl. halv indtil kl. 18.30.
Overnatning:
Cottages by the sea, 127A Smithfield Rd., tlf 340 772 0495. caribbeancottages.com
Syd for Frederiksted ligger hytter på stranden, nærmest i vandkanten. Godt til dem, der ikke kan holde hoteller ud, for her er køkken, så man selv kan lave mad. Også udendørs, når man vil grille til langt ud på natten.
Busser: Der går busser de 25 km mellem Frederiksted og Christiansted ca. 3 til 4 gange om dagen. Køretid: 1 t. God, langsom sightseeing. Busser til Cramers Park fra Christiansted, sø. fra kl. 10 og hver hele time. Retur kl. halv indtil kl. 18.30.
Busser: Der går busser de 25 km mellem Frederiksted og Christiansted ca. 3 til 4 gange om dagen. Køretid: 1 t. God, langsom sightseeing. Der går busser til Cramers Park fra Christiansted, sø. fra kl. 10 og hver hele time. Retur kl. halv indtil kl. 18.30.
Overnatning:
Cottages by the sea, 127A Smithfield Rd., tlf 340 772 0495. caribbeancottages.com
Syd for Frederiksted ligger hytter på stranden, nærmest i vandkanten. Godt til dem, der ikke kan holde hoteller ud, for her er køkken, så man selv kan lave mad. Også udendørs, når man vil grille til langt ud på natten.
Vandreture:
Ruins Ramble er en gammel tradition, hvor historiker George Tyson giver rundvisninger i gamle ruiner. Det sker på søndage fra november til maj, som regel 2. eller 3. søndag i måneden. Turene annonceres i St. Croix Avis. Mød op i gode sko og vand til eget forbrug. St. Croix Landmarks Society tlf. 772-0598, stcroixlandmarks.com.
Ay-Ay Eco Hike & Tours. Ejeren Ras Lumumbas er selv hovedattraktionen, fordi han kan fortælle om alle træer og buskes medicinske eller kulturelle betydning for området. Han er halv afrikaner og halv caribindianer. Se mere på hjemmesiden: eco@viaccess.net
Jeepsafari: Wave Phillips tager folk til de mest utrolige steder i sin four-wheeler. Ofte på tværs af øen, vælg selv og kom steder hen, hvor man strengt taget ikke burde kunne komme: Tan Tan Tours tlf. 773-7041.
Kayakture: Både Kayak St. Croix tlf. 773-4599, Adventure Tours tlf. 778-1522 og Virgin Kayak Co. tlf. 778-0071 har guidede ture i Salt River National Park, men de kan også leje kajaker uden guide. Evt fra St. Croix Watersports på Hotel on the Cay, tlf. 773-7060.
Ridning: Paul and Jill’s Stables, tlf. 772-2880 har natur-ture i regnskoven og på bjergtoppe. Blide heste kan turen udenad. De holder til ved Sprat Hall. Equus Rides, tlf. 778-0933 tager afsted fra Off The Wall Restaurant på nordkysten op i bjergene. Også måneskinsture.
Ruins Ramble er en gammel tradition, hvor historiker George Tyson giver rundvisninger i gamle ruiner. Det sker på søndage fra november til maj, som regel 2. eller 3. søndag i måneden. Turene annonceres i St. Croix Avis. Mød op i gode sko og vand til eget forbrug. St. Croix Landmarks Society tlf. 772-0598, stcroixlandmarks.com.
Ay-Ay Eco Hike & Tours. Ejeren Ras Lumumbas er selv hovedattraktionen, fordi han kan fortælle om alle træer og buskes medicinske eller kulturelle betydning for området. Han er halv afrikaner og halv caribindianer. Se mere på hjemmesiden: eco@viaccess.net
Jeepsafari: Wave Phillips tager folk til de mest utrolige steder i sin four-wheeler. Ofte på tværs af øen, vælg selv og kom steder hen, hvor man strengt taget ikke burde kunne komme: Tan Tan Tours tlf. 773-7041.
Kayakture: Både Kayak St. Croix tlf. 773-4599, Adventure Tours tlf. 778-1522 og Virgin Kayak Co. tlf. 778-0071 har guidede ture i Salt River National Park, men de kan også leje kajaker uden guide. Evt fra St. Croix Watersports på Hotel on the Cay, tlf. 773-7060.
Ridning: Paul and Jill’s Stables, tlf. 772-2880 har natur-ture i regnskoven og på bjergtoppe. Blide heste kan turen udenad. De holder til ved Sprat Hall. Equus Rides, tlf. 778-0933 tager afsted fra Off The Wall Restaurant på nordkysten op i bjergene. Også måneskinsture.
