St. John
Man slapper helt af på St. John
Både rigmænd og hippier beundrer og elsker den høje, grønne ø med den bløde hvide kant af koralsand. De kryber i vandresko og badetøj, maske og snorkel, for at nyde vandreture i alle styrker og verdens bedste strande.
Om aftenen står den på brewskies og let tale i barerne, mens man spejder ud i bugten. Og måske lever man op til øens kælenavn: Love Island.
Den har nu også fået et nyt kælenaavn på grund af de hastigt stigende priser på ejendomme og det fashionable klientel: Caribiens Beverly Hills
Af Kenneth Bo Jørgensen
En særlig fred falder over alle, så snart de sejler ind i bugten ved Cruz Bay. Tempoet går ned. Alting er mindre, selv om det hele er storslået, men det er også mere caribisk. Flere pastelfarver. Mindre larm. Mere musik. Alle synes at daske fredeligt rundt uden at skulle noget foreløbig. I byen hænger folk på barerne, mens det azurblå hav stille slikker op ad kysten, og koralsandet synes bare lidt hvidere, med et næsten lyserødt skær. Bag byen er alt grønt. Krogede, stejle veje fører ind i den tykke skov og ud mod de 39 strande, der ligger som en tynd hvid ring om øen. I tykningen ligger ruiner fra dansker-tiden, de har fået en grøn grundfarve af slyngplanter med farverige pletter fra vilde orkideer, der vokser frem fra spalter i de gamle vægge. St. John har fået lov at passe sig selv i så mange år, at den næsten har genvundet sin fordums pragt, fra før den blev rovdyrket. Størstedelen af øen er nationalpark, beskyttet af rangers med hatte som dybe tallerkener. Parkvæsenet har anlagt et netværk af vandrestier, der diskret skærer vej til naturoplevelser. Man må vandre for at opleve øen. Eller man kan ankre op i en af de 33 beskyttede bugter, hvor sømænd stadig søger ly for orkaner, og hvor pirater tidligere holdt sig skjult for ordensmagten. I dag er det fashionable rigmænd, der holder sig skjult fra stress og jag i overdådige villaer, der har givet øen tilnavnet Caribiens Beverly Hills.
Øens popularitet blandt velhavere har fået priserne til at eksplodere, og det er ikke let at være stjohnians. Men de opgiver ikke. De har en stærk hjemstavnsfølelse. Fx er det svært at få gravide kvinder til at indfinde sig i tide på hospitalet i St. Thomas, for man vil helst have, at der står St. John på ens børns fødselsattest. Der er en stritten imod St. Thomas, som de er helt afhængige af. El, mad og vand transporteres i kabler eller lastbiler. Hvis man bliver syg, må man til St. Thomas, de fleste arbejder på St. Thomas, og skoleelever skal hver dag sejle til St. Thomas for at gå på High School. Faunaen er man ikke så stolte af. For geder, får og desmerdyr æder alle de tropiske planter, og der er derfor fri jagt på dyrene året rundt. Men stadigvæk er der masser at se med ca. 110 træarter og 800 plantearter, ofte er der skilte, så man på vandreturene kan læse mere. St. John har masser af minder fra den danske tid, da der var 60 plantager. Mest intakt står Annaberg-plantagen. På Fortsberg (140 m) ligger ruinerne af Fort Frederik. Her et blodigt oprør. Det er man stadig meget stolte af.
Historie
Der har boet indianere på St. John, men den var øde, da Columbus sejlede forbi. Meget tyder på, at indianerne er blevet fordrevet pludseligt, bogstaveligt talt forstyrret midt i maden, for flere fund har vist fyldte madgryder klar til servering. Spanierne døbte øen San Juan efter Apostlen Johannes, ikke Døberen. Øen lå øde hen i flere end 100 år, indtil nogle få europæere bosatte sig, og i 1675 placerede den danske guvernør to mand på øen for at vise, at den nu var dansk besiddelse. Han kaldte den St. Jan. Øen ligger tæt på de britiske øer, og derfor forsøgte englænderne flere gange at fordrive danskerne. På grund af sin højde og uvejsomme terræn var øen uegnet til landbrug, man gik i starten efter tømmer. Først da St. Thomas var fuldt udnyttet, koloniserede man for alvor St. Jan. Det skete 25. marts 1718. Guvernør Bredal gik i land med 20 plantere, 16 slaver og fem soldater.
Igen forsøgte den engelske guvernør at få danskerne væk. Guvernøren sendte to krigsskibe til St. Thomas, men han fik aldrig grønt lys fra London til at gå i krig, selv om han tryglede og advarede om, at danskerne kom til at råde over Caribiens to bedste havne. Derefter strømmede alle nationaliteter til under det danske flag, ikke mindst lokket af otte års skattefrihed. Mange af St. Johns plantager var ejet af plantere, der selv boede på St. Thomas og lod plantagerne passe af opsynsmænd og af slaverne selv. I 1726 var der etableret 20 sukkerværker, og der blev dyrket bomuld, kakao og kaffe, mange plantere havde nemlig ikke råd til at opføre sukkermøller og de besværlige jordterrasser, man måtte anlægge for at få plan jord.
Om aftenen står den på brewskies og let tale i barerne, mens man spejder ud i bugten. Og måske lever man op til øens kælenavn: Love Island.
Den har nu også fået et nyt kælenaavn på grund af de hastigt stigende priser på ejendomme og det fashionable klientel: Caribiens Beverly Hills
Af Kenneth Bo Jørgensen
En særlig fred falder over alle, så snart de sejler ind i bugten ved Cruz Bay. Tempoet går ned. Alting er mindre, selv om det hele er storslået, men det er også mere caribisk. Flere pastelfarver. Mindre larm. Mere musik. Alle synes at daske fredeligt rundt uden at skulle noget foreløbig. I byen hænger folk på barerne, mens det azurblå hav stille slikker op ad kysten, og koralsandet synes bare lidt hvidere, med et næsten lyserødt skær. Bag byen er alt grønt. Krogede, stejle veje fører ind i den tykke skov og ud mod de 39 strande, der ligger som en tynd hvid ring om øen. I tykningen ligger ruiner fra dansker-tiden, de har fået en grøn grundfarve af slyngplanter med farverige pletter fra vilde orkideer, der vokser frem fra spalter i de gamle vægge. St. John har fået lov at passe sig selv i så mange år, at den næsten har genvundet sin fordums pragt, fra før den blev rovdyrket. Størstedelen af øen er nationalpark, beskyttet af rangers med hatte som dybe tallerkener. Parkvæsenet har anlagt et netværk af vandrestier, der diskret skærer vej til naturoplevelser. Man må vandre for at opleve øen. Eller man kan ankre op i en af de 33 beskyttede bugter, hvor sømænd stadig søger ly for orkaner, og hvor pirater tidligere holdt sig skjult for ordensmagten. I dag er det fashionable rigmænd, der holder sig skjult fra stress og jag i overdådige villaer, der har givet øen tilnavnet Caribiens Beverly Hills.
Øens popularitet blandt velhavere har fået priserne til at eksplodere, og det er ikke let at være stjohnians. Men de opgiver ikke. De har en stærk hjemstavnsfølelse. Fx er det svært at få gravide kvinder til at indfinde sig i tide på hospitalet i St. Thomas, for man vil helst have, at der står St. John på ens børns fødselsattest. Der er en stritten imod St. Thomas, som de er helt afhængige af. El, mad og vand transporteres i kabler eller lastbiler. Hvis man bliver syg, må man til St. Thomas, de fleste arbejder på St. Thomas, og skoleelever skal hver dag sejle til St. Thomas for at gå på High School. Faunaen er man ikke så stolte af. For geder, får og desmerdyr æder alle de tropiske planter, og der er derfor fri jagt på dyrene året rundt. Men stadigvæk er der masser at se med ca. 110 træarter og 800 plantearter, ofte er der skilte, så man på vandreturene kan læse mere. St. John har masser af minder fra den danske tid, da der var 60 plantager. Mest intakt står Annaberg-plantagen. På Fortsberg (140 m) ligger ruinerne af Fort Frederik. Her et blodigt oprør. Det er man stadig meget stolte af.
Historie
Der har boet indianere på St. John, men den var øde, da Columbus sejlede forbi. Meget tyder på, at indianerne er blevet fordrevet pludseligt, bogstaveligt talt forstyrret midt i maden, for flere fund har vist fyldte madgryder klar til servering. Spanierne døbte øen San Juan efter Apostlen Johannes, ikke Døberen. Øen lå øde hen i flere end 100 år, indtil nogle få europæere bosatte sig, og i 1675 placerede den danske guvernør to mand på øen for at vise, at den nu var dansk besiddelse. Han kaldte den St. Jan. Øen ligger tæt på de britiske øer, og derfor forsøgte englænderne flere gange at fordrive danskerne. På grund af sin højde og uvejsomme terræn var øen uegnet til landbrug, man gik i starten efter tømmer. Først da St. Thomas var fuldt udnyttet, koloniserede man for alvor St. Jan. Det skete 25. marts 1718. Guvernør Bredal gik i land med 20 plantere, 16 slaver og fem soldater.
Igen forsøgte den engelske guvernør at få danskerne væk. Guvernøren sendte to krigsskibe til St. Thomas, men han fik aldrig grønt lys fra London til at gå i krig, selv om han tryglede og advarede om, at danskerne kom til at råde over Caribiens to bedste havne. Derefter strømmede alle nationaliteter til under det danske flag, ikke mindst lokket af otte års skattefrihed. Mange af St. Johns plantager var ejet af plantere, der selv boede på St. Thomas og lod plantagerne passe af opsynsmænd og af slaverne selv. I 1726 var der etableret 20 sukkerværker, og der blev dyrket bomuld, kakao og kaffe, mange plantere havde nemlig ikke råd til at opføre sukkermøller og de besværlige jordterrasser, man måtte anlægge for at få plan jord.
Seværdigheder på St. John - Rundt om St. John:
numre på kortet henviser til numrene i teksten
Ryk rundt på kortet og få det hele med - og de præcise placeringer ved at zoome ind.
Cruz Bay
Cruz Bay, Billede af TallGuyInc fra Pixabay
St. Johns hovedby, Cruz Bay (1), Byen er lille og meget afslappet, man hygger sig. Turister slentrer og shopper i Wharfside Village, Mongoose Junction og Lumberyard, og selv om der er mange forretninger, er man langt fra Charlotte Amalies shoppe-ræs. Vest for færgehavnen er der så stille, at man kan høre vandet rulle ind på den hvide kyst, selv om nogen skulle finde på at lade radioen køre. Rigtig larm er der kun ved bilfærgerne i industrihavnen, hvor øens forsyninger kommer ind døgnet rundt. Alle vegne i byen er der farverige spisesteder, træhytter, der næppe overlever næste orkan, bygget op om en palmestamme, men maden er perfekt. Omkring Dronnigens Gade, ja, n´et er smuttet, ligger de officielle bygninger, posthus og info.
Christiansfort
Dansker-tidens kommandantbygning på den lille halvø i Cruz Bay blev bygget efter slaveoprøret i 1733 for at oprette lov og orden. Dens kanoner vendte ind mod land, for det var sin egen befolkning, man var bange for. Som ved de andre forter, står der også her et dansk kongeligt skilderhus og flimrer i heden. Der er toiletter på vej til kommandantboligen.
I den lille park ved siden af turistinformation kan man få sat gearet helt i neutral sammen med de andre, der bare kigger ud i luften, og skolebørnene, der i deres pæne skoleuniformer får sig en velfortjent is.
The Elaine Ione Sprauve Museum, ma-fr 9-17, tlf. 340 776 6359. pt. lukket.
En af byens bakketoppe domineres af denne hvide kolonitids-bygning. Det var Great House til plantagen Enighed fra 1735. Nu er det bibliotek, som man med fordel kan besøge og få en sludder med de lokale unge. Enighed var en af de første større bygninger på St. John, og dens tidligere ejere er begravet på grunden. I 1899 købte en dansk dommer ejendommen for $260. I 1943 købte bystyret den og lod den stå indtil 1970, da en større restaurering gik i gang. En video viser hvordan. Nu er den opkaldt efter Elaine Ione Sprauve, en lokal ildsjæl, der satte frivilligt socialt arbejde i gang. Huset rummede i mange år en samling af St. Johns historie, men det blev flyttet til fortet i 2006, hvor det aldrig blev pakket ud. Nu har senatet besluttet, at samlingen igen skal udstilles på biblioteket, så så snart de får fat i en trailer. librarysample.com/usvi/librarysprauve.asp.
Ivan Jadan Museum, 251 Contant, 9-11, 16-18, sø. lukket, tlf. 776-6423 www.ijadan.vi/
Et af Dansk Vestindiens mere usædvanlige museer er tilegnet den russiskfødte tenor Ivan Jadan. Han blev født i Ukraine i 1902 og var en megastjerne i Rusland, førstetenor på Bolshoi Teatret, men flygtede i 1941 og bosatte sig på St. John. Her døde han i 1995, 92 år gammel. Museet fortæller hans livshistorie og spiller hans sange. Museet forsker også i Sovjetunionens behandling af mindretal. Et af klenodierne er et cigaretetui, som Jadan fik af Tyrkiets landsfader Atatürk i 1935. I tilknytning til museet er der hytter til overnatning. Giv dem lige et ring, inden I kommer - åbningstiderne er ikke altid til at stole på.
Christiansfort
Dansker-tidens kommandantbygning på den lille halvø i Cruz Bay blev bygget efter slaveoprøret i 1733 for at oprette lov og orden. Dens kanoner vendte ind mod land, for det var sin egen befolkning, man var bange for. Som ved de andre forter, står der også her et dansk kongeligt skilderhus og flimrer i heden. Der er toiletter på vej til kommandantboligen.
I den lille park ved siden af turistinformation kan man få sat gearet helt i neutral sammen med de andre, der bare kigger ud i luften, og skolebørnene, der i deres pæne skoleuniformer får sig en velfortjent is.
The Elaine Ione Sprauve Museum, ma-fr 9-17, tlf. 340 776 6359. pt. lukket.
En af byens bakketoppe domineres af denne hvide kolonitids-bygning. Det var Great House til plantagen Enighed fra 1735. Nu er det bibliotek, som man med fordel kan besøge og få en sludder med de lokale unge. Enighed var en af de første større bygninger på St. John, og dens tidligere ejere er begravet på grunden. I 1899 købte en dansk dommer ejendommen for $260. I 1943 købte bystyret den og lod den stå indtil 1970, da en større restaurering gik i gang. En video viser hvordan. Nu er den opkaldt efter Elaine Ione Sprauve, en lokal ildsjæl, der satte frivilligt socialt arbejde i gang. Huset rummede i mange år en samling af St. Johns historie, men det blev flyttet til fortet i 2006, hvor det aldrig blev pakket ud. Nu har senatet besluttet, at samlingen igen skal udstilles på biblioteket, så så snart de får fat i en trailer. librarysample.com/usvi/librarysprauve.asp.
Ivan Jadan Museum, 251 Contant, 9-11, 16-18, sø. lukket, tlf. 776-6423 www.ijadan.vi/
Et af Dansk Vestindiens mere usædvanlige museer er tilegnet den russiskfødte tenor Ivan Jadan. Han blev født i Ukraine i 1902 og var en megastjerne i Rusland, førstetenor på Bolshoi Teatret, men flygtede i 1941 og bosatte sig på St. John. Her døde han i 1995, 92 år gammel. Museet fortæller hans livshistorie og spiller hans sange. Museet forsker også i Sovjetunionens behandling af mindretal. Et af klenodierne er et cigaretetui, som Jadan fik af Tyrkiets landsfader Atatürk i 1935. I tilknytning til museet er der hytter til overnatning. Giv dem lige et ring, inden I kommer - åbningstiderne er ikke altid til at stole på.
Den digitale udgave af "Turen går til Dansk Vestindien" udvikles og holdes gratis vedlige af forfatteren. Støt ham med en skilling via Mobilepay, tlf. 20216673.
Virgin Island National Park
Nationalparken (2) har udviklet sig ved knopskydning, så der er stadig små pletter omkring i parken, der er privatejede, men det er dog ikke nær så slemt som de danske nationalparker. Parkvæsenet forsøger at købe op, men må ofte give op for de skyhøje grundpriser. Grundlaget for parken var en gave fra den amerikanske milliardær og filantrop Laurance S. Rockefeller. Han købte en del af øen til sit hotel, Caneel Bay. Han ville sikre sig, at det ikke med tiden blev omringet af andre hoteller. Derfor forærede han i 1956 sin jord til staten på betingelse af, at det blev nationalpark, og at han fortsat kunne drive sit hotel. Parken drives af National Park Service, som har hovedkvarter på havnen i Cruz Bay, et godt udgangspunkt for alle besøg. Der er 35 kilometer vandrestier i parken, som man frit kan benytte. De er velafmærkede med masser af forklarende skilte. Man skal blot lede efter de forskellige ture ”Trailheads” og følge stierne. Parkrangers tilbyder 22 guidede rundture.
Reef Bay Trail
Den mest kendte vandretur nævnes ofte som et af Caribiens bedste trek. Den går igennem tæt tropeskov, summende enge, forbi plantageruiner og helleristninger. Det går nedad bakke alle 5 kilometer. Turen begynder på den gamle Konge Vejen, nu Centerline Road, ca. 8 km fra Cruz Bay. Herfra går stien mod stranden ved Genti Bay i en dal omgivet af St. Johns højeste bjerge, langs bække og træer, og det er nemt at forestille sig jægere og samlere gå barfodede rundt for 1000 år siden. Selv under kolonitiden var området stort set uforstyrret, det er derfor det oprindelige, man vandrer i. Hvis man ikke kan genkende en kapok eller mahogni, hjælper skiltene. Ved ruinerne efter Josie Gut Sugar Estate ser man rester af en hestetrukken mølle, som er i nogenlunde form. De skrællede vægge viser byggeteknikken dengang. Efter ruinen går turen mindre stejlt igennem lav skov og busk. Det lille hus, man passerer, tilhørte den sure Miss Anna Marsh, der følte, at hun skulle give tilladelse til al færdsel i dalen, men hun blev myrdet i 1938, så siden har der været fri passage. 400 meter efter huset krydser en sti, men det er først næste gang på højre hånd, man skal gå mod vest for at komme til helleristningerne (Ca. 2,5 km fra turens start). Herfra er der 800 meter til helleristningerne.
Reef Bay Trail
Den mest kendte vandretur nævnes ofte som et af Caribiens bedste trek. Den går igennem tæt tropeskov, summende enge, forbi plantageruiner og helleristninger. Det går nedad bakke alle 5 kilometer. Turen begynder på den gamle Konge Vejen, nu Centerline Road, ca. 8 km fra Cruz Bay. Herfra går stien mod stranden ved Genti Bay i en dal omgivet af St. Johns højeste bjerge, langs bække og træer, og det er nemt at forestille sig jægere og samlere gå barfodede rundt for 1000 år siden. Selv under kolonitiden var området stort set uforstyrret, det er derfor det oprindelige, man vandrer i. Hvis man ikke kan genkende en kapok eller mahogni, hjælper skiltene. Ved ruinerne efter Josie Gut Sugar Estate ser man rester af en hestetrukken mølle, som er i nogenlunde form. De skrællede vægge viser byggeteknikken dengang. Efter ruinen går turen mindre stejlt igennem lav skov og busk. Det lille hus, man passerer, tilhørte den sure Miss Anna Marsh, der følte, at hun skulle give tilladelse til al færdsel i dalen, men hun blev myrdet i 1938, så siden har der været fri passage. 400 meter efter huset krydser en sti, men det er først næste gang på højre hånd, man skal gå mod vest for at komme til helleristningerne (Ca. 2,5 km fra turens start). Herfra er der 800 meter til helleristningerne.
Hvad kan det dog betyde?
Helleristninger
Et lille paradis med et ferskvandsbassin omgivet af store sten. Et vandfald plasker ned til den blomstersmykkede dam med vilde orkideer. Frøer kvækker, og kolibrier summer. Et så fredfyldt sted, som måske har været helligt for indianerne, og det kan forklare de dekorerede sten. Ingen ved præcist, hvad helleristningerne betyder, og man kender heller ikke deres alder. Men man ved, at taino-indianerne lavede helleristninger, og at flagermus havde en religiøs betydning for dem. Helleristningerne kan ligne ansigter med flagermus-næser, så det kan være gudebilleder. Om aftenen er bassinet omflagret af flagermus, der kommer for at drikke. Andre mener, at afrikanske slaver har lavet dem, og at det er afrikanske ashanti symboler. Endelig mener nogle, at det er gammelt skriftsprog fra Libyen, der betyder: ”Hop i og bliv ren for skidt og bekymringer”. Man er velkommen til selv at gætte på noget fjerde.
Tilbage på Reef Bay Trail bliver terrænet fladt, og man kommer til en delvis restaureret sukkerfabrik. En hestemølle er intakt, og fabrikkens ejer W.H. Marsh og hans døtre er begravet på stedet. Pluk en lime, hvis de er modne. Tæt på havet bliver det sumpet med en masse huller. Her bor krabberne, de er lækre, men de er også fredede. Og så er det tid til en dukkert. Medbring frokost og vand. Gode sko, ikke sandaler, og badetøj. Nogle få steder går det stejlt opad, så man skal være i nogenlunde form. Turen tager ca. 2 timer fra Centerline Road og ned til stranden. Hvis man går turen uden guide, skal man huske, at hjemturen går opad og er langt mere anstrengende. Følger man en af parkens guidede ture, bliver man sejlet fra stranden og ind til byen, så man undgår den hårde tur tilbage. Parkens ture begynder ved National Park Visitor Center i Cruz Bay, man betaler for en taxa til startstedet. For sejladsen fra stranden betaler man pr. person. Man kan reservere plads i turistinformationen eller tlf. 776-6201. De er guidede ture ma., ti., to. fr. 9.30-15.
National Park Service, Cruz Bay Creek. tlf. 340 776 6201. nps.gov/viis.
I den lyserøde bygning på molen over for Mongoose Junction kan man få information om nationalparken, og man kan tilmelde sig de guidede ture, fx Reef Bay Hike. De sælger også souvenirs og kort.
Man kan glæde sig over velordnede toiletforhold ved Reef Bay Trail. De skyldes den amerikanske præsidentfrue Lady Bird Johnson, der under et besøg i 60´erne blev henvist til buskene. Hun skrev straks en check til parken, øremærket toiletter. Og de er der endnu.
Et lille paradis med et ferskvandsbassin omgivet af store sten. Et vandfald plasker ned til den blomstersmykkede dam med vilde orkideer. Frøer kvækker, og kolibrier summer. Et så fredfyldt sted, som måske har været helligt for indianerne, og det kan forklare de dekorerede sten. Ingen ved præcist, hvad helleristningerne betyder, og man kender heller ikke deres alder. Men man ved, at taino-indianerne lavede helleristninger, og at flagermus havde en religiøs betydning for dem. Helleristningerne kan ligne ansigter med flagermus-næser, så det kan være gudebilleder. Om aftenen er bassinet omflagret af flagermus, der kommer for at drikke. Andre mener, at afrikanske slaver har lavet dem, og at det er afrikanske ashanti symboler. Endelig mener nogle, at det er gammelt skriftsprog fra Libyen, der betyder: ”Hop i og bliv ren for skidt og bekymringer”. Man er velkommen til selv at gætte på noget fjerde.
Tilbage på Reef Bay Trail bliver terrænet fladt, og man kommer til en delvis restaureret sukkerfabrik. En hestemølle er intakt, og fabrikkens ejer W.H. Marsh og hans døtre er begravet på stedet. Pluk en lime, hvis de er modne. Tæt på havet bliver det sumpet med en masse huller. Her bor krabberne, de er lækre, men de er også fredede. Og så er det tid til en dukkert. Medbring frokost og vand. Gode sko, ikke sandaler, og badetøj. Nogle få steder går det stejlt opad, så man skal være i nogenlunde form. Turen tager ca. 2 timer fra Centerline Road og ned til stranden. Hvis man går turen uden guide, skal man huske, at hjemturen går opad og er langt mere anstrengende. Følger man en af parkens guidede ture, bliver man sejlet fra stranden og ind til byen, så man undgår den hårde tur tilbage. Parkens ture begynder ved National Park Visitor Center i Cruz Bay, man betaler for en taxa til startstedet. For sejladsen fra stranden betaler man pr. person. Man kan reservere plads i turistinformationen eller tlf. 776-6201. De er guidede ture ma., ti., to. fr. 9.30-15.
National Park Service, Cruz Bay Creek. tlf. 340 776 6201. nps.gov/viis.
I den lyserøde bygning på molen over for Mongoose Junction kan man få information om nationalparken, og man kan tilmelde sig de guidede ture, fx Reef Bay Hike. De sælger også souvenirs og kort.
Man kan glæde sig over velordnede toiletforhold ved Reef Bay Trail. De skyldes den amerikanske præsidentfrue Lady Bird Johnson, der under et besøg i 60´erne blev henvist til buskene. Hun skrev straks en check til parken, øremærket toiletter. Og de er der endnu.
Salomon Beach (3)
Gå ad The Lind Point Trail fra National Park Visitors Center i Cruz Bay. Når vejen skiller, kan man gå begge veje til Salomon Bay. Cirka 1,5 km.
Denne tætteste strand på Cruz Bay, og da man er tvunget til at gå til den, er den ikke særlig overrendt, for amerikanere kan nu bedst lidt at køre til tingene. Det er også et af de få steder, hvor mange smider kludene, selv om det er forbudt. Men husk: Rangere kan dukke op og give bøder. Bortset fra at dase i sandet skal man snorkle over revet mellem Salomon og Honeymoon Bay. Der er et godt rev at kigge på, i stille, lavt vand, visse steder dukker revet næsten op ad vandet. Det er det bedst beskyttede og lettest tilgængelige snorkle-område på St. John. Uden for revet kan man kigge på ål, krabber og rejer. Honeymoon Beach med de mange palmer er kun adskilt fra Salomon af et mindre stenlandskab. Fin familiestrand.
Hvis man ikke er mæt, kan man fortsætte ad stien til fornemme Caneel Bay:
Caneel Bay (4)
Der er meget kanel i området, både kaneltræer og kanelnavne. Både på dansk og engelsk. Det skyldtes, at en dansk plantageejer Peter Duurloo , etablerede Lille Caneel, og så kom en, der hed Store Caneel. Man omtalte dem både på dansk og engelsk, og den lille kom til at hedde Caneel, mens den store blev til Cinnamon Bay, cinnamon er kanel på engelsk. Det store hotel, Caneel Bay Resort, er et af Vestindiens mest eksklusive - opført af milliardæren Laurance S. Rockefeller og henvendt til en eksklusiv skare, der vil helt væk fra normallivet. Her er ingen tv, hvilket er ret voldsomt i USA. I stedet skal man nyde freden og udsigten og den udsøgte mad, der blandt andet serveres i ruinerne af en gammel sukkermølle. Ressortet har 7 sandstrande. Alle er velkomne både på stranden og i hotellets restauranter. Der er flere gode små vandreture under skyggefulde træer ud på næsset, så man ikke bliver ristet midt på dagen. Og når man skal hjem, er der altid taxaer på pladsen. (mere om resortet nedenfor under overnatning) RESORTET ER LUKKET FOR OMBYGNING I 2019
Gå ad The Lind Point Trail fra National Park Visitors Center i Cruz Bay. Når vejen skiller, kan man gå begge veje til Salomon Bay. Cirka 1,5 km.
Denne tætteste strand på Cruz Bay, og da man er tvunget til at gå til den, er den ikke særlig overrendt, for amerikanere kan nu bedst lidt at køre til tingene. Det er også et af de få steder, hvor mange smider kludene, selv om det er forbudt. Men husk: Rangere kan dukke op og give bøder. Bortset fra at dase i sandet skal man snorkle over revet mellem Salomon og Honeymoon Bay. Der er et godt rev at kigge på, i stille, lavt vand, visse steder dukker revet næsten op ad vandet. Det er det bedst beskyttede og lettest tilgængelige snorkle-område på St. John. Uden for revet kan man kigge på ål, krabber og rejer. Honeymoon Beach med de mange palmer er kun adskilt fra Salomon af et mindre stenlandskab. Fin familiestrand.
Hvis man ikke er mæt, kan man fortsætte ad stien til fornemme Caneel Bay:
Caneel Bay (4)
Der er meget kanel i området, både kaneltræer og kanelnavne. Både på dansk og engelsk. Det skyldtes, at en dansk plantageejer Peter Duurloo , etablerede Lille Caneel, og så kom en, der hed Store Caneel. Man omtalte dem både på dansk og engelsk, og den lille kom til at hedde Caneel, mens den store blev til Cinnamon Bay, cinnamon er kanel på engelsk. Det store hotel, Caneel Bay Resort, er et af Vestindiens mest eksklusive - opført af milliardæren Laurance S. Rockefeller og henvendt til en eksklusiv skare, der vil helt væk fra normallivet. Her er ingen tv, hvilket er ret voldsomt i USA. I stedet skal man nyde freden og udsigten og den udsøgte mad, der blandt andet serveres i ruinerne af en gammel sukkermølle. Ressortet har 7 sandstrande. Alle er velkomne både på stranden og i hotellets restauranter. Der er flere gode små vandreture under skyggefulde træer ud på næsset, så man ikke bliver ristet midt på dagen. Og når man skal hjem, er der altid taxaer på pladsen. (mere om resortet nedenfor under overnatning) RESORTET ER LUKKET FOR OMBYGNING I 2019
Hawks Nest Bay (5)
En bred, blød sandstrand, hvor man kan holde picnic, men ellers er her sjældent ret mange mennesker, i hvert fald ikke til hverdag, der sker først noget i weekenden, når de lokale kommer med hele familien. Man kan nemlig køre hertil, så man ikke skal slæbe strandudstyret for langt, og stjohnianerne kan lide at være velforsynede, når de er på stranden. Efter arbejde kommer de for at svale af, og når der er fest, trommer man sammen i de to pavilloner, og andre strandgæster skal ikke blive overrasket over at blive budt med. Velegnet til morgendukkert, fordi stranden vender mod øst, derimod får den tidligt skygge om eftermiddagen. Man kan snorkle, især ved revet midtfor, men det skal være stille vejr, ellers er sigtbarheden for ringe. Gode udsigter er der for snorklere ved stenformationen, der skiller stranden fra Gibney Beach. Man vil høre, at stednavnet skyldes hawksbill skildpadden, der gravede reder her, indtil det blev for overrendt. Men danskerne kaldte stedet Høgsnest, så det er snarere høge, der har givet navnet. Vil man være helt i fred, er der et smukt strandstykke vest for Hawksnest Beach, kaldet Little Hawksnest. Kun to minutters gang over stensætningerne.
Giney Beach (6)
Gibney Beach ligger i den østlige ende af Hawksnest Bay. Den har fået navn efter familien Gibney, der købte ejendom her i 1950. Deres børn var hippier, og i deres unge dage blev det en flower-power strand med mange krydrede røgdufte. Den tradition er holdt i hævd, så stranden er stadig tilholdssted for nye og gamle hippier eller bare unge mennesker, der hænger lidt alternativt ud. Alle er velkomne, men der kan komme dufte af sjov tobak. Det var her, at atombombeopfinderen J. Robert Oppenheimer boede indtil sin død i 1967. Hans datter skænkede huset til St. John, og hans hus er i dag forsamlingshus. Især ved Oppenheimer-delen er snorklingen god, fordi bunden er tyk, blød sand. Ideelt til begyndere. Og der er et lavt rev. Mere erfarne snorklere kan drage til Perkins Cay og Denis Bay, hvor man kan kigge på skibsvrag og masser af koraller, svampe og fisk på forholdsvis lavt vand.
En bred, blød sandstrand, hvor man kan holde picnic, men ellers er her sjældent ret mange mennesker, i hvert fald ikke til hverdag, der sker først noget i weekenden, når de lokale kommer med hele familien. Man kan nemlig køre hertil, så man ikke skal slæbe strandudstyret for langt, og stjohnianerne kan lide at være velforsynede, når de er på stranden. Efter arbejde kommer de for at svale af, og når der er fest, trommer man sammen i de to pavilloner, og andre strandgæster skal ikke blive overrasket over at blive budt med. Velegnet til morgendukkert, fordi stranden vender mod øst, derimod får den tidligt skygge om eftermiddagen. Man kan snorkle, især ved revet midtfor, men det skal være stille vejr, ellers er sigtbarheden for ringe. Gode udsigter er der for snorklere ved stenformationen, der skiller stranden fra Gibney Beach. Man vil høre, at stednavnet skyldes hawksbill skildpadden, der gravede reder her, indtil det blev for overrendt. Men danskerne kaldte stedet Høgsnest, så det er snarere høge, der har givet navnet. Vil man være helt i fred, er der et smukt strandstykke vest for Hawksnest Beach, kaldet Little Hawksnest. Kun to minutters gang over stensætningerne.
Giney Beach (6)
Gibney Beach ligger i den østlige ende af Hawksnest Bay. Den har fået navn efter familien Gibney, der købte ejendom her i 1950. Deres børn var hippier, og i deres unge dage blev det en flower-power strand med mange krydrede røgdufte. Den tradition er holdt i hævd, så stranden er stadig tilholdssted for nye og gamle hippier eller bare unge mennesker, der hænger lidt alternativt ud. Alle er velkomne, men der kan komme dufte af sjov tobak. Det var her, at atombombeopfinderen J. Robert Oppenheimer boede indtil sin død i 1967. Hans datter skænkede huset til St. John, og hans hus er i dag forsamlingshus. Især ved Oppenheimer-delen er snorklingen god, fordi bunden er tyk, blød sand. Ideelt til begyndere. Og der er et lavt rev. Mere erfarne snorklere kan drage til Perkins Cay og Denis Bay, hvor man kan kigge på skibsvrag og masser af koraller, svampe og fisk på forholdsvis lavt vand.
Trunk Bay (7), dgl 8-16, entre $5, (gælder også til Anneberg Plantage)
Uden tvivl St. John´s flotteste strand, måske også Caribiens, i hvert fald kan man være sikker på, at den er med, når internationale rejsemagasiner udpeger verdens bedste strande.
I en hel halv kilometer er der ikke andet end hvidt koralstand ud til krystalklart, nærmest turkis vand, pynteligt indrammet af høje kokospalmer. Smukkere end på noget postkort. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, så den er meget besøgt. Især når krydstogtskibe er ankret op ved øen, strømmer det ind med op til 2000 bare fødder på sandet, og der breder sig en duft af sololie. Men den er nu stadig stor nok til, at alle kan være der. I vandet har Nationalparken anlagt en undervandssti på 225 meter, som man kan følge med snorkel-udstyr, og på havbunden fortæller skilte, hvad man ser. Den sti kan godt ligne en motorvej af numser i vejret, når der er run på stranden, så tag den, før krydstogtgæsternes ankomst eller når de er taget hjem, hvis man ikke selv skal sejle, altså.
Der plejer at være alle slags faciliteter på stranden: Bar, forretninger og toiletter. Men det blev ødelagt af orkaner i 2017. Men det kommer igen. I 2019 fik stranden ny bestyrer i form af filantropen Bloomberg, som går i gang med renoveringen. Stranden er åben, mens det sker, men de fine faciliteter må man vente med til 2020.
Trunk Bay er eftersigende opkaldt efter Trunkscildpatt (kæmpe havskildpadde), som engang frekventerede stranden, men i dag er der slet ikke plads til den. Også taino-indianerne kunne se skønheden på stedet og etablerede en landsby for mere end 1000 år siden. De er flygtet herfra nærmest midt i aftensmaden, ved man, for arkæologer har fundet masser af kogegrej med færdig tilberedt mad. Det bekræfter en teori om, at tainoerne er blevet fordrevet på kort tid af carib-indianere. I danskertiden var her sukkerplantage ned til stranden. Senere var der hotel, som tiltrak de rige fra USA, indtil det hele blev foræret til staten.
Uden tvivl St. John´s flotteste strand, måske også Caribiens, i hvert fald kan man være sikker på, at den er med, når internationale rejsemagasiner udpeger verdens bedste strande.
I en hel halv kilometer er der ikke andet end hvidt koralstand ud til krystalklart, nærmest turkis vand, pynteligt indrammet af høje kokospalmer. Smukkere end på noget postkort. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, så den er meget besøgt. Især når krydstogtskibe er ankret op ved øen, strømmer det ind med op til 2000 bare fødder på sandet, og der breder sig en duft af sololie. Men den er nu stadig stor nok til, at alle kan være der. I vandet har Nationalparken anlagt en undervandssti på 225 meter, som man kan følge med snorkel-udstyr, og på havbunden fortæller skilte, hvad man ser. Den sti kan godt ligne en motorvej af numser i vejret, når der er run på stranden, så tag den, før krydstogtgæsternes ankomst eller når de er taget hjem, hvis man ikke selv skal sejle, altså.
Der plejer at være alle slags faciliteter på stranden: Bar, forretninger og toiletter. Men det blev ødelagt af orkaner i 2017. Men det kommer igen. I 2019 fik stranden ny bestyrer i form af filantropen Bloomberg, som går i gang med renoveringen. Stranden er åben, mens det sker, men de fine faciliteter må man vente med til 2020.
Trunk Bay er eftersigende opkaldt efter Trunkscildpatt (kæmpe havskildpadde), som engang frekventerede stranden, men i dag er der slet ikke plads til den. Også taino-indianerne kunne se skønheden på stedet og etablerede en landsby for mere end 1000 år siden. De er flygtet herfra nærmest midt i aftensmaden, ved man, for arkæologer har fundet masser af kogegrej med færdig tilberedt mad. Det bekræfter en teori om, at tainoerne er blevet fordrevet på kort tid af carib-indianere. I danskertiden var her sukkerplantage ned til stranden. Senere var der hotel, som tiltrak de rige fra USA, indtil det hele blev foræret til staten.
Cathrinenberg (8)
Plantagen var en af de første, der blev anlagt efter koloniseringen i 1718. Allerede i 1721 var sukkerværket i gang, og ruinerne fra det kan man besøge. Vindmøllen er restaureret og er sjov at gå på opdagelse i. Neden for kan man se lagerhuse med buede arkader under den gamle mølle. Der er også rester af en hestemølle, som nu er dam med mange flotte vandplanter. Ved vejen foran vindmøllen står nogle af de blomster, som lukker sine blade ved let berøring. Man kan visse steder se rester af en dybrød maling, den er lavet af okseblod. Ruinerne er i ret god stand og ligger ca. 150 m nord for Centerline Road. Der er skilte.
Plantagen var en af de første, der blev anlagt efter koloniseringen i 1718. Allerede i 1721 var sukkerværket i gang, og ruinerne fra det kan man besøge. Vindmøllen er restaureret og er sjov at gå på opdagelse i. Neden for kan man se lagerhuse med buede arkader under den gamle mølle. Der er også rester af en hestemølle, som nu er dam med mange flotte vandplanter. Ved vejen foran vindmøllen står nogle af de blomster, som lukker sine blade ved let berøring. Man kan visse steder se rester af en dybrød maling, den er lavet af okseblod. Ruinerne er i ret god stand og ligger ca. 150 m nord for Centerline Road. Der er skilte.
Arkæologisk udstilling ved Cinnamon Bay
Cinnamon Bay (9)
En yndlingsstrand for dem, der vil masser af aktivitet i vandet. Her kan man dyrke al slags vandsport, og det er et af de få steder, som er velegnet til windsurfing og surfing på bræt. Man kan få kurser i det. Derudover kan man snorkle og dykke, og kajakker og små både kan lejes. På stranden er der altid gang i et spil volleyball, om søndagen er der endda turnering med de lokale. Stranden er kendt for sin store campingplads. Store grønne villatelte og hytter er placeret nænsomt i skoven (lukket på grund af orkanskader, se mere under overnatning nederst).
I tilknytning til er der minimarked, restaurant, bar, toiletter, skifterum, brusebade, picnic borde og barbeques.
Arkæologisk museum, gratis, tlf.715 8550.
Et lille museum helt nede ved stranden viser genstande, som man er fundet ved arkæologiske udgravninger øst for museet med hjælp fra lokale frivillige. Museet er i et gammelt dansk hus, og man kan se arkæologerne arbejde på stedet med de seneste fund. Blandt de mere makabre er jordiske rester af slaver. For døde slaver blev bare smidt i et hul tæt på stranden. Efterhånden som havet har ædt sig ind, dukker flere og flere skeletter op. Der er en lille udstilling om fund på øen, fra flintøkser til musselmalede porcelænsskår.
En god lille vandretur begynder på North Shore Road få meter øst for indgangen til campingpladsen på den anden side af vejen. Den kommer rundt i skoven og forbi en sukkerruin. Allerede fra vejen kan man se 12 søjler, der engang har støttet sukkerfabrikkens tag, Der er også rester af en hestemølle, kogerummet og den høje skorsten. I det sydvestlige hjørne er der et velbevaret bayrum-destilleri. Så sent som i 1903 købte ØK stedet for at dyrke bayrumtræer til olien, der var så rar som aftershave. På den gamle danske kirkegård hviler Anna Margrethe Hjardemål, en planterfrue. På turen vil man se enorme, men meget døde træer, Mammee Apple, som bærer frugter på størrelse med grapefrugter. De døde af uforklarlige grunde i 1980´erne. Man ser også nogle af de stenterrasser, der blev bygget af slaverne for at få plan jord at dyrke sukkerrør på. Når man får bækken på højre side, gror der kakaotræer. Senere passerer man 100 årige mangotræer, guavatræer og et calabash træ.
Maho Bay (10)
God sandstrand i beskyttet lagune med masser af vandlegetøj, forretninger, bar/restaurant. Velbesøgt, fordi det er lige ud til offentlig vej. Stranden er stille med lavt vand, der gør den velegnet til børnefamilier. I den østlige ende fører stien, Goat Trail, til Little Maho Bay, hvor den privatejede Maho Bay Campground (se overnatning nedenfor) ligger. Maho Bay har et stort koralrev. Fra stranden kan man se et af de bedst bevarede caribiske skovsystemer. Estate Maho har flere fortidslevn fra tainoerne og ruiner fra dansker tiden. Mange brune pelikaner og terner. Maho Bay er opkaldt efter træet, Hibiscus Tilaceus, med hjerteformede blade, der blomstrer først i gult og siden i lilla. Frugterne kan ikke spises, men man kan lave te af dem.
Leinster Bay (11)
Man kan benytte den som strand i den beskyttede bugt, men den er især god til snorklere, der kan svømme ud til den lille ø, Watermelon Cay, ca. 300 meter fra land. Vandet er nogenlunde lavt, og der er gode muligheder for at se grønne skildpadder og rokke.
En yndlingsstrand for dem, der vil masser af aktivitet i vandet. Her kan man dyrke al slags vandsport, og det er et af de få steder, som er velegnet til windsurfing og surfing på bræt. Man kan få kurser i det. Derudover kan man snorkle og dykke, og kajakker og små både kan lejes. På stranden er der altid gang i et spil volleyball, om søndagen er der endda turnering med de lokale. Stranden er kendt for sin store campingplads. Store grønne villatelte og hytter er placeret nænsomt i skoven (lukket på grund af orkanskader, se mere under overnatning nederst).
I tilknytning til er der minimarked, restaurant, bar, toiletter, skifterum, brusebade, picnic borde og barbeques.
Arkæologisk museum, gratis, tlf.715 8550.
Et lille museum helt nede ved stranden viser genstande, som man er fundet ved arkæologiske udgravninger øst for museet med hjælp fra lokale frivillige. Museet er i et gammelt dansk hus, og man kan se arkæologerne arbejde på stedet med de seneste fund. Blandt de mere makabre er jordiske rester af slaver. For døde slaver blev bare smidt i et hul tæt på stranden. Efterhånden som havet har ædt sig ind, dukker flere og flere skeletter op. Der er en lille udstilling om fund på øen, fra flintøkser til musselmalede porcelænsskår.
En god lille vandretur begynder på North Shore Road få meter øst for indgangen til campingpladsen på den anden side af vejen. Den kommer rundt i skoven og forbi en sukkerruin. Allerede fra vejen kan man se 12 søjler, der engang har støttet sukkerfabrikkens tag, Der er også rester af en hestemølle, kogerummet og den høje skorsten. I det sydvestlige hjørne er der et velbevaret bayrum-destilleri. Så sent som i 1903 købte ØK stedet for at dyrke bayrumtræer til olien, der var så rar som aftershave. På den gamle danske kirkegård hviler Anna Margrethe Hjardemål, en planterfrue. På turen vil man se enorme, men meget døde træer, Mammee Apple, som bærer frugter på størrelse med grapefrugter. De døde af uforklarlige grunde i 1980´erne. Man ser også nogle af de stenterrasser, der blev bygget af slaverne for at få plan jord at dyrke sukkerrør på. Når man får bækken på højre side, gror der kakaotræer. Senere passerer man 100 årige mangotræer, guavatræer og et calabash træ.
Maho Bay (10)
God sandstrand i beskyttet lagune med masser af vandlegetøj, forretninger, bar/restaurant. Velbesøgt, fordi det er lige ud til offentlig vej. Stranden er stille med lavt vand, der gør den velegnet til børnefamilier. I den østlige ende fører stien, Goat Trail, til Little Maho Bay, hvor den privatejede Maho Bay Campground (se overnatning nedenfor) ligger. Maho Bay har et stort koralrev. Fra stranden kan man se et af de bedst bevarede caribiske skovsystemer. Estate Maho har flere fortidslevn fra tainoerne og ruiner fra dansker tiden. Mange brune pelikaner og terner. Maho Bay er opkaldt efter træet, Hibiscus Tilaceus, med hjerteformede blade, der blomstrer først i gult og siden i lilla. Frugterne kan ikke spises, men man kan lave te af dem.
Leinster Bay (11)
Man kan benytte den som strand i den beskyttede bugt, men den er især god til snorklere, der kan svømme ud til den lille ø, Watermelon Cay, ca. 300 meter fra land. Vandet er nogenlunde lavt, og der er gode muligheder for at se grønne skildpadder og rokke.
Annaberg (12)
Det mest fremkommelige sted at se forholdsvis intakte ruiner fra kolonitiden. Her får man indtryk af, hvordan produktionen af sukker er foregået over hele Caribien, og hvordan livet blev levet på plantagerne. Stedet er opkaldt efter Anna, datter af danskeren Christopher William Gottschalk, som aldrig selv boede på plantagen. Det er opført i 1721, men det eneste tilbage fra 1700-tallet er ruiner af slavehuset. De øvrige bygninger er fra 1800-tallet, også vindmøllen. Plantagen bestod af 16 bygninger, de fleste lerklinede med sukkerrørblade som tag. Man kan næsten fornemme, hvor svært det har været at dyrke sukkerrør her, for hvis man kigger ud på den stejle bakke bag fabrikken, skal man forestille sig, at hele bakkedraget har været tilplantet med sukkerrør. Med sten har man dannet terrasser, og vand måtte hentes til planterne med håndkraft. I høsttiden skulle æslerne balancere efter slaverne for at blive læsset med rør. Skilte forklarer sukkerfremstillingen, og der er ofte folk på stedet, der demonstrerer gamle håndværk, f.eks. vævning. Men mest populær er bageren, der on.-fr fra 10.30 bager ”dumb bread” i en gammel hollandsk ovn. Man må smage.
Der skulle være chance for at støde på lidt gammelt dansk porcelæn, når man går rundt i området. For folk har smadret det for sjov under oprøret, men nu er det fortidsminder, så man må ikke tage noget med herfra. Til gengæld kan man finde danske porcelænsskår andre steder, man regner med, at børn har brugt knust musselmalet som legepenge. Det bliver kaldt chainy, og stumperne bruges af lokale sølvsmede i smykker. Tæt på ligger resterne af Annaberg Skole, der er delvis restaureret. Det er en af Caribiens ældste skoler, opført i 1844. Den er ikke lagt her for, at børn skulle have langt til skole, men på et tidspunkt var dette område det mest befolkede. Man kikker ud over Leinster Bay og den engelske Tortola.
Frederiksdal
Frederiksdal er opkaldt efter den norske købmand, Frederik von Moth, der blev første guvernør på St. Croix. Han købte plantagen i 1730. Man kan se hovedindgang og trappe til hovedbygningen, der husede herskabet fra Annaberg Plantage. I bushen er der flere ruiner, man kan gå på opdagelse i: En ovn, en brønd, en hestemølle, alt sammen pyntet op med et grønt dække af slyngplanter. Over for vejen fra Frederiksdal leder en sti, en gammel dansk vej, til en velbevaret stenbro, næsten gemt i tykningen. Det må engang have været en ret meget mere rivende flod, siden man har bygget en så voldsom bro over den.
OBS! Æslerne på St. John kan være farlige. De kan sparke og bide, så hvis man får besøg af en på campingpladsen, så stik af. Og gå ikke hen til dem på gaden.
Det mest fremkommelige sted at se forholdsvis intakte ruiner fra kolonitiden. Her får man indtryk af, hvordan produktionen af sukker er foregået over hele Caribien, og hvordan livet blev levet på plantagerne. Stedet er opkaldt efter Anna, datter af danskeren Christopher William Gottschalk, som aldrig selv boede på plantagen. Det er opført i 1721, men det eneste tilbage fra 1700-tallet er ruiner af slavehuset. De øvrige bygninger er fra 1800-tallet, også vindmøllen. Plantagen bestod af 16 bygninger, de fleste lerklinede med sukkerrørblade som tag. Man kan næsten fornemme, hvor svært det har været at dyrke sukkerrør her, for hvis man kigger ud på den stejle bakke bag fabrikken, skal man forestille sig, at hele bakkedraget har været tilplantet med sukkerrør. Med sten har man dannet terrasser, og vand måtte hentes til planterne med håndkraft. I høsttiden skulle æslerne balancere efter slaverne for at blive læsset med rør. Skilte forklarer sukkerfremstillingen, og der er ofte folk på stedet, der demonstrerer gamle håndværk, f.eks. vævning. Men mest populær er bageren, der on.-fr fra 10.30 bager ”dumb bread” i en gammel hollandsk ovn. Man må smage.
Der skulle være chance for at støde på lidt gammelt dansk porcelæn, når man går rundt i området. For folk har smadret det for sjov under oprøret, men nu er det fortidsminder, så man må ikke tage noget med herfra. Til gengæld kan man finde danske porcelænsskår andre steder, man regner med, at børn har brugt knust musselmalet som legepenge. Det bliver kaldt chainy, og stumperne bruges af lokale sølvsmede i smykker. Tæt på ligger resterne af Annaberg Skole, der er delvis restaureret. Det er en af Caribiens ældste skoler, opført i 1844. Den er ikke lagt her for, at børn skulle have langt til skole, men på et tidspunkt var dette område det mest befolkede. Man kikker ud over Leinster Bay og den engelske Tortola.
Frederiksdal
Frederiksdal er opkaldt efter den norske købmand, Frederik von Moth, der blev første guvernør på St. Croix. Han købte plantagen i 1730. Man kan se hovedindgang og trappe til hovedbygningen, der husede herskabet fra Annaberg Plantage. I bushen er der flere ruiner, man kan gå på opdagelse i: En ovn, en brønd, en hestemølle, alt sammen pyntet op med et grønt dække af slyngplanter. Over for vejen fra Frederiksdal leder en sti, en gammel dansk vej, til en velbevaret stenbro, næsten gemt i tykningen. Det må engang have været en ret meget mere rivende flod, siden man har bygget en så voldsom bro over den.
OBS! Æslerne på St. John kan være farlige. De kan sparke og bide, så hvis man får besøg af en på campingpladsen, så stik af. Og gå ikke hen til dem på gaden.
Coral Bay (13)
St. John´s anden by er et slappe-af sted både for de mange lystsejlere, der har ankret op, og for turister, der kan lide de lidt funky barer og få restauranter. Også et godt udgangspunkt for dykkereventyr og vandsport. Det var her, at danskerne først bosatte sig. I dag er der under 1000 indbyggere, men de har både skole, kirke og brandstation. Her kan man faktisk finde ægte efterkommere af danske slaver, for da de blev frie, fik mange på St. John jordlodder af den simple grund, at de hvide fandt øen for svær at dyrke uden slaveri. Derfor fik man ikke samme afvandring som de andre øer, og Coral Bay var dengang hovedbyen - indtil man fik færgefart til Cruz Bay. Dertil kommer de såkaldte continentals, tilflyttere fra USA, der vil leve caribisk, gerne med at hænge i en bar og sludre hele dagen. Sidst i februar er der 8 Tuff Miles-løb, nemlig de 8 miles på Centerline Road fra Cruz Bay til Coral Bay. Runner's World har udpeget løbet til et af "10 Races to Beat the Winter Blues."
Løbet har målstreg i en af de gamle danske kirker:
Emmaus Moravian Church, tlf. 340 776 6713. emmausmoravian.org
Grundstenen blev lagt i 1783 af en slave, der hed Cornelius. Han var en af de første kristne slaver, og han blev den første, der fik lov at forkynde budskabet. Det gjorde han godt, for det lykkedes ham også at omvende den danske guvernør, som var hans ejer. Det er en af de ældste bygninger på øen, der stadig er i brug. Man er altid velkommen til at deltage ved Gudstjenester. Læs mere om brødremenigheden under Historie.
Fortsberg (14)
Mange danskere ønsker at se ruinen af Frederiksværn på Fortsberg, fordi det var her, at det største slaveoprør begyndte i 1733 med nedslagtning af fortets danske soldater. Det ligger på den halvø, der skiller Coral Harbour fra Hurricane Hole. Ejeren er Fred Samuels fra Fred´s Bar i Cruz Bay, og hvis man spørger pænt, plejer han at give lov til, at man må gå på opdagelse. Man skal ad Centerline Road øst, ca. 800 m efter kirken i Coral Bay. Drej til højre ved grusvejen tæt på Flamingo Club. Vejen følger kysten og går stejlt op til et t-kryds. Gå til venstre op til fortet. Der er ikke meget at se på bakken. Fortet fra 1720 havde kanoner og det hele, men det blev ødelagt i 1780, formentlig for at slette sporene efter den traumatiske begivenhed. Der er tegn på, at man har forsøgt at genopbygge det, men ikke med stort held. Går man ned til sø-batteriet, kan man til gengæld finde nogle af de gamle kanoner. Hvis man er her i november, så hold øje med den årlige procession, der går op ad Fortsberg for at mindes oprøret. Læs om det store slaveoprør her.
Concordia
Der er meget få fortidsminder fra før danskertiden, men et enkelt kan man finde mellem Concordia Eco Resort og Salt Pond Bay. Cirka halvvejs kan man se ruinerne af et såkaldt windhouse, som formentlig er øernes ældste stående bygning. Den er bygget af hollændere i pokkenholt, og det er noget, der holder. Der er også flere grave efter hollændere, men de er ikke ansvarlige for de mange tomme flasker. De er af nyere oprindelse – fra den seneste beboer, der godt kunne lide en tår over tørsten. (Se Concordia Eco-resort under overnatning)
Salt Pond Bay (15)
Æsler, dådyr og fugle går ugenert rundt blandt de vilde orkideer især om morgenen. Og der kommer ikke nødvendigvis mange flere og forstyrrer freden, selv om det er en skøn strand, om end lille. Den er især velegnet til at snorkle, for der er gode chancer for at se blæksprutter og havskildpadder, i det hele taget et rigt dyreliv.
Navnet skyldes, at denne tørre vindblæste del af øen var velegnet til saltproduktion, man kan stadig hente sig nok til aftenens bøf. Havvandet vælter ind ved højvande, og overfladen ligger så lavt, at meget vand ikke kommer med ud igen. Sol og vind får vandet til at fordampe, og så er der salt. Man kan høste med de bare næver, og det skulle være rigtig sundt.
Fra Salt Pond er også vandresti til det ørkenagtige Ram’s Head. Kun 1,5 km men noget krævende, til gengæld er udsigten fra toppen umagen værd. Det var endnu mere ufremkommeligt i 1733 under det store slaveoprør, og derfor skjulte mange slaver sig her, da de flygtede fra plantagerne, og til sidst begik de ledende oprørerne masseselvmord ved at springe ud fra klippen.
St. John´s anden by er et slappe-af sted både for de mange lystsejlere, der har ankret op, og for turister, der kan lide de lidt funky barer og få restauranter. Også et godt udgangspunkt for dykkereventyr og vandsport. Det var her, at danskerne først bosatte sig. I dag er der under 1000 indbyggere, men de har både skole, kirke og brandstation. Her kan man faktisk finde ægte efterkommere af danske slaver, for da de blev frie, fik mange på St. John jordlodder af den simple grund, at de hvide fandt øen for svær at dyrke uden slaveri. Derfor fik man ikke samme afvandring som de andre øer, og Coral Bay var dengang hovedbyen - indtil man fik færgefart til Cruz Bay. Dertil kommer de såkaldte continentals, tilflyttere fra USA, der vil leve caribisk, gerne med at hænge i en bar og sludre hele dagen. Sidst i februar er der 8 Tuff Miles-løb, nemlig de 8 miles på Centerline Road fra Cruz Bay til Coral Bay. Runner's World har udpeget løbet til et af "10 Races to Beat the Winter Blues."
Løbet har målstreg i en af de gamle danske kirker:
Emmaus Moravian Church, tlf. 340 776 6713. emmausmoravian.org
Grundstenen blev lagt i 1783 af en slave, der hed Cornelius. Han var en af de første kristne slaver, og han blev den første, der fik lov at forkynde budskabet. Det gjorde han godt, for det lykkedes ham også at omvende den danske guvernør, som var hans ejer. Det er en af de ældste bygninger på øen, der stadig er i brug. Man er altid velkommen til at deltage ved Gudstjenester. Læs mere om brødremenigheden under Historie.
Fortsberg (14)
Mange danskere ønsker at se ruinen af Frederiksværn på Fortsberg, fordi det var her, at det største slaveoprør begyndte i 1733 med nedslagtning af fortets danske soldater. Det ligger på den halvø, der skiller Coral Harbour fra Hurricane Hole. Ejeren er Fred Samuels fra Fred´s Bar i Cruz Bay, og hvis man spørger pænt, plejer han at give lov til, at man må gå på opdagelse. Man skal ad Centerline Road øst, ca. 800 m efter kirken i Coral Bay. Drej til højre ved grusvejen tæt på Flamingo Club. Vejen følger kysten og går stejlt op til et t-kryds. Gå til venstre op til fortet. Der er ikke meget at se på bakken. Fortet fra 1720 havde kanoner og det hele, men det blev ødelagt i 1780, formentlig for at slette sporene efter den traumatiske begivenhed. Der er tegn på, at man har forsøgt at genopbygge det, men ikke med stort held. Går man ned til sø-batteriet, kan man til gengæld finde nogle af de gamle kanoner. Hvis man er her i november, så hold øje med den årlige procession, der går op ad Fortsberg for at mindes oprøret. Læs om det store slaveoprør her.
Concordia
Der er meget få fortidsminder fra før danskertiden, men et enkelt kan man finde mellem Concordia Eco Resort og Salt Pond Bay. Cirka halvvejs kan man se ruinerne af et såkaldt windhouse, som formentlig er øernes ældste stående bygning. Den er bygget af hollændere i pokkenholt, og det er noget, der holder. Der er også flere grave efter hollændere, men de er ikke ansvarlige for de mange tomme flasker. De er af nyere oprindelse – fra den seneste beboer, der godt kunne lide en tår over tørsten. (Se Concordia Eco-resort under overnatning)
Salt Pond Bay (15)
Æsler, dådyr og fugle går ugenert rundt blandt de vilde orkideer især om morgenen. Og der kommer ikke nødvendigvis mange flere og forstyrrer freden, selv om det er en skøn strand, om end lille. Den er især velegnet til at snorkle, for der er gode chancer for at se blæksprutter og havskildpadder, i det hele taget et rigt dyreliv.
Navnet skyldes, at denne tørre vindblæste del af øen var velegnet til saltproduktion, man kan stadig hente sig nok til aftenens bøf. Havvandet vælter ind ved højvande, og overfladen ligger så lavt, at meget vand ikke kommer med ud igen. Sol og vind får vandet til at fordampe, og så er der salt. Man kan høste med de bare næver, og det skulle være rigtig sundt.
Fra Salt Pond er også vandresti til det ørkenagtige Ram’s Head. Kun 1,5 km men noget krævende, til gengæld er udsigten fra toppen umagen værd. Det var endnu mere ufremkommeligt i 1733 under det store slaveoprør, og derfor skjulte mange slaver sig her, da de flygtede fra plantagerne, og til sidst begik de ledende oprørerne masseselvmord ved at springe ud fra klippen.
Naturprogram på St. John
National Park Service tilbyder mange arrangementer på St. John, som alle kan deltage i bare ved at møde op:
Søndag er der fugleudflugt. En ranger leder gruppen rundt om Francis Bay Pond. Mød op ved Francis Bay Trailhead kl. 7.30. Søndag fra 10.30-12 er der Waters Edge Walk, en ranger fortæller om kystplanter og dyr. Mød op ved Leinster Bay Trailhead neden for Annaberg ruinerne. Tirsdag 9.30-10.30 er rangeren i badetøjet og leder gæster på en snorkel udflugt ad en særlig undervandssti for at se på koral rev. Man skal selv medbringe maske, snorkel og svømmefødder med. Mød op ved Trunk Bay´s vestlige livredderstand. På Cinnamon Bays amfiteater er der mandag aften foredrag og demonstrationer, der viser aspekter af parken. Lørdag aften er der skywatch, medbring eventuelt noget at ligge på. Mandag formiddag er der kultur-vandring i bugten. Mød op ved bænkene foran Snorkel Shoppen. Her kommer rangerne i weekenden kl. 15 og fortæller om historie og natur.
Søndag er der fugleudflugt. En ranger leder gruppen rundt om Francis Bay Pond. Mød op ved Francis Bay Trailhead kl. 7.30. Søndag fra 10.30-12 er der Waters Edge Walk, en ranger fortæller om kystplanter og dyr. Mød op ved Leinster Bay Trailhead neden for Annaberg ruinerne. Tirsdag 9.30-10.30 er rangeren i badetøjet og leder gæster på en snorkel udflugt ad en særlig undervandssti for at se på koral rev. Man skal selv medbringe maske, snorkel og svømmefødder med. Mød op ved Trunk Bay´s vestlige livredderstand. På Cinnamon Bays amfiteater er der mandag aften foredrag og demonstrationer, der viser aspekter af parken. Lørdag aften er der skywatch, medbring eventuelt noget at ligge på. Mandag formiddag er der kultur-vandring i bugten. Mød op ved bænkene foran Snorkel Shoppen. Her kommer rangerne i weekenden kl. 15 og fortæller om historie og natur.
Udflugter:
Endagsturister kan tage guidede ture med safaribusserne, der holder klar ved havnen i Cruz Bay. Øen er stærkt kuperet og har så stejle stigninger, at det kan være svært for bilister uden lokalkendskab. De guidede ture går til strande og seværdigheder, herunder til Annaberg. Og så får man følgeskab af en lokalguide, der er fuld af historier. Prøv fx Wesley Easley – eller ring 776 6282. Han er kendt som den syngende guide, og giver lidt af en forestilling på rundturene.
Endagsturister kan også vælge guidede ture fra Nationalparkens besøgscenter, men man er også velkommen til at gå turene for sig selv.
Trail Rides, Scenic Beach Rides, Carolina Corral, arrangerer ture på æsel, tlf. 693-5778.
Dykkerudflugter kan man få med: St. John Dive Adventures, Coral Bay, tlf. 777-3483, eller med Cruz Bay Watersports, tlf. 776-6234.
Kajakture af forskellige længder af Arawak Expeditions, Cruz Bay, tlf. 800-238-8687.
Endagsturister kan tage guidede ture med safaribusserne, der holder klar ved havnen i Cruz Bay. Øen er stærkt kuperet og har så stejle stigninger, at det kan være svært for bilister uden lokalkendskab. De guidede ture går til strande og seværdigheder, herunder til Annaberg. Og så får man følgeskab af en lokalguide, der er fuld af historier. Prøv fx Wesley Easley – eller ring 776 6282. Han er kendt som den syngende guide, og giver lidt af en forestilling på rundturene.
Endagsturister kan også vælge guidede ture fra Nationalparkens besøgscenter, men man er også velkommen til at gå turene for sig selv.
Trail Rides, Scenic Beach Rides, Carolina Corral, arrangerer ture på æsel, tlf. 693-5778.
Dykkerudflugter kan man få med: St. John Dive Adventures, Coral Bay, tlf. 777-3483, eller med Cruz Bay Watersports, tlf. 776-6234.
Kajakture af forskellige længder af Arawak Expeditions, Cruz Bay, tlf. 800-238-8687.
Praktiske oplysninger
Info: Cruz Bay, tlf. 776-6450. Men der er godt nok tit lukket.
Færge: Mellem St. Thomas og Cruz Bay. Se Lokal Trafik. Nogle hoteller på St. John har deres egne shuttles til St. Thomas flere gange dagligt. Fx fra Westin til Crown Bay med bus videre til lufthavnen. Man kan godt snige sig med, men det koster.
Bus: Vitran kører ad Centerline Road mellem Cruz Bay, Coral Bay og Salt Pond Bay. Den afgår fra Cruz Bay, når færgen ankommer, 25 minutter over hver time. På tilbagevejen forlader den Salt Pond Bay 1o minutter over hver time. Pris $1.
Biludlejning: St. John Car Rental, gå til højre fra færgen, forenden af blokken, tlf. 776-6103. Rigtige jeeps kan lejes hos O´Connor på Texaco stationen, tlf. 776-6343.
Overnatning
**** Caneel Bay Resort, tlf. 776-6111. Her får man sit private paradis midt i nationalparken, omgivet af uberørt tropisk skov og frodige haver. Ressortet har 7 sandstrande. Formentlig det eneste hotel uden telefon, tv eller radio på værelset. I stedet nyder man cocktails og caribisk musik på The Starlight Terrace. Alle værelser har udsigt over strand og vand. Pool, fitness- og helsecenter, vandsport og dybhavsfiskeri.
LUKKET FOR OMBYGNING I 2019
**** Westin, Great Cruz Bay, tlf. 693-8000. Stort ressort ud til bugt og sandstrand. En by for sig selv med smukke lave bygninger, palmer og blomster over alt. Legeplads på børn – her fodrer de i øvrigt leguaner kl. 15. Masser af tilbud om vandsport, dykning og sejlads. Kæmpe pool-område med vandfald. Tennis. Velegnet til børnefamilier og par.
*** Gallows Point Resort,Cruz Bay tlf. 776 6431. Kan ses ved indsejlingen til Cruz Bay på en pynt i tropiske omgivelser. 5 min gang fra Cruz Bay, så man har by, strand, shopping og restauranter til aftenturen. Pool. God snorkling ved lokalt rev. Den italienske restaurant ZoZo´s er en af øens bedste. Lejligheder har balkon eller terrasse
** Ivan Jadan Museum Cottages, tlf. 776-6423
** Corcordia Eco-resort, Route 107, tlf 340 693 5855. maho.org.
Små hytter i et bæredygtigt koncept, hvor ingen kan se, at man har været der. Hver eco-tent er selvforsynende. Man bader i opsamlet solvarmet vand, så er stilen lagt. Der er tilgengæld udsigt fra alle altaner til Salt Pond Bay og Drunk Bay. En mulighed for at opleve luksus på en jordnær måde.
* Cinnamon Bay Camp, tlf. 776-6330. Campingområde med mange tilbud, fra simpel teltplads (fra $20), til udslåede villatelte, fuldt udstyrede med køkkentøj, linned og håndklæder. Desuden er der hytter til hele familien ($110 for to). Området har vandlegetøj, supermarked og fælles bad med koldt vand. Det er meget populært, så man bør reservere mindst et halvt år i forvejen.
OBS: Lejren blev ødelagt af orkanerne Irma og Maria i 2017. I maj 2019 overtog filantropen Bloomberg stedet og vil genopbygge det og genåbne i 2020.
* Maho Bay Camps, tlf. 800-392-9004. 114 telthytter i formidable bush-omgivelser, forbundet af træ-terrasser for at undgå jorderosion. Alle har separat soveværelse, privat terrasse og er fuldt udstyrede. Alle former for vandsport tilbydes, undtagen jetski, for man er meget økologiske. Til gengæld kan man få massage og gå til www.oga. Priserne er fra $115 for to pr. nat i højsæson, $75 i lavsæson. Man har desuden tre filialer: Concordia Studios, Concordia Øko-telte og Harmony Studios.
Info: Cruz Bay, tlf. 776-6450. Men der er godt nok tit lukket.
Færge: Mellem St. Thomas og Cruz Bay. Se Lokal Trafik. Nogle hoteller på St. John har deres egne shuttles til St. Thomas flere gange dagligt. Fx fra Westin til Crown Bay med bus videre til lufthavnen. Man kan godt snige sig med, men det koster.
Bus: Vitran kører ad Centerline Road mellem Cruz Bay, Coral Bay og Salt Pond Bay. Den afgår fra Cruz Bay, når færgen ankommer, 25 minutter over hver time. På tilbagevejen forlader den Salt Pond Bay 1o minutter over hver time. Pris $1.
Biludlejning: St. John Car Rental, gå til højre fra færgen, forenden af blokken, tlf. 776-6103. Rigtige jeeps kan lejes hos O´Connor på Texaco stationen, tlf. 776-6343.
Overnatning
**** Caneel Bay Resort, tlf. 776-6111. Her får man sit private paradis midt i nationalparken, omgivet af uberørt tropisk skov og frodige haver. Ressortet har 7 sandstrande. Formentlig det eneste hotel uden telefon, tv eller radio på værelset. I stedet nyder man cocktails og caribisk musik på The Starlight Terrace. Alle værelser har udsigt over strand og vand. Pool, fitness- og helsecenter, vandsport og dybhavsfiskeri.
LUKKET FOR OMBYGNING I 2019
**** Westin, Great Cruz Bay, tlf. 693-8000. Stort ressort ud til bugt og sandstrand. En by for sig selv med smukke lave bygninger, palmer og blomster over alt. Legeplads på børn – her fodrer de i øvrigt leguaner kl. 15. Masser af tilbud om vandsport, dykning og sejlads. Kæmpe pool-område med vandfald. Tennis. Velegnet til børnefamilier og par.
*** Gallows Point Resort,Cruz Bay tlf. 776 6431. Kan ses ved indsejlingen til Cruz Bay på en pynt i tropiske omgivelser. 5 min gang fra Cruz Bay, så man har by, strand, shopping og restauranter til aftenturen. Pool. God snorkling ved lokalt rev. Den italienske restaurant ZoZo´s er en af øens bedste. Lejligheder har balkon eller terrasse
** Ivan Jadan Museum Cottages, tlf. 776-6423
** Corcordia Eco-resort, Route 107, tlf 340 693 5855. maho.org.
Små hytter i et bæredygtigt koncept, hvor ingen kan se, at man har været der. Hver eco-tent er selvforsynende. Man bader i opsamlet solvarmet vand, så er stilen lagt. Der er tilgengæld udsigt fra alle altaner til Salt Pond Bay og Drunk Bay. En mulighed for at opleve luksus på en jordnær måde.
* Cinnamon Bay Camp, tlf. 776-6330. Campingområde med mange tilbud, fra simpel teltplads (fra $20), til udslåede villatelte, fuldt udstyrede med køkkentøj, linned og håndklæder. Desuden er der hytter til hele familien ($110 for to). Området har vandlegetøj, supermarked og fælles bad med koldt vand. Det er meget populært, så man bør reservere mindst et halvt år i forvejen.
OBS: Lejren blev ødelagt af orkanerne Irma og Maria i 2017. I maj 2019 overtog filantropen Bloomberg stedet og vil genopbygge det og genåbne i 2020.
* Maho Bay Camps, tlf. 800-392-9004. 114 telthytter i formidable bush-omgivelser, forbundet af træ-terrasser for at undgå jorderosion. Alle har separat soveværelse, privat terrasse og er fuldt udstyrede. Alle former for vandsport tilbydes, undtagen jetski, for man er meget økologiske. Til gengæld kan man få massage og gå til www.oga. Priserne er fra $115 for to pr. nat i højsæson, $75 i lavsæson. Man har desuden tre filialer: Concordia Studios, Concordia Øko-telte og Harmony Studios.
God mad i et skur på St. John
Spisesteder
/// Fish Trap, Raintree Courtyard, Cruz Bay, 16.30-21.30, tlf. 693-9994.
Som navnet antyder, er man god udi fisk, serveret både inde og ude. Prøv Conch Fritters eller deres speciale: Chowder.
/// Chloe & Bernard´s, Westin, tlf. 714-6075. Elegant verdenskøkken midt i det store hotelkompleks. International stemning, men med plads til familier og børn. Speciale: Languster med aubergine eller andebryst.
/// Balcony on Cruz Bay, tlf. 774-8470.
Elegant restaurant med udsigt til havnen. Lang vinliste. God børnemenu.
// Woody’s seafood salon, Prince Street, 11-sent.
Stedet med de lokale favoritter, især alt godt fra havet. Prøv deres conch fritters. Veltilberedt og sød betjening.
// Polli´s Restaurant, The Lumberyard, Cruz Bay, tlf. 775-4550.
Mexikansk, barbeque og vegetar. Slap af-veranda velegnet til margaritas og hjemmelavede tortilla chips. Happy hour 15-18. Både udendørs og indendørs sjov familierestaurant.
// Skinny legs, Route 10, Coral Bay, 11-24, tlf. 779 4982. skinnylegsvi.com
Populært simpelt sted til hurtig mad og hurtig øl. Lokale drysser forbi for at høre sidste nyt fra turisterne og nyde den afslappede stemning.
// Vie’s snack shack, East End Road, Limetree Cove
Vies køkken drager folk fra hele øen. Prøv patéer, pirogger og johnny cakes.
// Shipwreck Landing, Coral Bay, lukket mellem frokost og middag, tlf. 693-5640.
Sid lige ud til sand og strand og nyd frisk fisk, steaks og pasta, tilberedt amerikansk-caribisk. Live musik onsdag og søndag aften.
/ Banana Deck, Cruz Bay, 11-22, tlf. 693-5055.
Lettere retter serveret udendørs på veranda med udsigt over bugten.
/ Chilly Billy´s, Lumberyard, 8-14, 693-8708. Bedste morgenmad på øen.
/// Fish Trap, Raintree Courtyard, Cruz Bay, 16.30-21.30, tlf. 693-9994.
Som navnet antyder, er man god udi fisk, serveret både inde og ude. Prøv Conch Fritters eller deres speciale: Chowder.
/// Chloe & Bernard´s, Westin, tlf. 714-6075. Elegant verdenskøkken midt i det store hotelkompleks. International stemning, men med plads til familier og børn. Speciale: Languster med aubergine eller andebryst.
/// Balcony on Cruz Bay, tlf. 774-8470.
Elegant restaurant med udsigt til havnen. Lang vinliste. God børnemenu.
// Woody’s seafood salon, Prince Street, 11-sent.
Stedet med de lokale favoritter, især alt godt fra havet. Prøv deres conch fritters. Veltilberedt og sød betjening.
// Polli´s Restaurant, The Lumberyard, Cruz Bay, tlf. 775-4550.
Mexikansk, barbeque og vegetar. Slap af-veranda velegnet til margaritas og hjemmelavede tortilla chips. Happy hour 15-18. Både udendørs og indendørs sjov familierestaurant.
// Skinny legs, Route 10, Coral Bay, 11-24, tlf. 779 4982. skinnylegsvi.com
Populært simpelt sted til hurtig mad og hurtig øl. Lokale drysser forbi for at høre sidste nyt fra turisterne og nyde den afslappede stemning.
// Vie’s snack shack, East End Road, Limetree Cove
Vies køkken drager folk fra hele øen. Prøv patéer, pirogger og johnny cakes.
// Shipwreck Landing, Coral Bay, lukket mellem frokost og middag, tlf. 693-5640.
Sid lige ud til sand og strand og nyd frisk fisk, steaks og pasta, tilberedt amerikansk-caribisk. Live musik onsdag og søndag aften.
/ Banana Deck, Cruz Bay, 11-22, tlf. 693-5055.
Lettere retter serveret udendørs på veranda med udsigt over bugten.
/ Chilly Billy´s, Lumberyard, 8-14, 693-8708. Bedste morgenmad på øen.
